Esajas bog 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Et profetudsagn om Damaskus. Damaskus skal udslettes som by og blive en ruinhob. | 1 et udsagn om Damaskus. Se, Damaskus går ud af byernes tal og bliver til sten og grus; | 1 Byrden om Damaskus: Se, Damaskus skal opphøre å være en by, den skal bli til en ruinhaug. |
| 2 Aro'ers byer bliver forladt; de skal tilhøre fårehjorde, som lejrer sig og ikke bliver jaget bort. | 2 dets stæder forlades for evigt og bliver hjordes eje; de lejrer sig uden at skræmmes. | 2 Forlatt er byene ved Aroer. De blir overlatt til buskapen som legger seg ned der, og ingen skremmer dem bort. |
| 3 Efraim mister sin fæstning og Damaskus sit kongedømme. Det skal gå resten af Aram som israelitternes herlighed, siger Hærskarers Herre. | 3 Det er ude med Efraims værn, Damaskus's kongedømme, Arams rest; det går dem som Israels sønners herlighed, lyder det fra Hærskares Herre. | 3 Festningen skal forsvinne fra Efraim, kongedømmet blir borte fra Damaskus. Syrias rest skal bli som Israels barn i herlighet, sier hærskarenes Herre. |
| 4 På den dag skal Jakobs herlighed svinde, hans fede krop tæres hen. | 4 Og det skal ske på hin dag: Ringe bliver Jakobs herlighed, huldet på hans krop svinder hen; | 4 På den dagen skal det skje: Jakobs herlighet skal svinne hen, og alt det fete på hans kjøtt skal tæres bort. |
| 5 Det skal gå, som når den, der høster, samler kornet og med hånden skærer aksene af; det skal gå, som når man samler aks i Refaim-dalen, | 5 det skal gå som når høstkarlen griber om korn og hans arm skærer aksene af, det skal gå, som når aksene samles i refaims dal. | 5 Det skal bli som når høstarbeideren samler det stående kornet, han høster aksene med sin arm. Det skal gå som når en samler kornaks i Refa'im-dalen. |
| 6 eller når man slår oliven ned, og der kun bliver en efterslæt tilbage, to?tre frugter på den øverste gren, fire?fem på træets kviste, siger Herren, Israels Gud. | 6 En efterslæt levnes deraf, som når olietræets frugt slås ned, to tre bær øverst i kronen, fire fem på frugttræets grene, så lyder det fra Herren, Israels Gud. | 6 En etterhøst blir igjen i den, som når et oliventre blir ristet, to eller tre oliven på toppen av den øverste grenen, fire eller fem på de mest fruktbare grenene, sier Herren, Israels Gud. |
| 7 På den dag skal menneskene se hen til deres skaber, og deres blik skal rettes mod Israels Hellige. | 7 På hin dag skal menneskene se hen til deres skaber, og deres øjne skal skue hen til Israels hellige; | 7 På den dagen skal mennesket se opp til sin Skaper, hans øyne skal vendes mot Israels Hellige. |
| 8 De skal ikke se hen til altrene, deres hænders værk; de skal ikke se på det, deres fingre har formet, Ashera-pælene og røgelsesaltrene. | 8 og de skal ikke se hen til altrene, deres hænders værk, eller skue hen til, hvad deres fingre har lavet, hverken til asjerastøtterne eller solstøtterne. | 8 Han skal ikke se opp mot alterne, sine egne henders verk. Han skal ikke se på det hans fingrer har laget, verken på Asjera-pælene eller på røkelsesalterne. |
| 9 På den dag skal deres stærke byer ligge forladt som hivvitternes og amoritternes byer, som blev forladt, fordi israelitterne kom. Det hele skal blive til ørken. | 9 På hin dag ligger dine byer forladt som de tomter, hivviter og amoriter forlod for Israels børn; og landet skal blive en ørk. | 9 På den dagen skal hans sterke byer være som forlatte steder i skogen og på høydene, de som ble forlatt av frykt for Israels barn. Alt skal legges øde. |
| 10 Du har glemt din frelses Gud, du husker ikke din tilflugtsklippe. Derfor planter du blomster for den Yndige, sætter vinranker for den Fremmede; | 10 Thi du glemte din Frelses Gud, slog din tilflugtsklippe af tanke. Derfor planter du yndige plantninger og sætter fremmede skud; | 10 Fordi du har glemt din frelses Gud og ikke husket din Tilfluktsklippe, derfor planter du skjønne planter og setter ut fremmede spirer. |
| 11 du får dem i vækst den dag, du planter dem, i blomst den morgen, du sætter dem. Men høsten svigter, når sygdommen og den ubodelige smerte kommer. | 11 hver dag får du din plantning i vækst, hver morgen dit skud i blomst -indtil høsten på sotens, den ulægelige smertes dag. | 11 Om dagen planter du og setter gjerde omkring, om morgenen får du ditt frø til å blomstre. Men avlingen blir til en avfallshaug på sykdommens dag da smerten ikke kan leges. |
| 12 Ve os! Der er en larm af mange folkeslag, de larmer, som havene larmer; der er et bulder fra folkene, de buldrer, som de vældige vande buldrer. | 12 Hør bulder af mange folkeslag! De buldrer som havets bulder. Drøn af folkefærd! De drøner som vældige vandes drøn. | 12 Ve skaren av de mange folkene som bruser slik havene bruser, og ve folkeslagenes drønn, som lager drønn som larmen av mektige vann. |
| 13 Men han truer ad dem, så de flygter langt bort; de jages af vinden som avner på-bjergene, som kugletidsler jages af hvirvelvinden. | 13 Folkefærdene drøner som drønet af mange vande. Men truer han ad dem, flygter de bort, vejres hen som avner på bjerge for vinden, som hvirvlende løv for stormen. | 13 Ja, folkene larmer som larmen av mange vann. Men Han truer dem, og de skal flykte langt av sted, de jages bort som agnene på fjellene i vinden, som små blomster i virvelvinden. |
| 14 Ved aftenstid kommer rædslen, og før morgen er de borte. Den lod får de, der plyndrer os, den del får de, der røver fra os. | 14 Ved aftenstid kommer rædsel; før morgen gryr, er de borte. Det er vore plyndreres del, det er vore ransmænds lov | 14 Ved kveldstid, se forferdelsen! Før morgenen er de der ikke mer. Dette er deres del som plyndrer oss, og deres lodd som raner oss. |