Hebræerbrevet 10 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 For da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet. | 1 Thi loven er kun en skygge af de kommende goder og ikke tingene i deres sande skikkelse; derfor kan den aldrig ved de samme ofre, som de bestandig år for år frembærer, føre de ofrende til fuldendelse. | 1 For loven, som bare har en skygge av de kommende goder og ikke selve tingenes egen skikkelse, kan aldri med disse samme ofrene, som de stadig ofrer år etter år, gjøre dem fullkomne som bærer dem fram. |
| 2 Ville man ellers ikke være hørt op med at frembære ofre, når de, der dyrker Gud, ikke er sig nogen synd bevidst, eftersom de én gang er blevet renset? | 2 Ville man ellers ikke have holdt op med at frembære dem, når de, som dyrker Gud med dem, en gang var rensede og deres samvittighed ikke mere var tynget af synder? | 2 For ville de ikke da ha sluttet med å bære ofrene fram? For de som hadde del i denne tjenesten og som én gang var renset, ville da ikke lenger ha synd på samvittigheten. |
| 3 Men i ofringerne ligger en årlig påmindelse om synder; | 3 Men ofrene bringer netop år efter år ihukommelse af synder. | 3 Men i disse ofringene ligger det hvert år en påminnelse om synder. |
| 4 for blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort. | 4 Thi det er umuligt, at blod af tyre og bukke kan borttage synder. | 4 For det er ikke mulig at blodet av okser og bukker kan ta bort synder. |
| 5 Derfor siger han, da han træder ind i verden: Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig; | 5 Derfor siger han, da han træder ind i verden: »Til slagte og afgrødeoffer havde du ej lyst; men et legeme beredte du mig; | 5 Derfor, idet Han kommer inn i verden, sier Han: "Offer og gave ville Du ikke ha, men et legeme har Du forberedt for Meg. |
| 6 brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. | 6 i brænd og syndoffer fandt du ikke behag. | 6 Brennoffer og syndoffer hadde Du ikke behag i. |
| 7 Da siger jeg: 'Se, jeg er kommet ? i bogrullen er der skrevet om mig ? for at gøre din vilje, Gud.' | 7 Da sagde jeg: »Se, jeg er kommen (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud!« | 7 Da sa Jeg: Se, Jeg kommer - i bokrullen er det skrevet om Meg - for å gjøre Din vilje, Gud." |
| 8 Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« ? og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven ? | 8 Medens han først siger: »Til slagt og afgrødeofre, brænd og syndofre havde du ej lyst, og i dem fandt du ikke behag« (og de frembæres dog efter loven), | 8 Først sier Han: "Offer og gave, brennoffer og syndoffer, ville Du ikke ha, og Du hadde heller ikke behag i dem" - det som altså etter loven blir båret fram. |
| 9 så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, | 9 siger han derefter: »Se, jeg er kommen for at gøre din vilje.« Han ophæver det første for at fastslå det andet, Guds vilje, | 9 Deretter sa Han: "Se, Jeg kommer for å gjøre Din vilje, Gud." Han tar bort det første, så Han kan innsette det andre. |
| 10 og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. | 10 og i den er vi blevet helligede, ved at Jesu Kristi legeme én gang for alle er blevet ofret. | 10 Ved denne viljen er vi blitt helliget ved ofringen av Jesu Kristi legeme én gang for alle. |
| 11 Enhver anden præst står dag efter dag og i forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, | 11 Og alle andre præster står daglig og forretter deres tjeneste og frembærer gang på gang de samme ofre, som dog aldrig formår at borttage synder. | 11 Og hver prest står daglig og gjør tjeneste, og bærer mange ganger fram de samme ofrene, som aldri kan ta bort synder. |
| 12 men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, | 12 Men han har frembåret ét offer for synder og derefter for bestandig taget sæde ved Guds højre hånd | 12 Men etter at Han hadde båret fram ett evig offer for synder, satte Denne Presten seg ved Guds høyre hånd. |
| 13 hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. | 13 og venter nu kun på, at hans »fjender skal lægges som en skammel for hans fødder.« | 13 Fra da av venter Han inntil Hans fiender blir lagt som skammel under Hans føtter. |
| 14 For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet. | 14 Thi med et eneste offer har han for bestandig ført dem, der helliges, til fuldendelse. | 14 For ved ett offer har Han for all evighet gjort dem fullkomne som blir helliget. |
| 15 Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: | 15 Også Helligånden vidner for os herom; thi efter at Herren har sagt: | 15 Men Den Hellige Ånd vitner også om dette for oss. For etter at Han tidligere hadde sagt: |
| 16 »Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem; når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. | 16 »Dette er den pagt, som jeg i dagene herefter vil oprette med dem,« siger han: »Jeg vil give mine love i deres hjerter, og jeg vil skrive dem i deres sind, | 16 "Dette er pakten som Jeg vil opprette med dem etter de dager, sier Herren: Jeg vil legge Mine lover i deres hjerter, og i deres sinn vil Jeg skrive dem." |
| 17 Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud.« | 17 og deres synder og deres overtrædelser vil jeg ikke mere komme i hu.« | 17 Og: "Deres synder og deres lovbrudd skal Jeg aldri minnes mer." |
| 18 Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer. | 18 Og hvor synderne er tilgivet, behøves der ikke mere noget offer for synd. | 18 Der det er tilgivelse for disse, behøves det ikke lenger noe offer for synd. |
| 19 Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen | 19 Da vi nu, brødre, ved Jesu blod har frimodighed til at gå ind i helligdommen, | 19 Derfor, brødre, har vi frimodighet til å gå inn i helligdommen ved Jesu blod. |
| 20 ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, | 20 idet han har indviet os en ny og levende vej gennem forhænget, det vil sige hans jordiske legeme, | 20 Vi har en ny og levende vei som Han har innviet for oss gjennom forhenget, det vil si Hans kjød. |
| 21 og vi har i ham en stor præst over Guds hus. | 21 og da vi har en stor præst over Guds hus, | 21 Og siden vi har en Yppersteprest over Guds hus, |
| 22 Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. | 22 så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished, bestænkede på hjerterne og derved rensede fra en ond samvittighed, og tvættede på legemet med rent vand; | 22 så la oss komme nær med et sannferdig hjerte i troens fulle visshet, etter at vi har fått våre hjerter overstenket og på den måten blitt renset fra en ond samvittighet, og også har fått våre legemer vasket med rent vann. |
| 23 Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; | 23 lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er han, som gav forjættelsen; | 23 La oss uten å vakle holde fast ved bekjennelsen av vårt håp, for Han som gav løftet, er trofast. |
| 24 lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, | 24 og lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, | 24 Og la oss se til hverandre for å tilskynde til kjærlighet og gode gjerninger. |
| 25 og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. | 25 og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig. | 25 Og la oss ikke svikte vår egen forsamling, slik noen pleier å gjøre, men la oss formane hverandre, og det så mye mer som dere ser at Dagen nærmer seg. |
| 26 For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder, | 26 Thi synder vi med vilje efter at have lært sandheden at kende, gives der ikke mere noget offer for vore synder, | 26 For dersom vi synder med vilje etter at vi har fått erkjennelse av sannheten, da gis det ikke lenger noe offer for synder, |
| 27 tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne. | 27 men en frygtelig forventning om dom og en nidkærheds brand, som skal fortære de genstridige. | 27 men bare en viss, skremmende forventning om dom og en brennende nidkjærhet som skal ødelegge dem som står imot. |
| 28 Den, der bryder Moses' lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn; | 28 Den, der har brudt Mose lov, må uden barmhjertighed dø »på to eller tre vidners udsagn«; | 28 Enhver som har brutt Moseloven, skal dø uten barmhjertighet på to eller tre vitners utsagn. |
| 29 hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd? | 29 hvor meget hårdere straf mener I da ikke den fortjener, som har trådt Guds Søn under fod og holdt pagtens blod, som han blev helliget med, for urent og hånet nådens Ånd? | 29 Hvor mye hardere straff tror dere ikke den skal bli funnet verdig til, som har trampet Guds Sønns blod under fot, vanhelliget paktsblodet som han ble helliget ved, og spottet nådens Ånd? |
| 30 Vi kender jo ham, der har sagt: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« og derefter: »Herren vil dømme sit folk.« | 30 Vi kender jo ham, som har sagt: »Mig tilkommer det at straffe, jeg vil gengælde;« og fremdeles: »Herren skal dømme sit folk.« | 30 For vi kjenner Ham som sa: "Hevnen er Min, Jeg vil gjengjelde," sier Herren. Og dessuten: "Herren skal dømme Sitt folk." |
| 31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder. | 31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder. | 31 Det er forferdelig å falle i hendene på den levende Gud. |
| 32 Husk den første tid, da I efter at være blevet oplyst udstod megen kamp og lidelse, | 32 Men kom den første tid i hu, da I, efter at være blevet oplyst, udholdt mangen en lidelsesfuld kamp, | 32 Men husk de tidligere dager da dere holdt ut en stor og lidelsesfull kamp, etter at dere var blitt opplyst. |
| 33 når I enten selv blev stillet offentligt til skue under spot og mishandling eller gjorde fælles sag med andre, når de blev behandlet sådan. | 33 idet I snart ved hån og mishandling blev et skuespil for folk, snart delte kår med dem, som gennemgik sådanne lidelser. | 33 Dette skjedde dels ved at dere ble gjort til et skuespill både ved forakt og trengsler, og dels ved at dere delte kår med dem som ble behandlet slik. |
| 34 For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår. | 34 Thi både havde I medlidenhed med de fangne og fandt jer med glæde i, at man røvede, hvad I ejede; I vidste jo, at I ejer noget bedre og blivende. | 34 For dere hadde medlidenhet med meg i mine lenker, og godtok med glede at deres gods ble plyndret. For dere visste at dere har en bedre eiendom for dere selv, som varer ved i himlene. |
| 35 Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig. | 35 Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge; | 35 Kast derfor ikke bort frimodigheten deres, som har stor lønn. |
| 36 For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet. | 36 thi I behøver udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet. | 36 For dere trenger utholdenhet, for at dere, etter at dere har gjort Guds vilje, kan få del i løftet: |
| 37 For nu varer det kun en ganske kort tid, så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke; | 37 Thi »der er endnu kun en liden stund, snart, snart, så kommer han, der skal komme, og han tøver ikke; | 37 For enda er det bare en liten stund, og så kommer Han som skal komme, og Han skal ikke dryge. |
| 38 og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham. | 38 og min retfærdige skal leve af tro;« men »hvis han unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham.« | 38 Men den rettferdige av tro, skal leve. Men hvis noen drar seg unna, har Min sjel ikke behag i ham. |
| 39 Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses. | 39 Men vi hører ikke til dem, som unddrager sig og går fortabt, men til dem, som tror og vinder deres sjæle. | 39 Men vi tilhører ikke dem som drar seg unna til fortapelse, men til dem som tror til sjelens frelse. |