Apostlenes Gerninger 19 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Der mødte han nogle disciple | 1 Medens Apollos var i Korint, skete det, at Paulus, efter at være rejst gennem de højereliggende landsdele, kom ned til Efesus. | 1 Og det skjedde mens Apollos var i Korint, at Paulus kom til Efesos etter å ha reist gjennom de øvre distriktene. Og da han fant noen disipler der, |
| 2 og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro.« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« | 2 Dér traf han nogle disciple og spurgte dem: »Fik I Hellig†nden, da I kom til troen?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« | 2 sa han til dem: "Fikk dere Den Hellige Ånd da dere kom til troen?" Da sa de til ham: "Vi har ikke engang hørt at det finnes en Hellig Ånd." |
| 3 Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med.« De svarede: »Med Johannes' dåb.« | 3 Han spurgte så: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes' dåb.« | 3 Og han sa til dem: "Hva ble dere da døpt med?" De sa: "Med Johannes' dåp." |
| 4 Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« | 4 Da sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelses dåb, og han sagde til folket, at de skulle tro på den, som kom efter ham, det vil sige: på Jesus.« | 4 Da sa Paulus: "Johannes døpte med omvendelsens dåp. Og han sa til folket at de skulle tro på Ham som skulle komme etter ham, det er: på Kristus Jesus." |
| 5 Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, | 5 Da de hørte dette, lod de sig døbe i Herren Jesu navn. | 5 Da de hørte dette, ble de døpt til Herren Jesu navn. |
| 6 og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. | 6 Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. | 6 Og da Paulus hadde lagt hendene på dem, kom Den Hellige Ånd over dem, og de talte med tunger og profeterte. |
| 7 Der var vel i alt tolv mand. | 7 De var tilsammen tolv mand eller deromkring. | 7 Disse mennene var omkring tolv til sammen. |
| 8 Paulus kom i synagogen og talte frimodigt i tre måneder. Han førte samtaler med folk og overbeviste dem om Guds rige. | 8 Han gik da ind i synagogen, og i tre måneder prædikede han frimodigt og overbevisende om Guds rige. | 8 Og han gikk inn i synagogen og talte frimodig der i tre måneder. Han samtalte og overbeviste om alt det som hadde med Guds rike å gjøre. |
| 9 Men da nogle af jøderne ikke ville tro, men gjorde sig hårde og talte ondt om Vejen i forsamlingens påhør, forlod han dem, tog disciplene med og holdt dagligt samtaler i Tyrannos' skole. | 9 Men da nogle forhærdede sig og ikke ville lade sig overbevise, men talte ondt om »vejen« i forsamlingens påhør, forlod han dem og skilte disciplene ud fra dem og holdt daglig samtaler i Tyrannus' skole. | 9 Men fordi noen av dem forherdet seg og ikke trodde, men talte ondt om Veien overfor folkemengden, drog han bort fra dem og trakk disiplene tilbake. Og hver dag førte han samtaler i Tyrannus' skole. |
| 10 Det fortsatte i to år, så at alle i provinsen Asien fik Herrens ord at høre, både jøder og grækere. | 10 Dette varede i to år, så alle, der boede i provinsen Asien, både jøder og grækere, fik Herrens ord at høre. | 10 Dette fortsatte i to år, slik at alle som bodde i Asia, hørte ordet om Herren Jesus, både jøder og grekere. |
| 11 Gud lod usædvanlige undergerninger ske ved Paulus' hænder. | 11 Og Gud gjorde usædvanlige undergerninger ved Paulus' hænder, | 11 Gud gjorde også uvanlige kraftige gjerninger ved Paulus' hender, |
| 12 Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, hen til de syge; og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fór ud. | 12 så man endog bragte tørklæder og bælter fra hans legeme til de syge, og sygdommene veg da fra dem, og de onde ånder fo'r ud. | 12 slik at selv svetteduker eller arbeidsforklær som han hadde hatt på seg, ble brakt til de syke, og sykdommene forlot dem, og de onde åndene f¢r ut av dem. |
| 13 Også nogle af de omvandrende jødiske dæmonbesværgere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, der havde onde ånder. De sagde: »Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder!« | 13 Men også nogle af de omvandrende jødiske åndemanere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, som havde de onde ånder, idet de sagde: »Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus prædiker.« | 13 Noen av de omreisende jødiske demonutdriverne begynte da selv å påkalle Herren Jesu navn over dem som hadde onde ånder. De sa: "Vi driver dere ut ved den Jesus som Paulus forkynner." |
| 14 Blandt dem, der gjorde det, var der syv sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas. | 14 Blandt dem, som gjorde dette, var der syv sønner af Skeuas, en jødisk ypperstepræst. | 14 Det var sju sønner av Skevas, en jødisk yppersteprest, som gjorde dette. |
| 15 Men den onde ånd svarede dem: »Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men hvem er I.« | 15 Men den onde ånd svarede og sagde til dem: »Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg besked, men, hvem er I?« | 15 Og den onde ånden svarte og sa: "Jesus kjenner jeg, og Paulus vet jeg hvem er, men hvem er dere?" |
| 16 Og manden med den onde ånd sprang på dem, overmandede dem alle og mishandlede dem sådan, at de nøgne og forslåede måtte flygte ud af huset. | 16 Og manden, i hvem den onde ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem alle sammen og mishandlede dem sådan, at de måtte flygte nøgne og sårede ud af huset. | 16 Mannen som den onde ånden var i, for da på dem, og fikk makten over dem, slik at de flyktet nakne og sårede ut av huset. |
| 17 Det rygtedes blandt alle, der boede i Efesos, både jøder og grækere, så alle blev grebet af frygt, og Herren Jesu navn blev lovprist. | 17 Og dette blev kendt af alle dem, som boede i Efesus, både jøder og grækere; og frygt kom over dem alle, og Herren Jesu navn blev højt priset, | 17 Dette ble kjent for alle jøder og grekere som bodde i Efesos. Og frykt kom over dem alle, og Herren Jesu navn ble opphøyet. |
| 18 Mange af de troende kom og bekendte og fortalte, hvad de havde gjort. | 18 og mange af dem, som var blevet troende, kom og bekendte og fortalte, hvad de havde begået. | 18 Og mange av dem som var kommet til tro, kom og bekjente og fortalte om sine gjerninger. |
| 19 En del af dem, der havde haft med trolddom at gøre, bragte deres bøger med og brændte dem i alles påsyn. Man regnede den samlede værdi ud og kom til 50.000 sølvpenge. | 19 Adskillige af dem, som havde øvet trolddom, kom også bærende med deres bøger og brændte den op for alles øjne; og da man beregnede deres værdi fandt man, at de var halvtredsindstyvetusinde sølvpenge værd. | 19 Også mange av dem som hadde drevet med trolldomskunster, samlet sammen bøkene sine, kom med dem og brente dem mens alle så på. Og de regnet ut verdien av dem, og de fant at den samlet kom opp i femti tusen sølvstykker. |
| 20 Således fik ordet ved Herrens kraft stadig fremgang og styrke. | 20 Så vældigt havde Herrens ord fremgang og viste sin magt. | 20 Slik fikk Herrens ord mektig framgang og vant seier. |
| 21 Da alt det var sket, besluttede Paulus, ledet af Ånden, at rejse gennem Makedonien og Akaja og videre til Jerusalem. Han sagde: »Når jeg har været der, må jeg også til Rom.« | 21 Da nu alt dette var sket, bestemte Paulus sig i Ånden til at rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, idet ham sagde: »Når jeg har været der, bør jeg også besøge Rom.« | 21 Da dette var fullført, bestemte Paulus seg i Ånden for at han ville dra til Jerusalem etter at han hadde reist gjennom Makedonia og Akaia. Han sa: "Etter at jeg har vært der, må jeg også se Rom." |
| 22 To af sine medarbejdere, Timotheus og Erastos, sendte han til Makedonien, men selv blev han en tid i provinsen Asien. | 22 Så sendte han to af sine hjælpere, Timoteus og Erastus, til Makedonien; men selv blev ham endnu nogen tid i provinsen Asien. | 22 Så sendte han Timoteus og Erastus, to av dem som tjente ham, til Makedonia. Men selv ble han en tid i Asia. |
| 23 På den tid opstod der ikke ringe uro på grund af Vejen. | 23 På den tid opstod der et ikke ringe røre i anledning af »vejen«. | 23 Omtrent på denne tiden ble det et stort oppstyr om Veien. |
| 24 En sølvsmed, der hed Demetrios, lavede Artemistempler i sølv og skaffede håndværkerne ikke så få indtægter. | 24 Der var nemlig en sølvsmed ved navn Demetrius, som lavede Artemistempler af sølv og således skaffede håndværkerne en ikke ringe fortjeneste. | 24 For en mann ved navn Demetrius, en sølvsmed som laget sølv-helligdommer for Artemis, skaffet håndverkerne en ikke liten fortjeneste. |
| 25 Han sammenkaldte disse håndværkere og de arbejdere, der var beskæftiget med lignende ting, og sagde: »I ved jo, folk, at vores velstand skyldes disse indtægter. | 25 Han kaldte nu disse sammen tillige med dem, der havde lignende arbejde, og sagde: »I ved jo, folk, at vi har vort udkomme ved dette arbejde, | 25 Han kalte dem sammen med arbeiderne som hadde lignende yrker, og sa: "Menn, dere vet at vi har vår velstand av dette håndverket. |
| 26 Nu kan I både se og høre, at denne Paulus ikke blot i Efesos, men næsten i hele provinsen Asien har overtalt og vildledt mange mennesker, når han siger, at ting, der fremstilles med hænder, ikke er guder. | 26 og nu ser og hører I, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele provinsen Asien har denne Paulus vildledt en hel mængde ved sin tale, idet han siger, at guder, som laves med hænder, ikke er guder. | 26 Dessuten ser og hører dere at ikke bare i Efesos, men over nesten hele Asia har denne Paulus overbevist og vendt mange mennesker bort ved å si at de ikke er guder, de som er laget med hender. |
| 27 Der er ikke alene fare for, at vores fag får et dårligt ry, men også for, at den store gudinde Artemis' tempel skal miste sin anseelse. Der er fare for, at hun, som hele provinsen Asien, ja, hele verden ærer, bliver berøvet sin storhed.« | 27 Og der er ikke alene fare for, at vor håndtering skal komme i foragt, men også for, at den store gudinde Attemis' helligdom skal blive agtet for intet, og at den gudinde, som hele provinsen Asien, ja, hele verden dyrker, skal blive berøvet noget af sin guddomsherlighed.« | 27 Dermed er det ikke bare dette håndverket vårt som står i fare for å komme i vanry, men også templet til den store gudinnen Artemis kan bli foraktet, og hennes storhet kan bli revet ned, henne som hele Asia og hele verden tilber." |
| 28 Da de hørte det, blev de rasende og begyndte at råbe: »Stor er efeserne Artemis!« | 28 Da de hørte dette, blev de fulde af harme og råbte og skreg: »Stor er efesernes Artemis!« | 28 Da de hørte dette, ble de fulle av vrede. De ropte og sa: "Stor er efesernes Artemis!" |
| 29 Urolighederne bredte sig til hele byen, og alle som en stormede de hen til teatret og slæbte Paulus' ledsagere, makedonerne Gajus og Aristark, med. | 29 Byen kom nu i fuldstændigt oprør, og de stormede alle som en hen til teatret og slæbte med sig Gajus og Aristarkus, to makedonere, som var Paulus' rejsefæller. | 29 Nå ble hele byen fylt av forvirring, og alle stormet samstemmig inn i teateret, etter at de hadde grepet makedonierne Gaius og Aristarkus, Paulus' reisefeller. |
| 30 Paulus ville gå ind til folkemængden, men det tillod disciplene ikke. | 30 Paulus ville da gå ind til folkehoben, men disciplene gav ham ikke lov. | 30 Og da Paulus ville gå inn til folket, lot ikke disiplene ham få lov. |
| 31 Og nogle af de høje embedsmænd i provinsen Asien, som var Paulus' venner, sendte besked til ham og advarede ham mod at vove sig hen i teatret. | 31 Også nogle af asiarkerne, som var hans venner, sendte bud til ham og bad ham om ikke at begive sig hen til teatret. | 31 Noen av tjenestemennene fra Asia, som var hans venner, sendte da bud til ham og bad ham om at han ikke måtte prøve å gå inn i teateret. |
| 32 Nogle råbte et, andre noget andet, for forsamlingen var blevet forvirret, og de fleste vidste ikke, hvorfor de var stimlet sammen. | 32 Der skreg nogle et, andre noget andet; thi forsamlingen var i oprør, og de fleste vidste ikke, hvorfor de var kommet sammen. | 32 De ropte i munnen på hverandre. For forsamlingen var i full forvirring, og de fleste av dem visste ikke hvorfor de var kommet sammen. |
| 33 Da jøderne nu skubbede Alexander foran, satte nogle i folkemængden ham ind i sagen. Alexander gav med hånden tegn til, at han ville holde en forsvarstale til folket. | 33 Men nogle af skaren satte Aleksander ind i sagen, da jøderne skubbede ham frem. Og Aleksander slog til lyd med hånden og ville holde en forsvarstale til folket. | 33 Og de drog Aleksander ut av folkemengden, og jødene skjøv ham fram. Og Aleksander gjorde tegn med hånden om at han ønsket å holde sin forsvarstale for folket. |
| 34 Men da de blev klar over, at han var jøde, lød der et råb fra dem alle, ja, de råbte i næsten to timer: »Stor er efesernes Artemis!« | 34 Men da de blev klar over, at han var jøde, gav de sig til, alle med en røst, at råbe i et par timer: »Stor er efesernes Artemis!« | 34 Men da de fant ut at han var jøde, lød det som med én røst fra dem alle i omkring to timer: "Stor er efesernes Artemis!" |
| 35 Men byskriveren fik beroliget folkemængden og sagde: »Efesere! Er der da noget menneske, som ikke ved, at efesernes by er tempelværge for den store Artemis og for hendes billede, som er faldet ned fra himlen? | 35 Men byskriveren fik skaren beroliget og sagde: »Mænd i Efesus! Hvor er det menneske, som ikke ved, at efesernes by er tempelværge for den store Artemis og hendes himmelfaldne billede? | 35 Og da byskriveren hadde beroliget folkemengden, sa han: "Menn fra Efesos, hvilket menneske er det som ikke vet at efesernes by er tempelvokter for den store gudinnen Artemis, og for bildet som falt ned fra Zevs? |
| 36 Nej, og nar det er uimodsigeligt, bør I forholde jer i ro og ikke gøre noget overilet. | 36 Når altså dette er uimodsigeligt, bør I forholde jer rolige og ikke foretage jer noget overilet. | 36 Siden dette ikke kan benektes, må dere være stille og ikke gjøre noe forhastet. |
| 37 I har ført disse mænd herhen, skønt de ikke er tempelranere og heller ikke bespotter vor gudinde. | 37 I har jo ført disse mænd hid, som hverken er tempelranere eller spotter vor gudinde. | 37 For dere har ført hit disse mennene som verken er tempelrøvere eller spottere av deres gudinne. |
| 38 Hvis Demetrios og hans håndværkere derfor har anklager mod nogen, så holdes der retsmøder, og der findes statholdere. Der kan de anklage hinanden. | 38 Dersom nu Demetrius og hans håndværkere har grund til klage mod nogen, så holdes der tingdage, og der er statholdere; lad dem da stævne hverandre! | 38 Hvis derfor Demetrius og de håndverkerne som er med ham, har sak mot noen, så avholdes det rettsmøter, og det finnes landshøvdinger. La dem komme med sine klagemål mot hverandre. |
| 39 Og er der andet, I kræver undersøgt, skal det afgøres i den lovlige folkeforsamling. | 39 Og har I yderligere noget at kræve, så kan det blive afgjort i den lovlige forsamling. | 39 Men hvis dere har andre krav å komme med, så skal de avgjøres i den lovbestemte forsamlingen. |
| 40 Vi står jo endog i fare for at blive anklaget for oprør i anledning af det, der er sket i dag, da der ikke er nogen virkelig grund dertil; for dette opløb vil vi ikke kunne gøre regnskab.« | 40 For vi står i fare for å bli tiltalt for det opprøret som fant sted i dag. Og det er ingen grunn vi kan oppgi når vi må avlegge regnskap for denne sammenstimlingen av mennesker." |
| 41 For vi risikerer at blive anklaget for oprør i anledning af det, der er sket i dag, og som ingen begrundelse har. Vi vil ikke kunne gøre rede for dette opløb.« Med disse ord fik han forsamlingen opløst. | 41 Ved at sige dette fik han forsamlingen til at gå sin vej. | 41 Og da han hadde sagt dette, fikk han oppløst forsamlingen. |