Ezekiels bog 29 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I det tiende år på den tolvte dag i den tiende måned kom Herrens ord til mig: | 1 I det tiende år, på den tolvte dag i den tiende måned kom Herrens ord til mig således: | 1 I det tiende året, i den tiende måneden, på den tolvte dagen i måneden, kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 2 Menneske, vend dig mod Egyptens konge, Farao! Du skal profetere imod ham og imod hele Egypten. | 2 Menneskesøn, vend dit ansigt mod Farao, Ægyptens konge, og profeter mod ham og hele Ægypten. | 2 "Menneskesønn, vend ansiktet mot Farao, Egypts konge, og profetér mot ham og mot hele Egypt. |
| 3 Tal, og sig: Dette siger Gud Herren: Nu kommer jeg over dig, Egyptens konge, Farao, du store drage, der ligger i strømmene og siger: »Nilen er min, jeg har skabt den!« | 3 Tal og sig: Så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Farao, Ægyptens konge, du store drage, som ligger midt i dine strømme, som siger: »Nilen er min, jeg skabte den selv!« | 3 Tal og si: Så sier Herren Gud: Se, Jeg er imot deg, Farao, Egypts konge, det store sjøuhyret som ligger midt i sine elver. Du har sagt: "Min elv er min egen. Jeg har laget den til meg selv." |
| 4 Jeg sætter kroge i dine kæber, jeg lader fiskene i dine strømme klæbe til dine skæl; jeg trækker dig op af dine strømme med alle deres fisk klæbende til dine skæl. | 4 Jeg sætter kroge i kæberne på dig og lader dine strømmes fisk hænge ved dine skæl og drager dig op af dine strømme med alle deres fisk, som hænger ved dine skæl. | 4 Men Jeg skal sette kroker i dine kjever og la fisken i dine elver klebe seg fast til dine skjell. Jeg skal dra deg opp fra dine elver, mens all fisken i dine elver kleber seg fast til dine skjell. |
| 5 Så slænger jeg dig ud i ørkenen sammen mod alle fiskene i dine strømme. Dér ligger du på steppen, du skal hverken samles op eller samles ind Jeg giver dig som føde til jordens dyr og himlens fugle. | 5 Jeg slænger dig hen i ørkenen med alle dine strømes fisk; på åben mark skal du falde, ej samles op eller jordes; til jordens dyr og himlens fugle giver jeg dig som føde. | 5 Jeg skal etterlate deg i ødemarken, deg og all fisken fra dine elver. Du skal falle på åpen mark. Ingen skal plukke deg opp eller samle deg. Jeg gir deg som mat til villdyrene på marken og fuglene under himmelen. |
| 6 Så skal alle Egyptens beboere forstå, at jeg er Herren. Egypten var en rørstok for Israels folk. Når de greb fat om dig med hånden, knækkede du og flænsede skulderen på dem alle sammen når de støttede sig til dig, brækkede du og fik deres lænder til at ryste. | 6 Og kende skal hver en ægypter, at jeg er Herren. Fordi du har været en rørkæp for Israels hus - | 6 Da skal alle de som bor i Egypt, kjenne at Jeg er Herren. For de har vært en rørstav for Israels hus. |
| 7 Så skal alle Egyptens beboere forstå, at jeg er Herren. Egypten var en rørstok for Israels folk. Når de greb fat om dig med hånden, knækkede du og flænsede skulderen på dem alle sammen når de støttede sig til dig, brækkede du og fik deres lænder til at ryste. | 7 7 du splintredes, når de greb om dig, og flænged dem hele hånden; du brast, når de støtted sig til dig, fik hver en lænd til at vakle - | 7 Da de grep tak i deg med hånden, brast du og rev i stykker hver skulder på dem. Da de støttet seg til deg, knakk du og fikk hver hofte til å skjelve. |
| 8 Derfor siger Gud Herren: Jeg bringer mit sværd over dig og udrydder mennesker og dyr. | 8 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg bringer sværd over dig og udrydder folk og fæ af dig; | 8 Derfor sier Herren Gud: Sannelig, Jeg skal føre sverdet mot deg og utrydde både mennesker og dyr hos deg. |
| 9 Egypten skal blive ørken og ruiner. Så skal de forstå, at jeg er Herren. Han sagde: »Nilen er min, jeg har skabt den!« | 9 Ægypten skal blive til ørk og øde; og de skal kende, at jeg er Herren, fordi du sagde: »nilen er min, jeg skabte den selv!« | 9 Landet Egypt skal bli forlatt, legges øde. Da skal de kjenne at Jeg er Herren, fordi han sa: "Elven er min, og jeg har laget den." |
| 10 Derfor kommer jeg over dig og dine strømme og gør Egypten til ruiner og ørken fra Migdol til Syene, helt til Nubiens grænse. | 10 Se, derfor kommer jeg over dig og dine strømme og gør Ægypten til øde og ørk fra Migdol til Syene og Ætiopiens grænse. | 10 Sannelig, derfor står Jeg imot deg og imot dine elver, og Jeg skal legge landet Egypt fullstendig øde og forlatt, fra Migdol til Syene, helt til grensen av Kusj. |
| 11 Mennesker skal ikke drage igennem det, og dyr skal ikke drage igennem det; ingen skal bo der i fyrre år. | 11 Hverken mennesker eller dyr skal sætte deres fod der, ingen skal færdes der, og det skal ligge hen uden indbyggere i fyrretyve år. | 11 Ikke noe menneske skal sette sin fot hos henne. Heller ikke noe villdyr skal sette sin fot der. Hun skal være ubebodd i førti år. |
| 12 Jeg gør Egypten til en ørken blandt øde lande, og blandt byer i ruiner skal dets byer ligge øde i fyrre år. Jeg spreder egypterne blandt folkene og strør dem ud i landene. | 12 Jeg gør Ægypten til en ørk blandt øde lande, og byerne skal ligge øde hen blandt tilintetgjorte byer i fyrretyve år; og jeg spreder ægypterne blandt folkene og udstrør dem i landene. | 12 Jeg skal gjøre landet Egypt forlatt midt iblant de øde landene. Blant byene som ligger i ruiner, skal hennes byer ligge folketomme i førti år. Jeg skal spre egypterne blant folkeslagene og strø dem ut blant landene. |
| 13 For dette siger Gud Herren: Når fyrre år er gået, samler jeg egypterne fra de folk, hvor de er spredt. | 13 Thi så siger den Herre Herren: Efter fyrretyvears forløb vil jeg sanke ægypterne sammen fra de folkeslag, de er spredt iblandt, | 13 For så sier Herren Gud: Når de førti årene er omme, skal Jeg samle egypterne fra de folkene der de var spredt. |
| 14 Så vender jeg Egyptens skæbne og fører dem tilbage til landet Patros, det land de stammer fra. Dér skal de danne et lille kongerige, | 14 og vende Ægyptens skæbne og føre dem tilbage til Patros, det land, de stammer fra, og der skal de blive et lille rige. | 14 Jeg skal føre de bortførte av Egypt tilbake og la dem vende tilbake til landet Patros, til det landet der de har sitt opphav. Der skal de være et kongerike med lav aktelse. |
| 15 mindre end andre riger, og de skal aldrig mere ophøje sig over folkene. Jeg gør dem for få til at herske over folkene. | 15 Det skal blive mindre end de andre riger og ikke mere svinge sig op over folkene; jeg gør dem få i tal, for at de ikke mere skal råde over folkene. | 15 Det skal være det lavest aktede av kongerikene. Det skal aldri mer opphøye seg over folkeslagene, for Jeg skal la dem bli få, så de aldri skal herske over folkeslagene mer. |
| 16 Israelitterne skal ikke mere sætte deres lid til Egypten og gøre mig opmærksom på deres skyld ved at søge dertil. Så skal de forstå, at jeg er Gud Herren. | 16 Og fremtidig skal de ikke være Israels hus' tillid og således minde mig om dets misgerning, når det slutter sig til dem; og de skal kende, at jeg er den Herre Herren. | 16 Det skal ikke lenger være noen tilflukt for Israels hus, de som minner Meg om den misgjerningen de gjør når de snur om for å følge dem. De skal kjenne at Jeg er Herren Gud." |
| 17 I det syvogtyvende år på den første dag i den første måned kom Herrens ord til mig: | 17 I det syv og tyvende år på den første dag i den første måned kom Herrens ord til mig således: | 17 I det tjuesjuende året, i den første måneden, på den første dagen i måneden, skjedde det at Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 18 Menneske, Babylons konge, Nebukadnesar, har ladet sin hær udføre et storværk mod Tyrus; hvert hoved er skaldet, hver skulder er nøgen. Men han og hans hær fik ikke løn af Tyrus for det værk, han havde udført mod den. | 18 Menneskesøn! Kong Nebukadrezar af Babel har ladet sin hær udføre et stort arbejde mod Tyrus; hvert hoved er skaldet, hver skulder flået, og hverken han eller hæren fik løn af Tyrus for det arbejde, han udførte imod det. | 18 "Menneskesønn, Nebukadnesar, Babylons konge, lot sin hær slite tungt mot Tyrus. Hvert hode ble skallet, og på hver skulder ble huden slitt av. Likevel fikk verken han eller hans hær lønn fra Tyrus for alt slitet han hadde ofret på henne. |
| 19 Derfor siger Gud Herren: Jeg giver Egypten til Babylons konge, Nebukadnesar. Han skal tage dets rigdom, plyndre og røve i det, så hans hær kan få sin løn. | 19 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg giver kong Nebukadrezar af Babel Ægypten; han skal bortføre dets rigdom, tage bytte og røve rov der; og det skal være hans hærs løn; | 19 Derfor sier Herren Gud: Sannelig, Jeg skal gi landet Egypt til Nebukadnesar, Babylons konge. Han skal føre bort hennes rikdom og ta rov og bytte fra henne. Det skal være lønn for hans hær. |
| 20 Jeg giver ham Egypten som arbejdsløn for det, de udførte for mig, siger Gud Herren. | 20 som vederlag for hans arbejde giver jeg ham Ægypten, fordi de sled for mig, lyder det fra den Herre Herren. | 20 For det slitet han har hatt mot henne, har Jeg gitt ham landet Egypt, for de gjorde det for Meg, sier Herren Gud. |
| 21 Den dag lader jeg et horn vokse frem for Israel, og jeg åbner din mund iblandt dem. Så skal de forstå, at jeg er Herren. | 21 På den dag lader jeg et horn vokse frem for Israels hus, og dig giver jeg at åbne din mund iblandt dem; og de skal kende, at jeg er Herren. | 21 På den dagen skal Jeg la et horn vokse opp for Israels hus, og midt iblant dem skal Jeg åpne din munn. Da skal de kjenne at Jeg er Herren." |