Esajas bog 45 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at nedtrampe folk foran ham og løse kongernes bælter, så døre åbnes for ham, og porte ikke står lukket: | 1 Så siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte folk for hans ansigt og løsne kongernes gjord, for at åbne dørene for ham, så portene ikke var stængt: | 1 Så sier Herren til Sin salvede, til Kyros som Jeg holder i høyre hånd, for å legge folkeslagene under ham og løse beltet om livet på konger, for å åpne de doble dørene framfor ham, så portene ikke skal være lukket: |
| 2 Jeg går foran dig og jævner forhindringerne; bronzedøre knuser jeg, jernslåer hugger jeg over. | 2 Selv går jeg frem foran dig, hindringer jævner jeg ud; jeg sprænger porte af kobber og sønderhugger slåer af jern. | 2 Jeg vil gå foran deg og jevne ut det bakkete land. Bronseportene vil Jeg sprenge i stykker, og bommene av jern vil Jeg hogge av. |
| 3 Jeg giver dig mørkets skatte, de bortgemte rigdomme, for at du skal vide, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved navn. | 3 Jeg giver dig mulmets skatte, rigdomme gemt i løn, så du kender, at den, der kaldte dig ved navn, er mig, er Herren, Israels Gud. | 3 Jeg vil gi deg skatter i mørket og rikdommer som er skjult på hemmelige steder, for at du kan kjenne at Jeg, Herren, som kalte deg ved navn, er Israels Gud. |
| 4 For min tjener Jakobs skyld, for Israels, min udvalgtes, skyld, kaldte jeg dig ved navn; jeg gav dig hædersnavn, skønt du ikke kender mig. | 4 For Jakobs, min tjeners, skyld, for min udvalgtes, Israels, skyld kalder jeg dig ved dit navn, ved et æresnavn, skønt du ej kender mig. | 4 For Min tjener Jakobs skyld, og Israel, Min utvalgte, har Jeg kalt deg ved navn. Jeg har gitt deg et hedersnavn, enda du ikke kjente Meg. |
| 5 Jeg er Herren, der er ingen anden, der er ingen anden Gud end mig. Jeg væbner dig, skønt du ikke kender mig, | 5 Herren er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endskønt du ej kender mig, | 5 Jeg er Herren, og det er ingen annen. Foruten Meg er det ingen Gud. Jeg spenner beltet om deg, enda du ikke har kjent Meg, |
| 6 for at de skal vide i øst og i vest, at der ikke er nogen anden end mig, jeg er Herren, der er ingen anden! | 6 så de kender fra solens opgang til dens nedgang: Der er ingen uden mig. Herren er jeg, ellers ingen, | 6 for at de kan kjenne både ved solens oppgang og dens nedgang at det er ingen foruten Meg. Jeg er Herren, og det er ingen annen. |
| 7 Jeg danner lys og skaber mørke, jeg frembringer fred og skaber ulykke, jeg, Herren, frembringer alt dette. | 7 lysets ophav og mørkets skaber, velfærds kilde og ulykkes skaber: Jeg er Herren, der virker alt. | 7 Jeg former lyset og skaper mørket, Jeg gir freden og skaper ulykken. Jeg, Herren, gjør alt dette. |
| 8 Lad det dryppe fra oven, himmel, lad retfærd strømme ned fra skyerne! Jorden skal åbne sig, frelsen gro frem, og retfærd skal spire. Jeg, Herren, skaber det. | 8 Lad regne, i himle deroppe, nedsend retfærd, i skyer, jorden åbne sit skød, så frelse må spire frem og retfærd vokse tillige. Jeg, Herren, lader det ske. | 8 La det regne, du himmel, ovenfra, og la rettferdighet flomme fra skyene. La jorden åpne seg, la den bære frelse og rettferdighet som frukt, la dem spire fram sammen. Jeg, Herren, skaper det. |
| 9 Ve den, der anklager ham, som dannede ham, et potteskår blandt skår af ler. Kan leret sige til ham, der former det: Hvad er det, du laver? Kan dit værk sige: Han har ingen hænder? | 9 Ve den, der trættes med sit ophav, et skår kun blandt skår af jord! Siger ler til pottemager: »hvad kan du lave?« hans værk: »Du har ikke hænder!« | 9 Ve den som strider mot Ham som formet ham, et potteskår blant andre potteskår på jorden! Kan leiren si til ham som former den: "Hva er det du gjør?" Eller kan ditt verk si: "Han har ingen hender"? |
| 10 Ve den, der siger til sin far: Hvad er det, du avler? og til kvinden: Hvad er det, du føder? | 10 Ve den, der siger til sin fader: »hvad kan du avle?« til sin moder: »hvad kan du føde?« | 10 Ve den som sier til sin far: "Hva er det du blir far til?" eller til kvinnen: "Hva er det du føder?" |
| 11 Dette siger Herren, Israels Hellige, som dannede det: Kræver I mig til regnskab for mine sønner? Giver I mig besked om mine hænders værk? | 11 Så siger Herren, Israels hellige, fremtidens ophav: I spørger mig om mine børn, for mine hænders værk vil i råde! | 11 Så sier Herren, Israels Hellige, Han som formet ham: Spør Meg om det som skal komme for Mine barn. Befal Meg om Mine henders verk! |
| 12 Det er mig, der har frembragt jorden og skabt menneskene på den. Mine hænder har spændt himlen ud, og jeg befaler over hele dens hær. | 12 Det var mig, som dannede jorden og skabte mennesket på den; mine hænder udspændte himlen, jeg opbød al dens hær; | 12 Jeg har dannet jorden, og menneskene på den har Jeg skapt. Jeg - Mine hender - strakk ut himmelen, og hele dens hær har Jeg innsatt. |
| 13 Det er mig, der har vækket ham i retfærd, jeg jævner alle hans veje. Han skal genopbygge min by og sende mit bortførte folk hjem, uden betaling og uden løn, siger Hærskarers Herre. | 13 det var mig, som vakte ham i retfærd, jeg jævner alle hans veje; han skal bygge min by og give mine bortførte fri ikke for løn eller gave, siger Hærskares Herre. | 13 Jeg har reist ham opp i rettferdighet, Jeg skal jevne alle hans veier. Han skal bygge Min stad og sette Mine bortførte fri, men uten lønn og uten motgave, sier hærskarenes Herre. |
| 14 Dette siger Herren: Det rige Egypten, det velstående Nubien de høje sabæere, de skal komme til dig og tilhøre dig, i lænker skal de følge dig. De skal kaste sig ned for dig, de skal bede til dig: Kun hos dig er Gud; der er ingen anden, ingen anden Gud. | 14 Så siger Herren: Ægyptens løn, Ætiopiens vinding, sebæernes granvoksne mænd, de skal komme og tilhøre dig, og dig skal de følge; de skal komme i lænker og kaste sig ned for dig og bønfalde dig: »Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud.« | 14 Så sier Herren: Det som blir laget i Egypt, og det som blir handlet i Kusj, og det som tilhører sabeerne, de høyvoksne menn, skal gis over til deg, og de skal være dine. De skal følge bak deg, de skal gis over i lenker. De skal bøye seg ned for deg og bønnfalle deg og si: "Sannelig, Gud er med deg, og det er ingen annen. Det er ingen annen Gud." |
| 15 Du er en Gud, der skjuler dig, Israels Gud er frelser. | 15 sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en Frelser! | 15 Sannelig, Du er en Gud som skjuler Seg, Du Israels Gud, Frelseren! |
| 16 De er alle blevet til spot og spe, billedskærerne går bort med skam. | 16 Skam og skændsel bliver alle hans fjender til del, til hobe går Gudemagerne om med skændsel. | 16 De skal bli til skamme og bli vanæret, alle sammen. De skal gå bort i vanære, alle sammen, kunstnerne som lager avgudsbilder. |
| 17 Men Israel frelses ved Herren, en evig frelse. I bliver ikke til spot og spe, aldrig i evighed! | 17 Israel Frelses ved Herren, en evig frelse, i evighed bliver i ikke til skam og skændsel. | 17 Men Israel skal bli frelst av Herren, med en evig frelse. Aldri i evighet skal dere bli til skamme eller bli vanæret. |
| 18 Dette siger Herren, himlens skaber, han som er Gud, han som dannede jorden og frembragte den, han som grundfæstede den; han skabte den ikke i tomhed, men dannede den til beboelse: Jeg er Herren, der er ingen anden. | 18 Thi så siger Herren, himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at Bebos: Herren er jeg, ellers ingen. | 18 For så sier Herren som skapte himmelen, Han er Gud, Han som formet jorden og dannet den, Han som har grunnfestet den, Han som ikke skapte den til å være uformet, Han som formet den til å være bebodd: Jeg er Herren, og det er ingen annen. |
| 19 Jeg har ikke talt i det skjulte, på et mørkt sted i verden. Jeg har ikke sagt til Jakobs slægt: Søg mig i tomheden! Jeg, Herren, taler retfærd, fortæller, hvad der er ret. | 19 Jeg talede ikke i løndom, i mørkets land, sagde ikke til Jakobs æt: »Søg mig forgæves!« jeg, Herren, taler hvad ret er, forkynder, hvad sandt er. | 19 Jeg har ikke talt i det skjulte, på jordens mørke sted. Jeg sa ikke til Jakobs ætt: "Søk meg forgjeves!" Jeg, Herren, taler rettferdighet, Jeg kunngjør de rette ting. |
| 20 I skal samle jer og komme nærmere, I som undslap fra folkene! De forstår ingenting, de som bærer deres gudebillede af træ, og som beder til en gud, der ikke kan frelse. | 20 Kom samlede hid, træd frem til hobe, i folkenes undslupne! Uvidende er de, som bærer et billede af træ, de, som beder til en Gud, der ikke kan Frelse. | 20 Samle dere og kom! Kom nærmere alle sammen, dere som har sluppet unna fra folkeslagene. De mangler kunnskap, de som bærer sitt utskårne bilde av tre og ber til en gud som ikke kan frelse. |
| 21 Fortæl det, og fremlæg det, læg råd op sammen! Hvem har forkyndt det i fortiden og fortalt det for længst? Er det ikke mig, Herren? Der er ingen anden Gud end mig, en retfærdig Gud, en Gud der frelser, der er ingen anden end mig. | 21 Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er Herren? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfærdig, Frelsende Gud. | 21 Fortell og legg saken fram. Ja, la dem rådslå sammen. Hvem har forutsagt dette fra den eldste tid? Hvem har fortalt det for lenge siden? Er det ikke Jeg, Herren? Det er ingen annen Gud foruten Meg, Den Rettferdige Gud og Frelseren. Det er ingen foruten Meg. |
| 22 Vend dig til mig, og bliv frelst, hele du vide jord! For jeg er Gud, der er ingen anden. | 22 Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen; | 22 Vend dere til Meg og bli frelst, alle jordens ender! For Jeg er Gud, og det er ingen annen. |
| 23 Jeg sværger ved mig selv, sandhed udgår af min mund, ord, der ikke vender tilbage: For mig skal hvert kræ bøje sig, hver tunge skal sværge ved mig. | 23 jeg svor ved mig selv, fra min mund kom sandhed, mit ord vender ikke tilbage: Hvert knæ skal bøjes for mig, hver tunge sværge mig til. | 23 Jeg har sverget ved Meg Selv. Fra Min munn har Rettferdighetens Ord gått ut, og det skal ikke vende tilbake. For Meg skal hvert kne bøye seg, og hver tunge skal avlegge ed. |
| 24 Om mig skal man sige: Kun hos Herren er der retfærdighed og styrke. Alle, der raser mod ham, skal komme til ham og blive til skamme, | 24 »kun hos Herren,« skal man sige, »Er retfærd og styrke; til ham skal alle hans avindsmænd komme med skam.« | 24 Han skal si: "Bare i Herren har jeg rettferdighet og styrke. Til Ham skal de komme, og de skal bli til skamme, alle de som brenner av harme mot Ham. |
| 25 Hele Israels slægt får ret og fryder sig over Herren. | 25 Ved Herren når al Israels æt til sin ret og jubler. | 25 Det er i Herren de skal bli rettferdiggjort, og hele Israels ætt skal rose seg." |