Hebræerbrevet 1 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, | 1 Efter at Gud fordum mange gange og på mange måder havde talt til fædrene ved profeterne, | 1 Gud, Han som i tidligere tider mange ganger og på mange måter talte til fedrene ved profetene, |
| 2 men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. | 2 har han nu ved dagenes ende talt til os ved sin Søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden | 2 Han har i disse siste dager talt til oss ved Sønnen, som Han har innsatt som arving til alle ting. Ved Ham har Han også skapt hele verden. |
| 3 Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, | 3 Han er hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede og bærer alt med sit mægtige ord. Og han tog sæde ved Majestætens højre hånd i det høje, efter at han havde fuldbragt renselse for vore synder. | 3 Han er avglansen av Hans herlighet og det uttrykte bildet av Hans vesen. Og Han holder alle ting oppe ved Sin krafts ord. Da Han ved Seg Selv hadde gjort renselse for våre synder, satte Han Seg ved Majestetens høyre hånd i det høye. |
| 4 og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. | 4 Og han er blevet så meget mere ophøjet end englene, som det navn, han har arvet, er over deres. | 4 Han er blitt så mye høyere enn englene, fordi Han har arvet et mer framstående navn enn dem. |
| 5 For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: Du er min søn, jeg har født dig i dag, og et andet sted: Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn? | 5 Thi til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: »Du er min Søn, jeg har født dig i dag?« og et andet sted: »Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?« | 5 For til hvem av englene har Han noen gang sagt: "Du er Min Sønn, Jeg har født Deg i dag"? Og videre: "Jeg vil være Far for Ham, og Han skal være Sønn for Meg"? |
| 6 Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han: Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham. | 6 Og når han igen lader sin førstefødte komme til jorderig, siger han: »Og alle Guds engle skal tilbede ham.« | 6 Men når Han på ny fører Den førstefødte inn i verden, sier Han: "Alle Guds engler skal tilbe Ham." |
| 7 Om englene hedder det: Han gør sine engle til vinde og sine tjenere til flammende ild, | 7 Og medens han om englene siger: »Sine engle gør han til vinde og sine tjenere til ildslue,« | 7 Og om englene sier Han: "Han som gjør Sine engler til ånder og Sine tjenere til en ildslue." |
| 8 men til Sønnen: Din trone, Gud, står til evig tid, dit kongescepter er retfærdighedens scepter. | 8 siger han om Sønnen: »Din trone, O Gud! står i evighed fast, og retfærds stav er din kongestav. | 8 Men til Sønnen sier Han: "Din trone, Gud, står i evigheters evighet. En rettferdighetens kongestav er Ditt rikes kongestav. |
| 9 Du elskede ret og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige. | 9 Du elskede ret og hadede uret, derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie fremfor dine fæller.« | 9 Du har elsket rettferdighet og hatet lovløshet. Derfor har Gud, Din Gud, salvet Deg med gledens olje framfor Dine følgesvenner." |
| 10 Endvidere: Du, Herre, grundlagde i begyndelsen jorden, himlen er dine hænders værk. | 10 Og: »I begyndelsen har du, O Herre, lagt jordens grundvold fast, og himlene er dine hænders værk. | 10 Og: "Du, Herre, i begynnelsen la Du jordens grunnvoll, og himlene er et verk av Dine hender. |
| 11 De går til grunde, men du består, de slides alle op som klæder, | 11 De skal forgå, men du består; alle skal de ældes som en klædning, | 11 De skal gå til grunne, men Du består. Og de skal alle eldes som et klesplagg. |
| 12 du ruller dem sammen som en klædning. De skiftes ud som klæder, men du er den samme, dine år får aldrig ende. | 12 og som en kappe skal du rulle dem sammen, som en klædning skal de skiftes; men du er den samme, og dine år får aldrig ende.« | 12 Som en kappe skal Du folde dem sammen, og de skal skiftes ut. Men Du er den samme, og Dine år har ingen ende." |
| 13 Til hvem af englene har han nogen sinde sagt: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder? | 13 Og til hvem af englene har han nogen sinde sagt: »Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder?« | 13 Men til hvem av englene har Han noen gang sagt: "Sett Deg ved Min høyre hånd, til Jeg legger Dine fiender til skammel for Dine føtter"? |
| 14 Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen. | 14 Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse? | 14 Er de ikke alle tjenende ånder, utsendt for å tjene dem som skal arve frelse? |