Ezekiels bog 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da kom Herrens ord til mig: | 1 Da kom Herrens ord til mig således: | 1 Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 2 Menneske, vend dig mod Jerusalem! Du skal profetere imod helligdommene og bruge profetord imod Israels land. | 2 Mennesskesøn, vend dit ansigt mod Jerusalem, lad din tale strømme mod helligdommen og profeter mod Israels land! | 2 "Menneskesønn, vend ansiktet mot Jerusalem og rett deg mot de hellige stedene og profetér mot Israels land. |
| 3 Du skal sige til Israels land: Dette siger Herren: Nu kommer jeg over dig! Jeg trækker mit sværd af skeden og udrydder både dine retfærdige og dine uretfærdige. | 3 Sig til Israels land: Så siger Herren: Se, jeg kommer over dig og drager mit sværd af skeden for at udrydde både retfærdige og gudløse af dig. | 3 Si til Israels land: Så sier Herren: Se, Jeg kommer imot deg, og Jeg skal trekke Mitt sverd fra sliren og utrydde både den rettferdige og den ugudelige fra deg. |
| 4 Fordi jeg vil udrydde både dine retfærdige og dine uretfærdige, farer mit sværd af skeden mod alle mennesker fra syd til nord. | 4 Fordi jeg vil udrydde både retfærdige og gudløse af dig, derfor skal mit sværd fare af skeden mod alt kød fra syd til nord. | 4 Fordi Jeg skal utrydde fra deg både den rettferdige og den ugudelige, derfor skal Mitt sverd gå ut av sliren og rettes mot alt kjød fra sør til nord. |
| 5 Så skal alle mennesker forstå, at jeg, Herren, har trukket mit sværd af skeden; det vender ikke tilbage. | 5 Og alt kød skal kende, at jeg, Herren, har draget mit sværd at skeden; det skal ikke vende tilbage! | 5 Da skal alt kjød kjenne at Jeg, Herren, har trukket Mitt sverd fra sliren. Det skal ikke vende tilbake igjen. |
| 6 Og du, menneske, du skal sukke. Med rystende lænder og i bitter smerte skal du sukke for øjnene af dem. | 6 Men du, menneskesøn, støn, støn for deres øjne, som om dine lænder skulle briste, i bitter smerte! | 6 Stønn derfor, du menneskesønn, som om hoftene knuses, ja stønn i bitter smerte for øynene på dem! |
| 7 Når de så spørger dig: »Hvad sukker du over?« skal du svare: »Over et budskab; når det indtræffer, skal alle hjerter ængstes, alle hænder synke, modet svigte og alle knæ blive bløde. Det indtræffer, og det skal ske, siger Gud Herren.« | 7 Og når de spørger: »hvorfor stønner du?« Så svar: »Over en tidende; thi når den kommer, skal hvert hjerte smelte, alle hænder synke, hver ånd sløves og alle knæ flyde som vand. Se, den kommer, den fuldbyrdes, lyder det fra den Herre Herren.« | 7 Når de sier til deg: Hvorfor stønner du?, da skal du svare: På grunn av budskapet. Når det kommer, skal hvert hjerte miste motet, alle hendene skal bli maktesløse, hver ånd skal svikte, og alle knær skal bli som vann. Se, det kommer, og det skal skje," sier Herren Gud. |
| 8 Herrens ord kom til mig: | 8 Herrens ord kom til mig således: | 8 Igjen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 9 Menneske, du skal profetere og sige: Dette siger Herren: Sværdet, sværdet er hvæsset, det er slebet. | 9 Menneskesøn, profeter og sig: Så siger Herren: | 9 "Menneskesønn, profetér og si: Så sier Herren! Si: Et sverd, et sverd er kvesset og pusset! |
| 10 Det er hvæsset til slagtning, det er slebet og lyner. ? Kan vi fryde os? Du har forkastet min søns herskerstav, hvert træ. ? | 10 Et sværd, et sværd er hvæsset og slebet blankt, hvæsset med slagtning for øje, blankt til at udsende lyn...« | 10 Det er kvesset for en grusom slakt, det er pusset for å glimte som lynet! Skulle vi da fryde oss? Herskerstaven til Min sønn forakter alt annet av tre. |
| 11 Det gives til slibning, så hånden kan gribe det. Det er et hvæsset, det er et slebet sværd, dræberen får i hånden. | 11 Jeg gav en slagter det, at han skal tage det fat; det er hvæsset og slebet for at gives en drabsmand i hænde, | 11 Han har gitt det for å bli pusset, så det kan håndteres. Dette sverdet er kvesset, og det er pusset, for å bli overgitt i hånden på drapsmannen. |
| 12 Du skal klage og jamre, menneske, for det er rettet mod mit folk, mod alle Israels fyrster; de er overgivet til sværdet sammen med mit folk. Derfor skal du slå dig på hoften! | 12 råb og vånd dig, menneskesøn! Thi det kommet over mit folk, over alle Israels fyrster; sammen med mit folk er de givet til sværdet. Derfor slå dig på hoften! | 12 Skrik og klag, menneskesønn, for det skal komme imot Mitt folk, imot alle lederne i Israel. De skal kastes til sverdet sammen med mitt folk. Derfor skal du slå deg på låret. |
| 13 ? For det er prøvet, men hvad er det, når du også har forkastet herskerstaven? Det sker ikke, siger Gud Herren. ? | 13 Lyder det fra den Herre Herren. | 13 For det er en prøvelse, og hva om herskerstaven som forakter ikke kommer," sier Herren Gud. |
| 14 Men du, menneske, du skal profetere og slå hænderne sammen. Sværdet rammer igen og igen, det er et sværd, der dræber, det store dræbersværd, der hvirvler om dem. | 14 Og du, menneskesøn, profeter og slå hænderne sammen, gør sværdet som to, ja, gør det som tre! Det er et dræbende sværd, den store hednings sværd; indjag dem rædsel dermed, | 14 "Derfor, du menneskesønn, profetér og slå hendene sammen! Sverdet kommer to ganger, ja den tredje gangen kommer sverdet for å drepe, det sverdet som dreper de store, det som er omkring dem på alle kanter. |
| 15 Hjertet skal skælve, og mange skal snuble, når jeg sender slagtesværdet mod alle deres byer. Ve, det er dannet til at lyne, det er slebet til at slagte. | 15 at deres hjerter må ængstes og mange må falde ved alle porte. Jeg sætter dig til at slagte, du sværd, som er gjort til at lyne, hvæsset til slagtning. | 15 For at hjertet skal miste motet og de mange skal snuble, har Jeg vendt det slaktende sverdet mot alle deres porter. Å! Det er som et lyn, det er trukket til slakt. |
| 16 Ret din hvæssede æg til højre og venstre, hvorhen din klinge vender sig! | 16 Indjag rædsel både til højre og venstre, hvor din od rettes hen! | 16 Samle deg og hogg til høyre! Vend deg og hogg til venstre, hvor enn din egg er vendt. |
| 17 Ja, jeg slår hænderne sammen, jeg stiller min harme. Jeg, Herren, har talt! | 17 Også jeg vil slå hænderne sammen og køle min vrede. Jeg, Herren, har talet! | 17 Jeg skal også slå hendene sammen, og Jeg skal stille Min harme. Jeg, Herren, har talt." |
| 18 Herrens ord kom til mig: | 18 Herrens ord kom til mig således: | 18 Igjen kom Herrens ord meg, og det lød slik: |
| 19 Du, menneske, du skal afmærke to veje, som babylonerkongens sværd kan følge; begge skal udgå fra samme land. Tilhug et vejmærke; tilhug det, hvor vejene til byerne begynder. | 19 Du, menneskesøn, afsæt dig to veje, ad hvilke Babels konges sværd skal komme, således at begge udgår fra et og samme land; og opstil en vejviser der, hvor de to byveje skilles, | 19 "Du, menneskesønn, pek ut for deg to veier der sverdet til Babylons konge kan fare fram. Begge to skal gå ut fra samme land. Lag et veimerke, lag den ved begynnelsen av veien som går til byen. |
| 20 Du skal afmærke veje, som sværdet kan følge til ammonitternes Rabba og til Juda med det befæstede Jerusalem. | 20 så at sværdet både kan komme til rabba i ammoniternes land og til Juda og Jerusalem midt i Juda. | 20 Pek ut en vei der sverdet kan komme til Rabba, som hører til Ammons barn, og en til Juda, inn i den befestede staden Jerusalem. |
| 21 For Babylons konge står ved skillevejen, hvor de to veje begynder, for at tage varsler; han ryster pilene, han spørger husguderne, han undersøger leveren. | 21 Thi Babels konge står på vejskellet, hvor de to veje skilles, for at tage varsler; han ryster pilene«, rådspørger husguderne, ransager leveren. | 21 For Babylons konge står ved veiskillet, ved begynnelsen til de to veiene, for å tyde varsler. Han kaster lodd om pilene, han spør husgudene om råd, han ser på leveren. |
| 22 I højre hånd får han loddet med Jerusalem. Han vil bringe murbrækkerne i stilling, åbne munden til kampråb, løfte stemmen til krigsråb. Han bringer murbrækkerne i stilling imod portene, kaster volde op og bygger angrebsramper. | 22 I sin højre holder han loddet »Jerusalem«, at han skal åbne munden til skrig og løfte røsten til krigsråb, rejse stormbukke mod portene, opkaste stormvold og bygge belejringstårne. | 22 I hans høyre hånd er varselet for Jerusalem: Å sette opp rambukker, å rope på drap, å la røsten lyde til krigsrop, å sette opp rambukker mot portene, å kaste opp en voll og å bygge en skanse. |
| 23 I folkets øjne er det en falsk spådom; de har jo fået sikre løfter. Men han skal minde dem om deres skyld, og de bliver taget til fange. | 23 Ederne, svorne ved Gud, regnede de lige med falsk spådom, men han bringer deres brøde i minde, for at de skal fanges. | 23 I deres øyne skal dette bare være for dem som en falsk spådom, for dem som har sverget sine eder med dem. Men han skal vekke minnet om deres misgjerning, så de skal bli grepet. |
| 24 Derfor siger Gud Herren: I gør mig opmærksom på jeres skyld, når I afslører jeres overtrædelser og åbenbarer jeres synder i alle jeres gerninger; fordi jeg bliver opmærksom på jer, skal I tages til fange med magt. | 24 Derfor, så siger den Herre Herren: Fordi i bringer eders brøde i minde, idet eders overtrædelser åbenbares, så eders synder bliver synlige i alt, hvad i gør, fordi i bringer eder i minde ved dem, skal I fanges. | 24 Derfor sier Herren Gud: Fordi dere har fått deres misgjerning til å bli husket, ved at deres overtredelser kommer fram, så alle syndene i alle deres gjerninger blir synlige, fordi dere er blitt husket på denne måten, skal dere gripes ved hånden. |
| 25 Men du, Israels fyrste, du vanhellige og ugudelige, din dag kommer, og du får din endelige straf. | 25 Og du, gudløse hedning, Israels Fyrste, hvis time slår, når din misgerning er fuldmoden, | 25 Nå til deg, du vanhellige, ugudelige Israels høvding. Din dag er kommet, den tiden da misgjerningen skal få ende. |
| 26 Dette siger Gud Herren: Tag din turban af, og læg din krone! Som det var, skal det ikke være. Det lave skal ophøjes, det høje skal ydmyges! | 26 så siger den Herre Herren: bort med hovedbindet, ned med kronen! Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med det høje! | 26 Så sier Herren Gud: Ta av mitraen og løft av kronen! Det som er skal ikke vare ved. Den fornedrede skal opphøyes, og den opphøyede skal fornedres. |
| 27 Ødelæggelse, ødelæggelse, ødelæggelse bringer jeg. Det skal dog ikke ske, før han, som jeg overdrager domsmagten til, kommer. | 27 Grushobe, grushobe, grushobe gør jeg det til. Ve det! Således skal det være, til han kommer, som har retten til det; ham vil jeg give det. | 27 Ruiner, ruiner, Jeg skal legge den i ruiner. Men alt dette skal ikke skje før Han kommer, Han som retten tilhører, og Jeg skal gi den til Ham." |
| 28 Du, menneske, du skal profetere og sige: Dette siger Gud Herren mod ammonitterne og deres spot. Du skal sige: Sværdet, sværdet er draget til at slagte, slebet til at ødelægge, det glimter som lynet. | 28 Du, menneskesøn, profeter således: Så siger den Herre Herren om Ammoniterne og deres hån! Og sig: Et sværd, et sværd er draget til at slagte hvæsset til at udsende lyn, | 28 Du, menneskesønn, profetér og si: "Så sier Herren Gud om Ammons barn og deres hån: Et sverd, et sverd er trukket, pusset til slakt, til å fortære så det lyner, |
| 29 Du har modtaget falske syner og løgnespådomme om, at sværdet skal ramme de vanhellige gudløse i nakken, når deres dag kommer, og de får deres endelige straf. | 29 medens man skuer dig tomhed og spår dig løgn, for at det skal lægges på de gudløse hedningers hals, hvis time slår, når deres misgerning er fuldmoden. | 29 mens de ser falske syner for deg, mens de tar løgnaktige varsler for deg. Du skal føres om halsen på de drepte, de ugudelige. Deres dag er kommet, den tiden da misgjerningen skal få ende. |
| 30 Stik sværdet i skeden! På det sted, du blev skabt, i det land, du stammer fra, vil jeg dømme dig. | 30 Vend tilbage til din borg! På det sted, hvor du skabtes, i det land, du stammer fra, vil jeg dømme dig. | 30 Stikk det tilbake i sliren! Jeg skal dømme deg på det stedet der du ble skapt, i landet der du har ditt opphav. |
| 31 Jeg udøser min harme over dig, jeg blæser min vredes ild imod dig og giver dig i hænderne på grusomme mennesker, mestre i at ødelægge. | 31 Jeg vil udøse min vrede over dig, blæse min harmes ild op imod dig og give dig i grumme menneskers hånd, som er mestre i at tilintetgøre. | 31 Jeg skal utøse Min harme over deg. Jeg skal blåse mot deg med Min vredes ild og overgi deg i hånden på grusomme menn som er flinke til å ødelegge. |
| 32 Du bliver ildens bytte, dit blod skal flyde i landet. Ingen skal længere huske dig. Jeg, Herren, har talt! | 32 Du skal blive ildens føde, dit blod skal flyde i dit land; du skal ikke kommes i hu, thi jeg, Herren, har talet. | 32 Du skal bli til brensel for ilden. Ditt blod skal renne ut midt i landet. Du skal ikke bli husket, for Jeg, Herren, har talt." |