Esters bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 På Ahasverus' tid ? den Ahasverus, der var konge over 127 provinser fra Indien til Nubien | 1 I Ahasverus's dage - den Ahasverus, der herskede over landene fra Indien til Ætiopien, 127 lande - | 1 Det skjedde i Ahasverus' dager. Dette var den Ahasverus som hersket over hundre og tjuesju provinser fra India til Kusj. |
| 2 dengang kong Ahasverus sad på sin kongetrone i borgen i Susa, | 2 i hine dage, da kong Ahasverus sad på sin kongetrone i borgen Susan, tildrog der sig følgende. | 2 I de dager da kong Ahasverus satt på tronen i kongeriket sitt, den som var i borgen Susa, |
| 3 holdt han i sit tredje regeringsår et gilde for alle sine stormænd og hoffolk; Persiens og Mediens fornemste hærførere og provinsernes stormænd var til stede. | 3 I sit tredje regeringsår gjorde han et gæstebud for alle sine fyrster og sine folk; Persiens og Mediens ypperste hærførere og landsdelenes fyrster var hans gæster, | 3 i det tredje året av regjeringstiden sin, laget han et gjestebud for alle fyrstene og tjenerne sine, de mektige i Persia og Media, de fornemme mennene og fyrstene i provinsene. Alle var samlet hos ham. |
| 4 Han udstillede sin prægtige kongelige rigdom og sin storheds pomp og pragt i lang tid, 180 dage. | 4 og han udfoldede sin kongelige herligheds rigdom og sin magts glans og pragt for dem i mange dage, 180 dage. | 4 I mange dager viste han da fram rikdommene i det herlige kongeriket sitt og prakten i sin kongelige glans. Det gjorde han i hundre og åtti dager i alt. |
| 5 Da de dage var gået, holdt kongen et syvdages gilde på den åbne plads i slotsparken for alle, der befandt sig i borgen i Susa, fra den største til den mindste. | 5 Og da disse dage var omme, gjorde kongen for hele folket i borgen Susan, fra den højeste til den laveste, et syv dages gæstebud på den åbne plads foran parken ved kongeborgen. | 5 Da disse dagene var omme, laget kongen et gjestebud for alt folket som var til stede i borgen Susan, fra den største til den minste. Det varte i sju dager i forgården til hagen rundt kongens slott. |
| 6 Fint vævet purpurblåt linned var med purpurrøde byssus?snore spændt ud over stænger af sølv og søjler af alabast; divaner af guld og sølv stod på en brolægning af jade, alabast, perlemor og marmor. | 6 Hvidt linned og violet purpur var med snore af fint linned og rødt purpur hængt op på sølvstænger og marmorsøjler, og guld- og sølvdivaner stod på et gulv, der var indlagt med broget og hvidt marmor, perlemor og sorte sten. | 6 Det var hvite og fiolette tepper av fint lin festet med snorer av fint lin og purpur på sølvstenger og marmorsøyler. Sofaer av gull og sølv stod på en mosaikk-brolegning av porfyr, marmor, perlemor og edelsteiner. |
| 7 Der blev skænket op i guldbægre, og alle bægrene var forskellige, og efter kongens skik var der rigeligt af den kongelige vin. | 7 Drikkene skænkedes i guldbægre, alle forskellige, og der var kongelig vin i store måder på ægte fyrstevis; | 7 De serverte drikke i gullbegre. Hvert beger var forskjellig fra de andre, og det var kongelig vin i overflod til bruk for kongen. |
| 8 Men der gjaldt den regel, at ingen måtte nødes til at drikke. Kongen havde nemlig indskærpet alle sine hushovmestre, at de skulle gøre, som hver enkelt ønskede. | 8 og ved drikkelaget gjaldt den regel, at man ikke nødte nogen; thi kongen havde pålagt alle sine hovmestre at lade enhver om, hvor meget han ville have. | 8 Det var bestemt at ingen skulle tvinges til å drikke. For kongen hadde gitt beskjed til hver eneste tjenestemann i huset sitt at han bare skulle skjenke så mye som hver gjest ville ha. |
| 9 Samtidig holdt dronning Vashti et gilde for kvinderne i kong Ahasverus' kongepalads. | 9 Også dronning vasjti gjorde et gæstebud for kvinderne i kong Ahasverus's kongeborg. | 9 Dronning Vasjti laget også et gjestebud for kvinnene i kongens slott, det som tilhørte kong Ahasverus. |
| 10 På den syvende dag, hvor kongen var kommet i stemningaf vinen, befalede han Mehuman, Bizzeta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv eunukker, der var kong Ahasverus' personlige tjenere, | 10 Da kongen den syvende dag var oprømt af vinen, bød han Mehuman, Bizta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv hofmænd, som stod i kong Ahasverus's tjeneste, | 10 På den sjuende dagen, da kongen var lystig til sinns på grunn av vinen, befalte han Mehuman, Bista, Harbona, Bigta, Abagta, Setar og Karkas, de sju hoffmennene som tjente hos kong Ahasverus, |
| 11 at føre dronning Vashti, iført sit kongelige diadem, frem for kongen, så han kunne vise hendes skønhed frem for folkene og stormændene, for hun var meget smuk. | 11 at føre dronning Vasjti, prydet med det kongelige Diadem, frem for kongen, for at han kunne vise folkene og fyrsterne hendes dejlighed. Thi hun var meget smuk. | 11 at de skulle føre dronning Vasjti fram for kongen. Hun skulle ha på seg sin kongelige krone og vise sin skjønnhet fram for folket og for tjenestemennene, for hun var meget vakker å se på. |
| 12 Men dronning Vashti nægtede at følge kongens befaling, som eunukkerne overbragte hende. Da blev kongen meget vred; harmen vældede op i ham, | 12 Men dronning Vasjti vægrede sig ved at komme på kongens bud, som hofmændene overbragte. Da blev kongen harmfuld, og vreden blussede op i ham. | 12 Men dronning Vasjti nektet å lyde det ordet hun fikk fra kongen gjennom hoffmennene. Derfor ble kongen harm, ja hans vrede ble opptent i ham. |
| 13 og han rådspurgte vismændene, der var kyndige i at tyde tiderne. Kongens anliggender blev nemlig forelagt dem, der var kyndige i lov og ret; | 13 Og kongen spurgte de vise, som kendte til tidernes tydning - thi kongens ord blev efter skik og brug forelagt alle de lov- og retskyndige, | 13 Da talte kongen til de vismennene som forstod seg på tidene, for dette pleide kongen å gjøre overfor alle som kjente til lov og rett. |
| 14 og hans nærmeste rådgivere var Karshena, Shetar, Admata, Tarshish, Meres, Marsena og Memukan, Persiens og Mediens syv stormænd, som havde direkte adgang til kongen og var kongerigets mest fremtrædende mænd. | 14 og de, der stod ham nærmest, var Karsjena, Sjetar, Admata, Tarsjisj, Meres, Marsena og Memukan, de syv persiske og mediske fyrster, som så kongens åsyn og havde den øverste magt i riget: | 14 De som stod ham nærmest, var Karsjena, Sjetar, Admata, Tarsis, Meres, Marsena og Memukan, de sju fyrstene i Persia og Media som hadde adgang til å komme fram for kongen, og som hadde rett til å sitte på de øverste setene i riket hans. |
| 15 Kongen spurgte dem: "Hvad skal der ifølge loven ske med dronning Vashti, nar hun ikke har adlydt befalingen fra kong Ahasverus, som eunukkerne overbragte hende?" | 15 Hvad skal der efter loven gøres ved dronning Vasjti, fordi hun ikke adlød den befaling, kong Ahasverus gav hende ved hofmændene? | 15 Han sa: "Hvilken lov skal gjelde for dronning Vasjti når hun ikke adlød den befalingen kong Ahasverus sendte til henne gjennom hoffmennene?" |
| 16 Da sagde Memukan henvendt til kongen og stormændene: "Det er ikke kun mod kongen, dronning Vashti har forbrudt sig, men ogsa mod alle stormændene og alle folkene overalt i kong Ahasverus' provinser. | 16 Da sagde Memukan i kongens og fyrsternes påhør: »Dronning Vasjti har ikke alene forbrudt sig imod kongen, men også imod alle fyrster og alle folk i alle kong Ahasverus's lande; | 16 Da svarte Memukan kongen og fyrstene: "Dronning Vasjti har ikke bare gjort galt overfor kongen, men også overfor alle fyrstene og hele folket overalt i alle landområdene til kong Ahasverus. |
| 17 For rygtet om dronningen vil spredes blandt alle kvinderne og få dem til at ringeagte deres ægtemænd; man vil jo sige: Kong Ahasverus befalede, at dronning Vashti skulle føres frem for ham, men hun kom ikke! | 17 thi dronningens opførsel vil rygtes blandt alle kvinderne, og følgen bliver, at de viser deres mænd ringeagt, når det hedder sig: kong Ahasverus bød, at man skulle føre dronning Vasjti til ham, men hun kom ikke! | 17 For dronningens oppførsel vil bli kjent blant alle kvinnene, så de kommer til å forakte sine ektemenn når de forteller dette: Kong Ahasverus befalte at dronning Vasjti skulle føres fram for ham, men hun kom ikke. |
| 18 Allerede i dag vil Persiens og Mediens fornemme damer, der har hørt rygtet om dronningen, omtale det for alle kongens stor mænd, og så bliver der ringeagt og vrede! | 18 Og så snart de hører om dronningens adfærd, lader persiens og Mediens fyrstinder alle kongens fyrster det høre; deraf kan der kun komme ringeagt og vrede. | 18 Ja, på denne dagen vil fyrstinnene i Persia og Media si til alle kongens fyrster at de har hørt om dronningens oppførsel. På den måten vil det bare bli stor forakt og vrede. |
| 19 Hvis det behager kongen, så lad der udgå en kongelig befaling, der skal indskrives i Persiens og Mediens love, så den ikke kan ophæves: Vashti må ikke længere træde frem for kong Ahasverus. Dronningeværdigheden skal kongen tildele en anden kvinde, der er bedre end hun. | 19 Hvis kongen synes, så lade han udgå et kongeligt bud, som skal optegnes i persiens og Mediens love og være uigenkaldeligt, om at Vasjti aldrig mere må vise sig for kong Ahasverus; og kongen skal give hendes kongelige værdighed til en anden, som er bedre end hun. | 19 Hvis kongen finner det rett, så la en kongelig befaling bli utsendt fra ham, og la det bli skrevet ned i persernes og medernes lover, så det ikke blir forandret: Vasjti skal aldri mer komme fram for kong Ahasverus' åsyn. Kongen skal gi hennes kongelige verdighet til en annen som er bedre enn hun er. |
| 20 Nar den forordning, kongen har udstedt, bliver modtaget i hele hans rige ? og det er stort ? vil alle kvinder vise respekt for deres ægtemænd, fra den største til den mindste." | 20 Når så den forordning, kongen lader udgå, bliver kendt i hele hans rige thi det er stort - da vil alle kvinderne, både høje og lave, vise deres mænd agtelse. | 20 Når den befalingen kongen sender ut, blir hørt over hele riket hans - for det er stort -, vil alle hustruene ære sine ektemenn, både store og små." |
| 21 Det forslag syntes kongen og stormændene godt om, og kongen gjorde, som Memukan havde sagt. | 21 Det forslag var godt i kongens og fyrsternes øjne, og kongen fulgte memukans forslag. | 21 Dette rådet syntes kongen og fyrstene godt om, og kongen gjorde slik Memukan hadde sagt. |
| 22 Han sendte breve ud til alle kongens provinser, til hver enkelt provins med dens egen skrift og til hvert enkelt folk på dets eget sprog, om at enhver mand skulle være herre i sit eget hus og tale sit eget folks sprog. | 22 Han sendte skrivelser til alle kongens lande, til hver landsdel med dens egen skrift og til hvert folk på dets eget sprog, om at hver mand skulle være herre i sit eget hus og tale sit folks sprog. | 22 Så sendte han brev til alle kongens provinser, til hver provins med den skriften som ble benyttet der, og til hvert folk på det språket som de brukte, om at hver mann skulle være herre i sitt eget hus og tale språket til sitt eget folk. |