Apostlenes Gerninger 26 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Agrippa sagde til Paulus: »Du har nu tilladelse til at tale din sag.« Da løftede Paulus hånden og sagde til sit forsvar: | 1 Agrippa sagde derefter til Paulus: »Det tilstedes dig nu at tale din sag.« Da slog Paulus ud med hånden og forsvarede sig således: | 1 Da sa Agrippa til Paulus: "Du har nå tillatelse til å tale for deg selv." Da rakte Paulus ut hånden og forsvarte seg selv slik: |
| 2 »Kong Agrippa! Jeg er lykkelig over, at det er for dig, jeg i dag skal forsvare mig mod alt det, jøderne anklager mig for. | 2 »Jeg priser mig lykkelig, fordi det er for dig, kong Agrippa! jeg i dag skal forsvare mig angående alt det, jeg anklages for af jøderne, | 2 "Jeg priser meg lykkelig, kong Agrippa, fordi det er deg jeg i dag skal forsvare meg for om alt jeg er anklaget for av jødene, |
| 3 Du har jo et enestående kendskab til alle jødernes skikke og stridigheder. Derfor beder jeg dig om at høre tålmodigt på mig. | 3 da du jo nøje kender alle jødernes skikke og stridsspørgsmål; derfor beder jeg dig om at høre tålmodigt på mig. | 3 særlig fordi du kjenner meget godt alle skikker og spørsmål som har med jødene å gjøre. Derfor ber jeg om at du hører tålmodig på meg. |
| 4 Mit liv, som det har været siden min ungdom, ja, fra første færd, i mit folk og i Jerusalem, er kendt af alle jøder. | 4 Mit liv fra ungdommen af, som det fra begyndelsen er levet iblandt mit folk og i Jerusalem, ved alle jøderne besked om; | 4 Mitt liv fra ungdommen av, det som fra begynnelsen av forløp blant mitt eget folk i Jerusalem, det kjenner alle jødene til. |
| 5 De ved om mig fra tidligere tid - hvis de eller vil vidne om det - at jeg som farisæer har levet efter den strengeste retning i vor religion. | 5 thi de ved om mig fra tidligere tid (hvis de da ellers vil vidne derom), at jeg har levet som farisæer og altså tilhørt det parti hos os, som tager det strengest ned gudsdyrkelsen. | 5 For de har kjent til at jeg fra først av - om de vil vitne om det - levde som fariseer etter det strengeste parti i vår gudsdyrkelse. |
| 6 Og nu står jeg og skal dømmes for håbet om det løfte, som Gud gav vore fædre. | 6 Og nu står jeg her og skal dømmes for håbet om den forjættelse, som Gud gav vore fædre, | 6 Og nå står jeg og blir dømt for håpet om det løftet som ble gitt av Gud til våre fedre, |
| 7 Det løfte håber vort tolvstammefolk at få opfyldt, og derfor tjener vi Gud utrætteligt, nat og dag. Det er det håb, jeg anklages for af jøderne, konge! | 7 og som vort tolvstammefolk ved at tjene Gud uafladelig nat og dag håber at nå frem til; på grund af dette håb, konge, er det, jeg anklages af jøder. | 7 dette som våre tolv stammer håper å oppnå, ved at de oppriktig tjener Gud natt og dag. På grunn av dette håpet, kong Agrippa, er jeg anklaget av jødene. |
| 8 Hvorfor finder I det utroværdigt, at Gud oprejser døde? | 8 Hvorfor holdes det da for utroligt hos jer, at Gud opvækker døde? | 8 Hvorfor skulle det anses som utrolig hos dere at Gud oppvekker de døde? |
| 9 Vel har jeg selv været af den mening, at man burde gøre meget for at bekæmpe Jesu, nazaræerens, navn, | 9 Selv var jeg nu også af den mening, at det var min pligt heftigt at bekæmpe Jesu, nazaræerens' navn, | 9 Også jeg for min del mente at jeg måtte gjøre mye motstand imot Jesu, Nasareerens navn. |
| 10 og det gjorde jeg i Jerusalem. Jeg fik fuldmagt fra ypperstepræsterne og lod mange af de hellige sætte i fængsel, og når de skulle henrettes. stemte jeg for det. | 10 og det gjorde jeg også i Jerusalem; jeg lod mange af de hellige indespærre i fængsler, da jeg havde fået fuldmagt dertil af ypperstepræsterne, og når man ville henrette dem, stemte jeg for det. | 10 Dette gjorde jeg også i Jerusalem. Mange av de hellige satte jeg i fengsel, etter å ha fått fullmakt til det fra yppersteprestene. Og når de skulle drepes, gav jeg min stemme til det. |
| 11 I alle synagoger har jeg ofte med straf forsøgt at tvinge dem til bespottelse. Så voldsomt rasede jeg imod dem, at jeg forfulgte dem helt til byer i udlandet. | 11 Og omkring i alle synagogerne lod jeg dem gang på gang straffe og forsøgte at tvinge dem til at tale bespotteligt. Ja, jeg gik videre i mit raseri mod dem og forfulgte dem lige til de udenlandske byer. | 11 Og jeg tuktet dem ofte omkring i alle synagogene og tvang dem til å spotte. Og fordi jeg var grepet av et veldig raseri mot dem, forfulgte jeg dem like til byer i utlandet. |
| 12 Men under de forfølgelser rejste jeg engang til Damaskus med fuldmagt og bemyndigelse fra ypperstepræsterne. | 12 Da jeg i den hensigt drog til Damaskus med fuldmagt og myndighed fra ypperstepræsterne, | 12 Mens jeg var opptatt med dette, var jeg også på reise til Damaskus med fullmakt og oppdrag fra yppersteprestene. |
| 13 Undervejs, konge, så jeg midt om dagen et lys fra himlen stråle om mig og mine ledsagere, et lys med stærkere glans end solens. | 13 så jeg undervejs midt på dagen, konge! et lys fra Himmelen klarere end solens glans omstråle mig og mine rejsefæller. | 13 Ved middagstid mens jeg var på veien, konge, så jeg et lys fra himmelen. Det var klarere enn solen og skinte rundt meg og dem som reiste sammen med meg. |
| 14 Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en røst tale til mig på hebraisk: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden. | 14 Og da vi alle faldt til jorden, hørte jeg en røst, som sagde til mig på hebraisk: »Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver strengt for dig at stampe mod brodden. « | 14 Og da vi alle hadde falt til jorden, hørte jeg en stemme som talte til meg og sa på hebraisk: "Saul, Saul, hvorfor forfølger du Meg? Det blir hardt for deg å stampe mot broddene." |
| 15 Jeg spurgte: Hvem er du, Herre? Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger. | 15 Jeg spurgte: »Hvem er du, Herre?« Og Herren svarede: »Jeg er Jesus, som du forfølger. | 15 Da sa jeg: "Hvem er Du, Herre?" Og Han sa: "Jeg er Jesus, Han som du forfølger. |
| 16 Men rejs dig nu op på dine ben! For jeg har vist mig for dig netop for at udvælge dig til tjener og til vidne både om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se, | 16 Men rejs dig og stå på dine ben; thi netop derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til tjener og vidne, både om, hvordan du nu har set mig, og om, hvordan jeg siden vil vise mig for dig. | 16 Men reis deg og stå på føttene dine. For Jeg har åpenbart Meg for deg med den hensikt å gjøre deg til tjener og vitne, både om det du har sett og om det Jeg ennå skal åpenbare for deg. |
| 17 når jeg redder dig fra folket og fra hedningerne. Dem sender jeg dig til | 17 Jeg vil udfri dig fra dit eget folk og fra hedningerne; til dem udsender jeg dig | 17 Jeg vil fri deg ut fra folket og fra hedningene som Jeg nå sender deg til. |
| 18 for at åbne deres øjne, så de vender om fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndsforladelse og få samme lod som alle de andre, der er helliget ved troen på mig. | 18 for at åbne deres øjne, så de må omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndernes forladelse og arvelod sammen med dem, som er helligede ved troen på mig.« | 18 Du skal åpne øynene deres så de vender seg fra mørke til lys og fra Satans makt til Gud, så de kan få syndenes forlatelse og en arv blant dem som er helliget ved troen på Meg." |
| 19 Derfor, kong Agrippa, har jeg ikke været ulydig mod det himmelske syn. | 19 Derfor, kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig mod det himmelske syn; | 19 Derfor, kong Agrippa, ble jeg ikke ulydig mot det himmelske syn, |
| 20 Men jeg forkyndte først for dem i Damaskus og derefter i Jerusalem og hele jødernes land og så for hedningerne, at de skulle omvende sig og vende om til Gud og gøre de gerninger, som omvendelsen kræver. | 20 men jeg forkyndte først for dem i Damaskus og så også i Jerusalem og over hele Judæas land og for hedningerne at de skulle fatte et andet sind og omvende sig til Gud og gøre gerninger, som er omvendelsen værdige. | 20 men jeg forkynte først for dem i Damaskus og i Jerusalem og over hele Judea-området og så for hedningene, at de skulle få et nytt sinn, vende om til Gud og gjøre gjerninger som er omvendelsen verdig. |
| 21 Det er grunden til, at jøderne anholdt mig på tempelpladsen og ville slå mig ihjel. | 21 For denne sags skyld var det, at nogle jøder greb mig i helligdommen og forsøgte at tage mig af dage. | 21 På grunn av alt dette grep jødene meg i templet og prøvde å drepe meg. |
| 22 Indtil denne dag har jeg da ved Guds hjælp kunnet træde frem og vidne for store og små, og jeg siger ikke andet end det, profeterne og Moses har sagt skulle ske: | 22 Det er altså ved den hjælp, jeg har fået fra Gud, at jeg indtil denne dag har kunnet stå og vidne både for små og store; og jeg siger intet ud over det, som både profeterne og Moses har sagt skulle ske: | 22 Etter å ha fått hjelp fra Gud, står jeg derfor på denne dag og vitner både for liten og stor, uten å si noe annet enn det som profetene og Moses sa skulle komme, |
| 23 at Kristus måtte lide, når han, den først opstandne fra de døde, skulle forkynde lys for både folket og hedningerne.« | 23 at Kristus skulle lide, at han skulle være den første, som stod op fra de døde, og derefter skulle forkynde lys både for vort eget folk og for hedningerne.« | 23 at Kristus skulle lide, at Han skulle være den første til å stå opp fra de døde, og at han skulle forkynne lyset for folket og for hedningene." |
| 24 På dette punkt i Paulus' forsvarstale siger Festus med høj røst: »Du er vanvittig, Paulus! Den megen lærdom driver dig til vanvid.« | 24 Medens han forsvarer sig således, siger Festus med høj røst: »Du er ude af dig selv, Paulus! den megen lærdom driver dig fra sans og samling.« | 24 Da han forsvarte seg på denne måten, sa Festus med høy røst: "Paulus, du er fra forstanden! Din store lærdom driver deg til galskap!" |
| 25 Men Paulus svarede: »Jeg er ikke vanvittig, højtærede Festus! Tværtimod, de ord, jeg siger, er sande og forstandige. | 25 Men Paulus sagde: »Jeg er ikke ude af mig selv, højædle Festus! tværtimod, sande og velovervejede ord er det, jeg forkynder. | 25 Men han sier: "Jeg er ikke gal, høyst ærede Festus, men taler sanne og fornuftige ord. |
| 26 Kongen er jo bekendt med dette, så jeg taler frimodigt til ham. Jeg tror nemlig ikke, at noget af det kan være undgået hans opmærksomhed. Det er jo ikke sket i en afkrog. | 26 Kongen ved jo besked om dette, og derfor taler jeg også frimodigt til han, thi jeg er vis på, at slet intet af dette er ham ubekendt; det er jo ikke sket i en afkrog. | 26 For kongen, som jeg også taler til med frimodighet, kjenner til alt dette. Jeg er overbevist om at ikke noe av alt dette har unngått hans oppmerksomhet, for det har ikke funnet sted i en avkrok. |
| 27 Tror du på profeterne, kong Agrippa? Jeg ved, at du tror.« | 27 Kong Agrippa, tror du profeterne? Jeg ved, du tror dem.« | 27 Kong Agrippa, tror du på profetene? Jeg vet at du tror." |
| 28 Agrippa sagde til Paulus: »Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen.« | 28 Da sagde Agrippa til Paulus: »Der mangler kun lidt i, at du får mig overtalt til at blive en kristen.« | 28 Da sa Agrippa til Paulus: "Du overtaler meg nesten til å bli en kristen." |
| 29 Paulus svarede: »Om det er lige ved eller langt fra, så ville jeg ønske til Gud, at ikke blot du, men alle, som hører mig i dag, fik det som jeg, lige bortset fra disse lænker.« | 29 Men Paulus svarede: »Jeg ville ønske til Gud, enten der så mangler lidt eller meget, at ikke alene du, men også alle de andre, som hører mig i dag, må få det, ligesom jeg selv har det, på disse lænker nær.« | 29 Og Paulus sa: "Jeg skulle ønske til Gud at ikke bare du, men også alle som hører meg i dag, ikke bare ble nesten, men fullt ut som meg, bortsett fra disse lenkene." |
| 30 Så rejste kongen sig og ligeledes statholderen og Berenike og hele deres følge. | 30 Da stod kongen op og landshøvdingen og Berenike og de andre der sad sammen med dem. | 30 Da han hadde sagt dette, reiste kongen seg. Det samme gjorde også landshøvdingen og Berenike og de som satt sammen med dem. |
| 31 Og mens de gik ud, talte de med hinanden og sagde: »Den mand har ikke gjort noget, som kræver dødsstraf eller fængsel.« | 31 Og da de gik derfra, talte de med hverandre og sagde: »Denne mand har intet gjort, som fortjener død eller fængsel.« | 31 Og da de hadde gått avsides, snakket de seg imellom og sa: "Denne mannen har ikke gjort noe som fortjener død eller lenker." |
| 32 Og Agrippa sagde til Festus: »Den mand kunne være løsladt, hvis han ikke havde indanket sin sag for kejseren.« | 32 Og Agrippa sagde til Festus: »Denne mand kunne være løsladt, hvis han ikke havde indanket sin sag for kejseren.« | 32 Da sa Agrippa til Festus: "Denne mannen kunne vært satt fri om han ikke hadde anket til keiseren." |