Ezekiels bog 32 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I det tolvte år på den første dag i den tolvte måned kom Herrens ord til mig: | 1 I det tolvte år på den første dag i den tolvte måned kom Herrens ord til mig således: | 1 I det tolvte året, i den tolvte måneden, på den første dagen i måneden, skjedde det at Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 2 Menneske, syng en dødsklage over Egyptens konge, Farao, og sig til ham: Folkenes løve, det er ude med dig! Du var som dragen i havet; du prustede i dine floder, du mudrede vandet til med dine fødder og trampede rundt i floderne. | 2 Menneskesøn, istem en klagesang over Farao, Ægyptens konge, og sig til ham: Du folkenes løve, det er ude med dig! Du var som en drage i havet med prustende næse, med fødderne plumred du vandet, oproded dets strømme. | 2 "Menneskesønn, stem i en klagesang over Farao, Egypts konge, og si til ham: Du er som en ung løve blant folkeslagene, og du er som sjøuhyret i havet, som bryter seg fram i dine elver og grumser til vannene med dine føtter og roter opp mudder i deres elver. |
| 3 Dette siger Gud Herren: jeg kaster mit net over dig, når de mange folk er samlede, og de skal trække dig op i mit fiskenet. | 3 Så siger den Herre Herren: Jeg breder mit garn over dig ved en sværm af mange folk, de skal drage dig op i mit net. | 3 Så sier Herren Gud: Derfor skal Jeg spenne ut Mitt garn over deg der mange folk er samlet, og de skal dra deg opp i Mitt nett. |
| 4 Jeg lader dig ligge på jorden, slængt hen på steppen. Jeg lader alle himlens fugle holde til på dig og mætter alle jordens dyr med dig. | 4 Jeg kaster dig på land og slænger dig hen på marken, lader alle himlens fugle slå sig ned på dig og al jordens dyr blive mætte ved dig. | 4 Så skal Jeg forlate deg på land. Jeg skal kaste deg bort på åpen mark og la alle fuglene under himmelen slå seg ned på deg. Jeg skal la dyrene fra hele jorden mette seg på deg. |
| 5 Jeg lægger din krop på-bjergene, jeg fylder-dalene med dit lig. | 5 Jeg lægger dit kød på bjergene, fylder dalene op med dit ådsel, | 5 Jeg skal legge ditt kjøtt på fjellene og fylle dalene med det store kadaveret av deg. |
| 6 Jeg lader jorden drikke væsken af dit blod, som flyder på-bjergene, vandløbene fyldes med dig. | 6 vander med dit udflåd jorden lige til bjergene, kløfterne skal fyldes af dit blod. | 6 Jeg skal også vanne landet med blodstrømmen fra deg, helt opp til fjellene. Bekkefarene skal fylles av deg. |
| 7 Jeg dækker himlen til, når dit lys slukkes, jeg gør stjernerne mørke; solen dækker jeg med skyer, månen skal ikke skinne. | 7 Jeg skjuler himlen, når du slukkes, klæder dens stjerner i sorg, jeg skjuler solen i skyer, og månen skinner ej mer. | 7 Når Jeg lar deg slokne, skal Jeg dekke til himmelen og formørke stjernene på den. Jeg skal dekke solen med en sky, og månen skal ikke gi sitt lys. |
| 8 Alle lys på himlen gør jeg mørke på grund af dig; jeg lægger mørke over dit land, siger Gud Herren. | 8 Alle himmellys klæder jeg i sorg for dig, hyller dit land i mørke, lyder det fra den Herre Herren. | 8 Alle de skinnende lysene på himmelen skal Jeg formørke over deg, og Jeg skal føre mørke over ditt land, sier Herren Gud. |
| 9 Jeg giver de mange folkeslag uro i hjertet, når din ulykke kommer ud til folkeslag i lande, du ikke kendte. | 9 Jeg volder mange folkeslags hjerter kvide, når jeg bringer ine fanger til folkene, til lande du ikke kender; | 9 Når Jeg fører din ødeleggelse ut blant folkeslagene og inn i de landene som du ikke har kjent, skal Jeg gjøre mange folks hjerter engstelige. |
| 10 Jeg får talrige folk til at gyse over dig, og hårene rejser sig på kongernes hoved, når jeg svinger sværdet for øjnene af dem. Igen og igen gribes de af angst for deres liv, den dag du falder. | 10 jeg lader mange folkeslag stivne af rædsel over dig, og deres konger skal gyse over dig, når jeg svinger mit sværd for deres ansigter; de skal ængstes uafbrudt, hver for sit liv, den dag du falder. | 10 Ja, Jeg skal gjøre mange folk forskrekket over deg, og deres konger skal gyse av redsel på grunn av deg når Jeg svinger Mitt sverd framfor dem. Den dagen du faller, skal de stadig skjelve hver mann for sitt liv. |
| 11 For dette siger Gud Herren: Babylonerkongens sværd skal nå dig. | 11 Thi så siger den Herre Herren: Babels konges sværd skal komme over dig. | 11 For så sier Herren Gud: Sverdet til Babylons konge skal komme over deg. |
| 12 Din larmende hob lader jeg falde for krigernes sværd; alle de grusomme folk skal ødelægge Egyptens storhed, og hele dets larmende hob bliver tilintetgjort. | 12 Jeg styrter din hob ved heltes sværd, de grummeste af alle folkene; de hærger Ægyptens pragt, og al dets hob lægges øde. | 12 Ved de mektiges sverd ved alle dem som er de grusomste blant folkeslagene, skal Jeg la hopen falle hos deg. De skal legge Egypts stolthet i ruiner, og hele hopen som er der skal bli ødelagt. |
| 13 Jeg udrydder alt dets kvæg, fjernt fra det strømmende vand, som menneskers fødder ikke mere skal mudre til, som kvægets klove ikke mere skal mudre til. | 13 Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange vande, menneskefod skal ej plumre dem mer, ej dyreklov rode dem op; | 13 Jeg skal også utslette alle hennes dyr ved siden av hennes store vann. Aldri mer skal noe menneske grumse dem til med sin fot, og ingen dyr skal grumse dem til med sine klover. |
| 14 Så lader jeg dets vande synke, floderne lader jeg flyde som olie, siger Gud Herren. | 14 så lader jeg vandene klares og strømmene flyde som olie - lyder det fra den Herre Herren - | 14 Da skal Jeg la deres vann bli klart og la deres elver flyte som olje, sier Herren Gud. |
| 15 Når jeg gør Egypten til en ørken, så landet ligger øde uden beboere, når jeg dræber alle dets indbyggere, skal de forstå, at jeg er Herren. | 15 når jeg gør Ægypten til ørk, så landet og dets fylde er øde, når jeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er Herren. | 15 Når Jeg legger landet Egypt øde, og landet tømmes for alt det som fylte henne, når Jeg slår ned alle som bor der, da skal de kjenne at Jeg er Herren. |
| 16 Dette er en dødsklage. Man skal synge den, folkenes døtre skal synge den, over Egypten og dets larmende hob skal de synge den, siger Gud Herren. | 16 Dette er en klagesang, som du skal kvæde; folkenes kvinder skal kvæde den; over Ægypten og al dets larmende hob skal de kvæde den, lyder det fra den Herre Herren. | 16 Dette er klagesangen som de skal bruke til å klage over henne. Folkeslagenes døtre skal klage over henne. De skal klage over henne, ja, over Egypt og over hele hopen hos henne, sier Herren Gud." |
| 17 I det tolvte år på den femtende dag i måneden kom Herrens ord til mig: | 17 I det tolvte år på den femtende dag i...« måned kom Herrens ord til mig således: | 17 I det tolvte året, på den femtende dagen i måneden, skjedde det at Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 18 Menneske, istem klage over den larmende hob og de fornemme i Egypten, du og folkenes døtre! Jeg styrter dem ned i jordens dyb til dem, der er gået i graven. | 18 Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende hob; syng klagesang over den, du og folkenes kvinder! Far ned i underverdenen blandt dem, der steg ned i dybet! | 18 "Menneskesønn, klag over hopen i Egypt og kast den ned i jordens nedre deler, både henne og de mektige folkeslagenes døtre, sammen med dem som farer ned i avgrunnen. |
| 19 Var du dejligere end andre? Stig ned og læg dig blandt de uomskårne! | 19 Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne! | 19 Hvem er det du overgår i skjønnhet? Far ned og legg deg ned sammen med de uomskårne. |
| 20 Blandt dem, der er dræbt af sværdet, skal de falde. Sværdet er draget! Egypten og hele dets larmende hob skal trækkes derned. | 20 Midt iblandt sværdslagne skal han segne, og al hans larmende hob skal ligge hos ham. | 20 De skal falle midt iblant dem som er drept ved sverdet. Hun er overgitt til sverdet. De sleper henne bort sammen med hele hopen hos henne. |
| 21 De mægtige krigere taler fra dødsriget til ham og alle hans hjælpere. De uomskårne, som er dræbt af sværdet, steg ned og lagde sig. | 21 Heltenes førere skal tale til ham midt i dødsriget: »er du mægtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!« | 21 De sterke blant de mektige skal tale om ham midt i dødsriket, sammen med dem som støtter ham, og si: "De har fart ned, de ligger der sammen med de uomskårne, de som er drept med sverdet." |
| 22 Dér er Assyrien med hele sin flok rundt om dets grav. Alle de dræbte, som er faldet for sværdet, | 22 Der er Assur og hele hans flok rundt om hans grav; alle er de dræbt, faldet for sværd; | 22 Der er Assyria og hele hennes flokk. Deres graver er rundt henne på alle kanter. De er drept alle sammen, falt for sverdet. |
| 23 fik deres grav i afgrundens dyb; flokken ligger rundt om dets grav. Alle de dræbte, som er faldet for sværdet, spredte rædsel i de levendes land. | 23 han fik sin grav i en krog af dybet, og hans flok ligger rundt om hans grav; alle er de dræbt, faldet for sværd, de, som spredte rædsel i de levendes land. | 23 Hennes graver er lagt ned i det dypeste av avgrunnen. Hennes flokk er rundt hennes grav på alle kanter. De er drept alle sammen, falt for sverdet, de som spredte redsel i de levendes land. |
| 24 Dér er Elam med hele sin larmende hob rundt om dets grav. Alle de dræbte, som er faldet for sværdet, og som steg uomskårne ned i jordens dyb, spredte rædsel i de levendes land. De må bære deres skændsel sammen med dem, der er gået i graven. | 24 Der er Elam med al sin larmende hob rundt om sin grav; alle er de dræbt, faldet før sværd, og de for uomskårne ned i underverdenen, de, som spredte rædsel i de levendes land; nu bærer de deres skændsel blandt dem, der steg ned i dybet. | 24 Der er Elam og hele hopen hos henne. Den er rundt hennes grav på alle kanter. De er drept alle sammen, falt for sverdet, de som har fart uomskåret ned til de nedre deler av jorden, de som spredte redsel i de levendes land. Nå bærer de sin skam sammen med dem som farer ned i avgrunnen. |
| 25 Blandt de dræbte fik det sit leje med hele den larmende hob rundt om dets grav. Alle de uomskårne, som er dræbt af sværdet, spredte rædsel i de levendes land. De må bære deres skændsel sammen med dem, der er gået i graven; blandt de dræbte blev de lagt. | 25 Iblandt dræbte fik han et leje med al sin larmende hob rundt om sin grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi rædsel for dem bredte sig i de levendes land; nu bærer de deres skændsel blandt dem, der steg ned i dybet; de lagdes blandt dræbte. | 25 De har gitt henne et leie midt iblant de drepte, med hele hennes hop. Hennes graver er rundt den på alle kanter. De er uomskåret alle sammen, drept med sverdet. Fordi de spredte redsel i de levendes land, bærer de sin skam sammen med dem som farer ned i avgrunnen. De ble lagt midt iblant de drepte. |
| 26 Dér er Meshek?Tubal med hele den larmende hob rundt om dets grav. Alle de uomskårne, som er dræbt af sværdet, spredte rædsel i de levendes land. | 26 Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende hob rundt om deres grave; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi de spredte rædsel i de levendes land; | 26 Der er Mesjek, Tubal og hele hennes hop. Alle hennes graver er rundt den på alle kanter. De er uomskårne alle sammen, drept med sverdet, fordi de spredte redsel i de levendes land. |
| 27 Skulle de faldne blandt de uomskårne ikke ligge sammen med krigerne, som gik ned i dødsriget med deres krigsvåben? De ligger med deres sværd under hovedet og deres skjold over knoglerne, for krigerne spredte rædsel i de levendes land. | 27 de kom ikke til at ligge hos heltene, fortidens kæmper, som for til dødsriget i deres rustninger, hvis sværd blev lagt under deres hoveder, og hvis skjolde dækkede deres knogler; thi rædsel for heltene rådede i de levendes land. | 27 De ligger ikke sammen med de mektige som er falt blant de uomskårne, de som har fart ned til dødsriket med sine stridsvåpen og som har lagt sine sverd under hodet. Deres misgjerninger hviler på deres bein, for de mektige spredte redsel i de levendes land. |
| 28 Du skal knuses blandt de uomskårne og ligge sammen med dem, som er dræbt af sværdet. | 28 Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt de sværdslagne. | 28 Ja, du skal bli knust midt iblant de uomskårne, og ligge sammen med dem som er drept med sverdet. |
| 29 Dér er Edom med sine konger og alle sine stormænd, der trods deres styrke blev lagt blandt dem, der er dræbt af sværdet. De ligger sammen med de uomskårne og med dem, der er gået i graven. | 29 Der er Edom med sine konger og alle sine fyrster, som fik deres grave hos de sværdslagne; hos de uomskårne ligger de, hos dem, der steg ned i dybet. | 29 Der er Edom, hennes konger og alle hennes fyrster, som tross sin makt er lagt sammen med dem som er drept med sverdet. De skal ligge sammen med de uomskårne og sammen med dem som farer ned i avgrunnen. |
| 30 Dér er alle Nordens fyrster med alle dem fra Sidon, som trods den rædsel, de spredte, måtte stige ned til de dræbte. De er gjort til skamme i deres styrke og ligger uomskårne sammen med dem, som er dræbt af sværdet. De må bære deres skændsel sammen med dem, der er gået i graven. | 30 Der er nordens herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for ned til de dræbte, beskæmmede trods den rædsel, de spredte ved deres heltekraft; de ligger uomskårne blandt de sværdslagne, de bærer deres skændsel blandt dem, der steg ned i dybet. | 30 Der er alle fyrstene fra Nord og alle sidonierne, de som har fart ned sammen med de drepte, med skam for den redselen de spredte ved sin makt. De ligger der uomskåret sammen med dem som er drept med sverdet, og de bærer sin skam sammen med dem som farer ned i avgrunnen. |
| 31 Farao ser dem og trøster sig over hele sin larmende hob. Farao og hele hans hær er dræbt af sværdet, siger Gud Herren. | 31 Dem ser Farao og trøster sig over al sin larmende hob, lyder det fra Herren. | 31 Farao skal se dem og finne trøst sammen med hele sin hop, Farao og hele hans hær er drept med sverdet, sier Herren Gud. |
| 32 Jeg spredte rædsel for ham i de levendes land; men han skal lægges blandt uomskårne sammen med dem, der er dræbt af sværdet, Farao og hele hans larmende hob, siger Gud Herren. | 32 Thi han spredte rædsel i de levendes land, men nu ligger han imellem uomskårne, blandt de sværdslagne, Farao med al sin larmende hob, lyder det fra den Herre Herren. | 32 For Jeg har spredt redsel for ham i de levendes land. Han skal legges midt iblant de uomskårne, sammen med dem som er drept med sverdet, Farao og hele hans hop, sier Herren Gud." |