Hebræerbrevet 4 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Lad os altså være på vagt, så ingen af jer skal vise sig at være kommet for sent, da løftet om at komme ind til Guds hvile endnu står ved magt. | 1 Da nu forjættelsen om at gå ind til hans hvile endnu venter på sin opfyldelse, så lad os ængstelig våge over, at ingen af jer skal få den tanke, at han er kommen for sent. | 1 Siden det gjenstår et løfte om å komme inn til Hans hvile, så la oss derfor frykte, så ikke noen av dere skal vise seg å være det foruten. |
| 2 For vi har fået det glædelige budskab forkyndt ligesom de; men de havde ikke gavn af at høre ordet, fordi de ikke modtog det i tro, da de hørte det. | 2 Thi vi fik det glædelige budskab forkyndt lige så vel som de; men det ord, der lød, hjalp dem ikke, fordi det ikke ved tro blev tilegnet af dem, der hørte det. | 2 For evangeliet ble også forkynt for oss slik som det ble for dem. Men ordet som de hørte, ble ikke til noen nytte for dem, fordi det ikke ble knyttet sammen med troen i dem som hørte det. |
| 3 For når vi kan komme ind til hvilen, er det, fordi vi tror, sådan som han har sagt: Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile, og det sagde Gud, skønt hans gerninger var færdige, fra verden blev grundlagt. | 3 Thi kun vi, som er kommet til tro, går ind til hvilen, således som han har sagt: »Så svor jeg i min vrede: Sandelig, de skal ikke gå ind til min hvile,« og det skønt hans gerninger var fuldbyrdede fra verdens grundlæggelse. | 3 For den som er kommet til tro, går inn til denne hvilen, som Han har sagt: "Så sverget Jeg i Min vrede: De skal ikke komme inn til Min hvile," selv om gjerningene var fullført fra verdens grunnleggelse av. |
| 4 For et sted har han sagt således om den syvende dag: »Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger,« | 4 Thi om den syvende dag har han et sted sagt således: »Og Gud hvilede på den syvende dag fra alle sine gerninger.« | 4 For Han har et sted talt om den sjuende dagen på denne måten: "Og Gud hvilte fra alle Sine gjerninger på den sjuende dagen." |
| 5 men på dette sted derimod: »De skal aldrig komme ind til min hvile.« | 5 Og på dette sted derimod: »Sandelig, de skal ikke gå ind til min hvile.« | 5 Og videre på dette stedet: "De skal ikke komme inn til Min hvile." |
| 6 Det står altså endnu tilbage, at nogle kommer ind til hvilen, og de, der tidligere havde fået det glædelige budskab, var på grund af ulydighed ikke kommet ind. | 6 Da det altså endnu ikke er opfyldt, at nogle skulle gå ind til hvilen, og da de, som først fik det glædelige budskab forkyndt, ikke gik, ind på grund af deres ulydighed, | 6 Siden det altså gjenstår at noen skal komme inn, og de som det først ble forkynt for, ikke kom inn på grunn av ulydighet, |
| 7 Derfor fastsætter han for anden gang en dag, som skal være i dag , idet han efter så lang tids forløb taler ved David, som det før er nævnt: Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde. | 7 så fastsætter han atter en dag: »I dag«, idet han så lang tid efter siger gennem David, som ovenfor nævnt: »I dag, når I hører hans røst, så forhærd ikke eders hjerter!« | 7 fastsetter Han på ny en bestemt dag og sier ved David etter så lang tid: "I dag," som det er blitt sagt: "I dag, om dere hører Hans røst, da forherd ikke deres hjerter." |
| 8 For hvis Josva havde ført dem ind til hvilen, ville Gud ikke senere have talt om en anden dag. | 8 Thi hvis Josua havde ført dem til hvilen, da ville Gud ikke derefter have talt om en anden dag. | 8 For om Josva hadde ført dem til hvile, da hadde Han ikke talt om en annen dag etterpå. |
| 9 Altså venter der Guds folk en sabbatshvile. | 9 Altså står der endnu en sabbatshvile tilbage for Guds folk. | 9 Derfor gjenstår det en sabbatshvile for Guds folk. |
| 10 For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine. | 10 Thi den, som er gået ind til hans hvile, har opnået at hvile fra sine gerninger, ligesom Gud fra sine. | 10 For den som er kommet inn til Hans hvile, har også selv fått hvile fra sine gjerninger, slik Gud hvilte fra Sine. |
| 11 Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed. | 11 Lad os derfor stræbe efter at gå ind til den hvile, for at ingen skal falde som de og blive et lignende eksempel på ulydighed. | 11 La oss derfor være ivrige etter å komme inn til den hvilen, for at ikke noen skal falle i det samme eksempel på ulydighet. |
| 12 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. | 12 Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. | 12 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere enn noe tveegget sverd. Det trenger igjennom helt til det kløver både sjel og ånd, ledd og marg, og er dommer over hjertets tanker og motiver. |
| 13 Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for. | 13 Ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab. | 13 Og ingen skapning er skjult for Ham, men alt er nakent og blottlagt for Hans øyne, som vi skal avlegge regnskap for. |
| 14 Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. | 14 Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds Søn, så lad os holde fast ved bekendelsen! | 14 Når vi da har en så stor Yppersteprest, som er gått gjennom himlene, Jesus, Guds Sønn, så la oss holde fast på bekjennelsen. |
| 15 For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. | 15 Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. | 15 For vi har ikke en Yppersteprest som ikke kan ha medlidenhet med våre skrøpeligheter, men en som i alle ting er blitt prøvd slik som vi, men uten synd. |
| 16 Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. | 16 Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. | 16 La oss derfor komme fram til nådens trone med frimodighet for at vi kan få miskunn og finne nåde til hjelp i den tid vi trenger det. |