Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Dommerbogen 13

1992

1931

Guds Ord

1 Israelitterne gjorde på ny, hvad der var ondt i Herrens øjne, og Herren gav dem i filistrenes hånd i fyrre år. 1 Men israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne, og Herren gav dem i filisternes hånd i fyrretyve år.1 Igjen gjorde Israel det som var ondt i Herrens øyne, og Herren overgav dem i filisternes hånd i førti år.
2 I Sor'a boede der en mand af danitternes slægt; han hed Manoa. Hans kone var ufrugtbar og havde ingen børn. 2 Der levede i Zora en mand af daniternes slægt ved navn Manoa; hans hustru var ufrugtbar og havde ingen børn født. 2 Det var en mann fra Sora, fra danittenes slekt, som hette Manoah. Hans hustru var ufruktbar og hadde aldri født barn.
3 Men Herrens engel viste sig for kvinden og sagde til hende: "Du er ufrugtbar og har ikke fået børn; men du skal blive med barn og føde en søn. 3 Nu viste Herrens engel sig for kvinden og sagde til hende: »Se, du er ufrugtbar og har ingen børn født; men du skal blive frugtsommelig og føde en søn. 3 Herrens Engel viste Seg for kvinnen og sa til henne: "Se, du er ufruktbar og har aldri født barn. Men du skal bli med barn og føde en sønn.
4 Tag dig i agt for at drikke vin eller øl, og spis ikke noget, der er urent. 4 Vogt dig vel for at drikke vin eller stærk drik og for at spise noget som helst urent! 4 Derfor skal du vokte deg nøye så du ikke drikker vin eller sterk drikk, og ikke spiser noe urent.
5 For du skal blive med barn og føde en søn. Der må aldrig komme en ragekniv på hans hoved; for drengen skal være Guds nasiræer lige fra moders liv. Han skal gøre de første skridt til at frelse Israel fra filistrene." 5 Thi se, du skal blive frugtsommelig og føde en søn. Der må ikke komme ragekniv på hans hoved, thi drengen skal være en Guds nasiræer fra moders liv af; og han skal gøre de første skridt til at frelse Israel af filisternes hånd!«5 For se, du skal bli med barn og føde en sønn. Det skal ikke komme rakekniv på hans hode, for barnet skal være en Guds nasireer fra mors liv av. Han skal begynne å frelse Israel fra filisternes hånd."
6 Kvinden gik til sin mand og sagde til ham: "Der kom en gudsmand til mig. Han så ud som en Guds engel, han var meget frygtindgydende. Jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og han fortalte mig ikke, hvad han hed. 6 Kvinden gik nu hen og sagde til sin mand: »Der kom en Guds mand til mig, og han så ud som en Guds engel; såre frygtindgydende; jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit navn gav han mig ikke til kende. 6 Så kom kvinnen og fortalte dette til sin mann, og hun sa: "En Guds Mann kom til meg, og Hans skikkelse var som Guds Engels skikkelse, meget fryktinngytende. Men jeg spurte Ham ikke hvor Han kom fra, og Han fortalte meg ikke Sitt navn.
7 Han sagde til mig: Du skal blive med barn og føde en søn. Nu må du ikke drikke vin eller øl, du må ikke spise noget, der er urent, for drengen skal være Guds nasiræer fra moders liv til sin dødsdag." 7 Han sagde til mig: se, du skal blive frugtsommelig ogføde en søn; drik nu ikke vin eller stærk drik og spis intet som helst urent, thi drengen skal være en Guds nasiræer fra moders liv af til sin dødedag!«7 Han sa til meg: Se, du skal bli med barn og føde en sønn. Nå skal du ikke drikke vin eller sterk drikk, og ikke spise noe urent. For barnet skal være en Guds nasireer fra mors liv til den dagen han dør."
8 Da bad Manoa til Herren og sagde: "Hør mig, Herre! Lad den gudsmand, du sendte, komme til os igen, så han kan fortælle os, hvordan vi skal bære os ad med den dreng, der skal fødes." 8 Da bad manoa til Herren og sagde: »Ak, herre, lad den Guds mand, du sendte, atter komme til os for at lære os, hvorledes vi skal bære os ad med den dreng, der skal fødes!« 8 Da bad Manoah til Herren og sa: "Min Herre, jeg ber Deg, la den Guds Mann som Du sendte, komme til oss igjen og lære oss hva vi skal gjøre for gutten som skal bli født."
9 Gud bønhørte Manoa, og Guds engel kom igen til kvinden; hun opholdt sig ude på marken, og hendes mand Manoa var ikke hos hende. 9 Og Gud bønhørte Manoa; og Guds engel kom atter til kvinden, medens hun sad ude på marken, men Manoa, hendes mand, var ikke hos hende. 9 Gud hørte på Manoahs røst, og Guds Engel kom igjen til kvinnen mens hun satt ute på marken. Men hennes mann Manoah var ikke sammen med henne.
10 Hun skyndte sig hen og fortalte det til sin mand. "Nu har den mand, som kom til mig forleden dag, vist sig for mig," sagde hun. 10 Da skyndte kvinden sig hen til sin mand, fortalte ham det og sagde til ham: »Se, den mand, som kom til mig forleden, har vist sig for mig!« 10 Da skyndte kvinnen seg og løp av sted og fortalte det til sin mann, og hun sa til ham: "Se, Mannen som kom til meg forleden dag, har nettopp vist Seg for meg."
11 Manoa fulgte straksmed sin kone, og da han kom hen til manden, sagde han til ham: "Er du den mand, som talte til min kone?" Han svarede ja, 11 Manoa stod da op og gik med sin hustru, og da han kom hen til manden, sagde han til ham: »Er du den mand, som talte til kvinden?« Og han sagde: »Ja!« 11 Da reiste Manoah seg opp og fulgte etter sin hustru. Da han kom til Mannen, sa han til Ham: "Er Du Mannen som talte til denne kvinnen?" Han sa: "Det er Jeg."
12 og Manoa spurgte: "Når nu dine ord går i opfyldelse, hvad skal der så ske med drengen, og hvordan skal vi bære os ad med ham?" 12 Så sagde Manoa: »Når nu dit ord går i opfyldelse, hvorledes skal vi da forholde os og bære os ad med drengen?« 12 Manoah sa: "La nå Dine ord gå i oppfyllelse! Hva skal guttens oppgave og gjerning være?"
13 Herrens engel svarede Manoa: "Din kone skal tage sig i agt for alt det, jeg talte til hende om. 13 Herrens engel svarede Manoa: »Alt det, jeg talte om til kvinden, skal hun vogte sig for; 13 Da sa Herrens Engel til Manoah: "Alt det Jeg sa til kvinnen må hun gjøre.
14 Hun må ikke spise noget, der kommer fra en vinstok, hun må ikke drikke vin eller øl, hun må ikke spise noget, der er urent. Hun skal holde alt det, jeg har befalet hende." 14 intet af, hvad der vokser på vinstokken, må hun spise; vin og stærk drik må hun ikke drikke, og intet urent må hun spise; alt, hvad jeg bød hende, skal hun overholde!« 14 Ikke noe som kommer fra vintreet, må hun spise, verken vin eller sterk drikk må hun drikke, og ikke noe urent må hun spise. Alt det Jeg bød henne, må hun gjøre."
15 Manoa sagde til Herrens engel: "Kan vi ikke overtale dig til at blive her, så vil vi tilberede et gedekid til dig." 15 da sagde Manoa til Herrens engel: »Vi ville gerne holde dig tilbage og tillave dig et gedekid!« 15 Da sa Manoah til Herrens Engel: "Jeg ber Deg, la oss få holde Deg igjen her en stund, så skal vi lage i stand et kje for Deg."
16 Men Herrens engel sagde til Manoa: "Selv om du fik mig overtalt, ville jeg ikke spise din mad. Men hvis du vil bringe et brændoffer, så skal du ofre det til Herren." ? Manoa vidste ikke, at det var Herrens engel. 16 Men Herrens engel svarede Manoa: »Selv om du holder mig tilbage, spiser jeg ikke af din mad; men vil du ofre et brændoffer, så bring Herren det!« Thi Manoa vidste ikke, at det var Herrens engel. 16 Herrens Engel sa til Manoah: "Selv om du holder Meg igjen her, vil Jeg ikke spise maten din. Men hvis du ofrer et brennoffer, skal du ofre det til Herren." For Manoah forstod ikke at Han var Herrens Engel.
17 Manoa sagde til Herrens engel: "Hvad er dit navn? For vi vil vise dig ære, når dine ord går i opfyldelse." 17 Og Manoa sagde til Herrens engel: »Hvad er dit navn? Når dit ord går i opfyldelse, vil vi ære dig!« 17 Da sa Manoah til Herrens Engel: "Hva er Ditt navn? Når Dine ord går i oppfyllelse, vil vi gjerne vise Deg ære."
18 Herrens engel sagde: "Hvorfor spørger du om mit navn? Mit navn er underfuldt." 18 Men Herrens engel svarede: »Hvorfor spørger du om mit navn? Du skal vide, det er underfuldt.« 18 Herrens Engel sa til ham: "Hvorfor spør du om Mitt navn? For se, det er underfullt."
19 Så tog Manoa gedekiddet og afgrødeofferet og ofrede det på klippen til Herren, som handler underfuldt. Mens Manoa og hans kone så på det, 19 Da tog Manoa gedekiddet og afgrødeofferet og ofrede det på klippen til Herren, ham, som handler underfuldt, og Manoa og hans hustru så til. 19 Så tok Manoah kjeet sammen med grødeofferet, og ofret det på klippen for Herren. Og Han gjorde det underfulle mens Manoah og hans hustru så på.
20 slog flammen op fra alteret. Herrens engel steg op til himlen i flammen, mens Manoa og hans kone så på det, og de kastede sig til jorden; 20 Og da flammen slog op imod himmelen fra alteret, steg Herrens engel op i alterflammen, medens Manoa og hans hustru så til; og de faldt til jorden på deres ansigt. 20 Idet ildsluen steg opp mot himmelen fra alteret, skjedde det: Herrens Engel for opp i ildsluen fra alteret mens Manoah og hans hustru så på, og de falt på sitt ansikt til jorden.
21 Herrens engel viste sig ikke mere for Manoa og hans kone. Da forstod Manoa, at det var Herrens engel 21 Og Herrens engel viste sig ikke mere for Manoa og hans hustru. Så forstod Manoa, at det var Herrens engel. 21 Herrens Engel viste Seg ikke mer for Manoah og hans hustru. Da forstod Manoah at Han var Herrens Engel.
22 og han sagde til sin kone: "Nu skal vi dø, for vi har set Gud!" 22 Og Manoa sagde til sin hustru: »Vi er dødsens, thi vi har set Gud!« 22 Manoah sa til sin hustru: "Vi må sannelig dø, for vi har sett Gud."
23 Men hans kone sagde til ham: "Hvis Herren havde besluttet, at vi skulle dø, ville han ikke have taget imod vores brændoffer og afgrødeoffer eller ladet os se og høre alt dette." 23 Men hans hustru sagde til ham: »Havde Herren i sinde at dræbe os, havde han ikke modtaget brændoffer og afgrødeoffer af vor hånd; heller ikke havde han ladet os se alt det og nu kundgjort os sådanne ting!«23 Men hans hustru sa til ham: "Hvis Herren hadde behag i å drepe oss, ville Han ikke tatt imot brennofferet og grødeofferet fra vår hånd. Han hadde heller ikke vist oss alt dette, og Han ville ikke ha latt oss høre alt dette denne gangen."
24 Kvinden fødte en søn, og hun kaldte ham Samson.Drengen voksede op, og Herren velsignede ham. 24 Og kvinden fødte en søn, som hun gav navnet Samson. Drengen voksede op, og Herren velsignede ham; 24 Så fødte kvinnen en sønn og kalte ham med navnet Samson. Gutten vokste opp, og Herren velsignet ham.
25 Og Herrens ånd begyndte at virke i ham i Dans lejr mellem Sor'a og Eshtaol. 25 og Herrens Ånd begyndte at drive på ham i Dans lejr mellem Zora og Esjtaol.25 Ved Mahaneh-Dan, mellom Sora og Esjta'ol, var det Herrens Ånd begynte å føre ham.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel