Esajas bog 32 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Kongen skal regere med retfærdighed og stormænd styre med ret. | 1 Se, en konge skal herske med retfærd, fyrster styre med ret, | 1 Se, kongen skal herske med rettferdighet, og fyrstene skal styre med rett. |
| 2 De skal være som læ for vind, som skjul mod skybrud, som en bæk i et vandløst land, som skyggen fra en vældig klippe i et udtørret land. | 2 hver af dem som læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk, som en vældig klippes skygge i tørstende land. | 2 En mann vil være som et ly for vinden og et skjul mot stormen, som strømmer av vann på et tørt sted, som skyggen av en mektig klippe i et uttørket land. |
| 3 Øjnene på dem, der kan se, skal ikke lukkes til, ørerne på dem, der kan høre, skal lytte; | 3 De seendes øjne skal ej være blinde, de hørendes ører skal lytte; | 3 De seendes øyne skal ikke lenger være klint til, og de hørendes ører skal lytte. |
| 4 de uroliges hjerte skal fatte og forstå, de stammendes tunge skal tale flydende og klart. | 4 letsindiges hjerte skal nemme kundskab, stammendes tunge tale flydende, rent. | 4 De ubesindiges hjerte skal forstå kunnskap, og de stammendes tunge skal straks tale klart. |
| 5 Tåben skal ikke længere kaldes fyrste, skurken skal ikke regnes for fornem. | 5 Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke skalken. | 5 Da er det ikke lenger dåren som skal kalles fornem, da skal det ikke sies at det er bedrageren som er av edel byrd. |
| 6 For tåben taler tåbeligt, hans hjerte handler ondt, han handler gudløst og taler falsk om Herren. Han lader den sultende hungre og den tørstende mangle vand. | 6 Thi dåren taler kun dårskab, hans hjerte udtænker uret for at øve niddingsværk og prædike frafald fra Herren, lade den sultne være tom og den tørstige mangle vand. | 6 For dåren kommer bare til å tale dårskap, og hans hjerte kommer bare til gjøre urett: å utøve ugudelighet, å tale falskt om Herren, så den sultne ikke får stilt sin trang, ja, så han lar den tørste mangle drikke. |
| 7 Skurkens våben er onde, han lægger skændige planer for at ødelægge den hjælpeløse med løgn og den fattige, skønt han taler sandt. | 7 Skalkens midler er onde, han oplægger lumske råd for at ødelægge arme med løgn, skønt fattigmand godtgør sin ret. | 7 Bedragerens våpen er onde. Han legger listige planer for å ødelegge de elendige med løgnaktige ord, selv når den fattige har rett i sin tale. |
| 8 Men fyrsten lægger fyrstelige planer og står fast på det, der er fyrsteligt. | 8 Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er. | 8 Men en fornem har fornemme planer, og ved det fornemme skal han bli stående. |
| 9 I sorgløse kvinder, rejs jer og hør på mig! I tillidsfulde døtre, lyt til mine ord! | 9 Op, hør min røst, i sorgløse kvinder, i trygge døtre, lyt til min tale! | 9 Dere sorgløse kvinner, stå opp og hør min røst! Dere selvsikre døtre, legg øret til min tale! |
| 10 Om et års tid skal I, der er tillidsfulde, skælve; for vinhøsten kommer ikke, der bliver ingen frugthøst. | 10 Om år og dag skal i trygge skælve, thi med vinhøst er det ude, der kommer ej frugthøst. | 10 Etter år og dager skal dere skjelve, dere selvsikre kvinner. For vinhøsten skal svikte, innhøstningen skal ikke komme. |
| 11 Bæv, I sorgløse, skælv, I tillidsfulde, klæd jer af, og stå nøgne, bind sæk om livet! | 11 Bæv, i sorgløse, skælv, i trygge, klæd jer af og blot jer, bind sæk om lænd; | 11 Bli bare grepet av angst, dere sorgløse kvinner. Bare skjelv, dere selvsikre! Kle av dere, still dere nakne fram, bind sekkestrie om livet! |
| 12 I klagende, slå jer for brystet over de herlige marker, over de frugtbare vinstokke, | 12 slå jer for brystet og klag over yndige marker, frugtbare vinstokke, | 12 Når dere er bøyd fram over brystene, bare klag over de vakre åkrene, over det fruktbare vintreet! |
| 13 over mit folks jord, hvor der gror tjørn og krat, over alle de glade huse, over den jublende by! | 13 mit folks med tidseltorn dækkede jord, ja, hvert glædens hus, den jublende by! | 13 I mitt folks land skal det skyte opp tornebusker og tornekratt, ja, opp over alle de lykkelige hjem i den lystige byen. |
| 14 For borgen er forkastet, folkets mængde ladt i stikken, Ofel og vagttårnet er til evig tid blevet tilflugtssteder til glæde for vildæsler, til græsgang for fårehjorde. Men når ånd fra det høje udgydes over os, bliver Ørkenen en frugthave, og Karmel regnes for skov. | 14 Thi paladset er øde, bylarmen standset, ofel med tårnet en grushob for evigt, vildæslers fryd, en græsgang for hjorde - | 14 For borgen skal være forlatt, byens larm blir borte, byhaugen og vakttårnet blir til huler for evig, en lyst for villesler, en beitemark for buskap, |
| 15 For borgen er forkastet, folkets mængde ladt i stikken, Ofel og vagttårnet er til evig tid blevet tilflugtssteder til glæde for vildæsler, til græsgang for fårehjorde. Men når ånd fra det høje udgydes over os, bliver Ørkenen en frugthave, og Karmel regnes for skov. | 15 15 til ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver ørkenen til frugthave, frugthaven regnes for skov. | 15 For borgen skal være forlatt, byens larm blir borte, byhaugen og vakttårnet blir til huler for evig, en lyst for villesler, en beitemark for buskap, |
| 16 Retten skal bo i ørkenen, retfærdigheden på Karmel. | 16 Ret fæster bo i ørkenen, i frugthaven dvæler retfærd; | 16 inntil Ånden blir utøst over oss fra det høye, og ørkenen blir en frukthage, og frukthagen regnes for skog. |
| 17 Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig tid. | 17 retfærds frugt bliver fred og rettens vinding tryghed for evigt. | 17 Da skal retten holde til i ørkenen, og rettferdigheten skal bli værende i frukthagen. Rettferdighetens verk skal være fred, og rettferdighetens frukt er hvile og trygghet til evig tid. |
| 18 Mit folk skal bo på fredens boplads, i boliger, hvor tillid råder, på hvilesteder, hvor de kan være sorgløse. | 18 Da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger, sorgfri pauluner. | 18 Mitt folk skal bo i fredens bolig, i trygge tabernakler og på sorgløse hvilesteder, |
| 19 Hele skoven falder, byen synker fuldstændig sammen. | 19 Skoven styrter helt, byen bøjes dybt. | 19 selv om det faller hagl på skogen og byen føres ned i dyp fornedrelse. |
| 20 Men lykkelige I, der sår ved hvert vandløb og lader okser og æsler løbe frit omkring. | 20 Salige i, som sår ved alle vande, lader okse og æsel frit løbe om! | 20 Salige er dere som sår ved alle vann, dere som løser foten til oksen og eselet. |