Esajas bog 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jeg vil synge en sang om min ven, min elskedes sang om hans vingård. Min ven havde en vingård på en frugtbar skråning. | 1 Jeg vil synge en sang om min ven, en kærlighedssang om hans vingård: Min ven, han havde en vingård på en frugtbar høj. | 1 Det skal være en hytte til skygge for dagens hete, som et tilfluktssted, og til ly for uvær og regn. |
| 2 Han gravede den, rensede den for sten og plantede den til med vinstokke. Han byggede et vagttårn i den og udhuggede også en perse. Han ventede, at den ville give vindruer, men den gav vilddruer. | 2 Han grov den, rensed den for sten og plantede ædle ranker; han bygged et vagttårn deri og huggede også en perse. Men den bar vilde druer, skønt han ventede høst af ædle. | 2 La meg nå synge for min Elskede, min Elskedes sang om Hans vingård: Min Elskede har en vingård på en overmåte fruktbar høyde. Han hakket den opp og renset den for stein. Han plantet edle vintrær i den. Midt i den bygde han et tårn og hogg ut en vinpresse der. Så forventet Han at den skulle gi druer, men råtten frukt var alt den gav. |
| 3 Og nu, Jerusalems indbyggere, Judas mænd, døm mellem mig og min vingård. | 3 Og nu, Jerusalems borgere, Judas mænd, skift ret mellem mig og min vingård! | 3 Og nå, du som hører til i Jerusalem og du mann av Juda, døm nå mellom Meg og Min vingård! |
| 4 Hvad var der mere at gøre ved min vingård, som jeg ikke har gjort? Når jeg ventede, at den ville give vindruer, hvorfor gav den så vilddruer? | 4 Hvad mer var at gøre ved vingården, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde druer, skønt jeg ventede høst af ædle? | 4 Hva mer var det å gjøre for Min vingård, som ikke Jeg har gjort med den? Når Jeg forventet at den skulle gi druer, hvorfor gav den ikke annet enn råtten frukt? |
| 5 Men nu vil jeg lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min vingård: Jeg vil fjerne hegnet om den, så den bliver afgnavet, nedrive gærdet om den, så den bliver trampet ned. | 5 Så vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min vingård: Nedrive dens hegn, så den ædes op, nedbryde dens mur, så den trampes ned! | 5 Nå vil Jeg la dere få vite hva Jeg skal gjøre med Min vingård: Jeg tar bort gjerdet rundt den, så den blir beitet snau. Jeg river ned muren omkring den, så den blir nedtråkket. |
| 6 Jeg lader den forfalde, den bliver hverken beskåret eller hakket, så den gror til med tjørn og tidsel, og jeg forbyder skyerne at give den regn. | 6 Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i torn og tidsel; og skyerne giver jeg påbud om ikke at sende den regn. | 6 Jeg legger den øde. Den blir ikke beskåret eller hakket opp, men det skal vokse opp tornekratt og tornebusker. Skyene befaler Jeg at de ikke lar regnet falle på den. |
| 7 For Hærskarers Herres vingård er Israels hus, og Judas mænd er hans yndlingsplante. Han ventede ret, men der kom retsløshed. Han ventede retfærdighed, men der kom nødskrig. | 7 Thi Hærskares Herres vingård er Israels hus, og Judas mænd er hans yndlingsplantning. Han vented på retfærd se, der kom letfærd, han vented på lov se, skrig over rov! | 7 For vingården til hærskarenes Herre er Israels hus, og mannen av Juda er det Han har plantet og det Han fryder Seg ved. Han forventer rettferdig dom - men se, det var bare blodsutgytelse - og rettferdighet - men se, det var bare nødrop. |
| 8 Ve dem, der lægger hus til hus og føjer mark til mark, indtil der ikke er mere plads, og I bor alene i landet. | 8 Ve dem, der føjer hus til hus, dem, der lægger mark til mark, så der ikke er plads tilbage, men kun i har landet i eje. | 8 Ve dem som legger hus kloss i hus, de legger mark inntil mark, helt til det ikke finnes mer plass, og dere bor alene i hjertet av landet. |
| 9 Fra Hærskarers Herre lyder det i mine ører: De mange huse skal lægges øde, store og fine huse skal stå tomme; | 9 Det lyder i mine ører fra Hærskares Herre: »For vist skal de mange huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo; | 9 Hærskarenes Herre har latt det lyde for mine ører: Sannelig, mange hus skal legges øde, store og vakre hus, ingen skal bo der. |
| 10 for ti tønder land giver kun ét anker, og to tønder såsæd giver kun én sæk korn. | 10 thi på ti tønder vinland skal høstes en bat, af en homers udsæd skal høstes en efa. | 10 For en vingård som pløyes på ti dager, skal kaste av seg en bat, og en homer såkorn skal kaste av seg en efa. |
| 11 Ve dem, der fra tidlig morgen jager efter øl og langt ud på aftenen blusser af vin. | 11 Ve dem, der årle jager efter drik og ud på natten blusser af vin! | 11 Ve dem som står tidlig opp om morgenen, så de kan jage etter sterk drikk. De holder på helt til natten kommer, til vinen beruser dem. |
| 12 Med citer og harpe, med pauke og fløjte og med vin holder de gilde; men Herrens gerninger har de ikke øje for, hans hænders værk ser de ikke. | 12 Med citre og harper holder de gilde, med håndpauker, fløjter og vin, men ser ikke Herrens gerning, har ej syn for hans hænders værk. | 12 Lyre og harpe, tamburin og fløyte og vin er med under deres fester. Men Herrens verk bryr de seg ikke om, og de har ikke tanke for Hans henders gjerning. |
| 13 Derfor skal mit folk føres bort, for de forstår ingenting; de fornemme dør af sult, folkets mængde vansmægter af tørst. | 13 Derfor skal mit folk føres bort, før det ved det, dets adel blive hungerens bytte, dets hob vansmægte af tørst. | 13 Derfor føres mitt folk i landflyktighet, fordi de ikke har kunnskap. Deres stormenn blir utsultet, og mengden uttørkes av tørst. |
| 14 Derfor åbner dødsriget sit svælg, spærrer det op på vid gab, og ned styrter både de fornemme og den larmende hob, det lystigt buldrende slæng. | 14 Derfor vokser dødsrigets gridskhed, det spiler sit gab uden grænse; dets stormænd styrter derned, dets larmende, lystige slæng. | 14 Derfor har dødsriket strukket seg ut og åpnet sitt gap uten grenser. Ned dit farer de, både de fornemme og hopen, sammen med larmen og den som jubler. |
| 15 ? Mennesket skal bøjes, manden ydmyges, de stoltes blik skal ydmyges; | 15 Mennesket bøjes, og manden ydmyges, de stolte slår øjnene ned; | 15 Mennesket skal bøyes, hver mann skal bli ydmyket, ja, de stolte blikk skal ydmykes. |
| 16 men Hærskarers Herre ophøjes ved dommen, den hellige Gud helliges ved retfærdighed ? | 16 men Hærskares Herre ophøjes ved dommen, den hellige Gud bliver helliget ved retfærd. | 16 Men hærskarenes Herre skal bli opphøyet i dommen, og Gud, Den hellige, skal være helliget i rettferdighet. |
| 17 Får skal græsse som på en græsgang, geder skal æde i de fedes ruiner. | 17 Og der går får på græs, geder afgnaver omkomnes tomter. | 17 Da skal lammene beite på sin egen beitemark, og fremmede skal spise av de fetes ødeland. |
| 18 Ve dem, der holder skylden i løgnens reb og synden i vognskagler, | 18 Ve dem, der trækker straffen hid med brødens skagler og syndebod hid som med vognreb, | 18 Ve dem som sleper på misgjerning med snører av svik og på synd som med kjerrerep. |
| 19 dem, som siger: Nu skal han skynde sig med sit værk, så vi kan se det; lad Israels Helliges plan snart blive til virkelighed, så vi kan lære den at kende! | 19 som siger: »Lad ham skynde sig, haste med sit værk, så vi får det at se; lad Israels helliges råd dog komme snart, at vi kan kende det!« | 19 De sier: "La Ham bare skynde Seg og haste med Sitt arbeid, så vi kan få se det. La det bare nærme seg og komme, det rådet Israels Hellige gir, så vi kan få kjenne det." |
| 20 Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert. | 20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke til lys og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt! | 20 Ve dem som kaller ondt for godt, og godt for ondt, dem som setter mørke i stedet for lys, og lys i stedet for mørke, dem som gjør bittert til søtt og søtt til bittert. |
| 21 Ve dem, der er vise i egne øjne og forstandige efter egen mening. | 21 Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne tanker! | 21 Ve dem som er vise i egne øyne og ser på seg selv som kloke. |
| 22 Ve dem, der er helte til at drikke vin og dygtige til at krydre øl, | 22 Ve dem, der er helte til at drikke vin og vældige til at blande stærke drikke, | 22 Ve dem som er helter i å drikke vin, ve de menn som har sin styrke i å blande sterk drikk, |
| 23 dem, der frikender skyldige mod bestikkelse og berøver uskyldige deres ret. | 23 som for gave giver den skyldige ret og røver den skyldfri retten, han har. | 23 de som rettferdiggjør den skyldige mot bestikkelse, og som tar rettferdigheten bort fra hver enkelt av de rettferdige! |
| 24 Derfor, som ilden fortærer strå, og hø synker sammen i flammerne, skal deres rod rådne og deres blomst hvirvles bort som støv. For de har forkastet Hærskarers Herres lov og ladet hånt om Israels Helliges ord. | 24 Derfor, som ildens tunge æder strå og hø synker sammen i luen, så skal deres rod blive rådden, deres blomst henvejres som støv; thi om Hærskares Herrers lov lod de hånt og ringeagted Israels helliges ord. | 24 Derfor, som ildtunger oppsluker halm og agnene fortæres av flammen, slik skal deres rot bli som råte, og deres knopp skal fyke opp som støv, fordi de har forkastet hærskarenes Herres lov og foraktet Israels Helliges ord. |
| 25 Derfor er Herrens vrede flammet op mod hans folk, han har løftet sin hånd imod det og slået det, så-bjergene rystede, og ligene lå som skarn på gaderne. Trods det har hans vrede ikke lagt sig, hans hånd er stadig løftet. | 25 Så blusser da Herrens vrede mod hans folk, og han udrækker hånden imod det og slår det, så bjergene skælver og ligene ligger som skarn på gaden. Men trods alt har hans vrede ej lagt sig, hans hånd er fremdeles rakt ud. | 25 Derfor er Herrens vrede opptent mot Hans folk. Han har rakt Sin hånd ut mot dem, og Han slår dem, så fjellene skjelver. Likene av dem ligger som avfall midt på gaten. Tross alt dette er ikke Hans vrede vendt bort, men Hans hånd er ennå rakt ut. |
| 26 Så rejser han banner for et folk fra det fjerne, han fløjter ad det fra jordens ende, og se, det kommer hurtigt og let. | 26 For et folk i det fjerne løfter han banner og fløjter det hid fra jordens ende; og se, det kommer hastigt og let. | 26 Han skal løfte opp et banner for folkeslagene fra fjerne strøk og lokke på dem fra jordens ende. Sannelig, raskt og hastig skal de komme. |
| 27 Ingen bliver træt, ingen snubler, ingen blunder eller sover; intet bælte løsnes, ingen sa-dalrem brister. | 27 Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; bæltet om lænden løsnes ikke, skoens rem springer ikke op; | 27 Ingen blant dem skal bli trette eller snuble, ingen skal slumre eller sove. Beltet de har om livet, skal ikke bli løsnet, og deres sandalrem revner ikke. |
| 28 Dets pile er hvæsset, alle buer er spændt; hestenes hove er som flint, vognhjulene som en hvirvelvind. Folkets brøl er som hunløvens, | 28 hvæssede er dets pile, alle dets buer spændte; som flint er hestenes hove, dets vognhjul som hvirvelvind. | 28 Deres piler er skarpe, og alle deres buer er spent. Hovene på hestene er som flint, og vognhjulene virker som en virvelvind. |
| 29 Folkets brøl er som hunløvens det brøler som ungløver; det knurrer, griber byttet og bringer det i sikkerhed, ingen kan redde det. | 29 Det har et brøl som en løve, brøler som unge løver, brummende griber det byttet, bjærger det, ingen kan fri det. | 29 Hans brøl er som en løvinne, han skal brøle som unge løver. Ja, de brøler og griper byttet. De bærer det bort i trygg forvaring, og det er ingen som kan utfri det. |
| 30 Det knurrer imod det på den dag, som når havet knurrer. Ser man ud over landet, er der mørke og trængsel, lyset er blevet til mørke under skyerne. | 30 Men på hin dag skal der bryde en brummen løs imod det, som når havet brummer; og skuer det ud over jorden, se, da er der trængselsmørke, lyset slukkes af tykke skyer. | 30 På den dagen skal han brøle mot dem, med et brøl som fra havet. Skuer noen utover landet, se, der er det bare mørke og trengsel. Lyset er blitt formørket av skyene. |