Esajas bog 47 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Stig ned og sæt dig i støvet, du jomfru, Babylons datter. Sæt dig på jorden, ikke på tronen, du kaldæernes datter, for du skal ikke længere kaldes den sarte og forvænte. | 1 Stig ned, sid i støvet, du jomfru, Babels datter, sid uden trone på jorden, kaldæernes datter! Thi ikke mer skal du kaldes den fine, forvænte! | 1 Kom ned og sett deg i støvet, du jomfru, du som er Babylons datter. Sett deg på jorden uten noen trone, du kaldeernes datter! For de skal ikke mer kalle deg den ømme og elegante. |
| 2 Tag håndkværnen, og mal mel! Tag sløret af, løft op i slæbet, blot dine ben, vad ud i floderne! | 2 Tag fat på kværnen, mal mel, læg sløret bort, løft slæbet, blot dine ben og vad over strømmen! | 2 Ta kvernsteinene og mal mel! Ta sløret bort, løft opp slepet, gjør leggen bar og gå over elvene! |
| 3 Dit køn skal blottes, din skam komme til syne. Jeg tager hævn, jeg skåner ingen, | 3 Din blusel skal blottes, din skam skal ses. Hævn tager jeg uden skånsel, siger vor genløser, | 3 Din blygsel skal avdekkes, ja din skam skal komme til syne. Jeg skal ta hevn, Jeg tar ikke hensyn til noe menneske. |
| 4 siger han, som løskøber os, Hærskarers Herre er hans navn, Israels Hellige. | 4 hvis navn er Hærskares Herre, Israels hellige. | 4 Vår Forløser, hærskarenes Herre er Hans navn, Israels Hellige. |
| 5 Sæt dig i stilhed, gå ind i mørket, du kaldæernes datter, for du skal ikke længere kaldes kongerigernes dronning. | 5 Sid tavs og gå ind i mørke, kaldæernes datter, thi ikke mer skal du kaldes rigernes Dronning! | 5 Sitt i stillhet og gå inn i mørke, du kaldeernes datter! For du skal ikke lenger kalles kongerikenes dronning. |
| 6 Jeg blev vred på mit folk, jeg vanærede min ejendom og gav dem i din hånd. Du viste dem ikke barmhjertighed, selv på deres gamle lagde du dit tunge åg. | 6 Jeg vrededes på mit folk, vanæred min arv, gav dem hen i din hånd; du viste dem ingen medynk, du lagde dit tunge åg på oldingens nakke. | 6 Jeg var vred på Mitt folk. Jeg lot Min arv bli vanhelliget, Jeg gav dem i din hånd. Du viste dem ingen barmhjertighet. Selv på den gamle la du ditt tunge åk. |
| 7 Du sagde: I al evighed vil jeg være dronning. Du lagde dig det ikke på sinde, du tænkte ikke på, hvordan det ville ende. | 7 Du sagde: »jeg bliver evindelig evigheds Dronning.« Du tog dig det ikke til hjerte, brød dig ikke om enden. | 7 Du sa: "Til evig tid skal jeg være dronning." Du ville ikke legge deg dette på hjerte, eller huske på hvordan enden skulle bli. |
| 8 Men hør nu, fine dame, du, som sidder trygt på din trone, du, som siger ved dig selv: Jeg og ingen anden! Jeg kommer ikke til at sidde enke, jeg kommer ikke til at kende barnløshed. | 8 Så hør nu, du yppige, du, som sidder i tryghed, som siger i hjertet: »Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde enke, ej kende til barnløshed.« | 8 Derfor, hør nå dette, du nytelsessyke, som bor så trygt, og som sier i ditt hjerte: "Jeg og ingen annen! Jeg skal ikke sitte som enke, jeg skal ikke oppleve å miste barn." |
| 9 Begge dele skal ramme dig, pludselig, på én og samme dag. Barnløshed og enkestand kommer over dig i fuldt mål på grund af al din trolddom og dine mange besværgelser. | 9 Begge dele skal ramme dig brat samme dag, barnløshed og enkestand ramme dig i fuldeste mål, dine mange trylleord, din megen trolddom til trods, | 9 Men begge deler skal nå deg på et øyeblikk, ja på én dag: Du skal både miste barn og bli enke. Det skal komme over deg i fullt mål på grunn av dine mange trolldomskunster og alle dine kraftige besvergelser. |
| 10 Du var tryg i din ondskab. Du sagde: Der er ingen, der ser mig. Din visdom og kundskab førte dig på afveje, du sagde ved dig selv: Jeg og ingen anden! | 10 skønt du tryg i din ondskab sagde: »ingen ser mig.« Din visdom og viden var det, der ledte dig vild, så du sagde i hjertet: »Kun jeg, og ellers ingen!« | 10 For du har bare stolt på din ondskap. Du har sagt: "Det er ingen som ser meg." Din visdom og din kunnskap har forført deg. Du har sagt i ditt hjerte: "Jeg og ingen annen." |
| 11 Men ulykken kommer over dig, uden at du kan afvende den, ødelæggelsen falder over dig, uden at du kan afværge den, undergangen kommer pludselig over dig, uden at du ved af det. | 11 Dig rammer et onde, du ikke kan købe bort, over dig falder et vanheld, du ikke kan sone, undergang rammer dig brat, når mindst du aner det. | 11 Derfor skal det onde komme over deg. Du skal ikke vite hvor det har sitt opphav. Ulykke skal falle over deg. Du kan ikke bringe noen soning som vil hindre det. Ødeleggelse skal plutselig komme over deg, uten at du vet om det. |
| 12 Stå nu frem med dine besværgelser og med al din trolddom, som du har anstrengt dig med fra din ungdom; måske kan du få hjælp, måske kan du skræmme ulykken bort. | 12 Kom med din trolddom og med dine mange trylleord, med hvilke du umaged dig fra din ungdom, om du kan bøde derpå og skræmme det bort. | 12 Stå nå bare på med dine besvergelser og dine mange trolldomskunster, som du har strevd med fra din ungdom. Kanskje du kan være i stand til å få noe hjelp av det. Kanskje du kan skremme det bort. |
| 13 Du har udmattet dig med dine mange rådgivere, lad nu dem træde frem; lad dem, som gransker himlen, frelse dig, dem som tyder stjernerne, dem som måned for måned meddeler dig, hvad der skal komme over dig. | 13 Med rådgiverhoben sled du dig træt, lad dem møde, lad himmelgranskerne frelse dig, stjernekigerne, som måned for måned kundgør, hvad dig skal ske! | 13 Du har trettet deg ut med dine mange råd. La bare astrologene, stjernekikkerne, som kjenner månedene på forhånd, stå fram og frelse deg fra alt det som skal komme over deg. |
| 14 Se, de er blevet som strå, ilden har brændt dem, de kan ikke redde sig selv fra flammerne. Der bliver ikke gløder at varme sig ved eller bål at sidde ved. | 14 Se, de er blevet som strå, de,fortæres af ild, de Frelser ikke deres liv fra luens magt. »ingen glød til varme, ej bål at sidde ved!« | 14 Se, de er bare som halm, ilden skal brenne dem opp. De kan ikke engang fri seg selv ut fra flammens makt. Dette er ikke noe kullstykke til å varme seg på, eller noen ild til å sitte foran. |
| 15 Sådan er det gået dem, du har anstrengt dig med, troldmændene fra din ungdom, de flakker om til alle sider, der er ingen, der frelser dig. | 15 Sligt får du af dem, du umaged dig med, dine troldmænd fra ungdommen af; de raver hver til sin side, dig Frelser ingen. | 15 Hør dette, dere Jakobs hus, dere som er kalt ved Israels navn og er kommet ut fra Judas kildevell. Dere sverger ved Herrens navn og bekjenner Israels Gud, men ikke i sannhet og ikke i rettferdighet. |