Esajas bog 58 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder. | 1 Råb højt spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder! | 1 Rop av full hals, hold ikke igjen! Løft din røst som en basun! Forkynn Mitt folk deres overtredelse, og Jakobs hus deres synder! |
| 2 Mig søger de dag efter dag, de ønsker at kende mine veje; som et folk, der øver retfærdighed og ikke svigter sin Guds bud, spørger de mig om lov og ret, de ønsker at være Gud nær. | 2 Mig søger de dag efter bag og ønsker at kende mine veje, som var de et folk, der øver retfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandt ret. De spørger mig om lov og ret, de ønsker, at Gud er dem nær: | 2 Likevel søker de Meg dag etter dag, de ønsker å få kjennskap til Mine veier, som om de var et folkeslag som har gjort rettferdighet og ikke forlatt sin Guds rette dommer. De spør Meg om rettferdige dommer. De vil gjerne være i Guds nærhet. |
| 3 »Hvorfor ser du ikke, når vi faster, og ænser ikke, at vi spæger vort legeme.« På fastedagen driver I handel, og jeres arbejdere jager I med. | 3 »Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?« Se, i driver handel, når i faster, og pisker på arbejdsflokken. | 3 "Hvorfor har Du ikke sett at vi har fastet? Hvorfor legger Du ikke merke til at vi har plaget vår sjel?" Se, på den dagen dere faster, lever dere i egen vellyst, dere utnytter alle deres arbeidere. |
| 4 I faster i kiv og strid og kaster med sten i ondskab. Når I faster, som I nu gør, bliver jeres bøn ikke hørt i himlen. | 4 Se, i faster til strid og kiv, til hug med gudløse næver; som i faster i dag, er det ikke, for at eders røst skal høres i det høje. | 4 Sannelig, dere faster i strid og trette, mens dere slår med neven i ondskap. Dere kan ikke faste slik dere gjør i dag hvis dere vil at deres røst skal høres i Det høye. |
| 5 Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? | 5 Er det faste efter mit sind, en dag, da et menneske spæger sig? At hænge med sit hoved som siv, at ligge i sæk og aske, kalder du det for faste, en dag, der behager Herren? | 5 Er dette en faste Jeg har innsatt, en dag da et menneske plager sin sjel, det å bøye sitt hode som et sivaks, og å bre ut sekkestrie og aske. Kaller du dette en faste og en dag som er til velbehag for Herren? |
| 6 Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; | 6 Nej, faste efter mit sind er at løse gudløsheds lænker, at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, | 6 Er ikke dette den fasten Jeg har innsatt: Å løse ugudelighetens bånd, å sette fri fra åkets tvang, å la den undertrykte slippe fri, så dere bryter hvert et åk? |
| 7 ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. | 7 at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine landsmænd. | 7 Er det ikke dette å dele ditt brød med den som sulter, så du leder de omflakkende fattige til ditt hus. Når du ser den nakne, så lar du ham få klær. Du trekker deg ikke unna dem som er av ditt eget kjød. |
| 8 Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. | 8 Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår, foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget. | 8 Da skal ditt lys bryte fram som morgenrøden, din legedom skal snart springe ut, og din rettferdighet skal gå framfor deg. Herrens herlighet skal følge etter deg. |
| 9 Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg! Hvis du fjerner åget og holder op at pege fingre og tale ondt, | 9 Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: »Her er jeg!« Fjerner du åget fra din midte, holder op at tale ondt og pege fingre, | 9 Da skal du påkalle, og Herren skal svare. Du skal rope, og Han vil svare: "Her er Jeg." Hvis du tar åket bort fra din midte, slutter å peke finger og å tale ondt, |
| 10 rækker den sultne dit brød og mætter den forkuede, så skal dit lys bryde frem i mørket og dit mulm blive til højlys dag. | 10 rækker du den sultne dit brød og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke, dit mulm skal blive som middag; | 10 hvis du åpner din sjel for den sultne og metter den ydmykede sjel, da skal ditt lys renne i mørket, og ditt mørke skal bli som høylys dag. |
| 11 Herren vil altid lede dig, selv i øde egne vil han mætte dig. Han vil styrke din krop, så du bliver som en frodig have, som et kildevæld, hvis vand ikke svigter. | 11 Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter. | 11 Herren skal alltid lede deg. På tørre steder skal Han mette din sjel, og Han skal styrke dine bein. Du skal bli som en vannrik hage, som et kildevell, der vannet aldri svikter. |
| 12 Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges, du skal rejse tidligere slægters grundvolde. Du skal kaldes den, som tætner revner, den, som gør det nedrevne beboeligt. | 12 Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure; da kaldes du »murbrudsbøder«, »genskaber af farbare veje«. | 12 De som kommer fra deg, skal bygge opp igjen de gamle, ødelagte stedene. Du skal reise opp igjen de grunnvollene som har tilhørt slekt etter slekt. Du skal kalles den som setter bruddet i stand, den som bygger veiene opp igjen så det blir mulig å bo der. |
| 13 Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler, | 13 Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, | 13 Hvis du vender din fot bort fra sabbaten, så du ikke gjør etter ditt eget velbehag på Min hellige dag, men hvis du kaller sabbaten en stor glede, Herrens hellige dag for ærefull, hvis du vil ære den, så du ikke følger dine egne veier, og ikke gjør det som er etter ditt eget velbehag, og ikke taler dine egne ord, |
| 14 så skal du glæde dig over lykken hos Herren. Jeg vil føre dig frem over landets høje og lade dig nyde godt af din fader Jakobs ejendom. Herren selv har talt. | 14 da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet. | 14 da skal du ha stor glede i Herren. Jeg skal la deg ri på høydene i landet og mette deg med arven fra din far Jakob. Herrens munn har talt. |