Ezekiels bog 26 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I det ellevte år på den første dag i måneden kom Herrens ord til mig: | 1 I det ellevte år på den første dag i .... Månede kom Herrens ord til mig således: | 1 I det ellevte året, på den første dagen i måneden, skjedde det at Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 2 Menneske! Tyrus hoverede over Jerusalem og sagde: »Folkenes Port er brudt ned, den tilfalder mig; jeg vil mætte mig på dens ruiner.« | 2 menneskesøn! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: »Ha, ha! Folkeslagenes port er knust; den står mig åben; den var rig, men er nu øde!« | 2 "Menneskesønn, dette har Tyrus sagt mot Jerusalem: "Ha-ha! Hun som var portene til folkene, er knust. Nå er hun overlatt til meg, og det er jeg som skal bli fylt opp. Hun er lagt øde." |
| 3 Derfor siger Gud Herren: Jeg kommer over dig, Tyrus, jeg fører store folkeslag imod dig, som havet rejser sine bølger. | 3 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Tyrus, og fører mange folk imod dig, som når havet rejser sine bølger. | 3 Derfor, så sier Herren Gud: Se, Jeg er imot deg, Tyrus, og Jeg skal la mange folkeslag komme opp imot deg, slik havet lar sine bølger komme opp. |
| 4 De skal ødelægge Tyrus' mure og rive dens tårne ned; jeg fejer jorden i den bort og gør den til nøgen klippe. | 4 De skal ødelægge Tyruss mure og nedbryde tårnene. Jeg fejer muldet bort og gør Tyrus til nøgen klippe; | 4 De skal ødelegge murene rundt Tyrus og rive ned hennes tårn. Jeg skal skrape støvet av henne og gjøre henne til en naken klippe. |
| 5 Derude i havet bliver den tørreplads for fiskenet. Jeg har talt, siger Gud Herren. Den skal blive til bytte for folkene; | 5 en tørreplads for net skal det være ude i havet, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre Herren; og det skal blive et bytte for folkene. | 5 Hun skal bli en tørkeplass for fiskegarn midt ute på havet, for Jeg har talt, sier Herren Gud. Hun skal bli til bytte for folkeslagene. |
| 6 dens datterbyer inde i landet bliver slået ned med sværd. Så skal de forstå, at jeg er Herren. | 6 Dets døtre på land skal hugges ned med sværd; og de skal kende, at jeg er Herren. | 6 Også hennes døtre i landet skal drepes ved sverdet. Da skal de kjenne at Jeg er Herren. |
| 7 For dette siger Gud Herren: Fra nord sender jeg Babylons konge, Nebukadnesar, kongernes konge, imod Tyrus med heste og vogne og ryttere, en hær, et stort mandskab. | 7 Thi så siger den Herre Herren: Se, nordenfra fører jeg mod Tyrus kong Nebukadrezar af Babel, kongernes konge, med heste, vogne og ryttere og en vældig hærskare. | 7 For så sier Herren Gud: Se, Jeg skal føre Nebukadnesar, Babylons konge, mot Tyrus fra nord med hester, vogner, hestfolk og en hær med mange folk. |
| 8 Dine datterbyer inde i landet slår han ned med sværd. Han bygger angrebsramper imod dig, kaster en vold op omkring dig og løfter sine skjolde imod dig; | 8 Dine døtre på land skal han hugge ned med sværd; han skal bygge belejringstårne, opkaste stormvold og rejse skjoldtag imod dig; | 8 Han skal drepe dine døtre i landet med sverdet. Han skal reise en skanse mot deg, kaste opp en voll mot deg og reise et vern mot deg. |
| 9 han støder sin murbrækker mod dine mure, dine tårne bryder han ned med sine brækjern. | 9 sin murbrækkers stød skal han rette imod dine mure og nedbryde dine tårne med sine sværd. | 9 Han skal støte sine rambukker mot dine murer, med sine økser skal han rive ned dine tårn. |
| 10 Støvet fra hans mange heste skal dække dig; dine mure skal skælve ved larmen fra hans heste og vognhjul, når han rykker ind gennem dine porte, som man rykker ind i en by, der stormes. | 10 Hans heste skal myldre, så støvet, de rejser, skjuler dig; ryttere, hjul og vogne skal larme, så dine mure ryster, når han drager igennem dine porte, som når man trænger ind i en stormet by. | 10 Fra hans hær av hester skal støvet fra dem dekke deg. Dine murer skal riste ved lyden av hestfolket, stridsvognene og vognene, når han drar inn gjennom dine porter, slik de drar inn i en by som er knust. |
| 11 Under hestenes hove trampes dine gader ned, dit folk slår han ihjel med sværd, dine mægtige stenstøtter falder til jorden. | 11 Med sine hestes hove skal han nedtrampe alle dine gader; dit folk skal han hugge ned med sværdet og styrte dine stolte støtter til jorden. | 11 Hovene til hans hester skal trampe ned alle dine gater. Han skal drepe ditt folk med sverdet, og dine sterke søyler skal falle til jorden. |
| 12 De plyndrer din rigdom og røver dine handelsvarer. De jævner dine mure med jorden river dine prægtige huse ned; dine sten, dit tømmer og dit grus kaster de i havet. | 12 De skal rane din rigdom og gøre dine handelsvarer til bytte; de skal nedbryde dine mure og nedrive dine herlige huse: Sten, tømmer og ler skal de kaste i vandet. | 12 De skal røve din rikdom og ta dine varer som bytte. De skal rive ned dine murer og ødelegge dine herlige hus. Steinene, tømmeret og støvet skal de legge midt i vannet. |
| 13 Jeg gør en ende på lyden af dine sange, klangen af dine citere høres ikke mere. | 13 Jeg gør endepå dine brusende sange, og dine citres klang skal ikke mere høres. | 13 Jeg skal gjøre slutt på larmen av dine sanger, og lyden av dine lyrer skal ikke høres lenger. |
| 14 Jeg gør dig til en nøgen klippe, du bliver tørreplads for fiskenet; du skal ikke bygges op igen. Jeg, Herren, har talt, siger Gud Herren. | 14 Jeg gør dig til nøgen klippe, en tørreplads for net skal du være. Aldrig mere skal du bygges, så sandt jeg, Herren, har talet, lyder det fra den Herre Herren. | 14 Jeg skal gjøre deg til et nakent berg. Du skal bli en tørkeplass for fiskegarn, og du skal aldri bygges opp igjen, for Jeg, Herren, har talt, sier Herren Gud. |
| 15 Dette siger Gud Herren til Tyrus: Ved drønet af dit fald, de såredes stønnen, de dræbte i dine gader, skælver de fjerne øer. | 15 Så siger den Herre Herren til Tyrus: For sandt, ved dit drønende fald, ved de såredes stønnen, når sværd hugger løs i din midte, skal strandene skælve. | 15 Så sier Herren Gud til Tyrus: Skal ikke de fjerne kystene skjelve ved braket når du faller, når den sårede stønner, når drapene skjer i din midte? |
| 16 Alle havets fyrster stiger ned fra deres troner, de lægger deres kapper, tager deres brogede klæder af; de klæder sig i angst og sætter sig på jorden. Igen og igen gribes de af angst og gyser over dig. | 16 Ned fra sin trone stiger hver fyrste ved havet, kapperne lægger de bort, aflægger de brogede klæder og klæder sig i sorg; de sidder på jorden og skæler uafbrudt, slagne af rædsel over dig. | 16 Da skal alle fyrstene ved havet stige ned fra sine troner, legge av sine kapper og ta av sine fargerike klær. De skal kle seg i redsler. De skal sitte på jorden, skjelve hele tiden og bli forskrekket over deg. |
| 17 De synger en dødsklage om dig: Tænk, at du gik til grunde, forsvandt fra havet, du lovpriste by! Du havde magten på havet, du og dine indbyggere, som spredte rædsel over alle, der boede der. | 17 De synger en klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gik under, forsvandt fra havet, du fejrede by, du, som var vældig på havet, du og dine borgere, du, der jog rædsel i alle, som boede der! | 17 De skal stemme i en klagesang over deg og si til deg: Hvor du er gått til grunne, du som var bebodd av dem som kommer fra havene, du lovpriste by. Hun var så mektig på havet, hun og de som bor hos henne, som spredte angst blant alle som bor der. |
| 18 Nu gribes de fjerne øer af angst den dag, du falder, øerne i havet forfærdes over dit endeligt. | 18 Nu gribes strandene af skælven, den dag du falder, og havets øer forfærdes over din udgang! | 18 De fjerne kystene skjelver den dagen du faller. Ja, de fjerne kystene ved havet forskrekkes ved at du går bort. |
| 19 For dette siger Gud Herren: Når jeg gør dig til en ruinby som de byer, der er uden beboere, når jeg rejser havdybet over dig og de vældige vande lukker sig over dig, | 19 Thi så siger den Herre Herren: Når jeg gør dig til en øde by og lige med affolkede byer, når jeg fører verdensdybet over dig, og de vældige vande skjuler dig, | 19 For så sier Herren Gud: Når Jeg gjør deg til en øde by, slik som de byene som ikke lenger er bebodd, når Jeg fører dypet over deg, og de store vannene dekker deg, |
| 20 da styrter jeg dig ned til dem, der er gået i graven, til fortidens folk. Jeg lader dig ligge i jordens dyb, som ruinerne fra fortiden, sammen med dem, der er gået i graven, for at du ikke mere skal bebos og rejse dig i de levendes land. | 20 så støder jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i dybet, blandt fortidens folk, og lader dig ligge i underverdenen som ældgamle ruiner blandt dem, der steg ned i dybet, for at du aldrig mere skal bebos eller rejse dig i de levendes land; | 20 da skal Jeg føre deg ned sammen med dem som farer ned i avgrunnen, til folket fra eldgammel tid. Jeg skal la deg bo i de nedre delene av jorden, i ruinene fra eldgammel tid, sammen med dem som går ned i avgrunnen, så du aldri mer skal bli bebodd. Men Jeg skal innsette herligheten i de levendes land. |
| 21 Jeg gør dig til rædsel, så du ikke mere er til. Man skal søge efter dig, men aldrig mere finde dig, siger Gud Herren. | 21 jeg giver dig hen til brat undergang, og det skal være ude med dig; selv om der søges efter dig, skal du aldrig i evighed findes, lyder det fra den Herre Herren. | 21 Jeg vil gjøre deg til redsler, og du skal ikke være mer. Selv om du blir søkt etter, skal du aldri bli funnet igjen," sier Herren Gud. |