Esajas bog 14 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren viser barmhjertighed mod Jakob og udvælger Israel på ny; han lader dem bo i deres land. Fremmede skal slutte sig til dem og høre til Jakobs hus. | 1 Thi Herren forbarmer sig over Jakob og udvælger atter Israel. Han lader dem fæste bo i deres eget land, og fremmede skal slutte sig til dem og føjes til Jakobs hus. | 1 For Herren skal forbarme seg over Jakob, og igjen utvelge Israel og gi dem hvile i deres eget land. De fremmede skal slutte seg til dem, og de skal være knyttet til Jakobs hus. |
| 2 Folkene skal føre dem hjem, og Israels hus skal tage folkene i eje som trælle og trælkvinder i Herrens land. Deres fangevogtere skal de holde som fanger, og de skal herske over deres tyranner. | 2 Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels hus skal i Herrens land tage folkeslagene i eje som trælle og trælkvinder; de skal gøre dem til fanger, hvis fanger de var, og herske over deres bødler. | 2 Folkene skal ta dem og føre dem til deres eget sted, så skal Israels hus få dem i eie som slaver og trellkvinner i Herrens land. Dem som holdt dem i fangenskap, skal de ta til fange, og sine undertrykkere skal de herske over. |
| 3 Den dag Herren giver dig fred for din møje og pine og for det hårde arbejde, som blev pålagt dig, | 3 På den dag Herren giver dig hvile for din møje og uro og for den hårde trældom, der lagdes på dig, | 3 På den dagen Herren gir deg hvile fra ditt strev, fra din uro og fra det harde trellearbeidet du ble trellbundet til, da skal det skje: |
| 4 skal du synge denne spottesang om Babylons konge: Tænk, at det er ude med tyrannen, det er slut med hans vilde hærgen! | 4 Skal du istemme denne spottevise om Babels konge: Hvor er dog bødlen stille, tvangshuset tyst! | 4 Du skal stemme i dette kvadet mot Babylons konge: Se, hvordan det er ute med undertrykkeren, det er ute med det frekke stedet. |
| 5 Herren har brækket de ugudeliges stok, herskernes kæp. | 5 Herren har brudt de gudløses stok, herskernes kæp, | 5 Herren har brukket de ugudeliges stokk, herskernes stav, |
| 6 I vrede ramte de folkene med slag på slag, de underkuede folkeslagene i harme, forfulgte dem uden skånsel. | 6 som slog i vrede folkeslag, slag i slag, og tvang i harme folk med skånselsløs tvang. | 6 som slo folkene i harme med ustanselige slag, som hersket over folkeslagene i vrede. Det var forfølgelse uten skånsel. |
| 7 Hele jorden finder ro og hvile, den bryder ud i jubel. | 7 Al jorden har fred og ro, bryder ud i jubel; | 7 Hele jorden har fått hvile og har ro. De bryter ut i jubelrop. |
| 8 Enebærtræerne glæder sig sammen med Libanons cedre: »Nu er du faldet, ingen drager op for at fælde os.« | 8 selv cypresserne glæder sig over dig, Libanons cedre: »siden dit fald kommer ingen op for at fælde os!« | 8 Sannelig, også sypresstrærne gleder seg over deg, og Libanons sedrer: "Etter at du er blitt lagt ned, har ingen tømmerhogger kommet opp mot oss." |
| 9 Dødsriget dernede ryster, når du kommer; dødningene vækkes op, alle jordens herskere; alle folkenes konger rejser sig fra deres troner. | 9 Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i møde, vækker for din skyld dødninger, al jordens store, jager alle folkenes konger op fra tronen; | 9 Dødsriket der nede er opprømt på grunn av deg, for å møte opp når du kommer. For din skyld vekkes dødningene opp, alle fyrstene på jorden. Det har reist opp alle folkeslagenes konger fra sine troner. |
| 10 De hilser dig alle med disse ord: »Også du er blevet afmægtig ligesom vi, nu ligner du os. | 10 de tager alle til orde og siger til dig: »også du blev kraftløs som vi, du blev vor lige!« | 10 De skal alle ta til orde og si til deg: Så er da også du blitt like kraftløs som oss! Du er blitt lik oss! |
| 11 Din stolthed og dine klingende harper er styrtet i dødsriget; dit leje er maddiker, dit tæppe er orme.« | 11 Til dødsriget sendtes din højhed, dine harpers brus, dit leje er redt med råddenskab, dit tæppe er orme. | 11 Din kongeprakt er støtt ned til dødsriket, larmen fra dine harper. Mark er spredt under deg, og kryp dekker deg. |
| 12 Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne! Du er slynget til jorden, du som besejrede folkene. | 12 Nej, at du faldt fra himlen; du strålende morgenstjerne, fældet og kastet til jorden, du folkebetvinger! | 12 Å, at du er falt ned fra himmelen, du, strålende stjerne, morgenrødens sønn! Å, hvor du er hogd ned til jorden, du som underkuet folkeslagene! |
| 13 Du sagde ved dig selv: »Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone; jeg tager sæde på-bjerget, hvor guderne samles, i det yderste nord. | 13 Du, som sagde. I hjertet: »Jeg stormer himlen, rejser min, trone deroppe over Guds stjerner, tager sæde på stævnets bjerg i yderste nord, | 13 For det er du som har sagt i ditt hjerte: "Til himlene vil jeg stige opp, høyt over Guds stjerner vil jeg reise min trone. Jeg vil sitte på forsamlingens berg, på sidene lengst borte mot nord. |
| 14 Jeg stiger op over skybankerne, gør mig lige med den Højeste.« | 14 stiger op over skyernes højder, den højeste lig« | 14 Jeg vil stige opp over skyenes tinder, jeg vil bli lik Den Høyeste." |
| 15 Men du er blevet styrtet i dødsriget, ned i afgrundens dyb. | 15 Ja, ned i dødsriget styrtes du, nederst i hulen! | 15 Men til dødsriket skal du føres ned, lengst nede i avgrunnens dyp. |
| 16 Når de ser dig, vil de stirre på dig og lægge nøje mærke til dig: »Var det ham, der fik jorden til at ryste og fik kongeriger til at vakle? | 16 Ser man dig, stirrer man på dig med undrende blikke: »Er det ham, som fik jorden til at bæve, riger til at skælve, | 16 De som ser deg, skal stirre på deg, granske deg og si: "Er dette mannen som fikk jorden til å skake, som rystet kongeriker, |
| 17 Han gjorde verden til en ørken og rev byerne ned. Han åbnede ikke fangernes fængsel.« | 17 ham, som gjorde verden til ørk og jævnede byer, ikke gav fangerne fri til at drage mod hjemmet?« | 17 som gjorde verden lik en ørken og som rev ned byene i den, som aldri slapp sine fanger løs?" |
| 18 Alle folkenes konger hviler med hæder, hver i sin bolig. | 18 folkenes konger hviler med ære hver i sit hus, | 18 Alle folkeslagenes konger, alle sammen, hviler med ære, hver i sitt eget hus. |
| 19 Men du er slængt hen uden grav som en foragtet kvist, omgivet af dræbte, der blev gennemboret med sværd og styrtet i den stenfyldte afgrund. Du er et nedtrampet lig! | 19 men du er slængt hen uden grav som et usseligt foster, dækket af faldne, slagne med sværd og kastet i stenbruddets hul som et nedtrådt ådsel. | 19 Men du er kastet bort fra din grav, som en foraktet kvist, helt dekket av drepte, av dem som er gjennomboret med sverd, som farer ned til avgrunnens steinrøys. Du er som et nedtråkket lik. |
| 20 Du skal ikke forenes med dem i graven, for du lagde dit land øde og dræbte dit folk. Ingen skal mere nævne den slægt af forbrydere! | 20 I graven samles du ikke med dine fædre, fordi du ødte dit land og dræbte dit folk. Ugerningsmændenes afkom skal aldrig nævnes. | 20 Du kommer ikke sammen med de andre ved gravferd, for du har ødelagt ditt land og slått ditt folk i hjel. De ondes ætt skal aldri mer nevnes. |
| 21 Gør slagtebænken klar til hans sønner for fædrenes synd! De skal ikke rejse sig og erobre jorden og fylde verden med byer. | 21 Bered hans sønner et blodbad for faderens brøde! De skal ikke stå op og indtage jorden og fylde verden med sfæder. | 21 Gjør slaktestedet klart for hans sønner for deres fedres misgjernings skyld, så de ikke får stå opp og ta landet i eie, og dekke verden med byer. |
| 22 Men jeg vil rejse mig mod dem, siger Hærskarers Herre. Jeg udrydder Babyloniens navn og rest, slægt og efterkommere, siger Herren. | 22 Jeg står op imod dem, lyder det fra Hærskares Herre, og udrydder af Babel navn og rest, skud og spire, lyder det fra Herren; | 22 For Jeg skal stå opp imot dem, sier hærskarenes Herre, og utrydde både navn og rest fra Babylon, og avkom og etterslekt, sier Herren. |
| 23 Jeg gør det til en sump, hvor hejrer bor. Jeg fejer det ud med tilintetgørelsens kost, siger Hærskarers Herre. | 23 jeg gør det til rørdrummers eje og til side sumpe; jeg fejer det bort med undergangens kost, lyder det fra Hærskares Herre. | 23 Jeg skal gjøre det til en eiendom for pinnsvin og til myrer med gjørmete vann. Jeg skal feie det bort med ødeleggelsens kost, sier hærskarenes Herre. |
| 24 Hærskarers Herre sværger: »Som jeg har tænkt mig det, skal det ske, som jeg har planlagt, skal det lykkes: | 24 Hærskares Herre har svoret således: Visselig, som jeg har tænkt det, så skal det ske, og som jeg satte mig for, så står det fast: | 24 Hærskarenes Herre har sverget og sagt: Sannelig, som Jeg har tenkt, slik skal det skje, som Jeg har besluttet, skal det stå fast: |
| 25 Jeg knuser Assyrien i mit land og nedtramper det på mit-bjerg. Dets åg skal fjernes fra mit folk, byrden fjernes fra dets skuldre.« | 25 Jeg knuser Assur i mit land, ned tramper ham på mine bjerge, hans åg skal vige fra dem, hans byrde skal vige fra dets skuldre. | 25 Jeg skal knuse Assyria i Mitt land, og på Mine fjell skal Jeg tråkke ham under Mine føtter. Da skal hans åk tas av dem, og hans byrde skal bli løftet av deres skuldre. |
| 26 Det er den plan, der er lagt for hele jorden, det er den hånd, der er løftet mod alle folkene. | 26 Det er, hvad jeg satte mig for imod al jorden, det er den hånd, som er udrakt mod alle folk. | 26 Dette rådet er fastsatt for hele jorden, og dette er hånden som er rakt ut over alle folkeslagene. |
| 27 Hærskarers Herre har planlagt det, hvem kan sætte det ud af kraft? Når hans hånd er løftet, hvem kan da tvinge den tilbage? | 27 Thi Hærskares Herres råd, hvo kuldkaster det? Hans udrakte hånd, hvo tvinger vel den tilbage? | 27 For hærskarenes Herre har fastsatt det, og hvem kan da gjøre det til intet? Hans hånd er rakt ut, og hvem kan da bøye den tilbake? |
| 28 I kong Akaz' dødsår kom dette profetudsagn: | 28 I kong Akaz's dødsår kom dette udsagn: | 28 Dette er den byrden som kom i det året kong Akas døde: |
| 29 Glæd dig ikke, Filistæa, over at stokken, der slog dig, er brækket; fra slangens rod skyder en øgle frem, og dens frugt er en flyvende drage. | 29 Glæd dig ej, hele filisterland, at kæppen, der slog dig, er brudt! Thi af slangerod kommer en øgle, dens frugt er en flyvende drage. | 29 Gled deg ikke, hele du Filisterland, for staven som slo deg, er brukket. For ut av slangens rot skal det komme en giftslange, og dens frukt er en flygende seraf-slange. |
| 30 De svage skal græsse på mine enge, de fattige skal lejre sig trygt. Men din rod lader jeg omkomme af sult, og hvad der er tilbage, dræber jeg. | 30 På min vang skal de ringe græsse de fattige lejre sig trygt; men jeg dræber dit afkom ved sult; hvad der levnes, slår jeg ihjel. | 30 De førstefødte blant de fattige skal finne føde, og de trengende skal legge seg ned i trygghet. Jeg vil drepe din rot med hungersnød, og den skal slå din rest i hjel. |
| 31 Hyl, du port! Skrig, du by! Skælv i angst, Filistæa! Fra nord kommer røg, ingen kan flygte fra ilden. | 31 Hyl, port, skrig, by, angst gribe dig, hele filisterland! Thi nordenfra kommer røg, i fjendeskaren nøler ingen. | 31 Hyl, du port! Skrik, du by! Hele du Filisterland går i oppløsning. For røyk skal komme fra nord, og ingen har kommet ut av rekkene. |
| 32 Hvad skal man svare folkenes sendebud? At Herren har grundlagt Zion, og dér skal hans hjælpeløse folk søge tilflugt. | 32 Og hvad skal der svares folkets sendebud? At Herren har grundfæstet Zion, og de arme i hans folk søger tilflugt der. | 32 Hva skal folkeslagets budbærere få til svar? At Herren har grunnlagt Sion, og at de elendige blant Hans folk skal finne sin tilflukt i den. |