Ezekiels bog 33 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord kom til mig: | 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 Igjen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 2 Menneske, tal til dine landsmænd, og sig til dem: Når jeg bringer sværdet over et land, vælger landets folk en mand af deres midte og stiller ham som vægter. | 2 Menneskesøn, tal til dine landsmænd og sig: Når jeg fører sværdet over et land, og folket i landet tager en af sin midte og gør ham til deres vægter, | 2 "Menneskesønn, tal til ditt folks barn og si til dem: Når Jeg fører sverdet over et land, og folket i landet tar en mann fra sitt område og setter ham til vekter, |
| 3 Når han ser sværdet komme over landet, støder han i hornet for at advare folket. | 3 og han ser sværdet komme over landet og støder i hornet og advarer folket, | 3 når han ser sverdet komme over landet, da blåser han i basunen og advarer folket. |
| 4 Hvis der er en, der hører lyden af hornet, men ikke lader sig advare, og sværdet rammer ham, så kommer hans blod over hans eget hoved. | 4 men den, der hører hornets klang, ikke lader sig advare, og sværdet kommer og river ham bort, da kommer hans blod over hans hoved. | 4 Men når noen hører lyden av basunen og ikke lar seg advare, så sverdet kommer og tar ham bort, da skal hans blod komme over hans eget hode. |
| 5 Fordi han hørte lyden af hornet, men ikke lod sig advare, kommer hans blod over hans eget hoved. Havde han ladet sig advare, ville han have reddet livet. | 5 Han hørte hornets klang uden at lade sig advare, hans blod kommer over hans hoved; men den, som har advaret, har reddet sin sjæl. | 5 Han hørte lyden av basunen, men lot seg ikke advare. Hans blod skal komme over ham selv. Men den som lar seg advare, skal berge sin sjel. |
| 6 Hvis vægteren derimod ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så folket ikke bliver advaret, og sværdet rammer en af dem, da bliver han ramt på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd. | 6 Men når vægteren ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så at folket ikke advares, og sværdet kommer og over en af dem bort, så rives han vel bort for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd. | 6 Men hvis vekteren ser sverdet komme og ikke blåser i basunen, da blir ikke folket advart. Når sverdet kommer og river bort en sjel iblant dem, blir han tatt bort i sin egen misgjerning. Men hans blod skal Jeg kreve av vekterens hånd. |
| 7 Og dig, menneske, stiller jeg som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. | 7 Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. | 7 Og du, menneskesønn, Jeg har satt deg til vekter for Israels hus. Derfor skal du advare dem fra Meg når du hører ord fra Min munn. |
| 8 Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke taler til den uretfærdige og advarer ham mod hans vej, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. | 8 Når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. | 8 Når Jeg sier til den ugudelige: "Du ugudelige, du skal sannelig dø" og du ikke taler og advarer den ugudelige mot hans ferd, da skal den ugudelige dø i sin misgjerning. Men hans blod skal Jeg kreve av din hånd. |
| 9 Hvis du derimod advarer den uretfærdige for at få ham til at vende om fra sin vej, og han ikke vender om, skal han dø på grund af sin skyld, men du har reddet dit liv. | 9 Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl. | 9 Men hvis du advarer den ugudelige om at han må vende om fra sin ferd, og han ikke vender om fra sin ferd, da skal han dø i sin misgjerning. Men du har utfridd din sjel. |
| 10 Du, menneske, sig til Israels hus: I siger: »Når vore overtrædelser og synder hviler tungt på os, og vi rådner op på grund af dem, hvordan kan vi da bevare livet?« | 10 Og du, menneskesøn, sig til Israels hus: I siger: »vore overtrædelser og synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor kan vi da leve?« | 10 Og du, menneskesønn, si til Israels hus: Slik sier dere: "Våre overtredelser og synder hviler over oss, og vi råtner i dem. Hvordan kan vi da få leve?" |
| 11 Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, men tværtimod at den uretfærdige vender om fra sin vej, så han bevarer livet. Vend om, vend om fra jeres onde veje! Hvorfor vil I dø, Israels hus? | 11 Sig til dem: Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg har ikke lyst til den gudløses død, men til at han omvender sig fra sin vej, at han må leve! Vend om, vend om fra eders onde veje hvorfor vil I dø, Israels hus? | 11 Si da til dem: Så sant Jeg lever, sier Herren Gud, Jeg har ikke velbehag i den ugudeliges død, men i det at den ugudelige vender om fra sin ferd og lever. Vend om, vend om fra deres onde ferd! For hvorfor skulle dere dø, Israels hus? |
| 12 Du, menneske, sig til dine landsmænd: Den retfærdiges retfærdighed vil ikke kunne redde ham, når han synder. Og den uretfærdiges uretfærdighed skal ikke få ham til at snuble, når han vender om fra den. Den retfærdige kan ikke bevare livet ved sin retfærdighed, når han synder. | 12 Men du, menneskesøn, sig til dine landsmænd: Den retfærdiges retfærdighed skal ikke redde ham, den dag han synder, og den gudløses gudløshed skal ikke fælde ham, den dag han omvender sig fra sin gudløshed, og en retfærdig skal ikke blive i live ved sin retfærdighed, den dag han gør synd. | 12 Og du, menneskesønn, si til ditt folks barn: Den rettferdiges rettferdighet skal ikke utfri ham på hans overtredelses dag. Den ugudeliges ugudelighet skal ikke føre ham til fall på den dagen han vender om fra sin ugudelighet. Heller ikke skal den rettferdige kunne leve ved sin rettferdighet på den dagen han synder. |
| 13 Når jeg siger til den retfærdige, at han skal bevare livet, og han stoler på sin retfærdighed, men øver uret, så skal ingen af hans retfærdige gerninger huskes. Han skal dø på grund af den uret, han har øvet. | 13 Når jeg siger til den retfærdige: »Du skal visselig leve!« Og han stoler på sin retfærdighed og øver uret, så skal intet af hans retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den uret, han øver. | 13 Når Jeg sier om den rettferdige at han skal sannelig leve, og han da stoler på sin egen rettferdighet samtidig som han gjør misgjerning, da skal ikke noe av hans rettferdighet huskes lenger. Men på grunn av den misgjerningen han har gjort, skal han dø. |
| 14 Men når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og han vender om fra sin synd og øver ret og retfærdighed, | 14 Og når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og han omvender sig fra sin synd og gør ret og skel, | 14 Når Jeg sier til den ugudelige: "Du skal sannelig dø" og han så vender om fra sin synd og gjør rett og rettferdighet, |
| 15 giver tilbage, hvad han tog i pant, erstatter, hvad han røvede, og følger livets love uden at øve uret, så skal han bevare livet og ikke dø. | 15 idet han giver pant tilbage, godtgør, hvad han har ranet, og følger livets bud uden at øve uret, så skal han leve og ikke dø; | 15 så den ugudelige gir tilbake pantet, gir tilbake det han har stjålet og følger livets lover så han ikke gjør misgjerning, da skal han sannelig leve. Han skal ikke dø. |
| 16 Ingen af de synder, han har begået, skal huskes. Han har øvet ret og retfærdighed, og han skal bevare livet. | 16 ingen af de synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har gjort ret og skel, visselig skal han leve. | 16 Ingen av de syndene han har gjort, skal bli husket og holdt mot ham. Han har gjort rett og rettferdighet. Han skal sannelig leve. |
| 17 Dine landsmænd siger: »Herren handler ikke rimeligt.« Men det er dem selv, der ikke handler rimeligt. | 17 Og så siger dine landsmænd: »Herrens vej er ikke ret!« men det er deres vej, som ikke er ret. | 17 Likevel sier ditt folks barn: "Herrens vei er ikke rett." Men det er deres vei som ikke er rett. |
| 18 Når den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, skal han dø. | 18 Når den retfærdige vender sig fra sin retfærdighed og øver uret, skal han dø; | 18 Når den rettferdige vender om fra sin rettferdighet og gjør misgjerning, da skal han dø på grunn av den. |
| 19 Men når den uretfærdige vender om fra sin uretfærdighed og øver ret og retfærdighed, så skal han bevare sit liv. | 19 og når den gudløse omvender sig fra sin gudløshed og gør ret og skel, skal han leve! | 19 Men når den ugudelige vender om fra sin ugudelighet og gjør rett og rettferdighet, da skal han leve ved det. |
| 20 I siger: »Herren handler ikke rimeligt.« Men jeg dømmer jer hver især for jeres handlinger, Israels hus. | 20 Og dog siger I: »Herrens vej er ikke ret!« Jeg vil dømme eder hver især efter eders veje, Israels hus. | 20 Likevel sier dere: "Herrens vei er ikke rett." Israels hus, Jeg skal dømme hver eneste en av dere etter hans ferd." |
| 21 I det tolvte år efter at vi var blevet ført i eksil, på den femte dag i den tiende måned, kom en flygtning til mig fra Jerusalem og sagde: »Byen er faldet!« | 21 I vor landflygtigheds ellevte år på den femte dag i den tiende måned kom en flygtning fra Jerusalem til mig med det bud: »Byen er indtaget!« | 21 I det tolvte året av vårt fangenskap, i den tiende måneden, på den femte dagen i måneden, skjedde det at en flyktning fra Jerusalem kom til meg og sa: "Staden er slått." |
| 22 Herrens hånd kom over mig, aftenen før flygtningen nåede frem; inden han kom til mig om morgenen, åbnede Herren min mund. Min mund blev åbnet, og jeg var ikke længere stum. | 22 men Herrens hånd var kommet over mig, om aftenen før flygtningen kom, og han åbnede min mund, før han kom til mig om morgenen; så åbnedes min mund, og jeg var ikke mere stum. | 22 Herrens hånd hadde kommet over meg kvelden før flyktningen kom. Han hadde åpnet min munn. Før han kom til meg om morgenen, var min munn åpnet, og jeg var ikke lenger stum. |
| 23 Herrens ord kom til mig: | 23 Herrens ord kom til mig således: | 23 Da kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 24 I Menneske, de, der bor i ruinerne i Israels land, siger: »Abraham var kun én, og han fik landet i eje. Vi er mange, og vi har fået landet som ejendom.« | 24 Menneskesøn! De, der bor i ruinerne i Israels land, siger: »Abraham var kun een og fik dog landet i eje; vi er mange, og os er landet givet i eje!« | 24 "Menneskesønn, de som bor i disse ruinene i landet Israel, sier: "Abraham var bare én, og han arvet landet. Men vi er mange. Landet er gitt oss til eiendom." |
| 25 Sig derfor til dem: Dette siger Gud Herren: I spiser kød med blod i, løfter øjnene til jeres møgguder og udgyder blod, og I vil have landet i eje? | 25 Sig derfor til dem: Så siger den Herre Herren: I spiser kød med blod I, løfter eders blik til eders afgudsbilleder og udgyder blod, og så vil I have landet i eje! | 25 Derfor skal du si til dem: Så sier Herren Gud: Dere spiser kjøtt med blodet i, og dere løfter blikket mot deres avguder og utøser blod. Skulle da landet være deres eiendom? |
| 26 I stoler på jeres sværd, begår afskyelige handlinger, skænder anden mands hustru, og I vil have landet i eje? | 26 I støtter eder til eders sværd, I øver vederstyggelighed, I gør hverandres hustruer urene, og så vil I have landet i eje! | 26 Dere stoler på deres sverd, dere utfører styggedommer, og enhver gjør sin nestes hustru uren. Skulle da landet være deres eiendom? |
| 27 Sådan skal du sige til dem: Dette siger Gud Herren: Så sandt jeg lever, skal de, der holder til i ruinerne, falde for sværdet; dem, der er på åben mark, giver jeg som føde til de vilde dyr; og de, der søger tilflugt i klippeborge og huler, skal dø af pest. | 27 Således skal du sige til dem: Så siger den Herre Herren: Så sandt jeg lever: De i ruinerne skal falde for sværdet; dem i åbent land giver jeg de vilde dyr til æde, og, de i klippeborgene og hulerne skal dø af pest. | 27 Si til dem dette: Så sier Herren Gud: Så sant Jeg lever, sannelig, den som er i ruinene, skal falle for sverdet. Den som er ute på åpen mark, skal Jeg overgi til villdyrene for å fortæres. De som er i festningene og hulene, skal dø av pest. |
| 28 Jeg gør landet til ørken og ødemark, Israels stolte styrke skal forsvinde, dets-bjerge skal ligge øde hen, så ingen færdes der. | 28 Jeg, gør landet til ørk og ødemark, dets stolte herlighed får ende, og Israels bjerge skal ligge øde, så ingen færdes der; | 28 For Jeg legger landet øde, Jeg skal gjøre det til en ørken. Det skal bli slutt på hennes stolthet og styrke, og Israels fjell skal bli så øde at ingen vil dra gjennom der. |
| 29 Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg gør landet til ørken og ødemark på grund af alle de afskyelige handlinger, de har begået. | 29 og de, skal kende, at jeg er Herren, når jeg gør landet til ørk og ødemark for alle de vederstyggeligheder, de har øvet. | 29 Da skal de kjenne at Jeg er Herren, når Jeg har lagt landet øde og gjort det til en ørken på grunn av alle deres styggedommer, dem de har gjort. |
| 30 Du, menneske, dine landsmænd sidder langs murene og i døråbningerne og taler om dig. De siger til hinanden: »Kom dog og hør det ord, der udgår fra Herren!« | 30 Og du, menneskesøn, se, dine landsmænd taler om dig langs murene og i husdørene, den ene til den anden, hver til sin broder, og siger: »kom og hør, hvad det er for et ord, der udgår fra Herren!« | 30 Og du, menneskesønn, ditt folks barn snakker sammen om deg ved murene og i dørene til husene. De snakker til hverandre, og den ene sier til den andre: "Kom og hør ordet fra Herren!" |
| 31 Så stimler de sammen hos dig, og mit folk sætter sig foran dig; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem, for de handler efter deres egne elskovsord; de jager efter vinding. | 31 Og de kommer til dig, som var der opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine ord. Men de gør ikke derefter; thi der er løgn i deres mund, og deres hjerte higer efter vinding. | 31 Så kommer de til deg som når folket kommer sammen. De sitter framfor deg som Mitt folk, og de hører dine ord, men de gjør ikke etter dem. For med sin munn taler de om stor kjærlighet, men deres hjerte jager etter urett vinning. |
| 32 For dem er du som en, der synger om elskov med dejlig stemme til smuk musik; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem. | 32 Og se, du er dem som en, der synger en elskovssang med liflig røst og er dygtig til at spille; de hører dine ord, men gør ikke derefter. | 32 Se, du er for dem som en kjærlighetssang fra en som har vakker røst og som er god til å spille på et instrument. For de hører dine ord, men de gjør ikke etter dem. |
| 33 Når det kommer ? og det vil komme ? skal de forstå, at der er kommet en profet blandt dem. | 33 Men når det kommer - og se, det kommer - skal de kende, at en profet har været iblandt dem. | 33 Når dette kommer sannelig, det skal komme, da skal de erkjenne at en profet har vært iblant dem." |