Esajas bog 28 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ve den stolte krone, som de berusede i Efraim bærer, deres prægtige smykke er visne blomster på højden over den frugtbare-dal, hvor de ligger slået omkuld af vin. | 1 Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige smykkes visnende blomster på tindingen af de druknes fede dal! | 1 Ve over stolthetens krone til drankerne i Efraim. Dens herlige skjønnhet er en visnende blomst, som ligger over hodet til dalen med fete retter. Der ligger de, utslått av vin! |
| 2 Her kommer Herrens stærke og mægtige som et skybrud af hagl, en hærgende storm; som et skybrud af vældige, brusende vande kaster han dem til jorden med magt. | 2 Se, Herren har en vældig kæmpe til rede; som skybrud af hagl, som hærgende storm, som skybrud af mægtige skyllende vande slår han til jorden med vælde. | 2 Se, Herren har en som er mektig og sterk, som kommer som en haglstorm og et ødeleggende uvær, som mektige, flommende strømmer av vann. Med makt legger Han dem til jorden. |
| 3 Under fødder trampes den ned, den stolte krone, som de berusede i Efraim bærer; | 3 Med fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte krans | 3 Stolthetens krone, drankerne i Efraim, skal trampes under fot. |
| 4 deres prægtige smykke er visne blomster på højden over den frugtbare-dal. Det går den som en tidlig figen før høsten: Får nogen øje på den, sluger han den, så snart han har den i hånden. | 4 og dets herlige smykkes visnende blomster på tindingen af den fede bal; det går den som en tidligmoden figen før frugthøst: Hvo der får øje på den, plukker den, og knap er den i hånden, før han har slugt den. | 4 Dens herlige skjønnhet er en visnende blomst, som ligger over hodet til dalen med fete retter. Med den skal det gå som med de første modne fiken før høsten. Det er en som ser den, og han svelger den mens han har den i hånden. |
| 5 På den dag bliver Hærskarers Herre en herlig krone, en prægtig krans for sit folks rest, | 5 På hin bag bliver Hærskares Herre en smuk krans og en herlig krone for sit folks rest | 5 På den dagen skal hærskarenes Herre være som en herlig krone og en skjønn krans for resten av Sitt folk. |
| 6 rettens ånd for den, der sidder til doms, en styrke for dem, der slår angrebet tilbage i porten. | 6 og en rettens ånd for dem, som sidder til doms, og styrke for dem, der driver krigen tilbage til portene. | 6 Han skal være rettens ånd for den som sitter som dommer, og styrke for dem som slår angrepet tilbake mot porten. |
| 7 Men også her dingler de af vin, de vakler omkring af øl, præst og profet dingler af øl, de er sanseløse af vin. De vakler omkring af øl, de dingler, når de har syner, de raver, når de forkynder dommen. | 7 Også disse raver af vin, er svimle af drik, præst og profet, de raver af drik, fra samling af vin og svimle af drik; de raver under syner, vakler, når de dømmer. | 7 Også de som er her, farer vill fordi de har drukket vin, og de trår feil etter å ha drukket sterk drikk. Prest og profet farer vill ved sterk drikk, de er fortumlet av vin, de trår feil etter å ha drukket sterk drikk. De farer vill når de skal se, de vakler når de skal dømme. |
| 8 Alle borde er fulde af opkast, svineri er der overalt. | 8 Thi alle borde er fulde af spy, uhumskhed flyder på hver en plet. | 8 For alle bordene er fulle av spy og skitt. Det finnes ikke en ren flekk. |
| 9 »Hvem kan han give kundskab, hvem kan han få til at fatte et budskab? Børn, der lige er vænnet fra, lige er taget fra brystet? | 9 »Hvem vil han belære, hvem tyder han syner mon afvante børn, nys tagne fra brystet? | 9 Hvem vil han lære kunnskap? Hvem vil han få til å skjønne budskapet? De som nettopp er avvent fra melk? De som nettopp er tatt bort fra brystet? |
| 10 Han siger jo: Savlasav savlasav, kavlakav kavlakav, lidt her og lidt der! | 10 Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i vejen her og lidt i vejen der!« | 10 For det kommer bud på bud, bud på bud, regel på regel, regel på regel, litt her, litt der. |
| 11 Med stammende læber og på et fremmed sprog taler han til dette folk.« | 11 Ja, med lallende læber, med fremmed mål vil han tale til dette folk, | 11 For med stammende lepper og på et annet tungemål skal Han tale til dette folket. |
| 12 Da han sagde til dem: »Her er hvilestedet, lad den trætte finde hvile, her får man fred,« ville de ikke høre. | 12 han, som dog sagde til dem: »Her er der hvile, lad den trætte hvile, her er der ro!« men de ville ej høre. | 12 Det var Han som sa til dem: "Dette er hvilen, la den trette finne hvile ved den," og: "Dette er freden." Likevel ville de ikke høre. |
| 13 Derfor er Herrens ord til dem: »Savlasav savlasav, kavlakav kavlakav, lidt her og lidt der«, for at de må snuble og falde bagover, lemlæstes og fanges i snaren. | 13 Så bliver for dem da Herrens ord: »hakke og rakke, rakke og bakke, lidt i vejen her og lidt i vejen der!« Så de går hen og styrter bagover, sønderslås, fanges og hildes. | 13 Derfor blir Herrens ord til dem: "Bud på bud, bud på bud, regel på regel, regel på regel, litt her, litt der", så de skal gå og falle baklengs. De skal bli knust, bli fanget og grepet. |
| 14 Men hør nu Herrens ord, I spottere, I, der hersker over dette folk, som er i Jerusalem. | 14 Hør derfor Herrens ord, i spotske mænd, i nidvisens mestre blandt dette Jerusalems folk! | 14 Hør derfor Herrens ord, dere spottere, dere som hersker over dette folket som er i Jerusalem. |
| 15 I siger jo: »Vi har sluttet pagt med døden, med dødsriget er vi gået i forbund. Når flodbølgen vælter frem og stiger, når den os ikke; for vi har gjort løgn til vores tilflugt, vi skjuler os i falskhed.« | 15 Fordi i siger: »Vi slutted en pagt med døden, dødsriget gjorde vi aftale med; når den susende svøbe går frem, da når den ej os, thi løgn har vi gjort til vort ly, vi har gemt os i svig;« | 15 For dere har sagt: "Vi har sluttet en pakt med døden, og vi har gjort en avtale med dødsriket. Når den susende svøpen farer fram, skal den ikke nå oss, for vi har gjort løgnen til vår tilflukt, og vi dekker oss under falskhet." |
| 16 Derfor siger Gud Herren: »Se, i Zion lægger jeg en grundsten, en prøvet sten. Det er en kostbar hjørnesten, der lægges. Den, der tror, skal ikke være urolig. | 16 derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg lægger i Zion en prøvet sten, en urokkelig, kostelig hjørnesten; tror man, baster man ikke. | 16 Derfor sier Herren Gud dette: Se, Jeg legger en stein til grunnvoll på Sion, en prøvd stein, en kostbar hjørnestein, en fast grunnvoll. Den som tror, haster ikke. |
| 17 Jeg gør ret til målesnor og retfærdighed til lodline. Hagl skal feje jeres tilflugt af løgn bon, vand skal vælte frem over jeres skjul. | 17 Og jeg gør ret til målesnor, retfærd til blylod; hagl skal slå løgnelyet ned, vand skylle gemmestedet bort. | 17 Jeg skal gjøre rett til målesnor og rettferdighet til loddesnor. Haglet skal feie bort den tilflukten de har av løgnen, vannene skal skylle over skjulestedet. |
| 18 Jeres pagt med døden skal ophæves, jeres forbund med dødsriget skal ikke bestå. Når flodbølgen vælter frem og stiger, bliver I trampet ned. | 18 Eders pagt med døden skal brydes, aftalen med dødsriget glippe. Når den susende svøbe går frem, skal den slå jer til jorden, | 18 Deres pakt med døden skal slettes ut, avtalen dere har med dødsriket, skal ikke bli stående. Når den susende svøpen farer fram, skal den trampe dere ned. |
| 19 Når den stiger, tager den jer med; morgen efter morgen skal den stige, ved dag og ved nat. Den, der fatter budskabet, må skælve.« | 19 jer skal den ramme, hver gang den går frem; thi morgen efter morgen går den frem, ved dag og ved nat, idel angst skal det blive at få syner tydet. | 19 Så ofte den farer fram, skal den rive dere bort. For morgen etter morgen skal den fare forbi, ved dag og ved natt. Bare redsel skal dere få ut av budskapet. |
| 20 Sengen er for kort til at strække sig ud i, tæppet for smalt til at dække sig med. | 20 Vil man strække sig, er lejet for kort; vil man dække sig, er tæppet for smalt. | 20 For sengen er for kort til å strekke seg ut i, og teppet er for smalt til å dekke seg med. |
| 21 Herren rejser sig som ved Perasims-bjerg, han er ophidset som i-dalen ved Gibeon; han gør sin gerning, en fremmed gerning, han udfører sit værk, et fremmedartet værk. | 21 Thi som på Perazims bjerg vil Herren stå op, som i Gibeons dal vil han vise sin vrede for at gøre sin gerning en underlig gerning, og øve sit værk et sælsomt værk. | 21 For Herren skal reise seg som på Perasim-fjellet. Som i Gibeon-dalen skal Hans vrede rase, så Han kan gjøre Sin gjerning, Sin fryktelige gjerning, og utføre Sitt verk, Sitt fremmede verk. |
| 22 Nu skal I holde op med at spotte, for at jeres lænker ikke skal strammes. Jeg har hørt om tilintetgørelsen, som Herren, Hærskarers Herre, har besluttet. Den skal ramme hele jorden. | 22 Derfor hold inde med spot, at ej eders bånd skal snære; thi om hele landets visse undergang hørte jeg fra Herren, Hærskares Herre. | 22 Derfor, vær nå ikke spottere, ellers blir båndene strammet til rundt dere. For jeg har hørt fra Herren, hærskarenes Gud, at det er fastsatt en utslettelse over hele jorden. |
| 23 Hør efter og lyt til mig, lyt opmærksomt og hør mine ord: | 23 Lyt til og hør min røst, lån øre og hør mit ord! | 23 Legg øret til og hør min røst, lytt og hør min tale! |
| 24 Når bonden pløjer til såning, bliver han så ved at vende og harve sin jord? | 24 Bliver plovmanden ved med at pløje til sæd, med at bryde og harve sin jord? | 24 Fortsetter plogkaren å pløye hele dagen for å så? Fortsetter han å vende og harve jorden? |
| 25 Nej, når han har jævnet den ud, spreder han dild og strør kommen, og han sår hvede, hirse og byg på marken og spelt langs kanten. | 25 Mon han ikke, når den er jævnet, sår dild og udstrør kommen, lægger hvede, hirse og byg på det udsete sted og spelt i kanten deraf? | 25 Når han har jevnet den ut, sår han ikke da svart karve og sprer karven ut, sår hvete i rader og bygg på et fast sted og spelt langs kanten? |
| 26 Hans Gud vejleder ham, hvordan man gør, og lærer ham det. | 26 Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette. | 26 For Han veileder ham med rett dom, hans Gud underviser ham. |
| 27 Man tærsker ikke dild med tærskeslæde, og kommen kører man ikke hen over med vognhjul. Nej, dild banker man ud med stok og kommen med kæp. | 27 Thi med tærskeslæde knuser man ikke dild, lader ikke vognhjul gå over kommen; nej, dilden tærskes med stok og kommen med kæp. | 27 For den svarte karven blir ikke tresket med treskeslede, og vognhjul blir ikke rullet over karven. Den svarte karven blir slått ut med en kjepp, og karven med en stav. |
| 28 Knuser man brødkorn? Nej, ingen forsætter i det uendelige med at tærske det; man driver vognhjul og heste hen over det, men man knuser det ikke. | 28 Mon brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; vognhjul og heste drives derover man knuser det ikke. | 28 Brødkorn må males. Derfor tresker han det ikke hele tiden, eller ruller over det med sitt vognhjul. Hans hester knuser det ikke. |
| 29 Også dette kommer fra Hærskarers Herre, hans råd er underfulde, hans visdom stor. | 29 Også dette kommer fra Hærskares Herre, underfuld i råd og stor i visdom. | 29 Også dette kommer fra hærskarenes Herre, Han som er underfull i råd og mektig i frelsens visdom. |