Ezekiels bog 14 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig foran mig. | 1 Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over for mig. | 1 Noen av Israels eldste kom til meg og satte seg foran meg. |
| 2 Da kom Herrens ord til mig: | 2 Så kom Herrens ord til mig således; | 2 Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 3 Menneske, disse mænd har ikke andet i tankerne end deres møgguder, og de har kun det for øje, som blev årsag til deres skyld. Skulle jeg virkelig lade mig rådspørge af dem? | 3 menneskesøn! Disse mænd har lukket deres afgudsbilleder ind i deres hjerte og stillet det, der blev dem årsag til skyld, for deres ansigt - skulle jeg lade mig rådspørge af dem? | 3 "Menneskesønn, disse mennene har satt opp avgudene sine i sitt hjerte, og en anstøtsklippe til misgjerning har de satt foran sitt ansikt. Skulle Jeg da la Meg spørre av dem? |
| 4 Tal derfor til dem, og sig: Dette siger Gud Herren: Hver eneste israelit, som ikke har andet i tankerne end sine møgguder og kun har det for øje, der blev årsag til hans skyld, og som kommer til profeten, ham vil jeg, Herren, selv give svar på trods af hans mange møgguder. | 4 Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre Herren: Hver den af Israels hus, som lukker sine afgudsbilleder ind i sit hjerte og sættet det, der blev dem årsag til skyld, for sit ansigt og så kommer til profeten, ham vil jeg, Herren, selv svare trods hans mange afgudsbilleder | 4 Tal derfor til dem og si til dem: Så sier Herren Gud: Hver den i Israels hus som setter opp avgudene sine i sitt hjerte, som setter en anstøtsklippe til misgjerning foran sitt ansikt og som så kommer til profeten, ham skal Jeg, Herren, svare når han kommer. Etter mengden av avgudene hans skal Jeg svare ham, |
| 5 Jeg vil gribe fat om hjertet på Israel, fordi de vendte mig ryggen på grund af alle deres møgguder. | 5 for at gribe Israels hus i hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres afgudsbilleder. | 5 for at Jeg kan gripe Israels hus i deres hjerte, for de er alle blitt fremmede for Meg ved avgudene sine. |
| 6 Sig derfor til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Vend om! Vend jer bort fra jeres møgguder, vend jer bort fra alle jeres afskyelige handlinger. | 6 Sig derfor til Israels hus: Så siger den Herre Herren: Vend om, vend eder bort fra eders afgudsbilleder og vend eders ansigt bort fra alle eders vederstyggeligheder! | 6 Si derfor til Israels hus: Så sier Herren Gud: Omvend dere, ja omvend dere fra avgudene deres og vend ansiktet bort fra alle styggedommene deres. |
| 7 Hver eneste israelit og hver eneste bosiddende fremmed i Israel, som vender mig ryggen og ikke har andet i tankerne end sine møgguder og kun har det for øje, der blev årsag til hans skyld, og som kommer til profeten, for at han skal rådspørge mig, ham vil jeg, Herren, selv give svar. | 7 Thi hver den af Israels hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine afgudsbilleder ind i sit hjerte og sætter det, der blev ham årsag til skyld, for sit ansigt og så kommer til profeten, for at denne skal rådspørge mig for ham, ham vil jeg, Herren, selv svare; | 7 For hver eneste av Israels hus og av de fremmede som bor i Israel, som skiller seg fra Meg og setter avgudene sine opp i sitt hjerte, som setter en anstøtsklippe til misgjerning foran sitt ansikt og som så kommer til profeten for å spørre ham om Meg, ham skal Jeg, Herren, Selv svare. |
| 8 Jeg vender mig imod denne mand; jeg gør ham til et tegn og et ordsprog og udrydder ham af mit folk. Så skal I forstå, at jeg er Herren. | 8 jeg retter mit åsyn mod den mand og gør ham til tegn og mundheld og udrydder ham af mit folk; og i skal kende, at jeg er Herren. | 8 Jeg skal vende Mitt åsyn mot det mennesket og gjøre ham til et tegn og til et ordtak. Jeg skal utrydde ham fra Mitt folk. Da skal dere kjenne at Jeg er Herren. |
| 9 Men bliver profeten lokket til at tale selv, så er det mig, Herren, der har lokket denne profet. Jeg løfter min hånd mod ham og udsletter ham af mit folk, Israel. | 9 Men lader profeten sig lokke til at sige et ord, så er det mig, Herren, der har lokket ham, og jeg udrækker min hånd imodham og udrydder ham af mit folk Israel. | 9 Hvis profeten blir forført til å tale et ord, da er det Jeg, Herren, som har latt den profeten bli forført, og Jeg skal rekke ut Min hånd mot ham og utrydde ham fra Mitt folk Israel. |
| 10 Begge må bære deres straf; spørgeren og profeten er lige skyldige. | 10 De skal begge bære deres skyld, spørgeren og profeten skal være lige skyldige, | 10 De skal bære sin skyld. Den som spør, skal ha samme skyld som profeten. |
| 11 Israel skal ikke igen fare vild bort fra mig og blive uren ved alle sine overtrædelser. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud, siger Gud Herren. Herrens ord kom til mig: | 11 for at Israels hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine overtrædelser; da skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre Herren. | 11 Slik skal det være for at Israels hus ikke lenger skal fare vill fra Meg og ikke lenger bli gjort uren ved alle sine overtredelser. De skal være Mitt folk, og Jeg skal være deres Gud, sier Herren Gud." |
| 12 Menneske, når et land synder imod mig og er troløst, løfter jeg min hånd mod det. Jeg knækker brødets støttestav og sender sult over det; jeg udrydder både mennesker og dyr. | 12 Herrens ord kom til mig således: | 12 Igjen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 13 Menneske, når et land synder imod mig og er troløst, løfter jeg min hånd mod det. Jeg knækker brødets støttestav og sender sult over det; jeg udrydder både mennesker og dyr. | 13 Menneskesøn! Når et land troløst synder imod mig, og jeg udrækker min hånd imod det og bryder brødets støttestav for det og sender hungersnød over det og udrydder folk og fæ, | 13 "Menneskesønn, når et land synder mot Meg ved stadig å være troløst, da skal Jeg rekke ut Min hånd mot det. Jeg skal ødelegge brødforsyningen hos det, sende hungersnød over det og utrydde både mennesker og dyr fra det. |
| 14 Havde disse tre mænd, Noa, Daniel og Job, levet i det land, så havde de reddet livet ved deres retfærdighed, siger Gud Herren. | 14 og disse tre mænd var i dets mtidte: Noa, Daniel og Job, så skulle kun de tre redde deres liv ved deres retfærdighed, lyder det fra den Herre Herren. | 14 Selv om disse tre mennene, Noah, Daniel og Job, var midt iblant dem, kunne de bare utfri sin egen sjel ved sin rettferdighet, sier Herren Gud. |
| 15 Hvis jeg lod rovdyr hærge landet og affolke det, så det blev lagt øde og ingen turde færdes der for dyrene, | 15 Eller lader jeg rovdyr fare igennem landet og gøre det folketomt, så det bliver øde og ingen tør gå derigennem for de vilde dyr, | 15 Hvis Jeg lot rovdyrene fare gjennom landet, og de gjorde det folketomt så det ble til en ødemark der ingen kunne fare gjennom på grunn av rovdyrene, |
| 16 så kunne disse tre mænd, så sandt jeg lever, siger Gud Herren, hverken redde sønner eller døtre; kun de selv kunne reddes, når landet blev lagt øde. | 16 og disse tre mænd var i dets midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulle ikke redde deres sønner eller døtre; de selv alene skulle reddes, men landet måtte blive øde. | 16 så kunne ikke disse tre mennene, om de var midt iblant dem, så sant Jeg lever, sier Herren Gud, verken utfri sønner eller døtre. Bare de selv skulle bli utfridd, men landet skulle bli til en ødemark. |
| 17 Eller hvis jeg bragte sværdet over dette land og sagde, at sværdet skulle hærge landet, og jeg udryddede mennesker og dyr, | 17 Eller lader jeg sværdet komme over dette land og siger: »sværdet skal fare igennem landet!« og udrydder folk og fæ deraf, | 17 Om Jeg sendte et sverd over dette landet og sa: "Sverd, far gjennom landet!" og Jeg utryddet både mennesker og dyr fra det, |
| 18 så kunne disse tre mænd, så sandt jeg lever, siger Gud Herren, hverken redde sønner eller døtre; kun de selv kunne reddes. | 18 og disse tre mænd var i dets midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulle ikke redde deres sønner eller døtre; de selv alene skulle reddes. | 18 så kunne ikke disse tre mennene, om de var midt iblant henne, så sant Jeg lever, sier Herren Gud, verken utfri sønner eller døtre, men bare de selv skulle bli utfridd. |
| 19 Eller hvis jeg sendte pest over det land og udøste min vrede i blod over det for at udrydde mennesker og dyr, | 19 Eller sender jeg pest over dette land og udgyder min harme over det med blod og udrydder folk og fæ deraf, | 19 Om Jeg sendte en pest inn i dette landet og utøste Min harme over det så blodet fløt, og utryddet både mennesker og dyr fra det, |
| 20 så kunne Noa, Daniel og Job, så sandt jeg lever, siger Gud Herren, hverken redde søn eller datter; men ved deres retfærdighed havde de reddet deres eget liv. | 20 og Noa, Daniel og Job var i dets midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulle ikke redde søn eller datter; de selv alene skulle redde deres liv ved deres retfærdighed. | 20 så kunne ikke Noah, Daniel og Job, om de var midt iblant dem, så sant Jeg lever, sier Herren Gud, utfri verken sønn eller datter. Ved sin rettferdighet kunne de bare utfri sin egen sjel. |
| 21 For dette siger Gud Herren: Ja, jeg sender mine fire hårde straffe imod Jerusalem, sværd, sult, rovdyr og pest, for at udrydde mennesker og dyr. | 21 Men så siger den Herre Herren: Og dog, når jeg sender mine fire grumme straffedomme, sværd, hunger, rovdyr og pest, over Jerusalem for at udrydde folk og fæ deraf, | 21 For så sier Herren Gud: Hvor mye verre skal det ikke bli når Jeg sender Mine fire onde straffedommer, sverdet, hungersnøden, det onde dyret og pesten over Jerusalem, for å utrydde både mennesker og dyr fra henne? |
| 22 Men der er nogle overlevende i byen, som bliver ført ud, sønner og døtre. Når de nu kommer over til jer, og I ser deres færd og gerninger, så finder I trøst for den ulykke, jeg bragte over Jerusalem, alt det, jeg bragte over den. | 22 se, da skal der levnes en flok undslupne, som fører sønner og døtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og i skal se deres færd og gerninger; da skal I trøste eder over den ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det. | 22 Men se, noen som slipper unna, skal bli igjen i henne. De skal bli ført ut, både sønner og døtre. Se, de skal komme ut til dere, og dere skal se deres ferd og deres gjerninger. Så skal dere bli trøstet etter den onde ulykken som Jeg måtte føre over Jerusalem, etter alt det Jeg måtte føre over henne. |
| 23 Når I ser deres færd og gerninger, bliver de jeres trøst. Så skal I forstå, at det ikke var uden grund, jeg gjorde alt det mod byen, siger Gud Herren. | 23 De skal være eder en trøst, når I ser deres færd og gerninger, og i skal skønne, at jeg ikke uden grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre Herren. | 23 De skal trøste dere når dere får se deres ferd og deres gjerninger. Dere skal erkjenne at det ikke har vært forgjeves, alt det Jeg har gjort i henne, sier Herren Gud." |