Åbenbaringen 10 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Jeg så en anden mægtig engel stige ned fra himlen, klædt i en sky og med regnbuen om sit hoved. Dens ansigt var som solen og dens ben som ildsøjler, | 1 Og jeg så en anden vældig engel komme ned fra Himmelen. Han var indhyllet i en sky, og regnbuen var over hans hoved, og hans ansigt var som solen og hans ben som ildsøjler, | 1 Jeg så enda en annen mektig engel som kom ned fra himmelen, innhyllet i en sky. Og en regnbue var over hodet hans, ansiktet hans var som solen, og føttene hans som ildsøyler. |
| 2 og den havde en lille åben bogrulle i hånden. Den stillede sig med det højre ben på havet og det venstre på land | 2 og i hånden holdt han en lille, åben bogrulle. Og han satte sin højre fod på havet og den venstre på jorden. | 2 Han hadde en liten, åpnet bok i hånden sin. Og han satte den høyre foten på havet og den venstre foten på landjorden, |
| 3 og råbte med høj røst, som en løve brøler, og da den råbte, lod de syv tordener deres røst høre. | 3 Og han råbte med høj røst, som når en løve brøler; og da han havde råbt, lod de syv tordener deres røst høre. | 3 og så ropte han med høy røst, som når en løve brøler. Da han hadde ropt, talte de sju tordener med sine røster. |
| 4 Og da de syv tordener talte, ville jeg skrive, men jeg hørte en røst fra himlen sige: »Sæt segl for det, de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned.« | 4 Og da de syv tordener havde talt, ville jeg til at skrive; men jeg hørte en røst fra Himmelen sige: »Gem under segl, hvad de syv tordener talte, og skriv det ikke ned!« | 4 Da de sju tordener hadde talt med sine røster, skulle jeg til å skrive. Men jeg hørte en røst fra himmelen som sa til meg: "Sett segl for de ting som de sju tordener talte, og skriv dem ikke!" |
| 5 Og englen, som jeg havde set stå på havet og på land, løftede sin højre hånd mod himlen | 5 Og engelen, som jeg så stå på havet og på jorden, hævede sin højre hånd mod Himmelen | 5 Engelen som jeg så stå på havet og på landjorden, løftet hånden sin mot himmelen |
| 6 og svor ved ham, der lever i evighedernes evigheder, ham som har skabt himlen og alt i den og jorden og alt på den og havet og alt i det: »Tiden er ude. | 6 og svor ved ham, som lever i evighedernes evigheder, ham, som har skabt himmelen, og hvad der er i den, og jorden, og hvad der er på den, og havet, og hvad der er i det: »Fristen er omme; | 6 og sverget ved Ham som lever i all evighet, Han som skapte himmelen og alt det som er i den, jorden og alt det som er på den, og havet og alt det som er i det, og sa at det ikke lenger skulle være noen tid. |
| 7 I de dage, da den syvende engel skal blæse og lade basunen lyde, er Guds hemmelighed fuldbyrdet, som han har forkyndt det for sine tjenere, profeterne.« | 7 ja, i de dage, da den syvende engel lader sin røst lyde og skal til at blæse i basunen, er Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet, således som han har forkyndt i glædesbudskabet til sine tjenere profeterne« | 7 Men i de dager, når den sjuende engelen gir lyd fra seg, når han skal blåse i basunen, da skal Guds hemmelighet være fullendt, slik som Han forkynte for Sine tjenere profetene. |
| 8 Røsten, som jeg havde hørt fra himlen, hørte jeg atter tale til mig og sige: »Gå hen og modtag den åbne bogrulle af den engels hånd, som står på havet og på land.« | 8 Og den røst, jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter til mig og sagde: »Gå hen, tag den åbne bogrulle af den engels hånd, som står på havet og på jorden.« | 8 Røsten som jeg hadde hørt fra himmelen, talte igjen til meg og sa: "Gå, ta den lille boken som er åpnet i hånden på engelen som står på havet og på landjorden." |
| 9 Jeg gik hen til englen og bad den give mig bogen, og den sagde til mig: »Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning.« | 9 Og jeg gik hen til engelen og bad ham give mig den lille bog. Og han sagde til mig: »Tag den og synk den; den vil volde bitter smerte i din mave, men i din mund vil den smage sødt som honning.« | 9 Så gikk jeg til engelen og sa til ham: "Gi meg den lille boken!" Og han sa til meg: "Ta og et den! Og den skal gi bitter smerte i din mage, men den skal være søt som honning i din munn." |
| 10 Jeg modtog bogen af englens hånd og slugte den. I min mund var den sød som honning, men da jeg havde slugt den, var den bitter i min mave. | 10 Og jeg tog den lille bog af engelens hånd og sank den; og den smagte sødt som honning i min mund, men da jeg havde spist den, følte jeg bitter smerte i maven. | 10 Så tok jeg den lille boken ut av engelens hånd og åt den. Og den var søt som honning i min munn, men da jeg hadde ett den, fikk min mage bitter smerte. |
| 11 Og der blev sagt til mig: »Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger.« | 11 Og der blev sagt til mig: »Du skal på nu profetere om mange folk og folkeslag og tungemål og konger.« | 11 Og han sier til meg: "Du må igjen profetere om mange folk, folkeslag, tungemål og konger." |