Esajas bog 61 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, | 1 Den herre Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, | 1 Herren Guds Ånd er over Meg, for Herren har salvet Meg til å forkynne evangeliet for fattige. Han har sendt Meg for å forbinde dem som har et sønderbrutt hjerte, for å rope ut frihet for fanger, for å sette de bundne fri, |
| 2 for at udråbe et nådeår fra Herren og en hævndag fra vor Gud, for at trøste alle, der sørger, | 2 udråbe et nådeår fra Herren, en hævnens dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger, | 2 for å rope ut et nådens år fra Herren og en hevnens dag fra vår Gud, for å trøste alle som sørger. |
| 3 for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske, glædens olie i stedet for sørgedragt og lovsang i stedet for svigtende mod. De skal kaldes retfærdighedens ege, plantet af Herren til hans herlighed. | 3 give dem, som sørger i Zion, højtidspragt for sørgedragt, for sørgeklædning glædens olie; lovsang for modløst sind. Man kalder dem retfærds ege, Herrens plantning til hans ære. | 3 De sørgende i Sion skal få hodepynt i stedet for aske, gledens olje i stedet for sorg, lovprisningens drakt i stedet for avmakts ånd. De skal kalles rettferdighetens terebinter, som Herren har plantet, så Han kan bli herliggjort. |
| 4 De skal genopbygge ruiner fra fortiden og genrejse gamle tomter, de skal genopbygge ødelagte byer, der lå i grus i slægt efter slægt. | 4 De skal bygge på ældgamle tomter, rejse fortidsruiner, genopbygge nedbrudte byer, der fra slægt til slægt lå i grus. | 4 De skal bygge opp igjen ruinene fra fordums tid, de skal gjenreise stedene som lå øde i den eldste tid, de skal sette de nedrevne byene i stand, stedene som lå ødelagt fra slekt til slekt. |
| 5 Fremmede skal træde til og vogte jeres får, udlændinge arbejde på mark og i vingård. | 5 Fremmede skal stå og vogte eders småkvæg, udlændinge slide på mark og i vingård. | 5 Fremmede skal stå fram og gjete deres småfe, og utlendingens sønner skal være deres plogmenn og vingårdsmenn. |
| 6 Men I skal kaldes Herrens præster, vor Guds tjenere skal I hedde. I skal leve af folkenes rigdom og få deres skatte i eje. | 6 Men i skal kaldes Herrens præster, vor Guds tjenere være eders navn. Af folkenes gods skal i leve, deres herlighed får i til eje. | 6 Men dere skal kalles Herrens prester, dere skal bli kalt vår Guds tjenere. Dere skal ta til dere av hedningefolkenes rikdom; i deres herlighet skal dere rose dere. |
| 7 Fordi de fik dobbelt skam, og skændsel og spyt blev dem til del, får de nu dobbelt arv i deres land, og evig glæde skal de få. | 7 Fordi de fik tvefold skændsel, og spot og spyt var deres lod, får de tvefold arv i deres land, dem tilfalder evig glæde; | 7 Dere skal få dobbelt gjengjeld for deres skam, og de som led vanære, skal juble over sin del. Derfor skal de arve i dobbelt mål i sitt land. Evig glede skal de få. |
| 8 For jeg, Herren, elsker ret, men hader rov og uret; jeg giver dem deres fulde løn og slutter en evig pagt med dem. | 8 thi jeg elsker ret, jeg, Herren, jeg hader forbryderisk rov. Jeg giver dem løn i trofasthed og slutter med dem en evig pagt. | 8 For Jeg, Herren, elsker rettferdig dom. Jeg hater det som er røvet til brennoffer. Jeg skal gi dem deres lønn i sannhet og slutte en evig pakt med dem. |
| 9 Deres afkom bliver kendt blandt folkeslagene, deres efterkommere blandt folkene; alle, der ser dem, erkender, at de er en slægt, som Herren velsigner. | 9 Deres æt skal kendes blandt folkene, deres afkom ude blandt folkeslag; alle, der ser dem, skal kende dem som slægten, Herren velsigner. | 9 Deres ætt skal bli kjent blant hedningefolkene og deres etterkommere blant folkene. Alle som ser dem, skal erkjenne at de er den ætten Herren har velsignet. |
| 10 Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe, som en brudgom sætter sin turban, og som bruden fæster sine smykker. | 10 Jeg vil glæde mig højlig i Herren, min sjæl skal juble i min Gud; thi han klædte mig i Frelsens klæder, hylled mig i retfærds kappe, som en brudgom, der binder sit hovedbind, som bruden, der fæster sine smykker. | 10 Jeg vil glede meg stort i Herren, min sjel skal fryde seg i min Gud. For Han har kledd meg i frelsens kledning, i rettferdighetens kappe har Han hyllet meg, slik brudgommen pryder sitt hode, som presten, slik bruden smykker seg med sine juveler. |
| 11 For som jorden bringer spirerne frem, og frø spirer frem i haven, sådan lader Gud Herren retfærdighed spire og lovsang gro frem for alle folkenes øjne. | 11 Thi som spiren gror af jorden, som sæd spirer frem i en have, så lader den Herre Herren retfærd gro og lovsang for al folkenes øjne. | 11 Slik jorden lar sine spirer skyte fram, som hagen lar sine vekster spire, slik lar Herren Gud rettferdighet og lovprisning spire fram foran alle folkeslagene. |