Ezras bog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da de var færdige med det, kom stormændene til mig og sagde: "Folket Israel og præsterne og levitterne har ikke skilt sig ud fra folkene fra andre lande og deres afskyelige handlinger; det drejer sig om kana'anæerne, hittitterne, perizzitterne, jebusitterne, ammonitterne, moabitterne, egypterne og amoritterne. | 1 Men da alt dette var gjort, kom øversterne til mig og sagde: »Folket, Israel og præsterne og leviterne, har ikke skilt sig ud fra hedningerne eller fra deres vederstyggeligheder, kana'anæerne, hetiterne, perizziterne, jebusiterne, ammoniterne, moabiterne, ægypterne og amoriterne; | 1 Da alt dette var utført, kom høvdingene til meg og sa: "Verken folket i Israel eller prestene eller levittene har skilt seg fra landenes folk, slik at de har tatt avstand fra styggedommene til kanaaneerne, hetittene, perisittene, jebusittene, ammonittene, moabittene, egypterne og amorittene. |
| 2 For de selv og deres sønner har giftet sig med deres døtre, så den hellige slægt har blandet sig med folkene fra andre lande. Og stormændene og fyrsterne har været de første til denne troløs hed." | 2 thi af deres døtre har de taget sig selv og deres sønner hustruer, så at den hellige sæd har blandet sig med hedningerne; og øversterne og forstanderne var de første til at øve denne troløshed! | 2 For de har tatt noen av deres døtre til hustruer til seg selv og sine sønner, slik at den hellige ætten blir blandet med folkene fra disse landene. Sannelig, det var høvdingene og forstanderne som først forgrep seg i denne troløse gjerningen." |
| 3 Da jeg hørte det, flængede jeg mine klæder og min kappe, og jeg rev hår og skæg af og sad stiv af rædsel. | 3 Da jeg hørte den tale, sønderrev jeg min kjortel og min kappe, rev hår af mit hoved og skæg og satte mig hen i stum smerte. | 3 Da jeg hørte dette, flerret jeg kappen og kjortelen, og jeg rev ut hår fra hodet og skjegget. Så satte jeg meg ned og var helt lamslått. |
| 4 Alle de, der skælvede for Israels Guds ord mod troløsheden hos dem, der havde været i landflygtighed, samledes omkring mig; men jeg sad stiv af rædsel til aftenofferets tid. | 4 Da samlede sig omkring mig alle de, der bævede for Israels Guds ord mod troløsheden hos dem, der havde været i landflygtighed; og jeg sad i stum smerte til aftenafgrødeofferets tid. | 4 Hver den som skalv for Israels Guds ord, kom da til meg, på grunn av den troløse gjerningen de bortførte hadde gjort seg skyldige i. Jeg satt der og var lamslått helt til tiden for kveldsofferet. |
| 5 Ved aftenofferets tid rejste jeg mig fra min bodsøvelse i mine flængede klæder og kappe; jeg faldt på knæ og bredte mine hænder ud mod Herren min Gud | 5 Men ved aftenafgrødeofferets tid rejste jeg mig af min selvydmygelse, og idet jeg sønderrev min kjortel og min kappe, kastede jeg mig på knæ og udbredte hænderne til, Herren min Gud | 5 Ved tiden for kveldsofferet stod jeg opp fra min faste, og med flerret kappe og kjortel falt jeg på mine knær og rakte hendene ut for Herren min Gud. |
| 6 og sagde: "Min Gud! Fuld af skam og skændsel løfter jeg mit ansigt mod dig, min Gud, for vore synder er vokset os over hovedet, og vor skyld når til himlen. | 6 Og sagde: min Gud, jeg skammer mig og blues ved at løfte mit ansigt til dig, min Gud, thi vore misgerninger er vokset os over hovedet, og vor skyld er så stor, at den rækker til himmelen! | 6 Jeg sa: "Å, min Gud, jeg er så skamfull og så vanæret at jeg ikke kan løfte mitt ansikt mot deg, min Gud. For våre misgjerninger har vokst oss over hodet, og vår skyld har nådd opp til himmelen. |
| 7 Lige siden vore fædres tid har vor skyld været stor, og på grund af vore synder er vi, vores konger og vores præster, blevet overgivet til andre landes konger, til sværd, fangenskab, udplyndring og skam, og sådan er det den dag i dag. | 7 Fra vore fædres tid indtil denne dag.har vor skyld været stor, og for vore misgerninger blev vi, vore konger og præster givet til pris for landenes konger, for sværd, fangenskab, udplyndring og vanære, således som det er den dag i dag.« | 7 Fra våre fedres dager og helt til denne dagen har vi stor skyld på oss, og på grunn av våre misgjerninger har vi, våre konger og våre prester blitt overgitt i hendene til landenes konger, til sverdet, til bortførelse, til å plyndres og til å rødme av skam, slik det er i dag. |
| 8 Men nu har vi et kort stykke tid haft den nåde fra Herren vor Gud, at han har ladet nogle få af os overleve og ladet os slå teltpløkken i på sit hellige sted, såvor Gud har givet vores øjne lys og givet os en smule livskraft i vores trældom. | 8 Og nu er der en føje stund blevet os nåde til del fra Herren vor Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet rest og givet os at slå vor teltpæl på sit hellige sted, for at vor Gud kan lade vore øjne lyse og give os en smule livskraft i vor trældom; | 8 Men nå har vi en kort stund blitt vist nåde fra Herren vår Gud. Han har latt oss få en liten rest som har sluppet unna, for å gi oss et feste på Sitt hellige sted, så vår Gud kan opplyse våre øyne og gi oss et lite mål av livskraft i vår trelldom. |
| 9 Selv om vi er trælle, har vor Gud ikke svigtet os i vores trældom, men har skaffet os velvilje hos perserkongerne, så vi fik kræfter til at genopbygge vor Guds hus og genrejse dets ruiner, så vi fik et gærde i Juda og Jerusalem. | 9 thi er vi end trælle, har vor Gud dog ikke forladt os i vor trældom, men vundet os nåde for perserkongernes åsyn, så at han har givet os livskraft til at rejse vor Guds hus og opbygge dets grushobe og givet os et gærde i Juda og Jerusalem. | 9 For vi har vært slaver. Likevel forlot ikke vår Gud oss i vår trelldom. Men Han gav oss velvilje hos kongene i Persia, så Han kunne gi oss livskraft til å bygge opp vår Guds hus, til å gjenreise det fra ruinene og til å gi oss en fast mur i Juda og i Jerusalem. |
| 10 Vor Gud, hvad skal vi nu sige efter dette? For vi har svigtet de befalinger, | 10 Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi har jo forladt dine bud, | 10 Og nå, vår Gud, hva skal vi si etter dette? For vi har forlatt Dine bud, |
| 11 du gav gennem dine tjenere, profeterne, da du sagde: Det land, I skal ind og tage i besiddelse, er et urent land på grund af de fremmede folks urenhed med de afskyelige handlinger, som de i deres urenhed har fyldt det med fra ende til anden. | 11 som du gav os ved dine tjenere profeterne, da du sagde: det land, I drager ind i og tager i besiddelse, er et urentland på grund af hedningernes urenhed, på grund af de vederstyggeligheder, de i deres urenhed har fyldt det med fra ende til anden; | 11 dem Du har gitt befaling om ved Dine tjenere, profetene, da Du sa: "Det landet dere drar inn i for å ta i eie, er et urent land ved den urenheten som kommer fra landenes folk. Med sine styggedommer har de fylt det fra den ene enden til den andre i deres urenhet. |
| 12 Derfor må I ikke give jeres døtre til deres sønner, og I må ikke lade jeres sønner gifte sig med deres døtre. I må aldrig nogen sinde tilstræbe deres velfærd og lykke, for at I kan være stærke og nyde landets goder og lade det gå i arv til jeres sønner til evig tid. | 12 derfor må I ikke give deres sønner eders døtre eller tage deres døtre til hustruer for eders sønner og ingen sinde søge deres velfærd og lykke, at I kan blive stærke og nyde landets goder og sikre eders sønner besiddelsen deraf for evigt! | 12 Derfor skal dere ikke gi deres døtre som hustruer til deres sønner, og ikke ta deres døtre til deres sønner. Søk aldri fred eller det gode for dem, for at dere kan være sterke og spise det gode i landet, og overgi det som arvedel til deres barn til evig tid." |
| 13 Og med alt det, der er kommet over os på grund af vore onde gerninger og vor store skyld, har du, vor Gud, skånet os mere, end vi har fortjent, og givet os disse overlevende her. | 13 Efter alt, hvad der er vederfaret os på grund af vore onde gerninger og vor svare skyld - og endda har du vor Gud ikke i fuldt mål tilregnet os vore synder, men skænket os en sådan flok undslupne - | 13 Etter alt det som er kommet over oss på grunn av våre onde gjerninger og vår store skyld, og siden Du vår Gud har holdt straffens stav tilbake fra våre misgjerninger og har gitt oss en slik rest av utfridde som denne, |
| 14 Skulle vi så på ny overtræde dine bud ved at bringe os i familie med disse afskyelige folk? Ville du da ikke blive så vred på os, at du ville tilintetgøre os, så der ikke blev nogen overlevende tilbage? | 14 skal vi da på ny krænke dine bud ved at besvogre os med folk, der øver slige vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes således på os, at du ødelægger os aldeles, så der ikke levnes nogen rest, og ingen undslipper? | 14 skulle vi da igjen bryte dine bud og inngå ekteskap med folket som holder på med slike styggedommer? Ville Du ikke blitt så vred på oss at Du hadde gjort ende på oss, så det ikke ville blitt noen rest av utfridde igjen? |
| 15 Herre, Israels Gud, du er retfærdig; vi er i dag tilbage som overlevende. Nu står vi foran dig i al vor skyld; ingen kan bestå for dit ansigt på grund af dette." | 15 Herre, Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en rest tilbage, som er undsluppet; se, vi står for dig i vor syndeskyld; thi det er umuligt at bestå for dit åsyn, når sligt kan ske!« | 15 Å, Herre, Israels Gud, Du er rettferdig, for vi er igjen som en rest av utfridde, slik det er i dag. Se, her er vi for Ditt åsyn, i vår skyld, for ingen kan bli stående for Ditt åsyn i denne saken. |