Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Åbenbaringen 17

1992

1948

Guds Ord

1 Og en af de syv engle med de syv skåle kom og talte til mig og sagde: »Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de vældige vande. 1 Og en af de syv engle med de syv skåle kom hen og talte med mig og sagde: »Kom! jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de mange vande. 1 Deretter kom en av de sju englene som hadde de sju skålene, og talte med meg. Han sa til meg: "Kom, jeg vil vise deg dommen over den store skjøgen som sitter på mange vann.
2 Hende drev jordens konger utugt med, og i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig.« 2 Med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens beboere har beruset sig i hendes utugts vin.« 2 Kongene på jorden drev hor med henne, og de som bor på jorden, ble drukne av hennes horevin."
3 Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen. Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. 3 Og han førte mig i ånde ned i en ørken; der så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, som var fuldt af gudsbespottelige navne; det havde syv hoveder og ti horn. 3 I ånden bar han meg så ut i ørkenen. Og jeg så en kvinne sitte på et skarlagenrødt dyr som var fullt av guds-bespottelige navn. Det hadde sju hoder og ti horn.
4 Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder. 4 Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og skinnede af guld og ædelstene og perler, og i sin hånd havde hun et guldbæger fuldt af vederstyggeligheder og hendes utugts urenheder. 4 Kvinnen var kledd i purpur-rødt og skarlagen og smykket med gull og kostbare steiner og perler. I hånden hadde hun et gullbeger fullt av styggedommene og urenheten av hennes horeliv.
5 På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.« 5 Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder.« 5 Og på pannen hennes var det skrevet et navn: EN HEMMELIGHET, BABYLON DEN STORE, MOR TIL SKJØGENE OG TIL STYGGEDOMMENE PÅ JORDEN.
6 Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved at se hende. 6 Og jeg så kvinden beruset af de helliges blod, af Jesu vidners blod. Og da jeg så hende, blev jeg grebet af stor forundring. 6 Jeg så at kvinnen var drukken av de helliges blod og av blodet av Jesu vitner. Og da jeg så henne, undret jeg meg meget.
7 Men englen sagde til mig: Hvorfor undrer du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det som har de syv hoveder og de ti horn. 7 Og engelen sagde til mig: »Hvorfor undrede du dig? Jeg vil forklare dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, som bærer hende, og som har de syv hoveder og de ti horn. 7 Men engelen sa til meg: "Hvorfor undret du deg? Jeg skal forklare deg hemmeligheten med kvinnen og dyret som bærer henne, det som har de sju hodene og de ti hornene.
8 Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme. 8 Dyret, som du så, har været og er ikke mere; men det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke fra verdens grundlæggelse er skrevet i livets bog, de skal undre sig, når de ser dyret, som har været, men ikke er mere og dog skal komme. 8 Dyret som du så, var, og er ikke, og det skal stige opp fra avgrunnen og gå bort til fortapelse. Og de som bor på jorden, skal undre seg, de som ikke har sine navn skrevet i Livets bok fra verdens grunnleggelse av, når de ser dyret som var, og ikke er, og likevel er.
9 Her kræves der et sind med visdom! De syv hoveder er syv-bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger.9 Her gælder det at have et sind, som rummer visdom. De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på. De er også syv konger. 9 Her er den forstand som har visdom: De sju hodene er sju fjell som kvinnen sitter på.
10 De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid. 10 De fem er allerede faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han kun blive en kort tid. 10 De er også sju konger. Fem er falt, den ene er nå, og den andre er ennå ikke kommet. Og når han kommer, skal han bare være en kort tid.
11 Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv, og det går sin undergang i møde. 11 Og dyret, som har været og ikke er mere, er selv den ottende og er dog af de syv og går sin undergang i møde. 11 Dyret som var, og ikke er, er selv også den åttende, og er av de sju, og går bort til fortapelse.
12 Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får magten sammen med dyret. 12 Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men får herredømme en stund som konger sammen med dyret. 12 De ti hornene som du så, er ti konger som ennå ikke har fått noe rike, men de får myndighet som konger i én time sammen med dyret.
13 De har alle samme tanke, og deres magt og myndighed giver de dyret. 13 De har én og samme tanke, og deres kraft og magt stiller de til dyrets rådighed. 13 Disse har én og samme tanke, og de gir sin makt og myndighet til dyret.
14 De vil føere krig mod Lammet, men Lammet vil sejre over dem, fordi det er herrernes herre og kongernes konge, og sammen med det sejrer de kaldede og udvalgte og trofaste, der er i dets følge.« 14 De skal føre krig mod Lammet, og Lammet skal sejre over dem, fordi det er herrernes Herre og kongernes Konge, sejre sammen med dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste.« 14 Disse skal føre krig mot Lammet, og Lammet skal seire over dem, for Han er herrenes Herre og kongenes Konge, og de som er med Ham, de er kalte, utvalgte og trofaste."
15 Og den sagde til mig: »De vande, som du har set kvinden sidde ved, er folk og skarer, folkeslag og tungemål. 15 Og han siger til mig: »De vande, du så, hvor skøgen sidder, er folk og skarer og folkeslag og tungemål. 15 Så sa han til meg: "Vannene som du så, hvor skjøgen sitter, er folk, skarer, folkeslag og tungemål.
16 Og de ti horn, du har set, og dyret, de vil hade skøgen og lægge hende øde og klæde hende nøgen og æde hendes kød og brænde hende. 16 Og de ti horn du så, og dyret vil hade skøgen og gøre hende ensom og nøgen og æde hendes kød og opbrænde hende med ild. 16 Og de ti hornene som du så på dyret, disse skal hate skjøgen, gjøre henne naken og forlatt, ete hennes kjøtt og brenne henne med ild.
17 For Gud har indgivet dem at gøre hans vilje og at have samme vilje og give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord er udført. 17 Thi Gud har indgivet dem i deres hjerter at gøre efter hans tanke og at handle ud fra én og samme tanke og at give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord bliver fuldbyrdet. 17 For Gud har lagt ned i hjertene deres å oppfylle Hans hensikt, å ha én og samme tanke og å gi riket sitt til dyret, inntil Guds ord er oppfylt.
18 Og kvinden, du har set, er den store by, som har herredømmet over jordens konger.« 18 Og kvinden, du så, er den store by, som har herredømme over jordens konger.«18 Og kvinnen som du så, er den store byen som hersker over kongene på jorden."
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel