Apostlenes Gerninger 14 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 I Ikonion gik Paulus og Barnabas ligeledes ind i jødernes synagoge og talte sådan, at mange jøder og grækere kom til tro; | 1 På samme nåde gik det i Ikonium, de gik ind i jødernes synagoge og talte således, at en stor mængde, både af jøder og grækere, kom til tro; | 1 I Ikonium gikk de sammen til jødenes synagoge, og de talte slik at en stor mengde av både jøder og grekere kom til tro. |
| 2 men de jøder som ikke ville tro, hidsede hedningerne op og gjorde dem fjendtligt stemt mod brødrene. | 2 men de jøder, som var genstridige, ophidsede hedningerne og satte ondt i dem mod brødrene. | 2 Men de vantro jødene hisset opp hedningene og forgiftet deres sinn mot brødrene. |
| 3 De blev der i lang tid og forkyndte frimodigt i tillid til Herren, som bekræftede ordet om sin nåde ved de tegn og undere, der skete ved deres hænder; | 3 De opholdt sig nu en tid lang dér og arbejdede med fortrøstning til Herren, der bevidnede sit nådesord ved tegn og undere, som han lod ske ved deres hænder. | 3 Derfor ble de der en lang tid, og de talte frimodig i Herren, som vitnet om Sin nådes ord og lot tegn og under skje ved hendene deres. |
| 4 men byens befolkning blev delt i to, nogle holdt med jøderne, andre med apostlene. | 4 Men mængden i byen delte sig; nogle holdt med jøderne, andre med apostlene. | 4 Men folkemengden i byen ble splittet. En del var på jødenes side, og en del holdt med apostlene. |
| 5 Da de blev klar over, at både hedninger og jøder samt deres ledere havde i sinde at mishandle og stene dem, | 5 Men da der både blandt hedninger og jøder samt deres rådsherrer rejste sig em storm imod dem i den hensigt at mishandle og stene dem, | 5 Det ble lagt opp til et voldsomt angrep både fra hedninger og jøder sammen med lederne deres for å få dem mishandlet og steinet. |
| 6 flygtede de til Lykaonien, til byerne Lystra og Derbe og deres omegn. | 6 og de fik dette at vide, så flygtede de bort til byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og det omliggende land, | 6 Men de flyktet da de ble klar over dette. De drog til Lystra og Derbe, til byer i Lykaonia og til området omkring. |
| 7 Også der forkyndte de evangeliet. | 7 og dér forkyndte de evangeliet. | 7 Og de forkynte evangeliet der. |
| 8 I Lystra sad der en mand, som ikke kunne bruge sine ben; han var lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå. | 8 I Lystra sad der en mand, som var kraftesløs i fødderne; han havde været lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå. | 8 Og i Lystra var det en mann som satt der uten styrke i føttene sine. Han hadde vært vanfør fra mors liv av og hadde aldri kunnet gå. |
| 9 Denne mand lyttede, når Paulus talte Paulus så fast på ham, og da han så, at manden havde tro til at blive frelst, | 9 Han lyttede, når Paulus talte, og da Paulus fæstede sit blik på ham og så, at han havde tro til at frelses, sagde han med høj røst: | 9 Denne mannen hørte Paulus tale. Paulus så nøye på ham og så at han hadde tro til å bli helbredet. |
| 10 sagde han med høj røst: »Rejs dig og stå på dine ben !« Da sprang han op og kunne gå. | 10 »Rejs dig op og stå på dine fødder!« Da sprang manden op og begyndte at gå omkring. | 10 Så sa han med høy røst: "Reis deg opp og stå på føttene dine!" Og han hoppet opp og gikk omkring. |
| 11 Da folk så, hvad Paulus havde gjort, råbte de højt på lykaonisk: »Guderne er i menneskeskikkelse kommet ned til os!« | 11 Men da skarerne så, hvad Paulus havde gjort, løftede de deres røst og sagde på lykaonisk: »Guderne er i menneskeskikkelse steget ned til os.« | 11 Da folket så hva Paulus hadde gjort, hevet de røsten og sa på det lykaoniske språk: "Gudene har kommet ned til oss i menneskers skikkelse!" |
| 12 Og de kaldte Barnabas Zeus og Paulus Hermes, fordi det var ham, der førte ordet. | 12 Barnabas kaldte de for Zeus, og Paulus for Hermes, fordi det var ham, som førte ordet. | 12 Og Barnabas kalte de Zevs, og Paulus kalte de Hermes, for han førte ordet. |
| 13 Præsten ved Zeustemplet uden for byen kom hen til byporten med tyre og kranse og ville ofre sammen med folkemængden. | 13 Og præsten ved Zeustemplet, som lå uden for byen, kom hen til byporten med tyre og kranse og ville ofre sammen med skarerne. | 13 Presten i Zevs-templet, som lå foran byen deres, kom med okser og blomsterkranser til portene. Han ville ofre sammen med folkemengden. |
| 14 Da apostlene Barnabas og Paulus hørte det, flængede de deres kapper, styrtede ind i folkemængden og råbte: | 14 Men da apostlene Barnabas og Paulus hørte dette, sønderrev de deres klæder og sprang ind midt i folkeskaren, | 14 Men da apostlene Barnabas og Paulus hørte dette, flerret de klærne sine, sprang inn i folkemengden og ropte ut: |
| 15 »Mennesker dog! Hvorfor gør I det? Vi er jo mennesker ligesom I. Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer. | 15 råbte og sagde: »Mænd, hvad er det dog, I gør? Vi er også mennesker under samme kår som I, og vi forkynder evangeliet om, at I skal vende jer fra disse tomme afguder til den levende Gud, som har skabt himmelen og jorden og havet og alt, hvad deri er. | 15 "Menn, hvorfor gjør dere dette? Vi er også mennesker av samme vesen som dere, og vi forkynner dere budskapet om å vende dere bort fra disse nytteløse ting til den levende Gud, Han som har gjort himmelen, jorden, havet og alt som er i dem. |
| 16 I tidligere tider har Gud ladet alle hedninger gå deres egne veje, | 16 Han har i de forbigangne tider ladet alle hedningerne vandre deres egne veje. | 16 Det var Han som i tidligere slekter tillot alle hedningefolk å gå sine egne veier. |
| 17 og alligevel har han vidnet om sig selv gennem sine velgerninger ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at mætte jer og ved at fylde jeres hjerter med glæde.« | 17 Dog lod ham sig ikke uden vidnesbyrd, idet han viste jer velgerninger, gav jer regn og frugtbare tider fra himmelen og mættede jer med føde og fyldte jeres hjerter med glæde.« | 17 Likevel holdt Han ikke tilbake vitnesbyrd om Seg Selv, for Han gjorde godt, Han gav oss føde og fylte hjertene våre med glede." |
| 18 Med disse ord fik de med nød og næppe folk fra at of re til dem. | 18 Men det var med nød og næppe, at de ved at sige dette fik skarerne fra at ofre til dem. | 18 Og ved å si dette klarte de så vidt å hindre folkemengden i å ofre til dem. |
| 19 Da kom der nogle jøder fra Antiokia og Ikonion, som fik folk overtalt, så de stenede Paulus; de slæbte ham uden for byen i den tro, at han var død. | 19 Imidlertid kom der nogle jøder fra Antiokia og Ikonium, og de fik skarerne på deres side og stenede Paulus og slæbte ham uden for byen, idet de mente, at han var død. | 19 Da kom det også noen jøder dit fra Antiokia og Ikonium. Og etter å ha overtalt folkemengden, fikk de steinet Paulus og dratt ham ut av byen, da de antok at han var død. |
| 20 Men disciplene slog kreds om Paulus, og han rejste sig op og gik ind i byen. Næste dag drog han sammen med Barnabas til Derbe. | 20 Men da disciplene havde slået kreds om ham, rejste han sig op og gik ind i byen. Og dagen efter drog han bort derfra til Derbe sammen med Barnabas. | 20 Men da disiplene samlet seg rundt ham, stod han opp og gikk inn i byen. Og neste dag drog han sammen med Barnabas til Derbe. |
| 21 De forkyndte også evangeliet i denne by og fik mange gjort til disciple. Så rejste de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokia. | 21 Og de forkyndte evangeliet i denne by og vandt talrige disciple. Derefter vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia | 21 Og etter at de hadde forkynt evangeliet i den byen og vunnet mange disipler, vendte de tilbake til Lystra, Ikonium og Antiokia. |
| 22 De styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: »Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.« | 22 og styrkede disciplenes sjæle og påmindede dem om at blive i troen, idet de sagde: »Vi nå igennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.« | 22 De styrket disiplenes sjeler, formante dem til å fortsette i troen og sa: "Vi må gå inn i Guds rike gjennom mange trengsler." |
| 23 I hver menighed udpegede de derpå ældste for dem, og efter bøn og faste overgav de dem til Herren, som de var kommet til tro på. | 23 De udvalgte derpå »ældste« for dem i hver enkelt menighed og overgav dem under bøn og faste til den Herre, som de var kommet til tro på. | 23 Etter at de hadde utpekt eldste i hver menighet og bedt og fastet, overgav de dem til Herren, Ham som de var kommet til tro på. |
| 24 Så rejste de gennem Pisidien og kom til Pamfylien; | 24 Så drog de videre gennem Pisidien og kom til Panfylien, | 24 Og etter at de hadde reist gjennom Pisidia, kom de til Pamfylia. |
| 25 og da de havde forkyndt ordet i Perge, tog de ned til Attalia. | 25 hvor de forkyndte ordet i Perge. Siden drog de ned til Attalia, | 25 Da de nå hadde forkynt ordet i Perge, drog de ned til Attalia. |
| 26 Derfra sejlede de til Antiokia, hvor de var blevet overgivet til Guds nåde for at gøre det arbejde, som de nu havde fuldført. | 26 og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de var blevet udsendt og givet Guds nåde i vold for at udføre, hvad de nu havde fuldbragt. | 26 Derfra seilte de til Antiokia, der de var blitt overgitt til Guds nåde for å gjøre den gjerning som de nå hadde fullført. |
| 27 Og da de var ankommet, samlede de menigheden og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem, og at Gud havde åbnet en dør til tro for hedningerne. | 27 Og da de var kommet derhen og havde samlet menigheden, fortalte de, hvor store ting Gud ved dem havde gjort, og at han havde åbnet troens dør for hedningerne. | 27 Da de var kommet dit og hadde samlet menigheten, fortalte de om alt det Gud hadde gjort ved dem, og at Han hadde åpnet troens dør for hedningefolkene. |
| 28 Og de tilbragte ikke så kort tid der sammen med disciplene. | 28 Og de opholdt sig dér en ikke så kort tid sammen med disciplene. | 28 Så ble de der en lang tid sammen med disiplene. |