Dommerbogen 11 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Gileaditten Jefta var en erfaren kriger. Han var søn af en skøge, og hans far hed Gilead. | 1 Gileaditen Jefta var en dygtig kriger. Han var søn af en skøge. Gilead avlede Jefta. | 1 Gileaditten Jefta var en mektig kriger, men han var sønn av en skjøge. Det var Gilead som var far til Jefta. |
| 2 Men Gilead fik også sønner med sin kone, og da de blev voksne, jog de Jefta bort. De sagde til ham: "Du skal ikke have del i arven fra vores fars slægt, for du er søn af en fremmed kvinde." | 2 Men Gileads hustru fødte ham sønner, og da de voksede op, jog de Jefta bort med de ord: »Du skal ikke have arv og lod i vor faders hus, thi du er en fremmed kvindes søn!« | 2 Gileads hustru fødte ham sønner. Da sønnene til hans hustru vokste opp, drev de Jefta bort og sa til ham: "Du skal ikke ha del i arven i vår fars hus, for du er sønn av en annen kvinne." |
| 3 Så flygtede Jefta bort fra sine brødre og slog sig ned i landet Tob, og nogle ryggesløse mænd samledes om ham og fulgte ham. | 3 Jefta flygtede da for sine brødre og bosatte sig i landet Tob, hvor nogle dårlige folk samlede sig om ham og deltog i hans strejftog. | 3 Da flyktet Jefta fra brødrene sine og bosatte seg i landet Tob. Dårlige menn flokket seg rundt Jefta og drog ut med ham på ferdene hans. |
| 4 Nogen tid efter angreb ammonitterne Israel. | 4 Efter nogen tids forløb angreb ammoniterne Israel. | 4 Etter en tid skjedde det at folket i Ammon gikk til strid mot Israel. |
| 5 Da ammonitterne angreb Israel, drog Gileads ældste af sted for at hente Jefta fra landet Tob. | 5 Og da ammoniterne angreb Israel, drog Gileads ældste hen for at hente Jefta hjem fra landet Tob. | 5 Da folket i Ammon stred mot Israel, drog de eldste i Gilead av sted for å hente Jefta fra landet Tob. |
| 6 De sagde til ham: "Kom, du skal være vores anfører, så vi kan tage kampen op med ammonitterne." | 6 De sagde til Jefta: »Kom og vær vor fører, at vi kan tage kampen op med ammoniterne!« | 6 Så sa de til Jefta: "Kom og bli føreren vår, så vi kan stride mot folket fra Ammon." |
| 7 Jefta sagde til dem: "Var det ikke jer, der hadede mig og jog mig bort fra min fars hus? Hvorfor kommer I så til mig, nu da I er i nød?" | 7 Jefta svarede Gileads ældste: »Har I ikke hadet mig og jaget mig bort fra min faders hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i nød?« | 7 Da sa Jefta til de eldste i Gilead: "Var det ikke dere som hatet meg, og drev dere meg ikke bort fra min fars hus? Hvorfor har dere kommet til meg nå når dere er i trengsel?" |
| 8 Gileads ældste svarede: "Det er jo derfor, vi henvender os til dig. Gå nu med os, og tag kampen op med ammonitterne. Så gør vi dig til overhoved for alle Gileads indbyggere." | 8 Men Gileads ældste sagde til Jefta: »Derfor kommer vi jo nu tilbage til dig! Vil du drage med os og kæmpe med ammoniterne, skal du være høvding over os, over alle Gileads indbyggere!« | 8 De eldste i Gilead sa til Jefta: "Dette er grunnen til at vi nå har vendt oss til deg igjen, det er for at du skal gå med oss og stride mot folket fra Ammon og være vårt overhode over alle som bor i Gilead." |
| 9 Jefta sagde til dem: "Hvis I henter mig tilbage, for at jeg skal tage kampen op med ammonitterne, og Herren giver dem i min magt, så vil jeg være jeres overhoved." | 9 Jefta svarede Gileads ældste: »Dersom I fører mig tilbage, for at jeg skal kæmpe med ammoniterne, og Herren giver dem i min magt, så vil jeg være eders høvding!« | 9 Så sa Jefta til de eldste i Gilead: "Hvis dere fører meg hjem igjen for å stride mot folket fra Ammon og Herren overgir dem i min makt, er det da ikke jeg som skal være overhodet deres?" |
| 10 Gileads ældste sagde til Jefta: "Herren skal være vidne mellem os på, at vi gør, som du har sagt!" | 10 Da sagde Gileads ældste til Jefta: »Herren hører overenskomsten mellem os; visselig vil vi gøre, som du siger!« | 10 De eldste i Gilead sa til Jefta: "Herren skal være vitne mellom oss hvis vi ikke gjør etter dine ord." |
| 11 Så gik Jefta med Gileads ældste, og folket gjordeham til overhoved og anfører. Og Jefta gentog alle sine ord for Herrens ansigt i Mispa. | 11 da drog Jefta med Gileads ældste; og folket gjorde ham til deres høvding og fører. Og alle sine ord udtalte Jefta for Herrens åsyn i Mizpa. | 11 Så gikk Jefta med de eldste i Gilead, og folket gjorde ham til overhode og fører over dem. Og Jefta talte alle sine ord for Herrens åsyn i Mispa. |
| 12 Jefta sendte bud til ammonitterkongen og sagde: "Hvad er der os imellem, siden du går til angreb på mit land?" | 12 Derpå sendte Jefta sendebud til ammoniternes konge og lod sige: »Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod ig for at angribe mit land?« | 12 Jefta sendte budbærere til kongen over folket fra Ammon og sa: "Hva er det som står imellom meg og deg, siden du har kommet for å stride mot meg i mitt land?" |
| 13 Ammonitterkongen sagde til Jeftas sendebud: "Israelitterne tog mit land mellem Arnon og Jabbok helt til Jordan, dengang de drog op fra Egypten. Giv mig det nu godvilligt tilbage!" | 13 ammoniternes konge svarede jeftas sendebud: »Jo, Israel tog mit land, da de drog op fra Ægypten, lige fra arnon til jabbok og Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!« | 13 Ammonfolkets konge svarte Jeftas budbærere: "Fordi Israel tok landet mitt da de kom opp fra Egypt, helt fra Arnon og helt til Jabbok og til Jordan, skal du nå gi det tilbake i fred." |
| 14 Jefta sendte igen bud til ammonitterkongen | 14 Men Jefta sendte atter sendebud til ammoniternes konge | 14 Da sendte Jefta igjen budbærere til kongen over folket fra Ammon, |
| 15 med den besked: "Dette siger Jefta: Israelitterne har ikke taget land fra moabitterne eller ammonitterne. | 15 Og lod sige: »Således siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs eller ammoniternes land! | 15 og de sa til ham: "Så sier Jefta: Israel tok ikke Moabs land og heller ikke landet til Ammons folk. |
| 16 De drog op fra Egypten og gik gennem ørkenen til Sivhavet, og da de kom til Kadesh, | 16 Men da de drog op fra Ægypten, vandrede Israel igennem ørkenen til det Røde Hav og kom derpå til kadesj. | 16 For da Israel drog opp fra Egypt, vandret de gjennom ørkenen helt til Rødehavet og kom til Kadesj. |
| 17 sendte de bud til Edoms konge og sagde: Lad os drage gennem dit land. Men Edoms konge ville ikke høre på dem. De sendte også bud til Moabs konge, men han ville heller ikke høre på dem. Så blev israelitterne boende i Kadesh. | 17 Da sendte Israel sendebud til edomiternes konge og lod sige: lad mig drage igennem dit land! Men edomiternes konge ænsede det ikke. Ligeledes sendte de bud til moabiternes konge, men han var heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i kadesj. | 17 Da sendte Israel budbærere til Edoms konge og sa: "Jeg ber deg, la meg få dra gjennom landet ditt!" Men Edoms konge ville ikke høre på dem. På samme måten sendte de bud til Moabs konge, men heller ikke han ville gå med på det. Derfor ble Israel i Kadesj. |
| 18 Da de senere drog gennem ørkenen, gik de uden om Edom og Moab. De kom til egnen øst for Moab og slog lejr på den anden side af Arnon; de kom ikke ind på Moabs område, for Arnon er grænsen til Moab. | 18 Derpå drog de igennem ørkenen og gik uden om edomiternes og moabiternes, land, og da de nåede egnen østen for Moab, slog de lejr hinsides arnon; men de betrådte ikke Moabs enemærker, thi arnon er Moabs grænse. | 18 De drog videre i ørkenen og gikk utenom landet Edom og landet Moab, de kom til østsiden av landet Moab og slo leir på den andre siden av Arnon. Men de krysset ikke grensen til Moab, for Arnon var grensen til Moab. |
| 19 Så sendte israelitterne bud til amoritterkongen Sihon i Heshbon og sagde til ham: Lad os drage gennem dit land og komme hen, hvor vi skal. | 19 Israel sendte derpå sendebud til kongen af Hesjbon, amoriterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit land for at nå hen, hvor vi skal! | 19 Så sendte Israel budbærere til amoritt-kongen Sihon, Hesjbons konge. Israel sa til ham: "Vi ber deg, la oss få dra gjennom landet ditt til mitt sted." |
| 20 Men Sihon stolede ikke på israelitterne og lod dem ikke drage gennem sit område. Han samlede hele sin hær, og de slog lejr i Jasa og angreb israelitterne. | 20 Men Sihon nægtede israelitterne tilladelse til at drage gennem hans land; og Sihon samlede hele sin hær, og de slog lejr i jaza og angreb Israel. | 20 Men Sihon stolte ikke på Israel slik at han lot dem dra gjennom landområdet sitt. Derfor samlet Sihon hele hæren sin, slo leir i Jahsa og gikk til strid mot Israel. |
| 21 Men Herren, Israels Gud, gav Sihon og hele hans hær i israelitternes magt; de slog dem og erobrede hele det land, amoritterne boede i. | 21 Da gav Herren, Israels Gud, Sihon og hele hans hær i Israels hånd, så at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det land, amoriterne boede i; | 21 Herren, Israels Gud, overgav Sihon og hele folket hans i Israels hånd, og de beseiret dem. Slik tok Israel i eie hele landet til amorittene som bodde i det landet. |
| 22 De erobrede hele amoritternes område fra Arnon til Jabbok og fra Ørkenen til Jordan. | 22 de underlagde sig hele amoriternes område fra Arnon til Jabbok og fra ørkenen til Jordan. | 22 De tok hele amorittenes landområde i eie, helt fra Arnon til Jabbok og fra ørkenen til Jordan. |
| 23 Herren,Israels Gud, drev amoritterne bort foran sit foLk Israel, og nu vil du tage deres land i besiddelse! | 23 Således drev Herren, Israels Gud, amoriterne bort foran sit folk Israel; og nu vil du underlægge dig deres land! | 23 Nå har Herren, Israels Gud, drevet amorittene bort fra Sitt folk, Israels ansikt. Skulle da du ta det i eie? |
| 24 Er det ikke sådan, at når Kemosh, din gud, fordriver nogen, så tager du deres land i besiddelse, og hver gang Herren, vor Gud, driver nogen bort foran os, så tager vi deres land i besiddelse? | 24 Ikke sandt, når din Gud Kemosj driver nogen bort, så tager du hans land? Og hver gang Herren vor Gud driver nogen bort foran os, tager vi hans land. | 24 Tar du ikke imot alt det din gud Kamosj gir deg til eiendom? Derfor vil vi ta i eie alt det Herren vår Gud inntar for oss. |
| 25 Er du måske bedre end Moabs konge Balak, Sippors søn? Lå han i strid med israelitterne eller gik til angreb på dem? | 25 Er du vel bedre end Zippors søn, kong Balak af Moab? Stredes han med Israel, eller indlod han sig i kamp med dem, | 25 Er du noe bedre enn Balak, Sippors sønn, Moabs konge? Stred han noen gang mot Israel? Gikk han noen gang til krig mot dem? |
| 26 I tre hundrede år har israelitterne boet i Heshbon med tilhørende småbyer, i Aro'er med tilhørende småbyer og i alle de byer, der ligger på Arnons bredder. Hvorfor har I ikke bemægtiget jer dem i al den tid? | 26 da israelitterne bosatte sig i Hesjbon med småbyer, i aroer med småbyer og i alle byerne langs arnon nu har de boet der i 300 år? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang? | 26 Israel har bodd tre hundre år i Hesjbon og i landsbyene omkring, i Aroer og i landsbyene omkring og i alle byene langs bredden av Arnon. Hvorfor tok dere dem ikke tilbake i løpet av denne tiden? |
| 27 Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men du har handlet ondt mod mig ved at gå til angreb på mig. Herren, dommeren, skal i dag dømme israelitter og ammonitter imellem!" | 27 Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der handler ilde mod mig ved at angribe mig. Herren, dommeren, vil i dag dømme israelitterne og ammoniterne imellem!« | 27 Derfor, jeg har ikke syndet mot deg, men du har gjort ondt mot meg ved å stride mot meg. Må Herren, Dommeren, felle dom på denne dag mellom Israels barn og Ammons barn." |
| 28 Men ammonitterkongen ville ikke høre på de ord, sendebudene overbragte fra Jefta. | 28 Men ammoniternes konge ænsede ikke Jeftas ord, som hans sendebud overbragte. | 28 Men kongen over Ammons barn hørte ikke på ordene som Jefta sendte til ham. |
| 29 Da kom Herrens ånd over Jefta, og han drog gennem Gilead og Manasse og videre til Mispe i Gilead, og fra Mispe i Gilead drog han mod ammonitterne. | 29 Da kom Herrens Ånd over Jefta; og han drog igennem Gilead og Manasse; derpå drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han mod ammoniterne. | 29 Da kom Herrens Ånd over Jefta, og han drog gjennom Gilead og Manasse og gjennom Mispa i Gilead. Fra Mispa i Gilead rykket han fram mot folket fra Ammon. |
| 30 Jefta aflagde det løfte til Herren: "Hvis du giver ammonitterne i min hånd, | 30 Og Jefta aflagde Herren et løfte og sagde: »Dersom du giver ammoniterne i min hånd, | 30 Jefta avla et løfte for Herren og sa: "Hvis Du virkelig vil overgi folket fra Ammon i min hånd, |
| 31 skal den første, der går ud af døren til mit hus og kommer mig i møde, når jeg vender hjem fra ammonitterne som sejrherre, tilhøre Herren; ham vil jeg ofre som brændoffer." | 31 så skal den, som først kommer mig i møde fra min husdør når jeg vender uskadt, tilbage fra ammoniterne, tilfalde Herren, og jeg vil ofre ham som brændoffer!« | 31 da skal det være slik at den som kommer ut av dørene i mitt hus for å møte meg når jeg vender hjem i fred fra folket fra Ammon, skal tilhøre Herren. Jeg skal ofre ham som brennoffer." |
| 32 Så drog Jefta ud til kamp mod ammonitterne. Og Herren gav dem i hans hånd. | 32 Så drog Jefta i kamp mod ammoniterne, og Herren gav dem i hans hånd, | 32 Så rykket Jefta fram mot folket fra Ammon for å stride mot dem, og Herren overgav dem i hans hånd. |
| 33 Han tilføjede dem et stort nederlag og slog dem fra Aro'er helt til Minnit og til Abel?Keramim, tyve byer. Sådan bukkede ammonitterne under for israelitterne. | 33 så at han tilføjede dem et stort nederlag fra Aroer til Egnenved minnit, tyve byer, og til Abel Keramim. Således bukkede ammoniterne under for israelitterne. | 33 Han slo dem fra Aroer og helt til Minnit, tjue byer, og helt til Abel-Keramim; det ble et meget stort mannefall. Slik ble folket fra Ammon fornedret framfor Israels barn. |
| 34 Da Jefta kom hjem til sit hus i Mispa, var det hans datter, der kom ham i møde, dansende til paukens lyd. Hun var hans eneste barn, han havde ellers ingen sønner eller døtre. | 34 Men da Jefta kom til sit hjem i Mizpa, se, da kom hans datter ham i møde med håndpauker og dans. Hun var hans eneste barn foruden hende havde han hverken søn eller datter. | 34 Da Jefta kom tilbake til sitt hus i Mispa, kom datteren hans ut for å møte ham med tamburiner og dans. Hun var det eneste barnet hans. Foruten henne hadde han verken noen sønn eller datter. |
| 35 Da han fik øje på hende, flængede han sine klæder og sagde: "Ak, min datter! Du knuser mig, du styrter mig i ulykke. Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig igen." | 35 Da han fik øje på hende, sønderrev han sine klæder og råbte: »Ak, min datter, du har bøjet mig dybt, og det er dig, der styrter mig i ulykke! Thi jeg har åbnet min mund for Herren og kan ikke tage mit ord tilbage!« | 35 Da han fikk øye på henne, skjedde det at han flerret klærne sine og sa: "Ve, min datter! Du har ført meg ned i dyp sorg! Du har blitt min smerte! For jeg åpnet min munn overfor Herren, og jeg kan ikke tilbakekalle det." |
| 36 Hun sagde til ham: "Har du aflagt et løfte til Herren, far, så gør med mig, som du har lovet, nu da Herren har givet dig hævn over dine fjender, ammonitterne." | 36 da svarede hun ham: »Fader, har du åbnet din mund for Herren, så gør med mig, som dit ord lød, nu da Herren har skaffet dig hævn over dine fjender, ammoniterne!« | 36 Da sa hun til ham: "Min far, du åpnet din munn overfor Herren. Nå skal du gjøre med meg etter de ord som gikk ut fra din munn. For Herren har gitt deg hevn over dine fiender, Ammons barn." |
| 37 Og hun sagde: "Én ting beder jeg dig om: Giv mig en frist på to måneder, så jeg kan gå op i-bjergene sammen med mine veninder og græde over, at jeg skal dø som jomfru." | 37 Men hun sagde til sin fader: »En ting må du unde mig: giv mig to måneders frist, så jeg kan gå omkring i bjergene for at begræde min jomfrustand sammen med mine veninder!« | 37 Så sa hun til sin far: "La meg bare få dette ønsket oppfylt: Trekk deg tilbake fra meg i to måneder, så jeg kan gå av sted og flakke omkring i fjellene og gråte over min jomfrustand, jeg og venninnene mine." |
| 38 Han sagde: "Gå du blot!" og han lod hende være væk i to måneder. Hun gik ud i-bjergene sammen med sine veninder og græd over, at hun skulle dø som jomfru. | 38 Han sagde: »Gå!« og lod hende drage bort i to måneder; og hun gik bort med sine veninder for at begræde sin jomfrustand i bjergene. | 38 Da sa han: "Gå av sted!" Og han lot henne dra bort i to måneder. Hun vandret omkring i fjellene sammen med venninnene sine og gråt over sin jomfrustand. |
| 39 Da de to måneder var gået, vendte hun hjem til sin far, og han gjorde med hende, som han havde givet løfte om. Hun havde aldrig været sammen med en mand. | 39 Da de to måneder var omme, vendte hun tilbage til sin fader, og han fuldbyrdede det løfte, han havde aflagt, på hende; og hun havde ikke kendt mand. Og det blev skik i Israel, | 39 Etter to måneder skjedde det at hun kom tilbake til sin far, og han gjorde med henne etter løftet han hadde avgitt. Hun hadde ikke hatt samliv med noen mann. Det ble en sedvane i Israel |
| 40 Det blevskik i Israel, at israelitiske kvinder fire dage hvert år går ud og synger klagesange over gileaditten Jeftas datter. | 40 at Israels døtre hvert år går hen for at klage over Gileaditen Jeftas datter fire dage om året. | 40 at Israels døtre gikk av sted fire dager hvert år for å sørge over gileaditten Jeftas datter. |