Ezekiels bog 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord kom til mig: | 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 2 Menneske, tal i gåder og lignelser til Israels hus, | 2 Menneskesøn, fremsæt en gåde og tal i lignelse til Israels slægt; | 2 "Menneskesønn, sett fram en gåte og tal en lignelse til Israels hus. |
| 3 og sig: Dette siger Gud Herren: Den store ørn med det store vingefang og de lange vinger, med tæt og broget fjerdragt, kom til Libanon. Den tog cedertræets top, | 3 sig: Så siger den Herre Herren: Den store ørn med vældigt vingefang, lange vinger, tæt fjederham og brogede farver kom til Libanon og tog cederens top; | 3 Si: Så sier Herren Gud: Den store ørnen med de store vingene og de lange vingefjærne, med fyldig og fargerik fjærdrakt, kom til Libanon og tok toppen av sederen. |
| 4 rev topskuddet af, den bragte det til kræmmerlandet og satte det i handelsbyen. | 4 spidsen af dens skud brød den af, bragte den til et kræmmerland og satte den i en handelsby. | 4 Han brøt av det øverste skuddet og førte den med til handelsmannens land. Han satte den i handelsbyen. |
| 5 Så tog ørnen en af landets planter og plantede den i muldjord; ved det strømmende vand satte den en stikling. | 5 Så tog den en plante der i landet og plantede den i en sædemark ved rigeligt vand...«, | 5 Så tok han av landets sæd og plantet den på en fruktbar mark. Han satte den ved rikelig med vann og satte den som et piletre. |
| 6 Den spirede og blev en vinstok med lav og krybende vækst, hvis ranker rakte efter ørnen, og hvis rødder gik ind under den. Det blev en vinstok, der skød kviste og satte grene. | 6 for at den skulle vokse og blive en yppig, lavstammet vinstok, hvis ranker skulle vende sig til den, og hvis rødder skulle blive under den. Og den blev en vinstok, som skød grene og bredte sine kviste. | 6 Den skjøt opp og ble til et vintre som spredte seg vidt utover, men lavt, så grenene vendte seg mot den og røttene var under den. Så ble det et vintre, skjøt grener og fikk kvister. |
| 7 Men der kom en anden stor ørn med stort vingefang og vældig fjerdragt. Nu bøjede vinstokken sine rødder imod den, og fra det bed, hvor den var plantet, strakte den sine ranker hen mod ørnen, for at den skulle give den vand. | 7 Men der var en anden stor ørn med vældigt vingefang og rig fjederham; og se, vinstokken bøjede sine rødder imod den og strakte sine ranker hen til den, for at den skulle give den mere vand end bedet, den stod i. | 7 Men det var en annen stor ørn med store vinger og rik fjærdrakt. Se, dette vintreet bøyde sine røtter mot den, og strakte sine grener mot den fra jordstykket der det var plantet, så ørnen kunne vanne det. |
| 8 I den gode jord ved det strømmende vand var den plantet for at sætte ranker og bære frugt og blive en prægtig vinstok. | 8 På en frugtbar mark ved rigeligt vand var den plantet for at skyde grene, bære frugt og blive en herlig vinstok. | 8 Det var plantet på en god mark ved rikelig med vann, så det kunne skyte grener, bære frukt og bli et mektig vintre. |
| 9 Du skal sige: Dette siger Gud Herren Vil det lykkes? Bliver dens rødder ikke rykket op og frugten revet af? Visner alle de friske blade ikke? Der skal ikke stor kraft eller en stærk hær til at rive den fra roden. | 9 Sig derfor: Så siger den Herre Herren: Mon det lykkes den? mon den første ørn ikke rykker dens rødder op og afriver dens frugt, så alle de friske skud tørres hen? Der skal jo ingen kraftig arm eller mange folk til at rive den løs fra roden. | 9 Si: Så sier Herren Gud: Skal det trives? Skal en ikke rykke opp røttene på det, rive av frukten og la det visne? Alle de spirende bladene skal visne, og ingen kraftig arm eller et stort folk skal rykke det opp med roten. |
| 10 Den blev plantet, vil det lykkes? Vil den ikke visne, når østenvinden rammer den, visne i det bed, hvor den groede? | 10 Se, den er plantet, men mon det lykkes den? mon den ikke, så snart østenvinden når den, hentørres i bedet, den voksede i? | 10 Se, det er plantet, skal det trives? Vil det ikke visne helt bort når østavinden rammer det? Det skal visne på jordstykket der det vokste opp." |
| 11 Herrens ord kom til mig: | 11 Og Herrens ord kom til mig således: | 11 Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 12 Sig til det genstridige folk: Forstår I ikke, hvad det betyder? Du skal sige: Babylons konge kom til Jerusalem og tog dens konge og stormænd og førte dem med sig til Babylon. | 12 Sig til den genstridige slægt: Ved i ikke, hvad dette betyder? Sig: Babels konge kom til Jerusalem, tog kongen og fyrsterne og førte dem med hjem til Babel. | 12 "Si nå til det opprørske huset: Vet dere ikke hva dette betyr? Si til dem: Se, Babylons konge drog til Jerusalem, og han tok kongen og lederne hennes og førte dem med seg til Babylon. |
| 13 Så tog han en af den kongelige slægt, sluttede en pagt med ham og tog ham i ed. De mægtige i landet tog han med, | 13 Derpå tog han entling af kongehuset og sluttede pagt med ham og lod ham aflægge ed. Landets stormænd tog han dog med, | 13 Han tok avkommet til kongen, sluttet en pakt med ham og tok ham i ed. Han tok også bort de mektige i landet, |
| 14 for at riget skulle holdes nede og ikke rejse sig, men holde hans pagt og bestå. | 14 for at riget skulle holdes nede og ikke hovmode sig, men holde hans pagt, at den måtte stå fast. | 14 så kongeriket kunne trykkes ned og ikke reise seg, men det kunne bli stående ved å holde hans pakt. |
| 15 Men han gjorde oprør mod babylonerkongen og sendte sine folk til Egypten for at fa heste og en stor hær. Vil det lykkes? Slipper den, der gør sådan, godt fra det? Han har brudt pagten; slipper han godt det? | 15 Men han faldt fra og sendte sine bud til Ægypten, for at de skulle give ham heste og folk i mængde. Mon det lykkes ham? mon den, der bærer sig således ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en pagt, slippe fra det? | 15 Men han gjorde opprør mot ham og sendte utsendingene sine til Egypt, så de skulle gi ham hester og mye folk. Skal han lykkes? Skal den som gjør dette, slippe unna? Kan han bryte en pakt og likevel slippe unna? |
| 16 Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Han ringeagtede sin ed og brød pagten med den konge, som havde indsat ham. Derfor skal han dø dér, hvor din konge bor, i Babylon. | 16 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Hvor den konge bor, som gjorde ham til konge, hvis ed han lod hånt om, og hvis pagt han brød, der hos ham i Babel skal han dø. | 16 Han foraktet eden han hadde avlagt for kongen som gjorde ham selv til konge, og brøt pakten med ham. Sannelig, så sant Jeg lever, sier Herren Gud, på stedet til denne kongen, midt i Babylon, skal han dø. |
| 17 Farao med sin vældige hær og sine store skarer kan ikke redde ham i krigen, når der kastes volde op og bygges angrebsramper og mange mennesker udryddes. | 17 Og Farao skal ikke hjælpe ham i krigen med en stor hær eller en talrig skare, når der opkastes stormvold og bygges belejringstårne til undergang for mange mennesker. | 17 Heller ikke skal Farao med en mektig hær og et stort følge kunne hjelpe ham i striden, når de kaster opp en voll og bygger en skanse for å utrydde mange liv. |
| 18 Han har ringeagtet eden og brudt pagten, skønt han havde givet håndslag. Alt det har han gjort, og det slipper han ikke godt fra! | 18 Thi han lod hånt om eden og brød pagten trods givet håndslag; alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe! | 18 Fordi han foraktet eden ved å bryte pakten, det han hadde gitt hånden på, og fortsatte å gjøre dette, skal han ikke slippe unna. |
| 19 Derfor siger Gud Herren: Så sandt jeg lever: Fordi han ringeagtede min ed og brød min pagt, vil jeg lade ham undgælde. | 19 Sig derfor: Så siger den Herre Herren: Så sandt jeg lever: Min ed, som han lod hånt om, og min pagt, som han brød, vil jeg visselig lade komme over hans hoved! | 19 Derfor sier Herren Gud: Så sant Jeg lever, sannelig, Min ed som han foraktet, og Min pakt som han brøt, skal Jeg føre over hans eget hode. |
| 20 Jeg kaster mit net over ham, og han bliver fanget i mit garn. Så fører jeg ham til Babylon, og dér fælder jeg dom over ham for den troløshed, han viste mig. | 20 Jeg breder mit net over ham, så han fanges i mit garn, og jeg bringer ham til Babel for der at gå i rette med ham for den troløshed, han viste mig. | 20 Jeg skal strekke ut Mitt garn over ham, og han skal fanges i Min snare. Jeg skal føre ham til Babylon, og der skal Jeg dømme ham med rett for hans troløshet ved at han var troløs mot Meg. |
| 21 Alle hans udvalgte tropper skal falde for sværdet; resten skal spredes for alle vinde. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt! | 21 Alle hans udvalgte folk i alle hans hære skal falde for sværd, og de, der er til rest, spredes for alle vinde; og i skal kende, at jeg, Herren, har talet. | 21 Alle flyktningene hans og alle stridstroppene hans skal falle ved sverdet. De som blir igjen, skal bli spredt for alle vinder. Dere skal kjenne at Jeg, Herren, har talt." |
| 22 Dette siger Gud Herren: Jeg vil tage et sartskud fra toppen af det høje cedertræ, jeg river topskuddet af og planter det på det høje, knejsende-bjerg. | 22 Så siger den Herre Herren: Så tager jeg selv en gren af cederens top, af dens skuds spidser bryder jeg en tynd kvist og planter den på et højt, knejsende bjerg. | 22 Så sier Herren Gud: "Jeg, ja Jeg skal ta toppen av den høye sederen og plante den. Jeg skal bryte av et fint skudd, og Jeg skal plante det på et høyt og kneisende fjell. |
| 23 På Israels højeste-bjerg planter jeg det. Det skal sætte grene og bære frugt, så det bliver et prægtigt træ; alle vingede fugle skal bo i det, i nålehangets skygge skal de bo. | 23 På Israels høje bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde grene og bære løv og blive en herlig ceder. Under den skal alle vingede fugle bygge, i dens grenes skygge skal de bo. | 23 På Israels høye berg skal Jeg plante det. Det skal skyte grener og bære frukt og være en mektig seder. Alle slags fugler skal bo i den. I skyggen av grenene skal de bo. |
| 24 Så skal alle skovens træer forstå, at jeg er Herren. Jeg ydmyger det høje træ og ophøjer det lave, jeg lader det friske træ visne og lader det visne blomstre. Jeg, Herren, har talt, og jeg vil gøre det. | 24 Og alle markens træer skal kende, at jeg, Herren, nedbøjer det høje træ og ophøjer det lave, udtørrer det friske træ og lader det tørre blomstre. Jeg, Herren, har talt og grebet ind. | 24 Alle trærne på marken skal kjenne at Jeg, Herren, bøyer ned det høye treet og lar det lave treet bli høyt. Jeg tørker ut det grønne treet og lar det tørre treet blomstre. Jeg, Herren, har talt og gjør det." |