Filemonbrevet 1 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
1 Fra Paulus, Kristi Jesu fange, og vor broder Timotheus. | 1 Paulus, Kristi Jesu fange, og broderen Timoteus sender hilsen til Filemon, vor kære ven og medarbejder, | 1 Paulus, Jesu Kristi fange, og vår bror Timoteus, til Filemon, vår kjære venn og medarbeider, |
2 Til vor kære medarbejder Filemon og til vor søster Appia, til vor kære medkæmper Arkippos og til menigheden i dit hus. | 2 til søsteren Appia, til Arkippus, vor medstrider, og til menigheden i dit hus. | 2 til den kjære Appia og til vår kampfelle Arkippus og til menigheten i ditt hus: |
3 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! | 3 Nåde være med eder og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! | 3 Nåde være med dere og fred fra Gud, vår Far, og Herren Jesus Kristus! |
4 Jeg takker altid min Gud, når jeg nævner dig i mine bønner, | 4 Jeg takker altid min Gud, når jeg nævner dig i mine bønner, | 4 Jeg takker min Gud og nevner deg alltid i mine bønner, |
5 for jeg hører om den kærlighed og tro, som du har til Herren Jesus og over for alle de hellige. | 5 fordi jeg hører om den kærlighed og tro, du har til Herren Jesus og viser over for alle de hellige. | 5 når jeg hører om din kjærlighet, som du viser overfor alle de hellige, og den tro du har til Herren Jesus. |
6 Jeg beder om, at din delagtighed i troen må føre dig til indsigt i alt det gode, vi har fået i Kristus. | 6 Jeg beder om, at det fællesskab om troen, som du er med i, må blive virksomt for Kristus gennem erkendelsen af alt det gode, som er os givet. | 6 Min bønn er at samfunnet med din tro må bli kraftig i erkjennelsen av alt det gode som er dere gitt i Kristus Jesus. |
7 Din kærlighed har været til stor glæde og trøst for mig, fordi de helliges hjerter er blevet beroliget ved dig, min broder. | 7 Thi stor glæde og trøst har jeg fået af din kærlighed, fordi de helliges hjerter er blevet vederkvæget ved dig, broder! | 7 For vi har stor glede og trøst av din kjærlighet, fordi de helliges hjerter er blitt fornyet ved deg, bror. |
8 Selv om jeg derfor med stor frimodighed i Kristus kunne foreholde dig din pligt, | 8 Derfor vil jeg, skønt jeg med stor frimodighed i Kristus kunne befale dig det, du bør gøre, | 8 Derfor, selv om jeg kunne vært meget frimodig i Kristus til å befale deg din rette plikt, |
9 vil jeg for kærlighedens skyld hellere rette en bøn til dig, sådan som jeg er: en gammel Paulus og nu også Kristi Jesu fange. | 9 for kærlighedens skyld hellere bede dig. Sådan som jeg er, den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu fange, | 9 så vil jeg likevel for kjærlighetens skyld heller formane deg, slik som jeg er, Paulus, den aldrende, og nå også en Jesu Kristi fange, |
10 Jeg beder for Onesimos, mit barn, som jeg har fået i mit fangenskab, | 10 beder jeg dig for mit barn, som jeg bar fået i mit fangenskab, for Onesimus, | 10 jeg ber deg på vegne av min sønn Onesimus, som jeg er blitt åndelig far til mens jeg er i mine lenker. |
11 ham, som ikke tidligere var til gavn for i dig, men som nu er til gavn både for dig og for mig; | 11 som før ikke var dig til »gavn«, men nu er til gavn både for dig og for mig; | 11 Før var han unyttig for deg, men nå er han nyttig både for deg og for meg. |
12 ham sender jeg tilbage til dig, og dermed mit eget hjerte. | 12 ham sender jeg dig nu tilbage, ham, mit eget hjerte! | 12 Jeg sender ham tilbake. Ta derfor imot ham, det vil si, mitt eget hjerte, |
13 Jeg havde helst beholdt ham hos mig, for at han i dit sted kunne være mig til hjælp i mit fangenskab for evangeliets skyld. | 13 Jeg ville gerne have beholdt ham hos mig, for at han i dit sted kunne tjene mig under mit fangenskab for evangeliets skyld; | 13 som jeg ønsket å ha hos meg, slik at han på dine vegne kunne tjene meg i mine lenker for evangeliet. |
14 Men uden dit samtvkke ville jeg intet gøre, for at det gode, som du gør, ikke skal ske af tvang, men af fri vilje. | 14 men uden dit samtykke ville jeg intet gøre, for at din gode gerning ikke skal være af tvang, men af fri vilje. | 14 Men uten ditt samtykke ville jeg ikke gjøre noe, for at ikke din gode gjerning skulle være som den var av tvang, men frivillig. |
15 Måske blev han taget fra dig for en tid, for at du kunne få ham tilbage for altid, | 15 Thi det var måske derfor, han for en kortere tid blev skilt fra dig, for at du skulle eje ham evigt, | 15 For kanskje drog han sin vei for en stund for at du skulle få ham igjen for evig, |
16 ikke længere som en slave, men som mere end en slave: en kær broder. Det er han i høj grad for mig, og hvor meget mere skal han så ikke være det for dig, både i denne verden og i Herren! | 16 og da ikke mere som en træl, men som noget langt mere end en træl: som en elsket broder. Det er han i høj grad for mig, men hvor meget mere så ikke for dig, både rent menneskeligt og i Herren. | 16 ikke lenger som en slave, men mer enn en slave, en elsket bror, særlig for meg, men hvor mye mer for deg, både i kjødet og i Herren. |
17 Så sandt du regner mig for en trosfælle, så tag imod ham, som var det mig selv. | 17 Så sandt du da regner mig for din medbroder, så tag imod ham, som om det var mig selv. | 17 Hvis du da har samfunn med meg, så ta imot ham på samme måte som du ville ha tatt imot meg. |
18 Har han gjort dig nogen uret eller skylder dig noget, så skriv det på min regning! | 18 Og har han gjort dig nogen uret, eller skylder han dig noget, så skriv det på min regning! | 18 Men hvis han har gjort noe galt mot deg eller skylder deg noe, så sett det på min regning. |
19 Jeg, Paulus, skriver med min egen hånd: Jeg vil betale! For slet ikke at tale om, at du skylder mig dig selv. | 19 Jeg, Paulus, forpligter mig herved med egenhændig underskrift til at betale for ikke at tale om, at du skylder mig endogså dig selv! | 19 Jeg, Paulus, skriver med min egen hånd: Jeg skal betale tilbake - for ikke å nevne for deg at du skylder meg til og med deg selv. |
20 Ja, min broder, lad mig få gavn af dig for Herrens skyld. Giv mit hjerte ro i Kristus! | 20 Ja, broder, lad mig dog få »gavn« af dig i Herren! vederkvæg mit hjerte i Kristus! | 20 Ja, bror, la meg få glede av deg i Herren! Oppliv mitt hjerte i Herren! |
21 Jeg skriver til dig i tillid til, at du vil rette dig efter mig, ja, jeg ved, at du vil gøre mere, end jeg beder om. | 21 I tillid til din lydighed skriver jeg dette til dig; jeg ved jo, at du endogså vil gøre mere end det, jeg siger. | 21 Siden jeg har tillit til din lydighet, skriver jeg til deg, og jeg vet at du også vil gjøre mer enn jeg sier. |
22 Og én ting mere: Forbered dig også på at tage imod mig som din gæst. For jeg håber, at I får mig tilbage takket være jeres bønner. | 22 Samtidig beder jeg dig berede dig på at have mig som gæst; thi jeg håber, at jeg ved jeres bønner skal blive givet tilbage til jer. | 22 Men i mellomtiden kan du også gjøre klart et gjesterom til meg, for jeg håper at jeg ved deres bønner skal bli gitt til dere. |
23 Hilsen fra Epafras, min medfange for Kristi Jesu skyld, | 23 Epafras, min medfange i Kristus Jesus, | 23 Epafras, min medfange i Kristus Jesus, hilser deg. |
24 og fra Markus, Aristark, Demas og Lukas kas, mine medarbejdere. | 24 Markus, Aristarkus, Demas og Lukas, mine medarbejdere, sender hilsen til dig. | 24 Det samme gjør Markus, Aristark, Demas og Lukas, mine medarbeidere. |
25 Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd! | 25 Herren Jesu Kristi nåde være med eders ånd. | 25 Vår Herre Jesu Kristi nåde være med deres ånd! Amen. |