Amos bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette siger Herren: På grund af Moabs tre forbrydelser, ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning. De brændte Edoms konges ben til kalk. | 1 Så siger Herren: For tre overtrædelser af Moab, ja fire jeg går ikke fra det, de brændte Edoms konges ben til kalk | 1 Så sier Herren: På grunn av tre overtredelser av Moab, ja, på grunn av fire, skal Jeg ikke ta den tilbake. For han brente Edom-kongens bein til kalk. |
| 2 Derfor sender jeg ild mod Moab, den fortærer Kerijjots borge. Moab skal dø under krigslarm, til kampråb og hornklang. | 2 så sender jeg ild mod Moab, den skal æde Herijots borge; og Moab skal dø under kampgny, krigsskrig og hornets klang. | 2 Men Jeg skal sende ild over Moab. Den skal fortære borgene i Kerijot. Moab skal dø under krigslarm, til krigsrop og lyden fra basunen. |
| 3 Jeg udrydder herskeren af landet, og alle dets stormænd dræber jeg sammen med ham, siger Herren. | 3 Af hans midte udrydder jeg hersker og dræber alle hans fyrster, siger Herren. | 3 Jeg skal utrydde dommeren midt i landet og drepe alle fyrstene der sammen med ham, sier Herren. |
| 4 Dette siger Herren: På grund af Judas tre forbrydelser, ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning. De forkastede Herrens lov og holdt ikke hans bud; de løgneguder, som deres fædre fulgte, førte dem vild. | 4 Så siger Herren: For tre overtrædelser af Juda, ja fire, jeg går ikke fra det: De ringeagted Herrens lov og holdt ej hans bud, ledet vild af deres løgneguder, til hvilke deres fædre holdt sig | 4 Så sier Herren: På grunn av tre overtredelser av Juda, ja, på grunn av fire, skal Jeg ikke ta den tilbake. For de har forkastet Herrens lov, og de har ikke holdt Hans forskrifter. Deres løgner førte dem vill, løgner som deres fedre fulgte. |
| 5 Derfor sender jeg ild mod Juda, den fortærer Jerusalems borge. | 5 så sender jeg ild mod Juda, den skal æde Jerusalems borge. | 5 Men Jeg skal sende ild over Juda, den skal fortære borgene i Jerusalem. |
| 6 Dette siger Herren: På grund af Israels tre forbrydelser, ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning. De solgte den uskyldige for penge og den fattige for et par sa-daler. | 6 Så siger Herren: For tre overtrædelser af Israel, ja fire, jeg går ikke fra det: De sælger retfærdig for sølv og fattigmand for et par sko, | 6 På grunn av tre overtredelser av Israel, ja på grunn av fire, skal Jeg ikke ta den tilbake. For de selger den rettferdige for sølv og den fattige for et par sandaler. |
| 7 De knuser de svages hoved i støvet og trænger de hjælpeløse bort fra vejen. Far og søn går til samme pige og vanhelliger mit hellige navn. | 7 træder ringes hoved i støvet og trænger sagtmodige fra vejen. Søn og fader går sammen til skøgen og søler således mit hellige navn. | 7 De tramper de hjelpeløses hode ned i støvet på jorden og forvender veien for de ydmyke. En mann og hans far går inn til den samme piken for å vanhellige Mitt hellige navn. |
| 8 Ved hvert et alter ligger de på kapper, de har taget i pant, og i deres Guds hus drikker de vin, de har taget som bøde. | 8 På pantede kapper strækker de sig ved hvert et alter, og i deres Guds hus drikker de vin, der er givet i bøde. | 8 På klær som er tatt i pant, legger de seg ned ved hvert alter, og de drikker vinen til dem som ble bøtelagt i deres Guds hus. |
| 9 Det var dog mig, der udryddede amoritterne foran dem, de der var høje som cedre og stærke som ege; jeg udryddede dem fra frugt til rod. | 9 Og dog var det mig, som udrydded amoriterne foran eder, høje som cedertræer, stærke som egetræer, udrydded deres frugt foroven som og deres rødder forneden. | 9 Likevel var det Jeg som ødela amoritten framfor dem. Han var høy som sedertrær, og han var sterk som eiketrær. Men Jeg ødela hans frukt der oppe og hans røtter der nede. |
| 10 Det var dog mig, der førte jer op fra Egypten og lod jer vandre i ørkenen i fyrre år, så I kunne erobre amoritternes land. | 10 Det var mig, som førte jer op fra Ægypten og lod eder vandre i ørken i fyrretyve år, så i tog amoriternes land. | 10 Det var også Jeg som førte dere opp fra landet Egypt og ledet dere gjennom ørkenen i førti år, så dere skulle ta amorittens land i eie. |
| 11 Jeg lod nogle af jeres sønner fremstå som profeter og nogle af jeres unge mænd som nasiræere. Er det ikke rigtigt, israelitter? siger Herren. | 11 Jeg tog blandt eders sønner profeter, nasiræere blandt eders unge. Er det ej sandt, israeliter? lyder det fra Herren. | 11 Jeg oppreiste noen av deres sønner til profeter og noen av deres unge menn til nasireere. Er det ikke slik, dere Israels barn? sier Herren. |
| 12 Men I gav nasiræerne vin at drikke, og profeterne forbød I at profetere. | 12 Men i gav nasiræerne vin, og profeterne bød i ej at profetere. | 12 Men dere gav nasireerne vin å drikke og befalte profetene og sa: "Dere får ikke profetere!" |
| 13 Se, jeg lader grunden vakle under jer, som vognen vakler, når den er fuld af neg. | 13 Se, jeg lader grunden vakle under jer, ligesom vognen vakler, når den er fuld af neg. | 13 Se, Jeg trykker dere ned, som en vogn full av korn tynges ned. |
| 14 Den hurtige når ikke sit tilflugtssted, den stærke kommer ikke til at bruge sine kræfter, krigeren kan ikke redde sit liv, | 14 Den hurtige kan ikke undfly, den stærke ej bruge sin kraft; ej redder helten sit liv, | 14 Derfor skal flukten mislykkes for den raske, den sterke får ikke brukt sin kraft. Den mektige kan heller ikke berge sitt liv. |
| 15 bueskytten kan ikke holde stand, den rapfodede ikke undslippe, rytteren ikke redde sit liv; | 15 ej holder bueskytten stand; ej undslipper rapfodet mand, ej bjærger nogen rytter sit liv; | 15 Han som bruker buen, skal ikke holde stand, den som er rask på foten, skal ikke slippe unna. Den som rir på hest, kan heller ikke berge sitt liv. |
| 16 selv den modigste kriger må den dag flygte uden våben siger Herren. | 16 den kækkeste mand iblandt helte skal den dag våbenløs fly, så lyder det fra Herren. | 16 Den blant de mektige som har mest mot i hjertet, skal flykte naken på den dagen, sier Herren. |