Esajas bog 48 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hør dette, Jakobs hus, I, som kaldes med Israels navn og er udgået af Judas kilde, I, der sværger ved Herrens navn og påkalder Israels Gud, men ikke i sandhed og retfærdighed. For I kalder jer efter den hellige by og støtter jer til Israels Gud, Hærskarers Herre er hans navn. | 1 Hør dette, du Jakobs hus, I, som kaldes med Israels navn og er rundet af Judas kilde, som sværger ved Herrens navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt | 1 Slik skal de bli for deg, de du har strevd sammen med, dine handelsmenn fra din ungdom. Hver mann drar til sin kant, alle farer bort, det er ingen som frelser deg. |
| 2 Hør dette, Jakobs hus, I, som kaldes med Israels navn og er udgået af Judas kilde, I, der sværger ved Herrens navn og påkalder Israels Gud, men ikke i sandhed og retfærdighed. For I kalder jer efter den hellige by og støtter jer til Israels Gud, Hærskarers Herre er hans navn. | 2 -2 fra den hellige by har de jo navn, deres støtte er Israels Gud, hvis navn er Hærskares Herre: | 2 For de kaller seg etter den hellige staden og støtter seg til Israels Gud. Hærskarenes Herre er Hans navn. |
| 3 Hvad der skete tidligere, har jeg for længst fortalt; det lød fra min mund, og jeg forkyndte det. Pludselig handlede jeg, og så skete det, | 3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf. | 3 De første ting fra lang tid tilbake har Jeg kunngjort. De gikk ut av Min munn, og Jeg gjorde dem kjent. Brått satte Jeg dem i verk, og de gikk i oppfyllelse. |
| 4 Jeg ved jo, at du er hård, senerne i din hals er af jern og din pande af bronze. | 4 Thi stivsindet er du, det ved jeg, din nakke et jernbånd, din pande af kobber. | 4 Fordi Jeg visste at du var hard, din nakke var en sene av jern og din panne av bronse, |
| 5 Jeg har fortalt dig det for længst, før det skete, har jeg forkyndt dig det, for at du ikke skulle sige: Mit gudebillede gjorde det, mit støbte gudebillede befalede det. | 5 Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulle sige: »Det gjorde mit billede, mit skårne og støbte bød det.« | 5 har Jeg kunngjort det for deg helt fra lang tid tilbake. Før det hendte, gjorde Jeg det kjent for deg, så du ikke skulle si: "Mitt gudebilde har gjort det, mitt utskårne bilde og mitt støpte bilde har befalt det slik." |
| 6 Du hørte det, se nu det alt sammen! Kan I ikke selv fortælle det? Fra nu af forkynder jeg dig det nye, det skjulte, som I ikke kender. | 6 Du hørte det, se det nu alt! Og vil i mon ikke stå ved det? fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte ting, du ej kender; | 6 Du har hørt det. Se alt sammen! Vil dere ikke bekjenne det? Jeg har latt deg høre nye ting fra nå av, selv skjulte ting, som du ikke kjente til. |
| 7 Nu bliver det skabt, og ikke før, du har ikke hørt om det før i dag, for at du ikke skulle sige: Jeg vidste det godt! | 7 nu skabes det, ikke før,før i dag har i ikke hørt det, at du ikke skulle sige: »Jeg vidste det.« | 7 Nå er de skapt og ikke fra lang tid tilbake. Du har ikke hørt om dem før i dag, så ikke du skulle si: "Se, jeg kjente til dem." |
| 8 Nej, du har ikke hørt, du har ikke forstået, dengang havde du ikke øret åbent; jeg ved jo, at du er troløs, fra moders liv kaldes du synder. | 8 Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra moders liv hed du »frafalden«; | 8 Sannelig, du hørte det ikke, sannelig, du kjente det ikke. Sannelig, ditt øre ble ikke åpnet i tidligere tider, for Jeg kjente til at du farer med svik og at du kalles en overtreder fra mors liv av. |
| 9 For mit navns skyld holder jeg igen på min vrede, for min æres skyld lægger jeg bånd på mig og udrydder dig ikke. | 9 for mit navns skyld holder jeg vreden hen, for min ære vil jeg skåne, ej udrydde dig. | 9 For Mitt navns skyld holder Jeg Min vrede tilbake; og for Min æres skyld holder Jeg Meg tilbake fra deg, så Jeg ikke utrydder deg. |
| 10 Men jeg har lutret dig, ikke som sølv, i lidelsens ovn har jeg prøvet dig. | 10 Se, jeg smelted dig sølv blev det ikke prøved dig i lidelsens ovn. | 10 Se, Jeg renser deg, men ikke som sølv. Jeg prøver deg i lidelsens ovn. |
| 11 For min egen skyld handler jeg, ellers vanæres mit navn, og min ære giver jeg ikke til nogen anden. | 11 For min egen skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit navn! Jeg giver ej andre min ære. | 11 For Min egen skyld, for Min egen skyld gjør Jeg det. Eller skulle Mitt navn bli vanhelliget? Nei, Jeg gir ikke Min ære til noen annen! |
| 12 Hør mig, Jakob, Israel, som jeg har kaldet! Jeg er den samme; jeg er den første, og jeg er den sidste. | 12 Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste. | 12 Hør på Meg, Jakob, og du Israel, den Jeg har kalt: Jeg er Han, Jeg er den Første, Jeg er også den Siste. |
| 13 Det var min hånd, der grundlagde jorden, min højre hånd spændte himlen ud; kalder jeg på dem, står de der alle sammen. | 13 Min hånd har grundlagt jorden, min højre udspændt himlen; så såre jeg kalder på dem, møder de alle frem. | 13 Sannelig, Min hånd grunnla jorden, Min høyre hånd strakk ut himmelen. Jeg kalte på dem, og der stod de begge. |
| 14 I skal samle jer og høre efter! Hvem blandt dem har fortalt dette: Herrens ven udfører hans vilje mod Babylon og hans magt mod kaldæerne. | 14 Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min ven fuldbyrder min vilje på Babel og kaldæernes æt. | 14 Alle dere, samle dere, og hør! Hvem blant dem har kunngjort alt dette? Herren elsker ham. Han skal gjøre etter Hans velbehag mot Babylon, Hans arm skal komme over kaldeerne. |
| 15 Det er mig, der har talt, jeg har kaldet ham, jeg har ført ham frem, og han fik lykken med sig. | 15 Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans vej lod jeg lykkes. | 15 Jeg, ja, Jeg har talt. Ja, Jeg har også kalt ham, Jeg har ført ham hit, og han skal ha framgang på sin vei. |
| 16 Kom hen til mig og hør dette: Lige fra begyndelsen har jeg ikke talt i det skjulte, fra dengang det blev til, var jeg til stede. ? Nu har Gud Herren sendt mig med sin ånd ? | 16 Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i løndom, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre Herren sendt mig med sin ånd. | 16 Kom nær til Meg og hør dette: Fra begynnelsen har Jeg ikke talt i det skjulte. Den gang det skjedde, var også Jeg der. Nå har Herren Gud sendt Meg sammen med Sin Ånd. |
| 17 Dette siger Herren, som løskøber dig, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad der gavner, som fører dig ad vejen, du skal vandre. | 17 Så siger Herren, din genløser, Israels hellige: Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad vejen, du skal gå. | 17 Så sier Herren, din Forløser, Israels Hellige: Jeg er Herren, din Gud, som lærer deg det som er til gagn, som leder deg på veien du skal gå. |
| 18 Gid du ville lytte til mine befalinger, så blev din fred som en flod og din retfærdighed som havets bølger, | 18 Ak, lytted du til mine bud! Da blev din fred som floden, din retfærd som havets bølger, | 18 Om du bare hadde lyttet til Mine bud! Da skulle du hatt fred som floden, og din rettferdighet skulle bli som bølgene på havet. |
| 19 så blev dit afkom som sandet, dine efterkommere som sandskorn, deres navn ville ikke blive udslettet og ikke blive tilintetgjort for mine øjne. | 19 da blev dit afkom som sandet, din livsfrugt talløs som sandskorn; dit navn skulle ej slettes ud og ej lægges øde for mit åsyn. | 19 Da skulle din ætt bli som sanden, de som kommer fra ditt liv skulle bli som sandkornene. Dens navn skulle ikke bli utslettet eller strøket ut for Mitt åsyn. |
| 20 Drag ud af Babylon, flygt fra kaldæerne! Fortæl det med jubel, forkynd det, bring bud om det til jordens ender! Sig: »Herren har løskøbt sin tjener Jakob.« | 20 Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende røst, udspred det lige til jordens ende, sig: »Herren har genløst Jakob, sin tjener, | 20 Dra ut fra Babylon! Flykt fra kaldeerne! Forkynn dette med jublende røst, la det høres helt til jordens ender! Si: "Herren har forløst Sin tjener Jakob." |
| 21 De kommer ikke til at tørste, når han fører dem gennem øde egne; vand fra klippen lader han strømme til dem, han kløver klippen, så vandet flyder. | 21 lod dem gå gennem ørk, de tørstede ikke, lod vand vælde frem af klippen til dem, kløvede klippen, så vand strømmed ud.« | 21 De tørstet ikke da Han førte dem gjennom ørkenene. Han lot vannet strømme fra klippen for dem. Han kløvde også klippen, så vannet vellet fram. |
| 22 De gudløse har ikke fred, siger Herren. | 22 De gudløse har ingen fred, siger Herren. | 22 "Det er ingen fred for de ugudelige," sier Herren. |