Dommerbogen 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette er de folk, som Herren lod blive boende for med dem at sætte alle de israelitter på prøve, som ikke havde oplevet krigene mod Kana'an. | 1 Dette var de folkeslag, Herren lod blive tilbage for ved dem at sætte Israel prøve, alle de israelitter, som ikke havde kendt til kampene om Kana'an, | 1 Dette er de folkeslagene som Herren lot være igjen, for at Han ved dem skulle sette Israel på prøve, de som ikke hadde kjent til noen av krigene i Kanaan. |
| 2 Det gjorde han kun for at oplære israelitternes kommende slægter til krig, som de jo ikke tidligere havde oplevet. | 2 alene for israelitternes slægters skyld, for at øve dem i krig, alene for deres skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere krige: | 2 Det skjedde bare for at de kommende slekter av Israels barn skulle få kjenne krig, ikke minst de som aldri før hadde kjent det: |
| 3 Det er de fem filisterfyrster, alle kana'anæerne og sidonierne samt hivvitterne, der bor i Libanons-bjerge fra Ba'al-Hermo-bjerget til Lebo-Hamat. | 3 De fem filisterfyrster, alle kana'anæerne, zidonierne og hetiterne, som boede i Libanons bjerge fra Ba'al-Hermon til hen imod hamat. | 3 Det var fem fyrster blant filisterne, alle kanaaneerne, sidonierne og hevittene som bodde på Libanon-fjellet, fra Ba'al-Hermon-fjellet til Lebo-Hamat. |
| 4 De var der, for at han med dem kunne sætte israelitterne på prøve, så det kunne vise sig, om de adlød de befalinger, Herren havde givet deres fædre gennem Moses. | 4 De blev tilbage, for at Israel ved dem kunne blive sat på prøve, så det kunne komme for dagen, om de ville lyde de bud, Herren havde givet deres fædre ved Moses. | 4 Disse ble igjen, for at Han ved dem skulle sette Israel på prøve, for å kjenne om de ville lyde Herrens bud, som Han hadde gitt deres fedre ved Moses. |
| 5 Og israelitterne boede blandt kana'anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. | 5 Og israelitterne boede blandt kana'anæerne, hetiterne, amoriterne, perizziterne, hivviterne og jebusiterne. | 5 Slik bodde Israels barn midt blant kanaaneerne, hetittene, amorittene, perisittene, hevittene og jebusittene. |
| 6 De giftede sig med de andres døtre, og deres egne døtre gav de til de andres sønner, og de dyrkede deres guder. | 6 De indgik ægteskab med deres døtre og gav deres sønner deres døtre til ægte, og de dyrkede deres guder. | 6 De tok deres døtre til hustruer, og de gav sine døtre til deres sønner. Og de dyrket deres guder. |
| 7 Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne; de glemte Herren deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Astarterne. | 7 israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne; de glemte Herren deres Gud og dyrkede ba'alerne og Asjererne. | 7 Så gjorde Israels barn det som var ondt i Herrens øyne. De glemte Herren sin Gud og dyrket Ba'alene og Astartene. |
| 8 Da flammede Herrens vrede op mod Israel, og han gav dem i hænderne på Aram-Naharajims konge Kushan-Rishatajim. Otte år varisraelitterne underkastet Kushan-Rishatajim. | 8 Da blussede Herrens vrede op imod Israel, og han gav dem til pris for kong kusjan-risjatajim af Aram naharajim, og israelitterne stod under Kusjan Risjatajim i otte år. | 8 Derfor ble Herrens vrede opptent mot Israel, og Han prisgav dem i Kusjan-Risjatajims hånd, Mesopotamias konge. Israels barn tjente Kusjan-Risjatajim i åtte år. |
| 9 Israelitterne råbte til Herren, og han lod en befrier fremstå blandt dem, og han frelste dem; det var Otniel, søn af Kalebs yngre bror Kenaz. | 9 Da råbte israelitterne til Herren, og Herren lod en befrier fremstå iblandt israelitterne, og han frelste dem, nemlig kenizziten Otniel, Kalebs yngre broder. | 9 Da Israels barn ropte til Herren, oppreiste Herren en frelser for Israels barn og frelste dem. Det var Otniel, Kenas' sønn, og Kalebs yngre bror. |
| 10 Herrens ånd kom over ham, og han blev dommer i Israel. Han drog i krig, og Herren gav aramæerkongen Kushan-Rishatajim i hans hånd, så han fik magten over Kushan-Rishatajim. | 10 Herrens Ånd kom over ham, og han blev dommer i Israel; han drog ud til kamp, og Herren gav kong Kusjan Risjatajim af Aram i hans hånd, så han fik overtaget over ham. | 10 Herrens Ånd kom over ham, og han ble dommer i Israel. Han drog ut i strid, og Herren overgav Kusjan-Risjatajim, Mesopotamias konge, i hans hånd, og han fikk makt over Kusjan-Risjatajim. |
| 11 Derefter havde landet ro i fyrre år. Så døde Otniel, Kenaz' søn. | 11 Og landet havde ro i fyrretyve år, og kenizziten otniel døde. | 11 Så hadde landet ro i førti år. Deretter døde Otniel, Kenas' sønn. |
| 12 Men israelitterne gjorde på ny, hvad der var ondt i Herrens øjne, og Herren gav Moabs konge Eglon magt over dem, fordi de gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. | 12 Men israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne. Da gav Herren kong Eglon af Moab magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. | 12 Igjen gjorde Israels barn det som var ondt i Herrens øyne. Derfor styrket Herren Eglon, Moabs konge, i forhold til Israel, fordi de hadde gjort det som var ondt i Herrens øyne. |
| 13 Han samlede ammonitterne og amalekitterne hos sig, og så drog han ud og slog israelitterne og erobrede Palmebyen. | 13 Han fik ammoniterne og amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog palmestaden. | 13 Så tok han med seg Ammons barn og Amalek, og de drog av sted og beseiret Israel. De tok Palmebyen i eie. |
| 14 Atten år var israelitterne underkastet Moabs konge Eglon. | 14 Og israelitterne stod under kong Eglon af Moab i atten år. | 14 Så tjente Israels barn Eglon, Moabs konge, i atten år. |
| 15 Israelitterne råbte til Herren, og han lod en befrier fremstå, benjaminitten Ehud, Geras søn; han var kejthåndet. Engang sendte israelitterne ham til Moabs konge Eglon med tribut. | 15 Men da israelitterne råbte til Herren, lod Herren en befrier fremstå iblandt dem, benjaminiten Ehud, Geras søn, som var kejthåndet. Da israelitterne engang sendte Ehud til kong Eglon af Moab med skat, | 15 Men da Israels barn ropte til Herren, oppreiste Herren en frelser for dem. Det var Ehud, benjaminitten Geras sønn, en keivhendt mann. Ved ham sendte Israels barn en gave til Eglon, Moabs konge. |
| 16 Ehud lavede sig et tveægget sværd, en gomed langt, og spændte det om lænden på højre side under sine klæder. | 16 lavede han sig et tveægget sværd, en gomed langt, og bandt det til sin højre hofte under kappen. | 16 Ehud laget seg et tveegget sverd som var en alen langt, og spente det på seg ved den høyre hoften under klærne. |
| 17 Så bragte han tributten til moabitterkongen Eglon; Eglon var en meget fed mand. | 17 Derpå afleverede han skatten til kong Eglon af Moab Eglon var en meget fed mand | 17 Så førte han gaven til Eglon, Moabs konge. Men Eglon var en meget fet mann. |
| 18 Da Ehud havde afleveret tributten, fulgtes han med de folk, der havde båret den; | 18 Og da han var færdig dermed, ledsagede han folkene, der havde båret skatten, på vej, | 18 Da han hadde fullført oppdraget med å bære fram gaven, sendte han bort folkene som hadde båret gaven. |
| 19 fra Pesilim ved Gilgalvendte han tilbage og lod melde: "Jeg har noget at sige dig under fire øjne, konge." "Stilhed!" befalede kongen, og alle, der stod omkring ham, gik ud. | 19 men selv vendte han om ved pesilim ved Gilgal og sagde: »Konge, jeg har noget at tale med dig om i hemmelighed!« Men han bød ham tie, til alle de, der stod om ham, var gået ud. | 19 Men selv vendte han tilbake fra steinbildene i Gilgal, og sa: "Jeg har et hemmelig ord til deg, konge." Han sa: "Hysj!" Og alle som tjente ham, gikk ut fra ham. |
| 20 Da Ehud kom ind til ham, sad han alene i sit kølige værelse ovenpå. Ehud sagde: "Jeg har et ord fra Gud til dig." Kongen rejste sig fra stolen, | 20 Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale stue på taget, hvor han var alene; og Ehud sagde: »Jeg har et gudsord til dig!« Da rejste han sig fra sit sæde, | 20 Så kom Ehud inn til ham, mens han satt for seg selv ovenpå i sitt kjølige kammer. Så sa Ehud: "Jeg har et ord fra Gud til deg." Da reiste han seg opp fra stolen. |
| 21 og Ehud rakte sin venstre hånd ud og greb sværdet, han havde ved sin højre side, og jog det i maven på ham, | 21 men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre hånd ud og greb sværdet ved sin højre side og stak det i underlivet på ham, | 21 Med venstre hånd tok da Ehud sverdet fra sin høyre side, og stakk det i magen på ham. |
| 22 så skæftet gik ind sammen med klingen; og fedtet lukkede sig om klingen, for han trak ikke sværdet ud af maven på ham. | 22 så endog grebet gik i med klingen; og fedtet sluttede om klingen, thi han drog ikke sværdet ud af livet på ham; og skarnet gik fra ham. | 22 Til og med skjeftet gikk inn etter bladet, og fettet lukket seg over bladet. For han drog ikke sverdet ut av magen hans, men innvollene hans kom ut. |
| 23 Så gik Ehud ud i forhallen og lukkede og låste døren til værelset efter sig. | 23 Så, gik Ehud bort gennem søjlegangen, lukkede døren til stuen for ham og låsede den. | 23 Så gikk Ehud ut gjennom søylegangen. Dørene til kammeret ovenpå lukket han etter seg og låste dem. |
| 24 Da han var gået, kom kongens folk, og da de så, at døren til værelset var låst, sagde de: "Han er nok ved at forrette sin nødtørft i det kølige kammer." | 24 efter at han var gået bort, kom kongens folk, og da de fandt døren til stuen låset, tænkte de, at han tildækkede sine fødder i det svale hammer; | 24 Da han hadde gått ut, kom Eglons tjenere for å se. Til deres overraskelse var dørene til kammeret ovenpå låst. Da sa de: "Han er antagelig opptatt med sitt eget i det kjølige rommet." |
| 25 De ventede længe, men da han ikke åbnede døren til værelset, hentede de nøglen og åbnede, og dér lå deres herre død på gulvet. | 25 men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han åbnede døren til stuen, hentede de nøglen og lukkede op; og se, der lå deres herre død på gulvet. | 25 Så ventet de til de ble urolige, men se, ennå hadde han ikke åpnet dørene til kammeret ovenpå. Derfor tok de nøkkelen og åpnet dem. Og se, der lå deres herre død på gulvet. |
| 26 Mens de havde stået og ventet, var Ehud sluppet bort; han fortsatte forbi Pesilim og bragte sig i sikkerhed i Se'ira. | 26 Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Seira. | 26 Men Ehud hadde kommet seg unna mens de ventet, og han hadde allerede kommet forbi steinbildene og hadde flyktet til Se'ira. |
| 27 Da han var nået til Efraims-bjergland, stødte han i hornet, og israelitterne fulgte ham ned fra-bjergene; han gik selv i spidsen. | 27 Så snart han derpå nåede Efraims bjerge, lod han støde i hornet; og israelitterne fulgte ham ned fra bjergene, idet han gik i spidsen for dem. | 27 Da han kom fram, skjedde det at han blåste i basunen på Efraim-fjellene. Og Israels barn gikk ned fra fjellene sammen med ham, og han gikk foran dem. |
| 28 "Følg mig!" sagde han til dem, "for Herren har givet jeres fjender moabitterne i jeres hånd." De fulgte ham og afskar moabitterne fra Jordans vadesteder; ikke en eneste lod de komme over. | 28 Og han sagde til dem: »Følg mig ned, thi Herren har givet eders fjender moabiterne i eders hånd!« Og de fulgte ham ned og fratog moabiterne vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over. | 28 Da sa han til dem: "Følg etter meg, for Herren har overgitt deres fiender, moabittene, i deres hånd." Så drog de ned etter ham, satte vakt ved vadestedene over Jordan, som førte til Moab, og lot ingen få komme over. |
| 29 Ved den lejlighed slog de omkring ti tusind moabitter ihjel, alle sammen kraftige og tapre mænd; ingen undslap. | 29 Ved den lejlighed nedhuggede de omtrent 10000 Moabiter, lutter stærke og dygtige mænd, ikke een undslap. | 29 Den gangen drepte de omkring ti tusen mann fra Moab, alle var kraftige og sterke menn. Ikke én mann slapp unna. |
| 30 Den dag bukkede moabitterne under for israelitterne. Derefter havde landet ro i firs år. | 30 Således blev Moab den gang underkuet af Israel; og landet havde ro i firsindstyve år. | 30 Slik ble Moab på den dagen tvunget inn under Israels herredømme. Og landet hadde ro i åtti år. |
| 31 Efter ham kom Shamgar, Anats søn, og han slog seks hundrede filistre ihjel med en oksedriverstav. Også han frelste Israel. | 31 Efter ham kom Sjamgar, Anats søn. Han nedhuggede filisterne, 600 mand, med en oksedriverstav; også han frelste Israel. | 31 Etter ham kom Sjamgar, Anats sønn, som slo i hjel seks hundre mann av filisterne med en oksedrivers stav. Også han frelste Israel. |