Esajas bog 38 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 På den tid blev Hizkija så syg, at han var ved at dø, og profeten Esajas, Amos søn, kom til ham og sagde: »Dette siger Herren: Beskik dit hus, for du skal dø; du bliver ikke rask!« | 1 Ved den tid blev Ezekias dødssyg. Da kom profeten Esajas, Amoz's søn, til ham og sagde: »Så siger Herren: beskik dit hus, thi du skal dø og ikke leve!« | 1 I de dager ble Hiskia syk og døden nær. Profeten Jesaja, Amos' sønn, gikk til ham og sa: "Så sier Herren: Sett ditt hus i orden, for du skal dø og ikke leve lenger." |
| 2 Så vendte Hizkija ansigtet ind mod væggen og bad til Herren. | 2 Da vendte han ansigtet om mod væggen og bad således til Herren: | 2 Da vendte Hiskia ansiktet mot veggen, og han bad til Herren |
| 3 Han sagde: »Ak, Herre! Husk dog på, hvordan jeg har vandret for dit ansigt, trofast og helhjertet, og altid har gjort det, som er godt i dine øjne.« Og Hizkija græd højt. | 3 »Ak, herre, kom dog i hu, hvorledes jeg har vandret for dit åsyn i oprigtighed og med helt hjerte og gjort, hvad der er godt i dine øjne!« og Ezekias græd højt. | 3 og sa: "Å, Herre, jeg ber om at Du nå skal huske hvordan jeg har vandret for Ditt åsyn i sannhet og med et helt hjerte. Jeg har gjort det som var godt i Dine øyne." Hiskia gråt høyt. |
| 4 Da kom Herrens ord til Esajas: | 4 Da kom Herrens ord til Esajas således: | 4 Herrens ord kom til Jesaja, og Han sa: |
| 5 »Gå hen og sig til Hizkija: Dette siger Herren, din fader Davids Gud: Jeg har hørt din bøn, og jeg har set dine tårer. Derfor giver jeg dig endnu femten år at leve i, | 5 »Gå hen og sig til Ezekias: Så siger Herren, din fader Davids Gud: Jeg har hørt din bøn, jeg har set dine tårer! Se, jeg vil lægge femten år til dit liv | 5 "Gå og si til Hiskia: Så sier Herren, din far Davids Gud: Jeg har hørt din bønn. Jeg har sett dine tårer. Sannelig, Jeg skal legge femten år til dine levedager. |
| 6 og jeg vil redde dig og denne by fra assyrerkongen; ja, jeg beskytter denne by. | 6 og udfri dig og denne by af assyrerkongens hånd og værne om denne by! | 6 Jeg skal utfri både deg og denne staden fra assyrerkongens hånd. Jeg skal verne denne staden. |
| 7 Dette skal du have som tegn fra Herren på, at han vil gøre, som han har sagt: | 7 Og tegnet fra Herren på, at Herren vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette: | 7 Dette er tegnet du får fra Herren på at Herren skal gjøre som Han har sagt: |
| 8 Skyggen, som går ned på Akaz' solur, fører jeg ti trin tilbage ved hjælp af solen.« Så gik den de ti trin tilbage på soluret, som den var gået nedad. | 8 Se, jeg vil lade skyggen gå de streger tilbage, som den har flyttet sig med solen på Akaz's solur, ti streger!« Da gik solen de ti streger, som den havde flyttet sig, tilbage på soluret. | 8 Se, Jeg skal la skyggen på trappetrinnene, den som har gått framover med solen på Akas' trapp, gå ti trinn bakover." Så gikk solen ti trinn tilbake på trappen der den hadde gått framover. |
| 9 Miktam af Judas konge Hizkija, dengang han havde været syg og var kommet sig af sin sygdom: | 9 En bøn af kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin sygdom: | 9 Dette skrev Hiskia, Judas konge, da han hadde vært syk og hadde kommet seg fra sykdommen sin: |
| 10 Jeg sagde: Midt i mit liv går jeg bort, i dødsrigets porte holdes jeg fanget resten af mine år. | 10 Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste alder, hensættes i dødsrigets porte mine sidste år. | 10 Jeg sa: I mine rolige dager må jeg gå gjennom dødsrikets porter. Resten av mine år er tatt fra meg. |
| 11 Jeg sagde: Jeg år ikke mere Herren at se i de levendes land, jeg får ikke mere noget menneske at se blandt dem, der bor i verden. | 11 Jeg tænkte: Ej skuer jeg Herren i de levendes land, ser ingen mennesker mer blandt skyggerigets folk; | 11 Jeg sa: Jeg skal ikke skue Herren Herren i de levendes land. Jeg skal ikke lenger se mennesker blant dem som hviler i stillheten. |
| 12 Min bolig tages ned og pakkes sammen som et hyrdetelt. Som en væver har du rullet mit liv op og skåret trådene over. Fra dag til nat prisgav du mig; | 12 min bolig er nedbrudt, ført fra mig som hyrdernes telt, som en væver sammenrulled du mit liv og skar det fra tråden. Du ofrer mig fra dag til nat, | 12 Min livstid er omme, den er tatt fra meg som gjeterens telt. Mitt liv blir rullet sammen slik en vever gjør det. Han kutter meg løs fra vevens tråder. Før dagen er blitt natt, har Du gjort ende på meg. |
| 13 jeg råbte om hjælp indtil morgen. Som en løve knuste Herren alle mine knogler. Fra dag til nat prisgav du mig; | 13 jeg skriger til daggry; som en løve knuser han alle benene i mig; du giver mig ben fra dag til nat. | 13 Jeg grunnet i stillhet helt til morgenen. Som en løve, slik knuser Han alle mine bein. Før dagen er blitt natt, har Du gjort ende på meg. |
| 14 som en svale, som en drossel, peb jeg, jeg klagede som en due. Jeg vender mit blik mod himlen. Herre, jeg er i nød, stil sikkerhed for mig! | 14 Jeg klynker som klagende svale, sukker som duen, jeg skuer med tårer mod himlen: Herre, jeg trænges, vær mig borgen! | 14 Som en svale, som en trane, slik pep jeg. Jeg klynket som en due. Mine øyne sviktet og klarte ikke se mot høydene. Herre, jeg er nedtynget. Du må borge for meg! |
| 15 Hvad skal jeg tale og sige til ham? Han har jo handlet! Jeg må vandre alle mine år med bitterhed i min sjæl. | 15 Hvad skal jeg,sige? Han talede til mig og selv greb han ind. For bitterhedens skyld i min sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine år. | 15 Hva skal jeg si? Han har både talt til meg, og Han har selv gjort det. Alle mine år vil jeg vandre varsomt med bitterhet i sjelen. |
| 16 Herre, derved skal man leve, og ved alt dette skal min ånd få liv. Gør mig rask, helbred mig! | 16 Herre, man skal bære bud derom til alle kommende slægter. Opliv min ånd, helbred mig og gør mig karsk! | 16 Herre, ved dette får de leve. Ved alt dette er det liv for min ånd. Derfor må Du gi meg helsen tilbake og la meg leve! |
| 17 Min bitterhed er blevet til fred, du skånede mig for ødelæggelsens grav; for alle mine synder kastede du bag dig. | 17 Se, bitterhed, bitterhed blev mig til fred. Og du skåned min sjæl for undergangens grav; thi alle mine synder kasted du bag din ryg. | 17 Se, til fred ble meg det bitre, ja det bitre. I kjærlighet har Du fridd min sjel fra fordervelsens avgrunn, for Du har kastet alle mine synder bak Din rygg. |
| 18 Dødsriget takker dig ikke, døden lovpriser dig ikke; de, der gik i graven, kan ikke håbe på din trofasthed. | 18 Thi dødsriget takker dig ikke, dig lover ej døden, på din miskundbed håber ej de, der synker i graven. | 18 For dødsriket kan vel ikke prise Deg. Døden kan vel ikke love Deg. De som går ned i avgrunnen, kan vel ikke håpe på Din sannhet. |
| 19 Kun den levende takker dig, som jeg gør det i dag. Fædre skal fortælle sønner om din trofasthed. | 19 Men den levende, den levende takker dig som jeg i dag. Om din trofasthed taler fædre til deres børn. | 19 Den levende, den levende, det er han som priser Deg, slik jeg gjør i dag. En far gjør Din sannhet kjent for barna. |
| 20 Herren er min frelse Lad os spille på strenge ved Herrens tempel alle livets dage. | 20 Herre, frels os! Så vil vi røre strengene alle vore levedage ved Herrens hus. | 20 Herren vil frelse meg. Derfor vil vi synge mine sanger til strengeinstrumenter alle vårt livs dager, i Herrens hus. |
| 21 Så sagde Esajas, at de skulle tage et figenplaster og gnide hans byld med det, så ville han blive rask. | 21 Da bød Esajas, at man skulle tage en figenkage og lægge den som plaster på det syge sted, for at han kunne blive rask. | 21 Jesaja hadde sagt: "La dem hente en fikenkake og legge den som omslag på byllen, så skal han leve." |
| 22 Da sagde Hizkija: »Hvad er tegnet på, at jeg kan gå op til Herrens tempel?« | 22 Og Ezekias sagde: »Hvad er tegnet på, at jeg skal gå op til Herrens hus?« | 22 Hiskia hadde sagt: "Hva er tegnet på at jeg skal gå opp til Herrens hus?" |