Åbenbaringen 7 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner og holde jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse på jorden eller over havet eller mod noget træ. | 1 Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner; de holdt jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse hverken på jord eller hav eller mod noget træ. | 1 Etter dette så jeg fire engler stå ved jordens fire hjørner. De holdt jordens fire vinder, for at vinden ikke skulle blåse på jorden, på havet eller på noe tre. |
| 2 Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl. Den råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet: | 2 Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl; og han råbte med høj røst til de fire engle, hvem det var givet at skade jorden og havet, og sagde: | 2 Da så jeg en annen engel stige opp fra øst, og han hadde Den levende Guds segl. Og han ropte med høy røst til de fire englene som det var gitt å skade jorden og havet, |
| 3 »Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.« | 3 »Gør hverken jord eller hav eller træer nogen skade, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander.« | 3 og sa: "Gjør ikke skade på jorden, havet eller trærne før vi har beseglet pannene til vår Guds tjenere." |
| 4 Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer, | 4 Og jeg hørte tallet på de beseglede, hundrede og fireogfyrretyve tusinde beseglede af alle Israels børns stammer: | 4 Og jeg hørte tallet på dem som var beseglet. Ett hundre og førtifire tusen av alle Israels barns stammer var beseglet: |
| 5 af Judas stamme tolv tusind beseglede, af Rubens stamme tolv tusind, af Gads stamme tolv tusind, | 5 af Juda stamme tolv tusinde beseglede, af Rubens stamme tolv tusinde, af Gads stamme tolv tusinde, | 5 Av Juda stamme tolv tusen beseglede, av Rubens stamme tolv tusen beseglede, av Gads stamme tolv tusen beseglede, |
| 6 af Ashers stamme tolv tusind, af Naftalis stamme tolv tusind, af Manasses stamme tolv tusind, | 6 af Asers stamme tolv tusinde, af Naftalis stamme tolv tusinde, af Manasses stamme tolv tusinde, | 6 av Asjers stamme tolv tusen beseglede, av Naftali stamme tolv tusen beseglede, av Manasse stamme tolv tusen beseglede, |
| 7 af Simeons stamme tolv tusind, af Levis stamme tolv tusind, af Issakars stamme tolv tusind, | 7 af Simeons stamme tolv tusinde, af Levis stamme tolv tusinde, af Issakars stamme tolv tusinde, | 7 av Simeons stamme tolv tusen beseglede, av Levi stamme tolv tusen beseglede, av Jissakars stamme tolv tusen beseglede, |
| 8 af Zebulons stamme tolv tusind, af Josefs stamme tolv tusind, af Benjamins stamme tolv tusind beseglede. | 8 af Zebulons stamme tolv tusinde, af Josefs stamme tolv tusinde og af Benjamins stamme tolv tusinde beseglede. | 8 av Sebulons stamme tolv tusen beseglede, av Josefs stamme tolv tusen beseglede, av Benjamins stamme tolv tusen beseglede. |
| 9 Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. | 9 Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; | 9 Deretter så jeg, og se, en stor skare som ingen kunne telle, av alle folkeslag, stammer, folk og tungemål, som stod foran tronen og foran Lammet, kledd i hvite kjortler, med palmegrener i hendene sine. |
| 10 De råbte med høj røst: Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet. | 10 og de råbte med høj røst og sagde: »Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.« | 10 Og de ropte med høy røst og sa: "Frelsen tilhører vår Gud, Ham som sitter på tronen, og Lammet!" |
| 11 Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud | 11 Og alle englene stod rundt om tronen og om de ældste og om de fire livsvæsener, og de kastede sig ned for tronen på deres ansigter og tilbad Gud og sagde: | 11 Alle englene stod rundt tronen og de eldste og de fire livsvesener, og de falt ned på sitt ansikt foran tronen og tilbad Gud |
| 12 og sagde: Amen! Pris og lov og visdom og tak og ære og magt og styrke er vor Guds i evighedernes evigheder. Amen! | 12 »Amen! Lov og ære og visdom og tak og pris og kraft og styrke tilkommer vor Gud i evighedernes evigheder! Amen.« | 12 og sa: "Amen! Velsignelsen, herligheten og visdommen, takksigelsen og æren, kraften og styrken tilhører vår Gud i all evighet! Amen." |
| 13 Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: »De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?« | 13 Og en af de ældste tog til orde og sagde til mig: »De, som er iførte de lange, hvide klæder, hvem er de? og hvorfra er de kommet?« | 13 Da tok en av de eldste til orde og sa til meg: "Hvem er disse som er iført hvite kjortler, og hvor er de kommet fra?" |
| 14 Jeg sagde til ham: »Min herre, du ved det.« Og han sagde til mig: Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. | 14 Jeg svarede ham: »Min herre! du ved det.« Da sagde han til mig: »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. | 14 Og jeg sa til ham: "Herre, du vet det." Så sa han til meg: "Dette er de som kommer ut av den store trengsel, og de har tvettet sine kjortler og gjort dem hvite i Lammets blod. |
| 15 Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel, og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem. | 15 Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. | 15 Derfor er de framfor Guds trone og tjener Ham dag og natt i Hans tempel. Og Han som sitter på tronen, skal reise Sin bolig over dem. |
| 16 De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere, hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem, | 16 »De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.« | 16 De skal verken sulte eller tørste mer. Verken solen eller noen hete skal falle på dem mer. |
| 17 for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.« | 17 Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og »Gud skal tørre hver tåre af deres øjne.« | 17 For Lammet som er midt foran tronen, skal vokte dem og lede dem til levende vannkilder. Og Gud skal tørke bort hver tåre fra deres øyne." |