Apostlenes Gerninger 28 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Da vi var frelst, fik vi at vide, at øen hed Malta. | 1 Da vi nu var blevet reddet, fik vi at vide, at øen hed Malta. | 1 Da de var berget, fant de ut at øya ble kalt Malta. |
| 2 De indfødte vist os usædvanlig hjælpsomhed. De tændte bål og tog sig af os alle, for det var sat ind med regn og kulde. | 2 Og de indfødte viste os em usædvanlig menneskekærlighed; thi de tændte et bål og tog sig af os alle, da det begyndte at regne og var koldt. | 2 Og beboerne viste oss uvanlig stor menneskekjærlighet. De tente opp et bål, både fordi det hadde begynt å regne og fordi det var kaldt, og de ønsket oss alle velkommen. |
| 3 Paulus havde samlet en bunke kvas, og da han lagde den på bålet, krøb en slange ud på grund af varmen og bed sig fast i hans hånd. | 3 Og da Paulus havde samlet en bunke kvas og lagde den på bålet, krøb der på grund af varmen en giftslange ud og bed sig fast i hans hånd. | 3 Men da Paulus hadde samlet en bunt med kvister og lagt den på ilden, krøp en giftslange ut på grunn av varmen og bet seg fast i hånden hans. |
| 4 Da de indfødte så dyret hænge ned fra hans hånd, sagde de til hinanden: »Den mand er sikkert en morder, som retfærdighedens gudinde ikke giver lov til at leve, selv om han er frelst fra havet.« | 4 Da nu de indfødte så dyret hænge fast ved hans hånd, sagde de til hverandre: »Denne mand er sikkert en morder, som retfærdighedens gudinde ikke tillader at leve, skønt han er reddet fra havet.« | 4 Da beboerne så dyret som hang fast i hånden hans, sa de til hverandre: "Dette mennesket er utvilsomt en morder. Og selv om han ble reddet fra havet, lar rettferdigheten ham likevel ikke leve." |
| 5 Men Paulus rystede dyret af i ilden og tog ingen skade. | 5 Men han rystede dyret af i ilden og havde ingen mén af det. | 5 Men han ristet dyret av seg inn i ilden og fikk ingen skade av det. |
| 6 De indfødte ventede, at han ville svulme op eller pludselig falde død om; men da de havde ventet længe og så, at der ikke var sket noget med ham, slog de helt om og sagde, at han var en gud. | 6 De ventede nu, at han skulle svulme op eller pludselig falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget slemt, slog de helt om og sagde, at han var en gud. | 6 De ventet imidlertid at han skulle hovne opp eller plutselig falle død om. Men etter at de hadde studert dette en lang stund og så at han ikke fikk noen skade, forandret de mening og sa at han var en gud. |
| 7 I nærheden af det sted havde øens fornemste mand, der hed Publius, en gård. | 7 I nærheden af dette sted havde øens fornemste mand, som hed Publius, en landejendom. Han tog venligt imod os, og vi var hans gæster i tre dage. | 7 I dette området var det en eiendom som tilhørte den ledende borgeren på øya. Hans navn var Publius, og han tok imot oss og viste oss høflig gjestfrihet i tre dager. |
| 8 Han tog venligt imod os, og vi var hans gæster i tre dage. | 8 Nu traf det sig, at Publius' fader lå syg af feber og blodgang. Paulus gik da ind til ham, bad og lagde hænderne på ham og helbredte ham. | 8 Nå viste det seg at far til Publius lå syk med feber og dysenteri. Paulus gikk da inn til ham og bad, og han la hendene sine på ham og helbredet ham. |
| 9 Publius' far lå syg, plaget af feber og dysenteri. Paulus gik ind til ham, lagde hænderne på ham og bad og helbredte ham. | 9 Da det var sket, kom også de andre på øen, som havde sygdomme, til ham og blev helbredt. | 9 Da dette hadde hendt, kom også de andre som hadde sykdommer der på øya, og de ble helbredet. |
| 10 Efter dette kom også de andre syge på øen og blev helbredt. | 10 De viste os også megen ære, og da vi skulle sejle bort, forsynede de os med, hvad vi kunne få brug for. | 10 De æret oss også på mange måter. Og da vi skulle reise derfra, gav de oss all den provianten som var nødvendig. |
| 11 De gav os mange æresbevisninger, og da vi sejlede derfra, forsynede de os med det, vi havde brug for. | 11 Da tre måneder var gået, sejlede vi så bort i et aleksandrinsk skib, som havde haft vinterleje ved øen, og som førte Tvillingernes mærke. | 11 Etter tre måneder seilte vi videre på et aleksandrinsk skip med "Tvillingene" som gallionsfigur. Skipet hadde overvintret ved øya. |
| 12 Tre måneder senere afsejlede vi med et skib fra Alexandria, som havde ligget ved øen vinteren over, og som førte Tvillingernes mærke. Vi løb ind til Syrakus og blev der i tre dage. | 12 Vi anløb Syrakus og blev der tre dage. | 12 Og da vi kom til land i Syrakus, ble vi der i tre dager. |
| 13 Vi lettede anker og nåede derfra til Regium. Dagen efter blev der søndenvind, og den følgende dag kom vi til Puteoli. | 13 Derfra sejlede vi videre langs kysten og nåede til Regium, og efter en dags forløb fik vi søndenvind og kom næste dag til Puteoli. | 13 Derfra drog vi rundt kysten og kom til Regium. Og etter en dag begynte sønnavinden å blåse. Dagen etter kom vi til Puteoli. |
| 14 Der mødte vi nogle brødre, som indbød os til at blive hos dem i en uge. Og så nåede vi til Rom. | 14 Der fandt vi brødre, og efter deres indbydelse blev vi hos dem i syv dage. Og så kom vi til Rom. | 14 Der fant vi noen brødre, og vi ble invitert til å bli hos dem i sju dager. Og så drog vi mot Rom. |
| 15 Brødrene der havde hørt om os og var kommet helt ud til Forum Appii og Tres Tabernæ for at møde os. Da Paulus se dem, takkede | han Gud og fik nyt mod. | 15 Brødrene der havde hørt om os og var gået ud til Forum Appii og Tres-Tabernæ for at møde os. Da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede mod. | 15 Og da brødrene der hørte om oss, kom de så langt ut som til Forum Appii og Tres Tabernæ. Da Paulus så dem, takket han Gud og fikk nytt mot. |
| 16 Og da vi var kommet ind til Rom, fik han tilladelse til at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham. | 16 Og da vi var kommet ind til Rom, overgav høvedsmanden fangerne til den øverstbefalende for livvagten. Dog, blev det tilladt Paulus at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham. | 16 Da vi kom til Rom, overgav offiseren fangene til den øverste lederen for vakten. Men Paulus fikk tillatelse til å bo for seg selv sammen med den soldaten som voktet ham. |
| 17 Tre dage senere sammenkaldte Paulus jødernes førende mænd. Da de var forsamlet, sagde han: »Brødre! Jeg har intet gjort imod folket eller imod fædrenes skikke, alligevel er jeg blevet udleveret fra Jerusalem til romerne som fange. | 17 Efter tre dages forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste blandt jøderne; og da de var samlet, sagde han til dem: »Brødre! skønt jeg ikke har gjort noget, der kunne skade vort folk eller de fædrene skikke, kommer jeg dog som fange fra Jerusalem, overgivet i romernes hænder. | 17 Etter tre dager kalte Paulus jødenes ledere sammen. Da de var samlet, sa han til dem: "Menn og brødre, selv om jeg ikke har gjort noe mot vårt folk eller våre fedres skikker, kommer jeg likevel fra Jerusalem som fange i romernes hender. |
| 18 Efter at de havde forhørt mig, ville de løslade mig, fordi jeg ikke var skyldig i noget, der kræver dødsstraf. | 18 De har forhørt mig og ville derefter løslade mig, fordi jeg ikke var skyldig i noget, som fortjener døden. | 18 Da de hadde forhørt meg, ville de la meg gå, for det ble ikke funnet noen grunn til å drepe meg. |
| 19 Men jøderne gjorde indsigelse, og jeg blev nødt til at indanke min sag for kejseren, dog ikke fordi jeg havde noget at anklage mit folk for. | 19 Men da jøderne gjorde indsigelse, nødtes jeg til at indanke min sag for kejseren, dog ikke som om jeg havde noget at anklage nit eget folk for. | 19 Men da jødene talte imot dette, ble jeg tvunget til å anke til keiseren, men uten at jeg hadde noe å anklage mitt folk for. |
| 20 Det er altså grunden til, at jeg har bedt om at måtte træffe jer og tale til jer; for jeg bærer denne lænke på grund af Israels håb.« | 20 Af denne grund har jeg nu indbudt jer for at hilse på jer og tale med jer; thi det er for Israels håbs skyld, at jeg er lagt i denne lænke.« | 20 Av denne grunn har jeg da tilkalt dere for å se dere og tale med dere. For på grunn av Israels håp er jeg bundet med denne lenken." |
| 21 De svarede: »Vi har ikke fået noget brev om dig fra Judæa, og der er heller ikke kommet nogen af vore brødre, som har fortalt eller sagt noget ondt om dig. | 21 De svarede ham: »Vi har ikke fra Judæa fået noget brev om dig, heller ikke er nogen af vore brødre kommen og har meldt eller fortalt noget ondt om dig. | 21 Da sa de til ham: "Vi har ikke fått noe brev fra Judea angående deg, og heller ikke har noen av brødrene som kom hit, meldt eller talt noe ondt om deg. |
| 22 Men vi ønsker at høre af din egen mund, hvad du har i sinde. For vi ved, at dette parti vakker modsigelse alle vegne.« | 22 Men vi ønsker at høre af dig selv, hvad for meninger du har, thi om dette parti er det os bekendt, at det alle vegne vækker modsigelse.« | 22 Men vi ønsker å høre fra deg selv hva du mener. For vi vet at denne sekten blir motsagt overalt." |
| 23 Efter at have aftalt en dag med ham kom der endnu flere til ham på hans bopæl; og fra tidlig morgen og helt til aften forklarede og vidnede han for dem om Guds rige, og ud fra Moseloven og profeterne søgte han at overbevise dem om Jesus. | 23 De aftalte derefter en dag med ham, og på den kom endnu flere til ham i hans herberge. Fra tidlig morgen og lige til aften forklarede og vidnede han for dem om Guds rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud fra Mose lov og fra profeterne. | 23 Da de så hadde fastsatt en dag for ham, kom mange til ham der han bodde. Og han forklarte for dem og vitnet alvorlig om Guds rike. Fra tidlig morgen til sent på kveld overbeviste han dem om Jesus både ut fra Moseloven og profetene. |
| 24 Nogle blev overbevist af hans ord, men andre troede ikke. | 24 Og nogle lod sig overbevise af det, som blev sagt, men andre var vantro. | 24 Og noen ble overbevist av alt det som ble sagt, men andre var vantro. |
| 25 Under indbyrdes uenighed brød de op, og Paulus sagde det ene ord til dem: »Med rette har Helligånden ved profeten Esajas talt til jeres fædre | 25 Og uden at kunne komme til enighed indbyrdes gik de bort, mens Paulus kun sagde dette ene ord: »Med rette har Helligånden talt ved profeten Esajas til jeres fædre og sagt: | 25 Da de så ikke kunne bli enige seg imellom, gikk de bort etter at Paulus hadde sagt dette ene ordet: "Den Hellige Ånd talte rett ved profeten Jesaja til våre fedre, |
| 26 og sagt: Gå hen til dette folk, og sig: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå. | 26 »Gå hen til dette folk og sig: | 26 da han sa: "Gå til dette folket og si: Når dere hører, skal dere høre, men ikke forstå, Og når dere ser, skal dere se, men ikke skjelne. |
| 27 For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, se jeg må helbrede dem. | 27 I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se og dog intet øjne. Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørene og fatte ned hjertet og omvende sig, så jeg kan helbrede dem.« | 27 For hjertene til dette folket er blitt sløve. Deres ører har vanskelig for å høre, og sine øyne har de lukket til, så de ikke skulle se med sine øyne og høre med sine ører, så de ikke skulle forstå med sine hjerter og vende om, så Jeg kunne få lege dem." |
| 28 Derfor skal I vide, at denne frelse fra Gud er sendt til hedningerne; og de skal høre!« | 28 Så skal I da vide, at denne Guds frelse er blevet sendt til hedningerne; de skal også høre om den.« | 28 La det derfor være kjent for dere at Guds frelse er blitt sendt til hedningefolkene, og de skal også høre!" |
| 29 Da han havde sagt dette, gik jøderne bort under stor indbyrdes strid. | 29 Det var, da han sagde dette, at jøderne gik bort under heftig indbyrdes ordstrid. | 29 Og da han hadde sagt disse ord, gikk jødene bort og hadde et kraftig ordskifte seg imellom. |
| 30 Paulus blev nu hele to er i sin lejede bolig og tog imod alle, der kom til ham. | 30 Så boede han to hele år i en bolig, han selv havde lejet. Og alle, som kom til ham, tog han imod | 30 Så bodde Paulus i to hele år i sitt eget leide hus, og han tok imot alle som kom til ham. |
| 31 Han prædikede om Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus, med fuld frimodighed, uden hindring. ' | 31 og forkyndte dem Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus med al frimodighed, uden at nogen hindrede ham deri. | 31 Med all frimodighet forkynte han Guds rike og lærte om alt det som hører Herren Jesus Kristus til, uten å bli hindret. |