Esajas bog 40 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Trøst mit folk, trøst det! siger jeres Gud. | 1 Trøst, ja trøst mit folk, så siger eders Gud, | 1 Trøst, trøst Mitt folk, sier deres Gud. |
| 2 Tal til Jerusalems hjerte, råb til hende, at hendes hoveri er til ende, at hendes skyld er betalt; for af Herrens hånd har hun fået dobbelt straf for alle sine synder. | 2 tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets strid til ende, dets skyld betalt, tvefold straf har det fået af Herrens hånd for alle sine synder. | 2 Tal kjærlig til Jerusalem, og rop til henne at hennes strid er fullført, at hennes misgjerning er godtgjort. For fra Herrens hånd har hun fått dobbelt for alle sine synder. |
| 3 Der er en, der råber: Ban Herrens vej i ørkenen, jævn en vej for vor Gud i det øde land. | 3 I ørkenen råber en røst: »Ban Herrens vej, jævn i det øde land en højvej for vor Gud! | 3 Det lyder en røst fra en som roper i ødemarken: Rydd Herrens vei! Gjør hovedveien for vår Gud jevn gjennom ørkenen. |
| 4 Hver-dal skal hæves, hvert-bjerg og hver høj skal sænkes, klippeland skal blive til slette og bakkeland til-dal; | 4 Hver dal skal højnes, hvert bjerg, hver høj, skal sænkes, bakket land blive fladt og fjeldvæg til slette. | 4 Hver dal skal heves, og hvert fjell og hver haug skal jevnes. De bratte stedene skal bli til en slette, og kupert landskap til flat mark. |
| 5 Herrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se den. Herren selv har talt. | 5 Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe skal se den. Thi Herrens mund har talet.« | 5 Herrens herlighet skal åpenbares, og sammen skal alt kjød se det. For Herrens munn har talt. |
| 6 Der var en, der sagde: »Råb!« Og jeg svarede: »Hvad skal jeg råbe?« »Alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. | 6 Der lyder en røst, som siger: »råb!« jeg svarer: »Hvad skal jeg råbe?« »Alt kød til hobe er græs, al dets ynde som markens blomst; | 6 Det er en røst som sier: "Rop!" Det er en som svarer: "Hva skal jeg rope?" "Alt kjød er gress, all dets herlighet er som blomsten på marken. |
| 7 Græsset tørrer ind, blomsterne visner, når Herrens ånde blæser over dem. Ja, folket er græs! | 7 græsset tørres, blomsten visner, når Herrens Ånde blæser derpå; visselig, folket er græs, | 7 Gresset tørker, blomsten visner, når Herrens ånde blåser på det. Sannelig, folket er gress. |
| 8 Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid.« | 8 græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.« | 8 Gresset tørker, blomsten visner, men vår Guds ord står til evig tid." |
| 9 Stig op på et højt-bjerg, Zions budbringer, råb højt, Jerusalems budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud! | 9 Stig op på højen bjerg, du Zions glædesbud, løft din røst med kraft, du Jerusalems glædesbud, løft den uden frygt og sig til Judas byer: »se Eders Gud!« | 9 Stig opp på et høyt fjell, du som forkynner evangeliet for Sion. Løft din røst med styrke, du som forkynner evangeliet for Jerusalem. Løft den bare, og frykt ikke! Si til byene i Juda: "Se, deres Gud!" |
| 10 Gud Herren kommer i styrke, han hersker med sin arm. Hans løn er med ham, hans fortjeneste går foran ham. | 10 Se, den Herre Herren kommer med vælde, han hersker med sin arm. Se, hans løn er med ham, hans vinding foran ham, | 10 Se, Herren Gud kommer med kraft, og Hans arm skal herske for Ham. Se, Hans lønn er med Ham, og Hans gjengjeldelse er for Hans åsyn. |
| 11 Som hyrden vogter han sin hjord, han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene. | 11 han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får. | 11 Som en gjeter skal Han fø Sin flokk. Han skal samle lammene med Sin arm og bære dem ved Sitt bryst. Dem som har lam, skal Han lede. |
| 12 Hvem har udmålt vandet i sin hule hånd, afgrænset himlen med udspændte fingre? Hvem har målt jordens støv i tønder, vejet-bjergene på vægten og højene på vægtskåle? | 12 Hvo måler vandet i sin hånd, afmærker med fingerspand himlen, måler jordens støv i skæppe og vejer bjerge med bismer eller i vægtskål høje? | 12 Hvem har målt vannene i Sin hule hånd, målt ut himmelen med utspente fingrer og samlet opp støvet på jorden i målekar? Hvem har veid fjellene på vekter og haugene på skålvekt? |
| 13 Hvem kan retlede Herrens ånd, hvem kan være hans rådgiver og belære ham | 13 Hvo leder Herrens Ånd, råder og lærer ham noget? | 13 Hvem har målt Herrens Ånd, og hvor er mannen som kunne gi Ham råd og tilføre Ham kunnskap? |
| 14 Med hvem har han rådført sig for at få indsigt og blive belært om den rette vej? Hvem lærte ham kundskab og viste ham vejen til indsigt? | 14 Hos hvem får han råd og indsigt, hvem lærer ham rettens vej, hvem kan give ham kundskab, hvem kundgør ham indsigts vej? | 14 Hos hvem søkte Han råd, og hvem gav Ham forstand og lærte Ham rettens sti? Hvem tilførte Ham kunnskap og viste Ham forstandens vei? |
| 15 Nej, folkene er som dråber i en spand, de regnes som støv på vægtskåle, de fjerne øer vejer kun som fnug; | 15 Se, som dråbe på spand er folkene, at regne som fnug på vægt, som et gran vejer fjerne strande. | 15 Se, folkeslagene er som en dråpe i et spann, og de regnes som fint støv på vektskålen. Se, Han løfter øyene som et støvfnugg. |
| 16 Libanon slår ikke til som brænde, og dets vildt slår ikke til som offerdyr. | 16 Libanon giver ej brændsel, dets dyr ej brændoffer nok. | 16 Libanon forslår ikke engang til brensel, og dyrene som er der forslår ikke til brennoffer. |
| 17 Alle folkene er som intet imod ham, de regnes som intethed og tomhed for ham. | 17 Alle folk er som intet for ham, for luft og tomhed at regne. | 17 Alle folkeslagene er som ingenting foran Ham, som mindre enn ingenting og som tomhet blir de regnet hos Ham. |
| 18 Med hvem vil I sammenligne Gud Hvad vil I sætte op til sammenligning med ham? | 18 Med hvem vil i ligne Gud, hvad stiller i op som hans lige? | 18 Med hvem vil dere sammenligne Gud? Hva vil dere sette opp til sammenligning med Ham? |
| 19 Gudebilledet støbes af en håndværker, guldsmeden beklæder det med guld, og han støber sølvkæder til det. | 19 Et billede det støber en mester, en guldsmed lægger guld derpå, og sølvkæder støber en anden. | 19 Kunstneren støper et gudebilde, gullsmeden kler det med gull og støper sølvkjeder. |
| 20 Man vælger træ, der ikke rådner, og søger sig en kyndig håndværker til at oprulle et gudebillede, så det ikke vakler. | 20 Den, som vil rejse en afgud, vælger sig træ, som ej rådner; han søger sig en kyndig mester til at rejse et billede, som står. | 20 Den som er for fattig til en slik offergave, velger ut et tre som ikke råtner. Han leter etter en dyktig kunstner for at han skal lage et utskåret bilde som ikke ramler. |
| 21 Ved I det ikke? Hører I det ikke? Er det ikke fortalt jer fra begyndelsen? Har I ikke indset det fra jordens grundlæggelse? | 21 Ved i, hører i det ikke, er det . Ikke forkyndt jer for længst? Har i da ikke skønnet det, fra jordens grundvold blev lagt? | 21 Har dere ikke forstått det? Har dere ikke hørt? Er det ikke blitt fortalt dere fra begynnelsen? Har dere ikke forstått dette ut fra jordens grunnvoller? |
| 22 Det er ham, der troner over jordens flade, men alle dens beboere er som græshopper; han spænder himlen ud som et slør, breder den ud som et telt til at bo i. | 22 Han troner over jordens kreds, som græshopper er dens beboere; han udbreder himlen som en dug og spænder den ud som et teltbo. | 22 Det er jo Han som troner over jordens rand, og de som bor på den, er som gresshopper. Det er Han som har strakt himmelen ut som et teppe og som spente den ut som et telt til å bo i. |
| 23 Fyrster gør han til intet, jordens dommere til tomhed. | 23 Fyrster gør han til intet, jordens dommere til luft. | 23 Han lar fyrstene bli til ingenting. Han gjør jordens dommere til intet. |
| 24 Knap er de plantet, knap er de sået, knap har stiklingen slået rod i jorden, før han puster på dem, så de visner, og stormen river dem bort som strå. | 24 Knap er de plantet, knap er de sået, knap har stiklingen rod i jorden, så ånder han på dem, de visner; som strå fejer storm dem bort. | 24 De er knapt plantet, og knapt er de sådd, knapt har deres stilk slått rot i jorden, før Han har blåst på dem og de bare visner. Virvelvinden driver dem vekk som strå. |
| 25 Med hvem vil I sammenligne mig, så vi skulle være lige?« siger den Hellige. Løft jeres øjne mod himlen, og se! Hvem skabte den? Han, som fører dens hær talstærkt ud og kalder dem alle sammen ved navn. På grund af hans vældige kraft og mægtige styrke mangler der ikke en eneste. | 25 Hvem vil i ligne mig med som min ligemand? siger den hellige. | 25 "Med hvem vil dere sammenligne Meg, hvem skulle Jeg være lik?" sier Den Hellige. |
| 26 Jakob hvorfor siger du Israel, hvorfor erklærer du: »Min vej er skjult for Herren, Gud ænser ikke min ret« | 26 Løft eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler. | 26 Løft blikket mot det høye, og se! Hvem skapte dem? Han som fører deres hærer ut, én for én, Han nevner hver enkelt av dem ved navn. Ved Hans store makt og styrken i Hans kraft savnes ikke et eneste menneske. |
| 27 Ved du det ikke har du ikke hørt det: Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord. Han bliver ikke træt og udmattet, hans indsigt kan ingen udforske. | 27 Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, så: »Min vej er skjult for Herren, min ret gled min Gud af hænde.« | 27 Hvorfor sier du, Jakob, og taler slik, Israel: "Min vei er skjult for Herren, og Gud overser min rett"? |
| 28 Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke. | 28 Ved du, hørte du ikke, at Herren er en evig Gud, den vide jord har han skabt? han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke; | 28 Kjenner du ikke til det? Har du ikke hørt det? Den evige Gud, Herren, Skaperen av jordens ender, blir ikke trett, og Han blir ikke utslitt. Hans forstand er uransakelig. |
| 29 Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder. | 29 han giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke. | 29 Han gir den trette kraft, og den som ingen krefter har, gir Han stor styrke. |
| 30 Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes. | 30 Ynglinge trættes og mattes, ungersvende snubler brat, | 30 Selv unge blir trette og utslitt, også unge menn snubler. |
| 31 Lyt til mig, I fjerne øer, folkeslagene skal møde frem. Lad dem træde frem og tale, lad os mødes for retten. | 31 ny kraft får de, der bier på Herren, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes. | 31 Men de som venter på Herren, får ny kraft. De løfter vingene som ørner, de løper og blir ikke utslitt, de går og blir ikke trette. |