Apostlenes Gerninger 4 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Mens de talte til folket, kom præsterne og tempelvagtens anfører og saddukæerne hen til dem. | 1 Medens de talte til folket, kom præsterne og anføreren for tempelvagten og saddukæerne over dem, | 1 Mens de talte til folket, kom prestene, offiseren for templet og saddukeerne over dem. |
| 2 De var fortørnede over, at de underviste folket og i Jesus forkyndte opstandelsen fra de døde. | 2 da de tog dem det ilde op, at de lærte folket og i Jesus forkyndte opstandelsen fra de døde. | 2 De ble meget oppbrakt over at de lærte folket og at de i Jesus forkynte oppstandelsen fra de døde. |
| 3 De lod dem anholde og sætte i arrest til næste dag, for det var allerede aften. | 3 Og de lagde hånd på dem og satte dem i forvaring til den næste dag; thi det var allerede aften. | 3 Og de la hånd på dem og satte dem i fengsel til dagen etter, siden det allerede var blitt kveld. |
| 4 Men mange af dem, som havde hørt ordet, kom til tro, og tallet på mændene nåede op omkring fem tusind. | 4 Men mange af dem, som havde hørt ordet, kom til tro, og tallet på mændene nåede op på omtrent fem tusinde. | 4 Men mange av dem som hadde hørt ordet, kom til tro. Og tallet på mennene steg til omkring fem tusen. |
| 5 Den næste dag samledes folkets ledere, de ældste og skriftkloge i Jerusalem, | 5 Dagen derefter skete det, at deres rådsherrer og ældste og skriftkloge trådte sammen i Jerusalem; | 5 Og i Jerusalem samlet de seg dagen etter, deres rådsherrer, eldste og skriftlærde, |
| 6 ypperstepræsten Annas, Kajfas, Johannes og Alexander og de andre af ypperstepræstelig slægt. | 6 til stede var også ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Aleksander og alle, som var af ypperstepræstelig slægt. | 6 sammen med ypperstepresten Annas, Kaifas, Johannes og Aleksander og så mange som var av yppersteprestelig slekt. |
| 7 De hentede Peter og Johannes ind og spurgte dem: »Med hvilken magt og i hvilket navn har I gjort dette.« | 7 Og de lod dem føre frem i forsamlingen og spurgte dem: »Med hvilken magt eller i hvilket navn har I gjort dette?« | 7 Og da de hadde stilt dem midt mellom seg, spurte de: "Ved hvilken kraft eller ved hvilket navn har dere gjort dette?" |
| 8 Fyldt af Helligånden svarede Peter dem: »Folkets ledere og ældste! | 8 Fyldt af Helligånden svarede Peter dem da: »I folkets rådsherrer og ældste! | 8 Da sa Peter til dem, fylt av Den Hellige Ånd: "Folkets rådsherrer og Israels eldste, |
| 9 Når vi i dag bliver forhørt på grund af en velgerning mod en syg mand, hvordan han er blevet helbredt, | 9 Når vi i dag på grund af en velgerning mod en vanfør mand forhøres om, hvordan han er blevet helbredt, | 9 hvis vi på denne dag blir dømt for en god gjerning mot en hjelpeløs mann, på hvilken måte han er blitt legt, |
| 10 så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer. | 10 så skal alle I og hele Israels folk vide, at det er ved navnet Jesus Kristus fra Nazaret, ham, hvem I korsfæstede, men som Gud har opvakt fra de døde det er ved hans navn, at manden her står rask for jeres øjne. | 10 så la det være kjent for dere alle og for hele Israels folk, at det er ved Ham, ved Jesu Kristi, Nasareerens navn, Ham som dere korsfestet, men som Gud oppreiste fra de døde, at denne mannen står her frisk foran dere. |
| 11 Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. | 11 Denne Jesus er stenen, som blev agtet for intet af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. | 11 Han som er steinen som ble forkastet av dere bygningsmenn, men som er blitt hovedhjørnestein. |
| 12 Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.« | 12 Og der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses.« | 12 Og det er heller ikke frelse i noen annen, for det er ikke noe annet navn under himmelen, gitt blant mennesker, som vi kan bli frelst ved." |
| 13 Men da de så Peters og Johannes' frimodighed og blev klar over, at de var jævne og ulærde mænd, undrede de sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus, | 13 Men da de så Peters og Johannes' frimodighed og kunne mærke, at de var lærde mænd og lægfolk, undrede de sig; men så kendte de dem igen og huskede, at de havde været sammen med Jesus. | 13 Da de så Peters og Johannes' frimodighet og skjønte at de var mennesker uten utdannelse og opplæring, undret de seg. Og de kjente dem igjen, at de hadde vært sammen med Jesus. |
| 14 og da de så den helbredte mand, der stod sammen med dem, kunne de ikke tage til genmæle. | 14 Og da de så manden, som var blevet helbredt, stå hos dem, kumme de ikke sige dem imod. | 14 Og da de så mannen som var blitt frisk, stå sammen med dem, hadde de ingenting å si imot. |
| 15 De befalede dem at forlade rådssalen og rådspurgte så hinanden: | 15 Men de bød dem gå ud af retssalen og rådslog så indbyrdes og sagde: | 15 Etter at de hadde bedt dem å gå ut fra rådssalen, samtalte de seg imellom. |
| 16 »Hvad skal vi gøre med disse mennesker? For at der er sket et tydeligt tegn ved dem, er åbenbart for alle dem, der bor i Jerusalem, og det kan vi ikke benægte. | 16 »Hvad skal vi gøre med de mennesker? thi at et tydeligt tegn er sket ved dem, er åbenbart for alle dem, som bor i Jerusalem, og vi kan ikke nægte det. | 16 Og de sa: "Hva skal vi gjøre med disse mennene? For at et åpenbart tegn er blitt gjort ved dem, er tydelig for alle som bor i Jerusalem, og vi kan ikke nekte det. |
| 17 Men for at det ikke skal brede sig endnu mere i folket, så lad os true dem til ikke mere at tale til nogen i dette navn.« | 17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt folket, så lad os true dem til ikke mere at tale til noget menneske i dette navn.« | 17 Men for at dette ikke skal spre seg videre ut blant folket, la oss nå alvorlig true dem at de fra nå av ikke taler mer til noe menneske i dette navnet." |
| 18 De kaldte dem igen ind og forbød dem overhovedet at forkynde eller undervise i Jesu navn. | 18 Så kaldte de dem ind og forbød dem aldeles at tale eller lære i Jesu navn. | 18 Så kalte de på dem og bød dem at de ikke i det hele tatt skulle tale eller undervise i Jesu navn. |
| 19 Men Peter og Johannes svarede: »Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham; | 19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: »Døm selv, om det i Guds øjne er ret at lyde jer mere end Gud; | 19 Men Peter og Johannes svarte og sa til dem: "Om det er rett overfor Gud å lyde dere mer enn Gud, kan dere selv dømme om. |
| 20 men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt.« | 20 for vi kan ikke lade være at tale om det, vi har set og hørt.« | 20 For vi kan ikke annet enn å tale om det som vi har sett og hørt." |
| 21 De truede dem igen og lod dem så gå, da de på grund af folkets holdning ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle straffe dem; for alle priste Gud for det, der var sket, | 21 Men de truede dem endnu en gang og lod dem så gå; thi de kunne ikke finde ud af, hvordan de skulle få dem straffet af hensyn til folket, da alle priste Gud for det, som var sket. | 21 Så truet de dem enda mer, og så lot de dem gå. De fant ingen utvei til å straffe dem, på grunn av folket, siden de alle æret Gud for det som var blitt gjort. |
| 22 og manden, som dette tegn var sket med, så han blev helbredt, var over fyrre år gammel. | 22 Den mand, på hvem dette helbredelsestegn var sket, var nemlig over fyrretyve år gammel. | 22 For det mennesket som dette helbredelsestegnet var blitt utført på, var over førti år gammelt. |
| 23 Efter løsladelsen gik de hen til deres egne og fortalte dem, hvad ypperstepræsterne og de ældste havde sagt til dem. | 23 Da de nu var blevet løsladt, gik de hen til deres egne og fortalte alt, hvad ypperstepræsterne og de ældste havde sagt til dem; | 23 Og da de var løslatt, gikk de til sine egne og fortalte alt det yppersteprestene og de eldste hadde sagt til dem. |
| 24 Da de hørte det, opløftede de alle som én deres røst og bad til Gud: »Herre, du, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, | 24 og da de hørte dette, opløftede de alle som én deres røst til Gud og sagde: »Herre, du, som har skabt himmelen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem, | 24 Da de hørte dette, løftet de samstemmig sin røst til Gud og sa: "Herre, Du er Gud som har gjort himmelen og jorden og havet og alt det som er i dem, |
| 25 du, som har sagt ved Helligånden gennem din tjener, vor fader David: Hvorfor var folkeslagene i oprør? Hvorfor lagde folkene planer, der ikke kan lykkes? | 25 du, som ved Helligånden gennem din tjener Davids mund har sagt: »Hvorfor fnyste hedninger og pønsede folkefærd på tomhed? | 25 Du som ved Din tjener Davids munn har sagt: "Hvorfor raste folkeslagene, og hvorfor planla folkene tomme ting? |
| 26 Jordens konger rejste sig, fyrsterne slog sig sammen mod Herren og mod hans salvede. | 26 Jordens konger rejste sig, og fyrsterne samlede sig mod Herren og mod hans Salvede.« | 26 Jordens konger stilte seg opp, og fyrstene samlet seg sammen mot Herren og mot Hans Kristus." |
| 27 Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer | 27 Ja, de har i sandhed samlet sig i denne stad imod din hellige tjener Jesus, ham, som du har salvet«: både Herodes og Pontius Pilatus sammen med hedningerne og Israels folkestammer | 27 For i sannhet, de samlet seg sammen mot Din Hellige Tjener Jesus, Ham som Du salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med hedningene og Israels folk, |
| 28 for at udføre det, som din hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske. | 28 for at udføre det, som din hånd og din vilje forud havde bestemt skulle ske. | 28 for å gjøre det som Din hånd og Ditt råd på forhånd hadde bestemt skulle bli gjort. |
| 29 Og nu, Herre, se dog deres trusler, og giv dine tjenere at tale dit ord med fuld frimodighed; | 29 Og nu, Herre! se til deres trusler, og giv dine tjenere, at de med fuld frimodighed må tale dit ord, | 29 Nå, Herre, se til truslene deres og gi Dine tjenere å tale Ditt ord med all frimodighet, |
| 30 ræk din hånd ud til helbredelse, så der sker tegn og undere ved din hellige tjener Jesu navn.« | 30 idet du udrækker din hånd til lægedom, og der sker tegn og undere ved din hellige tjeners, Jesu, navn.« | 30 idet Du rekker ut Din hånd til å helbrede, og tegn og under skjer ved Din Hellige Tjener Jesu navn." |
| 31 Da de havde bedt, rystedes det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed. | 31 Og da de havde bedt, rystedes stedet, hvor de var forsamlede; og de blev alle fyldt af Helligånden, og de talte Guds ord med frimodighed. | 31 Og da de hadde bedt, skalv stedet hvor de var samlet. Og de ble alle fylt med Den Hellige Ånd, og de talte Guds ord med frimodighet. |
| 32 Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt. | 32 Og hele forsamlingen af den, der var kommet til troen, havde ét hjerte og én sjæl; ikke en eneste kaldte noget af det, han ejede, for sit eget; men de havde alting fælles. | 32 Hele flokken av de troende var av ett hjerte og én sjel. Heller ikke var det noen som sa at noe av det han eide, var hans eget, men de hadde alt felles. |
| 33 Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest. | 33 Og med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrdet om Herren Jesu opstandelse, og alle havde de stor yndest hos folket. | 33 Og med stor kraft avla apostlene vitnesbyrd om den Herre Jesu oppstandelse. Og stor nåde var over dem alle. |
| 34 Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem, for de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med de penge, de fik ind, | 34 Thi iblandt dem var der ingen, som led nød, da alle de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med salgssummerne | 34 Det var heller ikke noen blant dem som led mangel. For alle som eide jordeiendommer eller hus, begynte å selge og kom med betalingen for det som ble solgt |
| 35 og lagde dem for apostlenes fødder; pengene blev så fordelt til hver enkelt efter behov. | 35 og lagde dem for apostlenes fødder; og der blev uddelt til enhver især, efter hvad han trængte til. | 35 og la den ved apostlenes føtter, og de delte ut til hver enkelt ettersom de hadde behov. |
| 36 Josef, en levit, der stammede fra Cypern, og som af apostlene fik tilnavnet Barnabas - det betyder Trøstens søn - | 36 Og Josef, en levit, som stammede fra Kyperen og af apostlene fik tilnavnet Barnabas (det betyder trøstens søn), | 36 Og Joses, som av apostlene også ble kalt Barnabas, som oversatt betyr "Oppmuntringens Sønn", en levitt født på Kypros, |
| 37 solgte en mark, han havde, og kom med pengene og lagde dem for apostlenes fødder. | 37 solgte en mark, han ejede, og kom med pengene og lagde dem for apostlenes fødder. | 37 hadde en jordeiendom. Han solgte den, kom med pengene og la dem ved apostlenes føtter. |