Daniels bog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I Dareios' første regeringsår ? han var af medisk herkomst, søn af Ahasverus, og var blevet konge over kaldæernes rige ? | 1 I Darius, Ahasveruses søns første regeringsår, han som var af medisk byrd og var blevet konge over kaldæernes rige, | 1 Det var i det første regjeringsåret til Dareios', Ahasverus' sønn, han som var av medernes ætt og som var gjort til konge over kaldeernes kongerike. |
| 2 i hans første regeringsår blev jeg, Daniel, opmærksom på angivelsen i bøgerne af det åremål, Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i ruiner, halvfjerds år. | 2 i hans første regeringsår lagde jeg, Daniel, i skrifterne mærke til det åremål, i hvilket Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år. | 2 I det første året av hans regjeringstid forstod jeg, Daniel, ved hjelp av bøkene, tallet på de årene som Herrens ord til profeten Jeremia hadde omtalt. Han ville la det gå hele sytti år etter at Jerusalem lå i ruiner. |
| 3 Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og tryglen under faste og i sæk og aske. | 3 Jeg vendte mit ansigt til Gud Herren for at fremføre bøn og begæring under faste i sæk og aske. | 3 Da vendte jeg ansiktet mot Herren Gud for å søke Ham i faste med bønnerop og bønn om nåde. Jeg var kledd i sekkestrie og aske. |
| 4 Jeg bad til Herren min Gud og bekendte: »Ak Herre, du store og frygtindgydende Gud, som bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker dig og holder dine befalinger! | 4 Og jeg bad til Herren min Gud, bekendte og sagde: »Ak, herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved pagten og miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine bud! | 4 Jeg bad til Herren min Gud og bekjente og sa: "Å Herre, Du store og fryktinngytende Gud, som holder pakten og bevarer miskunnheten mot dem som elsker Deg, og mot dem som holder Dine bud, |
| 5 Vi har syndet, vi har handlet slet og ugudeligt, vi har gjort oprør og er veget fra dine befalinger og bud. | 5 Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine bud og vedtægter | 5 vi har syndet og gjort misgjerning, vi har vært ugudelige og gjort opprør, vi har veket av fra Dine bud og Dine dommer. |
| 6 Vi har ikke hørt på dine tjenere, profeterne, som i dit navn talte til vore konger, stormænd og fædre, ja, til hele landets folk. | 6 og hørte ikke på dine tjenere profeterne, som talte i dit navn til vore konger, fyrster og fædre og til alt folket i landet. | 6 Vi har ikke hørt på Dine tjenere, profetene. De talte i Ditt navn til våre konger og våre fyrster, til våre fedre og alt folket i landet. |
| 7 Retfærdigheden tilhører dig, Herre, skammen i dag tilhører os, Judas mænd, Jerusalems indbyggere og alle israelitter, hvad enten vi er nær eller fjern i alle de lande, du har fordrevet os til, fordi vi var troløse mod dig. | 7 Du står med retten, herre, vi med vort ansigts blusel, som det nu viser sig, vi Judas mænd, Jerusalems borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle lande, hvor du drev dem hen for deres troløshed imod dig. | 7 Deg, Herre, tilhører rettferdigheten, men oss tilhører vårt ansikts skam. Slik det er på denne dag med oss, Judas menn og de som bor i Jerusalem og hele Israel, både de som er nær og de som er langt borte i alle de landene Du har drevet dem bort til, på grunn av den troløsheten de har vist mot Deg. |
| 8 Herre, skammen tilhører os, vore konger, vore stormænd og vore fædre, fordi vi har syndet imod dig. | 8 Herre, vi står med vort ansigts blusel, vore konger, fyrster og fædre, fordi vi syndede imod dig. | 8 Å Herre, oss tilhører vårt ansikts skam, både våre konger, våre fyrster og våre fedre, fordi vi har syndet mot Deg. |
| 9 Men barmhjertigheden og tilgivelsen tilhører Herren vor Gud; det var ham, vi gjorde oprør imod. | 9 Men hos Herren vor Gud er barmhjertighed og tilgivelse, thi vi stod ham imod | 9 Barmhjertigheten og tilgivelsen tilhører Herren vår Gud. For vi gjorde opprør mot Ham. |
| 10 Vi adlød ikke Herren vor Gud og fulgte ikke de love, han gav os gennem sine tjenere, profeterne. | 10 og adlød ikke Herren vor Guds røst, så vi fulgte hans love, som han forelagde os ved sine tjenere profeterne. | 10 Vi hørte ikke på Herren vår Guds røst, så vi vandret etter Hans lover, dem Han gav oss ved Sine tjenere, profetene. |
| 11 Hele Israel overtrådte din lov og veg bort fra dig i ulydighed. Så vældede forbandelseseden, der står i Guds tjener Moses' lov, frem mod os; for vi havde syndet imod ham. | 11 Nej, hele Israel overtrådte din lov og faldt fra, ulydige mod din røst; så udøste den svorne forbandelse, som står skrevet i Guds tjener Mosess lov, sig over os, thi vi syndede imod ham; | 11 Ja, hele Israel har overtrådt Din lov, og de har veket av så de ikke hørte på Din røst. Derfor er forbannelsen og eden som det er skrevet om i loven til Moses, Guds tjener, blitt utøst over oss, fordi vi har syndet mot Ham. |
| 12 Han førte den trussel ud i livet, som han havde udtalt mod os og mod dem, der var dommere over os, og bragte en stor ulykke over os. Og der er aldrig under himlen sket en ulykke som den, der ramte Jerusalem; | 12 og han fuldbyrdede de ord, han havde talet imod os og de herskere, som herskede over os, så han bragte en ulykke over os så stor, at der ingensteds under himmelen er sket mage til den ulykke, som ramte Jerusalem. | 12 Han har stadfestet Sine ord som Han talte mot oss og mot våre dommere som dømte oss, ved å føre denne store ulykken over oss. For overalt under himmelen har det aldri blitt gjort noe slikt som det er gjort i Jerusalem. |
| 13 hele den ulykke, der var skrevet om i Moses' lov, kom over os. Vi formildede ikke Herren vor Gud ved at vende om fra vores synd og søge indsigt i din sandhed, | 13 Som skrevet står i Mose lov, kom hele denne ulykke over os; og vi stemte ikke Herren vor Gud til mildhed ved at vende om fra vore misgerninger og vinde indsigt i din sandhed. | 13 Etter det som er skrevet i loven til Moses, er hele denne ulykken kommet over oss. Likevel kom vi ikke fram med vår bønn for Herren vår Guds åsyn, og vi vendte ikke om fra våre misgjerninger så vi kunne forstå Din sannhet. |
| 14 så Herren vågede over ulykken og bragte den over os. For Herren vor Gud er retfærdig i alt, hvad han gør; vi havde ikke adlydt ham. | 14 Derfor var Herren årvågen over ulykken og bragte den over os; thi Herren vor Gud er retfærdig mod alle skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans røst. | 14 Derfor hadde Herren ulykken stadig for øye og førte den over oss. For Herren vår Gud er rettferdig i alle de gjerningene Han gjør. Men vi hørte ikke på Hans røst. |
| 15 Ja, Herre vor Gud, du som med stærk hånd førte dit folk ud af Egypten og skabte dig et navn, som består den dag i dag, vi har syndet og været ugudelige. | 15 Og nu, herre vor Gud, du, som med stærk hånd førte dit folk ud af Ægypten og vandt dig et navn, som er det samme den dag i dag: Vi syndede og var gudløse! | 15 Og nå, Herre vår Gud, Du som førte Ditt folk ut av landet Egypt med mektig hånd, og som gjorde Deg et navn, slik det er i dag. Vi har syndet, vi har vært ugudelige. |
| 16 Herre, du som før har øvet retfærdige gerninger, lad nu din vrede og harme vende sig fra din by Jerusalem, dit hellige-bjerg. For på grund af vore synder og vore fædres skyld er Jerusalem og dit folk til spot for vores omgivelser. | 16 Herre, lad dog efter alle dine retfærdshandlinger din vrede og harme vende sig fra din by Jerusalem, dit hellige bjerg; thi ved vore synder og vore fædres misgerninger er Jerusalem og dit folk blevet til spot for alle vore naboer. | 16 Herre, for all Din rettferdighets skyld: La Din vrede og Din harme vende bort fra Din stad Jerusalem, Ditt hellige berg. For på grunn av våre synder og på grunn av våre fedres misgjerninger er Jerusalem og Ditt folk blitt til hån for alle som er rundt oss. |
| 17 Lyt nu, vor Gud, til din tjeners bøn og tryglen! Lad dit ansigt lyse over din ødelagte helligdom, for din egen skyld, Herre! | 17 Så lyt da nu, vor Gud, til din tjeners bøn og begæring og lad dit ansigt lyse over din ødelagte helligdom for din egen skyld, o Herre! | 17 Derfor, vår Gud, hør nå Din tjeners bønnerop og hans bønner om nåde. La Ditt ansikt lyse over Din ødelagte helligdom, for Herrens skyld! |
| 18 Min Gud, vend dit øre til og lyt! Luk dine øjne op, og se den ødelæggelse, der har ramt os og den by, dit navn er ud råbt over. Det er ikke vore retfærdige gerninger, der får os til at trygle dig, men din store barmhjenighed. | 18 Bøj dit øre, min Gud, og hør, oplad dine øjne og se ødelæggelsen, som er overgået os, og byen, dit navn er nævnet over; thi ikke i tillid til vore retfærdshandlinger fremfører vi vor begæring for dit åsyn, men i tillid til din store barmhjertighed. | 18 Min Gud, bøy Ditt øre og hør! Åpne Dine øyne og se hvordan vi er ødelagt, og staden som er kalt med Ditt navn. For det er ikke på grunn av vår egen rettferdighet vi kommer fram med våre bønner om nåde for Ditt åsyn, men på grunn av Din store barmhjertighet. |
| 19 Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lyt og grib ind uden tøven! Gør det for din egen skyld, min Gud! For dit navn er ud råbt over din by og dit folk.« | 19 Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån øre og grib uden tøven ind for din egen skyld, min Gud; thi dit navn er nævnet over din by og dit folk!« | 19 Herre, hør! Herre, tilgi! Herre, hør og grip inn! Vær ikke sen for Din egen skyld, Du min Gud, for Din stad og Ditt folk er kalt med Ditt navn." |
| 20 Endnu mens jeg talte og bad og bekendte min egen og mit folk Israels synd og bønfaldt Herren min Gud og bad for hans hellige-bjerg ? | 20 Medens jeg endnu talte således, bad og bekendte min og mit folk Israels synd og for Herren min Guds åsyn fremførte min forbøn for min Guds hellige bjerg, | 20 Mens jeg ennå talte, bad og bekjente min synd og mitt folk Israels synd, og bar fram min bønn om nåde for Herren min Guds åsyn, for min Guds hellige berg, |
| 21 mens jeg altså endnu var i færd med bønnen, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i et syn, flyvende hen til mig ved aftenofferets tid. | 21 medens jeg endnu bad, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved aftenofferets tid; | 21 ja, mens jeg ennå talte i bønnen, se, da kom den mannen, Gabriel, han som jeg hadde sett i synet i begynnelsen. Han fløy raskt og rørte ved meg. Det var ved tiden for kveldsofferet. |
| 22 Han kom og talte til mig og sagde: »Daniel, nu er jeg kommet for at give dig indsigt og forståelse. | 22 og da han var kommet, talede han således til mig: »Daniel, jeg er nu kommet for at give dig indsigt. | 22 Han lærte meg, talte med meg og sa: "Daniel, jeg har nå kommet for å lære deg å forstå. |
| 23 Da du begyndte at bede, udgik der et ord, og jeg er kommet for at give det videre til dig, fordi du er en højtelsket mand. Giv agt på ordet, så du forstår synet. | 23 Straks du begyndte at bede, udgik et ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig ordet og agt på åbenbaringen! | 23 Da du begynte med dine bønner om nåde, gikk det ut et ord, og jeg har kommet for å forklare det for deg, for du er høyt elsket. Legg merke til ordet og forstå synet: |
| 24 Halvfjerds uger er fastsat for dit folk og for din hellige by, før overtrædelserne bliver tøjlet, synden bragt til ophør og skylden sonet, før den evige retfærdighed kommer, før profeternes syner bliver beseglet, og det højhellige bliver salvet. | 24 Halvfjerdsindstyve uger er fastsat over dit folk og din hellige by, indtil overtrædelsen er fuldendt, syndens målfuldt, misgerningen sonet, evig retfærdighed hidført, syn og profet beseglet og en højhellig helligdom salvet. | 24 Sytti uker er fastsatt for ditt folk og for din hellige stad, til å innelukke overtredelsen, til å gjøre slutt på syndene, til å gjøre soning for misgjerning, til å føre fram evig rettferdighet, til å besegle syn og profet, og til å salve Det Aller Helligste. |
| 25 Du skal vide og forstå: Fra den tid ordet om at genopbygge Jerusalem udgik, og indtil der kommer en salvet fyrste, er der syv uger. I 62 uger skal det stå genopbygget med torve og gader. Men det er trængselstider! | 25 Og du skal vide og forstå: Fra den tid ordet om Jerusalems genrejsning og opbyggelse udgik, indtil en salvet, en Fyrste, kommer, er der syv uger; og i to og tresindstyve uger skal det genrejses og opbygges med torve og gader under tidernes trængsel. | 25 Derfor skal du vite og forstå at fra ordet om å gjenreise og bygge opp igjen Jerusalem går ut, inntil Messias, Fyrsten, kommer, skal det være sju uker og sekstito uker. Gaten og vollgraven skal bli bygd igjen, men i tider med trengsel. |
| 26 Når de 62 uger er gået, bliver en salvet fjernet uden dom, og byen og helligdommen ødelægges af en fyrste, der kommer med sin hær. Han får sit endeligt i en stormflod. Det er besluttet, at ødelæggelserne skal vare, indtil krigen er forbi. | 26 Men efter de to og tresindstyve uger skal en salvet bortryddes uden dom, og byen og helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og enden kommer med oversvømmelse, og indtil enden skal der være krig, den fastsatte ødelæggelse. | 26 Etter de sekstito ukene skal Messias bli utryddet. Ingenting skal han ha. Folket til en fyrste som skal komme, skal ødelegge staden og helligdommen. Slutten på det skal komme med en flom. Inntil enden skal det være krig, ødeleggelser er fast bestemt. |
| 27 Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør. Ødelæggeren kommer på vederstyggelighedens vinger, og det varer, ind til den ødelæggelse, der er besluttet, vælder frem mod ødelæggeren selv.« | 27 Og pagten skal ophæves for de mange i een uge, og i ugens sidste halvdel skal slagtoffer og afgrødeoffer ophøre, og ødelæggelsens vederstyggelighed skal sættes på det hellige sted, indtil den fastsatte undergang udøser sig over ødelæggeren. | 27 Han skal stadfeste en pakt med de mange i én uke. Midt i uken gjør han slutt på slaktoffer og grødeoffer. På styggedommenes ving skal det komme en som ødelegger. Det skal vare inntil den fastsatte enden skal bli utøst over den som ødelegger." |