Apostlenes Gerninger 7 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Ypperstepræsten spurgte da: »Forholder det sig således?« | 1 Men ypperstepræsten spurgte: »Forholder dette sig således?« | 1 Da sa ypperstepresten: "Stemmer dette?" |
| 2 Stefanus svarede: »Brødre og fædre! Hør på mig! Herlighedens Gud viste sig for vor fader Abraham i Mesopotamien, før han slog sig ned i Karan, | 2 Da svarede Stefanus: »Brødre og fædre, hør på mig! Herlighedens Gud åbenbarede sig for vor fader Abraham, medens han endnu var i Mesopotanien, førend han bosatte sig i Karan, | 2 Og Stefanus svarte: "Brødre og fedre, hør: Herlighetens Gud åpenbarte Seg for vår far Abraham da han var i Mesopotamia, før han bosatte seg i Karan. |
| 3 og sagde til ham: 'Forlad dit land og din slægt, og drag til det land, jeg vil vise dig.' | 3 og sagde til ham: »Drag ud fra dit land og fra din slægt, og gå til det land, jeg vil vise dig.« | 3 Og Han sa til ham: "Dra ut fra landet ditt og fra slektningen din, og dra til landet som Jeg vil vise deg." |
| 4 Da forlod han kaldæernes land og slog sig ned i Karan, og da hans far var død, førte Gud ham bort derfra til det land, som I nu bor i. | 4 Da drog han ud fra kaldæernes land og bosatte sig i Karan; og efter at hans fader var død, bød Gud ham flytte derfra hen i dette land, hvor I nu bor. | 4 Så drog han ut fra kaldeernes land og bosatte seg i Karan. Og da hans far var død, flyttet Han ham derfra til dette landet som dere nå bor i. |
| 5 Gud gav ham ikke ejendom i det, ikke så meget som en fodsbred, men lovede at give Abraham og hans efterkommere landet til ejendom, skønt han var barnløs. | 5 Og han gav ham ikke ejendom deri, ikke så meget som en fodsbred; dog lovede han at give ham det i eje og hans afkom efter han, skønt ham endnu intet barn havde. | 5 Og Gud gav ham ingen arv i det, ikke engang så det var nok til å sette foten på. Men selv om Abraham ikke hadde barn, lovte Gud å gi landet som eiendom til ham og hans ætt etter ham. |
| 6 Gud sagde, at hans efterkommere skulle bo som fremmede i et land, der ikke var deres. Der skulle de være trælle og plages i fire hundrede år. | 6 Således talte Gud: »Hans afkom skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres eget, og dér skal de gøre dem til trælle og mishandle dem i 400 år.« | 6 Men Gud talte på denne måten: Hans etterkommere skulle bo i et fremmed land, og der skulle de gjøre dem til slaver og undertrykke dem i fire hundre år. |
| 7 'Men så vil jeg dømme det folk, de er trælle for, sagde Gud, 'og derefter skal de drage ud af landet og dyrke mig på dette sted.' | 7 »Dog vil jeg dømme det folk, de skal trælle for,« sagde Gud; »og siden skal de drage ud og dyrke mig på dette sted.« | 7 "Og det folket som de skal trelle under, vil Jeg dømme," sa Gud. "Og deretter skal de komme ut og tjene Meg på dette sted." |
| 8 Og Gud oprettede omskærelsens pagt med ham. Og så blev Abraham far til Isak og omskar ham på den ottende dag, og Isak blev far til Jakob, og Jakob til de tolv patriarker. | 8 Og han oprettede omskærelsens pagt med han. Så blev Abraham fader til Isak og omskar ham på den ottende dag, og Isak blev fader til Jakob, og Jakob til vore tolv stamfædre. | 8 Og Han gav ham omskjærelsens pakt. Så ble Abraham far til Isak og omskar ham på den åttende dagen. Og Isak ble far til Jakob, og Jakob til de tolv patriarkene. |
| 9 Og patriarkerne blev skinsyge på Josef og solgte ham til Egypten, men Gud var med ham | 9 Og vore stamfædre blev misundelige på Josef og solgte han til Ægypten. Men Gud var med ham | 9 Og patriarkene ble misunnelige på Josef og solgte ham til Egypt. Men Gud var med ham. |
| 10 og udfriede ham fra alle hans trængsler og lod ham finde yndest og visdom i egypterkongen Faraos øjne, så Farao indsatte ham som leder af Egypten og hele sit hus. | 10 og udfriede han af alle hans trængsler og gav ham yndest og visdom, da han stod for Farao, kongen af Ægypten, så han satte ham til at styre Ægypten og hele sit hus. | 10 Og Han fridde ham ut fra alle trengslene hans, og gav ham nåde og visdom i møte med Farao, kongen i Egypt. Og han gjorde ham til høvding over Egypt og over hele sitt hus. |
| 11 Der blev nu hungersnød i hele Egypten og Kana'an, nøden var stor, og vore fædre kunne ikke skaffe sig føden. | 11 Men der kom hungersnød over hele Ægypten og Kana'an, en stor trængsel, og vore fædre kunne ikke finde føde. | 11 Det kom en hungersnød og stor trengsel over hele Egypts og Kanaans land, og våre fedre fant ikke noe til sitt livsopphold. |
| 12 Da Jakob hørte, at der var korn i Egypten, sendte han vore fædre af sted første gang. | 12 Men da Jakob hørte, at der var korn at få i Ægypten, sendte han vore fædre ud første gang. | 12 Men da Jakob hørte at det var korn i Egypt, sendte han ned våre fedre først. |
| 13 Men anden gang gav Josef sig til kende for sine brødre, og Farao blev klar over Josefs afstamning. | 13 Og anden gang gav Josef sig til kende for sine brødre, og Farao blev klar over Josefs herkomst. | 13 Den andre gangen gav Josef seg til kjenne for brødrene sine, og Josefs slekt ble kjent for Farao. |
| 14 Josef sendte bud efter sin far Jakob og hele slægten, i alt femoghalvfjerds mennesker. | 14 Så sendte Josef bud og lod sin fader Jakob og hele sin slægt kalde til sig, i alt femoghalvfjerdsindstyve sjæle. | 14 Så sendte Josef bud og kalte til seg sin far Jakob og hele sin slekt, syttifem mennesker. |
| 15 Og Jakob drog ned til Egypten, og der døde han og vore fædre; | 15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og dér døde han og vore fædre, | 15 Så drog Jakob ned til Egypt. Og han døde, både han og våre fedre. |
| 16 de blev ført til Sikem og lagt i den grav, som Abraham for en sum penge havde købt af Hamors sønner i Sikem. | 16 og de blev ført til Sikem og lagt i den grav, som Abraham havde købt for en sum penge af Hamors sønner i Sikem. | 16 Og de ble båret tilbake til Sikem og lagt i den graven Abraham hadde kjøpt for en bestemt pengesum fra sønnene til Hamor, far til Sikem. |
| 17 Som tiden nu nærmede sig for opfyldelsen af det løfte, Gud havde givet Abraham, blev folket stort og talrigt i Egypten, | 17 Efterhånden som tiden nu nærmede sig, da den forjættelse, som Gud havde tilsagt Abraham, skulle opfyldes, voksede folket og blev talrigt i Ægypten, | 17 Men da det nærmet seg tiden for det løftet som Gud hadde sverget til Abraham, vokste folket og ble stort i Egypt, |
| 18 indtil der kom en anden konge over Egypten, som ikke kendte til Josef. | 18 indtil der kom en anden konge over Ægypten, som ikke kendte noget til Josef. | 18 helt til en annen konge stod fram, en som ikke kjente Josef. |
| 19 Denne konge brugte list mod vort folk og plagede vore fædre ved at lade deres spædbørn sætte ud, for at de ikke skulle blive i live. | 19 Han gik listigt til værks mod vort folk og plagede vore fædre, så de måtte sætte deres spædbørn ud, for at de ikke skulle blive i live. | 19 Denne mannen behandlet vårt folk svikefullt, undertrykte våre forfedre og fikk dem til å sette ut de nyfødte barna, slik at de ikke skulle leve opp. |
| 20 På den tid blev Moses født, og han var et dejligt barn i Guds øjne. I tre måneder blev han passet i sin fars hus, | 20 På den tid blev Moses født, og han var et dejligt barn for Gud; han blev opfostret tre måneder i sin faders hus. | 20 På denne tiden ble Moses født, og han var til behag for Gud. Og han ble oppfostret i sin fars hus i tre måneder. |
| 21 og da han så var blevet sat ud, tog Faraos datter ham op og opdrog ham som sin egen søn. | 21 Så blev han sat ud, men Faraos datter tog ham op og opfostrede ham som sin egen søn. | 21 Men etter at han var satt ut, tok Faraos datter ham opp og fostret ham opp som sin egen sønn. |
| 22 Moses blev oplært i al egypternes visdom og var mægtig både i ord og handling. | 22 Og Moses blev oplært i al ægypternes visdom; og han var mægtig både i ord og gerning. | 22 Og Moses ble opplært i all egypternes visdom, og ble mektig i ord og gjerninger. |
| 23 Da han var fyldt fyrre år, fik han den tanke at besøge sine brødre, Israels børn. | 23 Men da han blev fyrretyve år gammel, opkom det i hans hjerte, at han ville besøge sine brødre, Israels børn. | 23 Da han var førti år gammel, ble det lagt på hans hjerte å besøke sine brødre, Israels barn. |
| 24 Da han så en af dem blive overfaldet, kom han ham til hjælp, og han hævnede den mishandlede ved at slå egypteren ihjel. | 24 Og da han så, at en af dem led uret, tog han den mishandlede i forsvar og hævnede ham ved at slå ægypteren ihjel. | 24 Og da han så en av dem lide urett, forsvarte han ham og hevnet ham som ble undertrykt, og han slo egypteren i hjel. |
| 25 Han mente nu, at hans brødre ville forstå, at Gud ved hans hånd ville bringe dem frelse, men de forstod det ikke. | 25 Nu mente han, at hans brødre ville forstå, at Gud ved hans hånd ville give dem frelse; men det forstod de ikke. | 25 Han tenkte nemlig at hans brødre skulle forstå at Gud ville gi dem frelse ved hans hånd, men de forstod ikke det. |
| 26 Næste dag dukkede han op, netop som de var i slagsmål. Han forsøgte at forlige dem til at slutte fred og sagde: 'I er jo brødre! Hvorfor overfalder I så hinanden?' | 26 Næste dag viste han sig iblandt dem, mens de stredes, og han ville forlige dem, så de holdt fred, og sagde: »Mænd! I er jo brødre, hvorfor gør I hinanden uret?« | 26 Og den neste dagen så han dem slåss. Og han prøvde å forlike dem ved å si: "Menn, dere er brødre. Hvorfor gjør dere urett mot hverandre?" |
| 27 Men den mand, der havde overfaldet sin landsmand, afviste Moses og sagde: 'Hvem har sat dig til at være herre og dommer over os? | 27 Men han, som havde gjort sin landsmand uret, stødte ham fra sig og sagde: »Hvem har sat dig til hersker og dommer over os? | 27 Men han som gjorde urett mot sin neste, skjøv ham vekk og sa: "Hvem gjorde deg til hersker og dommer over oss? |
| 28 Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog egypteren ihjel i går?' | 28 Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du i går slog ægypteren ihjel?« | 28 Du vil vel ikke drepe meg, slik du drepte egypteren i går?" |
| 29 Da Moses hørte det, flygtede han og boede som frem med i landet Midjan, hvor han fik to sønner. | 29 Da Moses hørte det, flygtede han bort og boede som fremmed i Midians land, hvor han blev fader til to sønner. | 29 På grunn av dette svaret flyktet Moses og ble boende som fremmed i landet Midjan, der han fikk to sønner. |
| 30 Efter fyrre års forløb viste en engel sig for ham i ørkenen ved-bjerget Sinaj i flammen fra en brændende tornebusk. | 30 Og efter fyrretyve års forløb åbenbarede en engel sig for ham i ørkenen ved bjerget Sinaj, i en tornebusk, der stod i lys lue. | 30 Og da førti år var gått, åpenbarte Herrens Engel seg for ham i flammende ild i en tornebusk. Det var i ørkenen ved Sinai-fjellet. |
| 31 Og da Moses så det, undrede han sig over synet, men da han gik hen for at se nøjere på det, lød Herrens røst: | 31 Men da Moses så det, undrede han sig over dette syn, og da han gik hen for at se, hvad det var, lød Herrens røst: | 31 Da Moses så den, undret han seg over synet. Og da han gikk nærmere for å se, kom Herrens røst til ham, |
| 32 'Jeg er dine fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.' Da skælvede Moses og turde ikke se derhen. | 32 »Jeg er dine fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud.« Da skælvede Moses og vovede ikke at se derhen. | 32 som sa: "Jeg er dine fedres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud." Og Moses skalv og våget ikke å se på. |
| 33 Men Herren sagde til ham: 'Tag din sa-daler af, for stedet, du står på, er hellig jord. | 33 Men Herren sagde til ham: »Drag skoene af dine fødder; thi det sted, du står på, er hellig jord. | 33 Og Herren sa til ham: "Ta sandalene av dine føtter, for stedet der du står, er hellig jord. |
| 34 Jeg har set mit folks lidelse Egypten, jeg har hørt deres klageskrig, og jeg er kommet ned for at redde dem. Gå nu! Jeg vil sende dig til Egypten.' | 34 Grant har jeg set mishandlingen af mit folk i Ægypten, og jeg har hørt deres suk og er steget ned for at udfri dem; og nu, kom! jeg vil sende dig til Ægypten.« | 34 Jeg har sannelig sett undertrykkelsen av Mitt folk som er i Egypt. Jeg har hørt deres klage og er kommet for å utfri dem. Og kom nå, Jeg vil sende deg til Egypt." |
| 35 Den Moses, som de afviste med ordene: Hvem har sat dig til at være herre og dommer? ? ham sendte Gud som herre og befrier, hjulpet af den engel, der havde vist sig for ham i tornebusken. | 35 Denne Moses, som de fornægtede ved at sige: »Hvem har sat dig til hersker og dommer?« ham sendte Gud til at være både hersker og befrier, hjulpen af den engel, som åbenbarede sig for ham i tornebusken. | 35 Denne Moses som de forkastet da de sa: "Hvem har gjort deg til høvding og dommer?", er den som Gud sendte til å være både høvding og befrier ved den Engels hånd som åpenbarte seg for ham i tornebusken. |
| 36 Det var ham, der førte dem ud, og som gjorde undere og tegn i Egypten og ved Det røde Hav og i ørkenen i fyrre år. | 36 Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde undere og tegn i Ægyptens land og i det røde Hav og i ørkenen i fyrretyve år. | 36 Moses førte dem ut etter at han hadde gjort under og tegn i landet Egypt, i Rødehavet og i ørkenen i førti år. |
| 37 Det var den Moses, som sagde til israelitterne: 'Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne.' | 37 Det var denne Moses, som sagde til Israels børn: »En profet som mig vil Gud lade fremstå for jer, en af jeres brødre.« | 37 Dette er den Moses som sa til Israels barn: "En Profet som meg vil Herren deres Gud oppreise for dere fra deres brødre. Ham skal dere høre på!" |
| 38 Det var også ham, der i menigheden i ørkenen var sammen med englen, der talte til ham på-bjerget Sinaj, og med vore fædre, og han modtog livgivende ord at give os. | 38 Det var også ham, som dengang menigheden var i ørkenen, både færdedes sammen med engelen, der talte til ham på bjerget Sinaj, og sammen med vore fædre; og han modtog levende ord, som ham skulle give til jer. | 38 Han er det som stod fram i forsamlingen i ørkenen, sammen med Engelen som talte til ham på Sinai-fjellet, og sammen med våre fedre. Det var han som mottok de levende ord, for å gi dem til oss, |
| 39 Ham ville vore fædre ikke adlyde, de afviste ham og vendte i deres hjerte tilbage til Egypten | 39 Men vore fædre ville ikke adlyde han; de stødte ham fra sig og vendte sig med deres hjerter til Ægypten og sagde til Aron: | 39 han som våre fedre ikke ville lyde, men forkastet. Og i sine hjerter vendte de tilbake til Egypt |
| 40 og sagde til Aron: 'Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os ud af Egypten.' | 40 »Lav os guder, som kan drage foran os; thi denne Moses, som førte os ud af Ægyptens land, ham ved vi ikke, hvad der er blevet af.« | 40 og sa til Aron: "Lag oss guder som kan gå foran oss. For denne Moses som førte oss ut av landet Egypt, ham vet vi ikke hva det har hendt med." |
| 41 I de dage fremstillede de så en kalv og ofrede til afgudsbilledet, og de glædede sig over deres hænders værk. | 41 Og i de dage lavede de en kalv og bragte offer til afgudsbilledet og frydede sig over deres hænders værk. | 41 Og i de dager laget de en kalv og bar fram offer til avgudsbildet, og gledet seg over sine egne henders verk. |
| 42 Da vendte Gud sig bort og prisgav dem til at dyrke himlens hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: Bragte I mig slagtofre og afgrødeofre de fyrre år i ørkenen, Israels hus? | 42 Da vendte Gud sig fra dem og gav dem hen til at dyrke himmelens hærskare, således som der står skrevet i profeternes bog: »Har I vel, Israels hus! bragt mig slagtofre og andre ofre i de fyrretyve år i ørkenen? | 42 Så vendte Gud Seg bort og overgav dem til å tilbe himmelens hær, slik det er skrevet i profetenes bok: Bar dere vel slaktoffer og offergaver fram for Meg i de førti årene i ørkenen, du Israels hus? |
| 43 Teltet med Molok førte I med jer og jeres gud Raifans stjerne, de billeder, I har lavet for at tilbede dem. Så fører jeg jer bort til et sted på den anden side af Babylon. | 43 Nej, I bar Moloks' telt og guden Remfans stjerne, de billeder, som I havde lavet for at tilbede dem; nu vil jeg flytte jer bort hinsides Babylon.« | 43 Dere tok også med Moloks tabernakel og stjernen til deres gud Remfan, gudebilder som dere laget for å tilbe. Og Jeg vil bortføre dere bortenfor Babylon. |
| 44 I ørkenen havde vore fædre Vidnesbyrdets telt, og det var sådan, som han der havde talt med Moses, havde befalet ham at indrette det, efter det for billede, Moses havde fået at se. | 44 Vore fædre i ørkenen havde vidnesbyrdets telt, indrettet således som han, der talte til Moses, havde befalet, efter det forbillede, som han havde set. | 44 Vitnesbyrdets telt var hos våre fedre i ørkenen, slik Gud hadde bestemt. Han hadde pålagt Moses å lage det etter det forbildet som han hadde sett. |
| 45 Det telt overtog vore fædre, og de bragte de med sig, da de under Josva tog landet i besiddelse efter de folkeslag, som Gud drev bort foran vore fædre, og sådan var det indtil Davids tid. | 45 Dette tog vore fædre i arv og bragte det under Josua med ind, dengang de tog landet i besiddelse efter hedningerne, som Gud fordrev fra vore fædres åsyn; og således var det indtil Davids tid. | 45 Dette mottok våre fedre i sin tid som arv; sammen med Josva førte de det også inn i det landet som var tatt i eie av hedningene, de som Gud drev ut for våre fedres ansikt i tiden fram til Davids dager, |
| 46 Han fandt nåde for Guds øjne og bad om, at han måtte finde en bolig til Jakobs Gud. | 46 Han fandt nåde for Gud og bad om, at han måtte finde en bolig for Jakobs Gud. | 46 David som fant nåde for Gud og bad om å finne et bosted for Jakobs Gud. |
| 47 Men det blev Salomo, der byggede ham et hus. | 47 Men det blev Salomon, som byggede ham et hus. | 47 Men det var Salomo som bygget et hus for Ham. |
| 48 Dog bor den Højeste ikke i huse, bygget af hænder ? som profeten siger: | 48 Dog, den Højeste bor ikke i huse, gjorte med hænder, men som profeten siger: | 48 Men Den Høyeste bor ikke i templer laget med hender, slik profeten sier: |
| 49 Himlen er min trone jorden min fodskammel; hvilket hus skulle I kunne bygge mig, siger Herren, eller hvilket sted skulle være min bolig? | 49 »Himlen er min trone og jorden mine fødders skammel. Hvad for et hus vil I bygge mig? siger Herren, eller hvor er stedet, jeg skulle hvile på? | 49 "Himmelen er Min trone, og jorden er Min fotskammel. Hva slags hus vil dere bygge for Meg? sier Herren, eller hvor er Mitt hvilested? |
| 50 Har min hånd ikke skabt alt dette. | 50 Er det ikke min hånd, som har skabt alt dette?« | 50 Har ikke Min hånd gjort alt dette?" |
| 51 I stivnakkede og uomskårne på hjerte og øre! I sætter jer altid op imod Helligånden; det gjorde jeres fædre, og det gør I. | 51 I stivnakkede og uomskårne på hjerter og øren t Altid sætter I jer op imod Helligånden som jeres fædre, således I. | 51 Dere som er så stivnakkede og uomskårne både på hjerte og ører! Dere står alltid Den Hellige Ånd imot. Slik deres fedre gjorde, slik gjør dere også. |
| 52 Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? De dræbte dem, der forudsagde, at den Retfærdige ville komme, og I er blevet hans forrædere og mordere. | 52 Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? de dræbte dem, som forud forkyndte, at den Retfærdige skulle komme, og hans forrædere og mordere er I blevet. | 52 Hvem av profetene ble ikke forfulgt av deres fedre? Og de drepte dem som på forhånd forkynte om Den Rettferdiges komme. Dere ble nå de som forrådte Ham og ble Hans drapsmenn, |
| 53 I modtog loven på engles anvisninger, men I har ikke holdt den.« | 53 I modtog loven, formidlet ved engle, men I har ikke holdt den!« | 53 dere som har mottatt loven ved englers anvisning og ikke har holdt den." |
| 54 Da de hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham. | 54 Da de hørte dette, blev de forbitrede i deres hjerter og skar tænder. | 54 Da de hørte dette, stakk det dem dypt i hjertet, og de skar tenner mot ham. |
| 55 Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. | 55 Men fuld af Helligånden stirrede han op imod Himmelen og så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre hånd. | 55 Men han skuet opp mot himmelen, fylt av Den Hellige Ånd. Og han så Guds herlighet og Jesus som stod ved Guds høyre hånd, |
| 56 Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« | 56 Og han sagde: »Se, jeg skuer Himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd.« | 56 og sa: "Se! Jeg ser himmelen åpnet og Menneskesønnen stående ved Guds høyre hånd!" |
| 57 Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. | 57 Da skreg de med høj røst og holdt sig for ørene og stormede alle som én ind på ham; | 57 Da ropte de med høy røst, holdt seg for ørene og sprang mot ham alle som én. |
| 58 De drev ham uden byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. | 58 og de slæbte ham uden for byen og stenede ham. Og vidnerne lagde deres klæder ved fødderne af en ung mand, som hed Saulus. | 58 Og de drev ham ut av byen og steinet ham. Og vitnene la klærne sine ved føttene til en ung mann som hette Saulus. |
| 59 Så stenede de Stefanus, mens han lad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« | 59 Så stenede de Stefanus, medens han bad og sagde: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« | 59 Og de steinet Stefanus mens han påkalte Gud og sa: "Herre Jesus, ta imot min ånd!" |
| 60 Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen. Forfølgelsen i Jerusalem | 60 Og han faldt på knæ og råbte ned høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen. | 60 Så knelte han ned og ropte med høy røst: "Herre, tilregn dem ikke denne synden!" Og da han hadde sagt dette, sovnet han inn. |