Ezekiels bog 6 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord kom til mig: | 1 Og Herrens ord kom til mig således: | 1 Herrens ord kom til meg, og Han sa: |
| 2 Menneske, vend dig imod Israels-bjerge! Du skal profetere imod dem | 2 menneskesøn, vend dit ansigt mod Israels bjerge, profeter imod dem | 2 "Menneskesønn, vend ansiktet mot Israels fjell, profetér mot dem |
| 3 og sige: Israels-bjerge, hør Gud Herrens ord! Dette siger Gud Herren til-bjergene og højene, til vandløbene og-dalene: Jeg bringer mit sværd over jer, jeg ødelægger jeres offerhøje, | 3 og sig: Israels bjerge, hør den herre Herrens ord! Så siger den Herre Herren til bjergene og højene, til kløfterne og dalene: Se, jeg sender sværd over eder og tilintetgør eders offerhøje. | 3 og si: Dere Israels fjell, hør ordet fra Herren Gud! Så sier Herren Gud til fjellene, haugene, bekkefarene og dalene: Se, Jeg, ja Jeg skal føre sverdet mot dere, Jeg skal ødelegge offerhaugene deres. |
| 4 jeres altre skal rives ned, jeres røgelsesaltre knuses; jeg lader de dræbte ligge foran jeres møgguder. | 4 Eders altre skal ødelægges, eders solstøtter sønderbrydes, og eders dræbte lader jeg segne foran eders afgudsbilleder; | 4 Da skal alterne deres ødelegges, røkelsesalterne deres skal knuses, og Jeg skal la de drepte blant dere falle ned rett foran avgudene deres. |
| 5 Jeg dynger israelitternes lig op foran deres møgguder, jeg spreder knoglerne omkring jeres altre. | 5 jeg kaster israeliternes lig hen for deres afgudsbilleder og strør eders ben rundt om eders altre. | 5 Jeg vil legge likene av Israels barn rett framfor avgudene deres, Jeg vil spre beina deres overalt rundt alterne deres. |
| 6 Overalt, hvor I bor, skal byerne ligge i ruiner og offerhøjene lægges øde, så jeres altre ligger øde og forladt. Jeres møgguder skal knuses og forsvinde, jeres røgelsesaltre hugges i stykker, alle jeres værker skal udslettes, | 6 Overalt hvor i bor, skal byerne lægges øde og offerhøjene gå til grunde, for at eders altre kan lægges øde og gå til grunde, eders afudsbilleder sønderbrydes og udryddes, eders solstøtter hugges om og eders værker tilintetgøres. | 6 Alle stedene der dere bor, skal byene legges øde, og offerhaugene skal bli forlatt, så alterne deres også skal legges øde og bli forlatt, avgudsbildene deres skal bli knust og gå i oppløsning, røkelsesalterne deres skal bli hogd ned og gjerningene deres skal utslettes. |
| 7 og de dræbte skal ligge blandt jer. Så skal I forstå, at jeg er Herren. | 7 Mandefald skal ske iblandt eder, og i skal kende, at jeg er Herren. | 7 De drepte skal falle midt iblant dere, og dere skal kjenne at Jeg er Herren. |
| 8 Jeg lader nogle overleve. Når de af jer, der er undsluppet sværdet, kommer ud blandt folkene og bliver spredt i landene, | 8 Men en rest lader jeg blive tilbage, idet nogle af eder undslipper fra sværdet blandt folkene, når i spredes i landene, | 8 Likevel skal Jeg la en rest være igjen, så dere kan ha noen som slipper unna sverdet blant folkeslagene, når dere blir spredt utover i landene. |
| 9 skal de af jer, der er undsluppet, huske på mig ude blandt folkene, hvor de er fanger, fordi jeg knuste hjertet på dem, som horede og veg bort fra mig, og øjnene på dem, som horede med møgguderne. Og de skal væmmes over det onde, de har gjort, alle deres afskyelige handlinger. | 9 og de undslupne skal komme mig i hu blandt folkene, hvor de er fanger; jeg sønderbryder deres bolerske hjerter, som faldt fra mig, og deres bolerske øjne, som hang ved deres afgudsbilleder; og de skal væmmes ved sig selv over alt det onde, de har gjort, over alle deres vederstyggeligheder. | 9 Da skal de av dere som slipper unna, huske på Meg blant folkeslagene der dere blir bortført som fanger. For Jeg skal knuse deres utro hjerte som hadde veket bort fra Meg, og deres øyne som i skjøgelyst fulgte avgudene deres. De skal ha avsky for seg selv på grunn av de onde gjerningene de har gjort i all sin styggedom. |
| 10 Så skal de forstå, at jeg er Herren. Ikke uden grund har jeg truet dem med denne ulykke. | 10 Og de skal kende, at jeg er Herren; det var ikke tomme ord, når jeg talede om at gøre den ulykke på dem. | 10 De skal kjenne at Jeg er Herren. Det er ikke uten grunn Jeg har sagt at Jeg skal føre denne onde ulykken over dem. |
| 11 Dette siger Gud Herren: Slå hænderne sammen, stamp med foden, og råb ve over alle Israels onde og afskyelige handlinger, når de falder for sværd, sult og pest. | 11 Så siger den Herre Herren: Slå hænderne sammen, stamp med foden og råb ve over alle Israels huses grimme vederstyggeligheder! De skal falde for sværd, hunger og pest. | 11 Så sier Herren Gud: Slå med nevene, tramp med føttene og rop ve, på grunn av alle de onde styggedommene i Israels hus. For de skal falle ved sverd, hungersnød og pest. |
| 12 Den, som er langt borte, skal dø af pest, den, som er nær ved, skal falde for sværd, og den, som bliver tilbage og overlever, skal dø af sult; jeg giver min harme mod dem frit løb. | 12 Den, som er langt borte, skal dø af pest; den, som er nær, skal falde for sværd; og den, som levnes og reddes, skal dø af hunger; således udtømmer jeg min vrede over dem. | 12 Den som er langt borte, skal dø av pest, den som er nær ved, skal falle ved sverd, og den som er igjen og er innenfor beleiringen, skal dø i hungersnød. Slik skal Jeg fullføre Min vrede over dem. |
| 13 Så skal I forstå, at jeg er Herren, når de ligger dræbt imellem deres møgguder rundt om altrene, på alle høje bakker og alle-bjergtoppe, under alle grønne træer og alle løvrige ege, de steder hvor de bragte alle deres møgguder liflig offerduft. | 13 De skal kende, at jeg er Herren, når deres dræbte ligger midt iblandt deres afgudsbilleder rundt om deres altre på hver høj bakke, på alle bjergenes tinder, under hvert grønt træ og hver løvrig eg, der, hvor de opsendte liflig duft til deres afgudsbilleder. | 13 Da skal dere kjenne at Jeg er Herren, når deres drepte ligger midt iblant avgudene deres rundt alterne deres, på hver høy haug, på alle fjelltoppene, under hvert grønt tre og under hver tykk eik, på hvert sted der de ofret velluktende røkelse til alle avgudene sine. |
| 14 Jeg løfter min hånd imod dem og gør landet til ørken og ødemark overalt, hvor de bor, fra ørkenen til Ribla. Så skal de forstå, at jeg er Herren. | 14 Jeg udrækker hånden imod dem og gør landet øde og tomt lige fra ørkenen til Ribla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeg er Herren. | 14 Så skal Jeg strekke Min hånd ut mot dem og gjøre landet øde, ja enda mer øde enn Dibla-ørkenen, alle stedene der de bor. Da skal de kjenne at Jeg er Herren." |