Galaterbrevet 2 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Dernæst, efter fjorten års forløb, drog jeg igen op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med. | 1 Senere, efter fjorten års forløb, drog jeg atter op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med. | 1 Fjorten år senere reiste jeg igjen opp til Jerusalem sammen med Barnabas, og jeg tok også Titus med meg. |
| 2 Jeg rejste derop på grund af en åbenbaring, og jeg forelagde for dem, men særskilt for de ansete, det evangelium, jeg prædiker blandt hedningerne, så jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves. | 2 Jeg drog derop ifølge en åbenbaring, og jeg forelagde dem, men de ansete særskilt, det evangelium, jeg prædiker iblandt hedningerne, for at jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves. | 2 Og jeg drog opp på grunn av en åpenbaring og la fram for dem det evangelium jeg forkynner blant hedningefolkene, og da særskilt for dem som var høyest ansett, for at jeg ikke på noen måte skulle løpe, eller ha løpt, forgjeves. |
| 3 Men ikke engang Titus, der var med mig, og som er græker, blev tvunget til at lade sig omskære; | 3 Men end ikke min ledsager Titus, som var græker, blev tvunget til at lade sig omskære | 3 Men ikke engang Titus som var med meg, og som er greker, ble tvunget til å bli omskåret. |
| 4 det krævede ellers nogle indsnegne falske brødre, som havde listet sig ind for at udspejde den frihed, vi har i Kristus Jesus, og for: at trælbinde os. | 4 nemlig af hensyn til de indsnegne falske brødre, der havde listet sig ind for at lure på den frihed, vi har i Kristus Jesus, og trælbinde os. | 4 Dette stod fast av hensyn til de falske brødrene som i hemmelighet hadde kommet inn. De hadde listet seg inn for å lure på vår frihet, den som vi har i Kristus Jesus, slik at de kunne føre oss inn i trelldom. |
| 5 Men dem gav vi ikke et øjeblik efter for og bøjede os ikke; for vi ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer. | 5 For dem veg vi end ikke et øjeblik i eftergivenhed, for at evangeliets sandhed må stå urokket hos jer. | 5 Men selv ikke et øyeblikk gav vi etter og lot oss underordne, for at evangeliets sannhet skulle stå fast hos dere. |
| 6 Og de, som anses for at være noget ? hvad de engang var, er mig ligegyldigt, Gud gør ikke forskel på mennesker? mig pålagde de ansete intet nyt. | 6 Og fra deres side, som ansås for at være noget, hvordan de så var, er mig uden forskel; hos Gud er der ikke personsanseelse mig pålagde de ansete nemlig intet nyt. | 6 Men fra dem som ble regnet for å være noe - uansett hva de er, så spiller det ingen rolle for meg; Gud gjør ikke forskjell på noe menneske -, for de som var høyest ansett, påla meg ikke noe mer. |
| 7 Tværtimod, da de så, at Gud har betroet mig evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne | 7 Tværtimod indså de, at det er blevet mig betroet at forkynde evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne; | 7 Men tvert imot, da de innså at evangeliet til de uomskårne var blitt betrodd meg, slik evangeliet til de omskårne var blitt betrodd Peter, |
| 8 - for han, der har givet Peter kraft til at være apostel blandt de omskårne, har også givet mig kraft til at være det blandt hedningerne | 8 thi han, som gav Peter kraft til apostelgerning blandt de omskårne, gav også mig kraft dertil blandt hedningerne. | 8 for Han som virket i Peter til aposteltjeneste blant de omskårne, Han virket også i meg til tjeneste blant hedningefolkene, |
| 9 - og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne. | 9 Og de erkendte den nåde, som var mig givet, og gav mig og Barnabas håndslag på fællesskabet, både Jakob og Kefas og Johannes, som ansås for at være søjler; vi skulle da gå til hedningerne og de selv til de omskårne; | 9 og da Jakob, Kefas og Johannes, som var ansett for å være støttene, fikk kjennskap til den nåde som var gitt meg til dette, så gav de meg og Barnabas høyre hånd til samfunn, som uttrykk for at vi skulle gå til hedningene og de til de omskårne. |
| 10 Kun skulle vi huske på deres fattige, hvad jeg netop har bestræbt mig for at gøre. | 10 kun skulle vi komme de fattige i hu, hvad jeg netop også har stræbt at gøre. | 10 De ønsket bare at vi skulle huske på de fattige, nettopp det som jeg også har vært ivrig etter å gjøre. |
| 11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. | 11 Men dengang da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham lige i hans åbne øjne, thi dømt var han. | 11 Da Peter var kommet til Antiokia, motsa jeg ham rett opp i ansiktet, fordi det var grunn til å klandre ham. |
| 12 Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. | 12 Førend der kom nogle fra Jakob, plejede han nemlig at spise sammen med hedningerne; men da de var kommet, trak han sig efterhånden tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. | 12 For før det kom noen fra Jakob, pleide han å spise sammen med hedningene. Men da de kom, trakk han seg tilbake og skilte seg fra dem av frykt for dem som var av omskjærelsen. |
| 13 Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. | 13 Og sammen med ham hyklede også de øvrige jøder, så endog Barnabas blev draget med af deres hykleri. | 13 De andre jødene hyklet også sammen med ham, slik at til og med Barnabas ble revet med av hykleriet deres. |
| 14 Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder? | 14 Men da jeg så, at de ikke gik lige frem efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: »Når du, skønt jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk vis, hvor kan du da søge at tvinge hedningerne til at følge jødiske skikke?« | 14 Men da jeg så at de ikke gikk rett fram etter evangeliets sannhet, sa jeg til Peter foran alle sammen: "Hvis du som er jøde, lever på hedensk vis og ikke på jødisk, hvorfor tvinger du da hedningene til å leve på jødisk vis? |
| 15 Vi er jøder af fødsel, ikke syndere af hedensk herkomst. | 15 Vel er vi jøder af fødsel og ikke »syndere af hedensk byrd«; | 15 Visst er vi av naturen jøder og ikke syndere av hedningefolk. |
| 16 Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har ligeså vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet mennesket blive retfærdigt. | 16 men da vi ved, at ingen bliver retfærdiggjort af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, så har også vi sat vor tro til Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte af tro på Kristus og ikke af lovgerninger, thi af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdiggjort. | 16 Men fordi vi vet at et menneske ikke blir rettferdiggjort av lovgjerninger, men av tro på Jesus Kristus, så trodde også vi på Kristus Jesus, for at vi skulle bli rettferdiggjort ved tro på Kristus, og ikke av lovgjerninger. For av lovgjerninger blir intet kjød rettferdiggjort. |
| 17 Men når vi, ved at søge at blive retfærdige i Kristus, selv er kommet til at stå som syndere, går Kristus så ikke syndens ærinde? Aldeles ikke! | 17 Men dersom vi, da vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, selv kom til at stå som syndere, går Kristus så ikke syndens ærinde? Nej, langtfra! | 17 Men hvis også vi selv blir funnet å være syndere mens vi søker å bli rettferdiggjort i Kristus, er Kristus av den grunn en syndens tjener? Langt derifra! |
| 18 For hvis jeg igen bygger det op, som jeg har brudt ned, så viser jeg mig som en overtræder. | 18 Thi kun hvis jeg igen bygger det op, som jeg nedbrød, viser jeg mig som overtræder. | 18 For om jeg bygger opp igjen dette som jeg rev ned, da gjør jeg meg selv til en lovbryter. |
| 19 For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men | 19 Thi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Med Kristus er jeg korsfæstet, | 19 For ved loven døde jeg for loven, for at jeg skulle leve for Gud. |
| 20 Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. | 20 og det er ikke længer mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig. | 20 Jeg er blitt korsfestet med Kristus. Det er ikke lenger jeg som lever, men Kristus lever i meg. Og det livet som jeg nå lever i kjødet, lever jeg i tro på Guds Sønn, Han som elsket meg og gav Seg Selv for meg. |
| 21 Jeg ophæver ikke Guds nåde, for hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte . | 21 Jeg ophæver ikke Guds nåde; thi var der retfærdighed ved loven, så var jo Kristus død til ingen nytte. | 21 Jeg forkaster ikke Guds nåde. For om rettferdighet kommer ved loven, så døde altså Kristus forgjeves." |