Femte Mosebog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hør, Israel! Du skal i dag gå over Jordan for at fordrive folk, der er større og mægtigere end du, og erobre store og himmelhøjt befæstede byer. | 1 Hør, Israel! du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til herre over folk, der er større og mægtigere end du selv, over store byer med himmelhøje fæstningsværker; | 1 Hør, Israel: I dag skal du gå over Jordan og komme inn for å drive bort folkeslag som er større og mektigere enn deg selv, store byer som er befestet like til himmelen, |
| 2 Et stort folk er anakitterne, høje af vækst, som du ved. Du har selv hørt det sagt: Hvem kan holde stand mod anakitterne? | 2 over et stort folk, høje som kæmper, anakiternes efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan holde stand mod anakiterne!« | 2 et folk som er stort og høyreist, etterkommerne av anakittene, som du kjenner. Du har hørt det er sagt om dem: "Hvem kan stå seg mot Anaks etterkommere?" |
| 3 Du skal i dag vide, at Herren din Gud selv rykker over i spidsen for dig som en fortærende ild, han skal udrydde dem, og han skal undertvinge dem foran dig, og du skal hurtigt fordrive dem og udrydde dem, sådan som Herren har lovet dig. | 3 Så skal du nu vide, at det er Herren din Gud, der går foran dig som en fortærende ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i hast, således som Herren har sagt dig. | 3 Derfor skal du kjenne i dag at Herren din Gud er den som går over rett foran deg, som en fortærende ild. Han skal ødelegge dem og underkue dem foran ansiktet ditt. Så skal du drive dem ut og være snar til å utrydde dem, slik Herren har sagt til deg. |
| 4 Men når Herren din Gud jager dem væk foran dig, så sig ikke til dig selv, at det skyldes din egen retfærdighed, at Herren har ført dig ind i dette land, for at du skulle tage det i besiddelse;nej, det er på grund af disse folks uretfærdighed, at Herren driver dem bort foran dig. | 4 når Herren din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: »For min retfærdigheds skyld lod Herren mig komme ind og tage dette land i besiddelse!« Thi det er for disse folks ugudeligheds skyld, at Herren driver dem bort foran dig! | 4 Etter at Herren din Gud har drevet dem bort fra ditt ansikt, må du ikke tenke i ditt hjerte og si: "På grunn av min egen rettferdighet har Herren ført meg inn for å ta dette landet i eie." Nei, det er på grunn av disse folkeslagenes ugudelighet at Herren driver dem bort fra ditt ansikt. |
| 5 Det skyldes ikke din egen retfærdighed og retskaffenhed, at du kommer ind i deres land og tager det i besiddelse; nej, på grund af disse folks uretfærdighed vil Herren din Gud drive dem bort foran dig, også for at holde det løfte, Herren gav dine fædre Abraham, Isak og Jakob. | 5 Det er ikke for din retfærdigheds eller dit ædle hjertes skyld, du kommer ind og tager deres land i besiddelse, nej, det er på grund af disse folks ondskab, at Herren driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det ord, han tilsvor dine fædre,.Abraham, Isak og Jakob. | 5 Det er ikke på grunn av din rettferdighet eller ditt hjertes oppriktighet at du får komme inn og ta landet deres i eie. Men det er på grunn av disse folkeslagenes ugudelighet at Herren din Gud driver dem ut bort fra ditt ansikt, og for at Han kan oppfylle ordet Han sverget for dine fedre, til Abraham, Isak og Jakob. |
| 6 Du skal vide, at det ikke skyldes din retfærdighed, at Herren din Gud giver dig dette herlige land i eje, for du er et stivnakket folk! | 6 Så vid da, at det ikke er for din retfærdigheds skyld, at Herren din Gud giver dig dette herlige land i eje; thi du er et folk med hårde halse! | 6 Derfor skal du kjenne at det ikke er på grunn av din egen rettferdighet Herren din Gud gir deg dette gode landet til eiendom, for du er et stivnakket folk. |
| 7 Husk det, og glem ikke, at du vakte Herren din Guds vrede i ørkenen! Fra den dag du drog ud af Egypten, til I kom til dette sted, har I trodset Herren. | 7 Kom i hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede Herren din Gud i ørkenen! Lige fra den dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til stedet her, har I været genstridige mod Herren. | 7 Husk på og glem ikke hvordan du gjorde Herren din Gud vred i ørkenen. Fra den dagen du drog ut fra landet Egypt, til dere kom til dette stedet, har dere gjort opprør mot Herren. |
| 8 Ved Horeb vakte I Herrens vrede, og Herren blev så vred på jer, at han ville udrydde jer. | 8 Ved Horeb fortørnede I Herren, og Herren blev vred på eder, så han ville ødelægge eder. | 8 Også ved Horeb gjorde dere Herren vred, så Herren ble så vred på dere at Han ville ødelegge dere. |
| 9 Det var, dengang jeg gik op på-bjerget for at hente stentavlerne, tavlerne med den pagt, Herren havde sluttet med jer; jeg blev på-bjerget i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke, | 9 Da jeg var steget op på bjerget for at modtage stentavlerne, den pagts tavler, som Herren havde sluttet med eder, opholdt jeg mig på bjerget fyrretyve dage og fyrretyve nætter uden at spise eller drikke, | 9 Da jeg hadde gått opp på fjellet for å ta imot steintavlene, tavlene med pakten som Herren hadde sluttet med dere, ble jeg på fjellet i førti dager og førti netter, uten å spise brød eller drikke vann. |
| 10 og Herren gav mig de to stentavler, som Guds finger selv havde skrevet på. Dér stod alle de ord, Herren havde talt til jer på-bjerget inde fra ilden, den dag I var forsamlet. | 10 og Herren gav mig de to stentavler, beskrevne med Guds finger; og på dem stod alle de ord, Herren havde talt til eder på bjerget ud fra ilden, den dag I var forsamlet. | 10 Så overgav Herren de to steintavlene til meg. På dem var det skrevet med Guds finger, og på dem stod alle de ordene som Herren hadde talt til dere på fjellet, midt ut fra ilden, på den dagen dere var samlet. |
| 11 Da der var gåetfyrre dage og fyrre nætter, gav Herren mig de to stentavler, pagtens tavler, | 11 Da de fyrretyve dage og fyrretyve nætter var omme, gav Herren mig de to stentavler, pagtens tavler. | 11 Da de førti dagene og førti nettene var til ende, skjedde det: Herren gav meg de to steintavlene, paktens tavler. |
| 12 og sagde til mig: "Skynd dig ned herfra, for dit folk, som du har ført ud af Egypten, har handlet slet. De er allerede veget fra den vej, jeg befalede dem at følge. De har støbt sig et gudebillede!" | 12 Og Herren sagde til mig: »Stå op og skynd dig ned herfra, thi det folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt billede!« | 12 Så sa Herren til meg: "Stå opp og skynd deg å gå ned herfra, for ditt folk som du førte ut av Egypt, har handlet fordervet. De har vært snare til å vike av fra den veien Jeg befalte dem å gå. De har laget seg et støpt avgudsbilde." |
| 13 Og Herren sagde til mig: "Jeg har set, at dette folk er et stivnakket folk. | 13 Og Herren sagde til mig: »Jeg har set dette folk, og se, det er et folk med hårde halse; | 13 Herren fortsatte å tale til meg og sa: "Jeg har sett dette folket, og se, det er et stivnakket folk. |
| 14 Lad mig nu udrydde dem og udslette deres navn under himlen; så vil jeg gøre dig til et folk, der er mægtigere og talrigere end det." | 14 lad mig i fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres navn under himmelen; så vil jeg gøre dig til et folk, mægtigere og større end det!« | 14 Trekk deg nå tilbake fra Meg, så Jeg kan få ødelegge dem og utslette navnet deres under himmelen. Så skal Jeg gjøre deg til et folk som er mektigere og større enn dette." |
| 15 Jeg begav mig så ned ad-bjerget, mens det stod i lys lue, og jeg bar pagtens to tavler i hænderne. | 15 Da vendte jeg mig bort og steg ned fra bjerget med pagtens to tavler i mine hænder, medens bjerget brændte i lys lue; | 15 Da snudde jeg og kom ned fra fjellet, og fjellet stod i flamme. De to paktens tavler hadde jeg i hendene. |
| 16 Da jeg så, hvordan I havde syndet mod Herren jeres Gud ved at støbe jer et billede af en tyrekalv og hurtigt var veget fra den vej, Herren havde befalet jer at følge, | 16 og jeg så, og se, I havde syndet mod Herren eders Gud, I havde lavet eder en støbt tyrekalv; hastigt var I veget fra den vej, Herren havde foreskrevet eder. | 16 Jeg så, og se, dere hadde syndet mot Herren deres Gud; dere hadde laget dere en støpt kalv. Dere hadde vært snare til å vike av fra den veien som Herren hadde befalt dere. |
| 17 greb jeg fat i de to tavler og slyngede dem til jorden, så de knustes for øjnene af jer. | 17 Da greb jeg de to tavler og kastede dem ud af mine hænder og knuste dem for eders øjne. | 17 Da grep jeg om de to tavlene og kastet dem fra meg ut av hendene mine, og knuste dem rett foran øynene deres. |
| 18 Jeg kastede mig ned for Herrens ansigt i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke, ligesom forrige gang, på grund af den synd; I havde begået ved at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne, og krænke ham. | 18 Og derpå faldt jeg ned for Herrens åsyn fyrretyve dage og fyrretyve nætter ligesom forrige gang, uden at spise eller drikke, for alle eders synders skyld, som I havde begået, idet I gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, så I fortørnede ham. | 18 Jeg falt ned for Herrens åsyn i førti dager og førti netter, slik som den første gangen; brød spiste jeg ikke og vann drakk jeg ikke, på grunn av alle syndene dere hadde gjort ved å gjøre det som er ondt i Herrens øyne, så dere egget Ham til vrede. |
| 19 Jeg gruede for, at Herren skulle udrydde jer i den vrede og harme, han nærede mod jer; men Herren hørte mig også denne gang. | 19 Thi jeg frygtede for, at Herren skulle tilintetgøre eder i den vrede og harme, som opfyldte ham imod eder. Og Herren bønhørte mig også den gang! | 19 For jeg fryktet at Herren i Sin vrede skulle bli så vred at Han ville ødelegge dere. Men Herren hørte på meg den gangen også. |
| 20 Også Aron blev Herren så vred på, at han ville tilintetgøre ham; men jeg bad dengang for Aron. | 20 Også på Aron blev Herren vred, så han ville tilintetgøre ham; men den gang gik jeg også i forbøn for Aron. | 20 Også på Aron ble Herren vred og ville ødelegge ham. Så gikk jeg den gangen i forbønn også for Aron. |
| 21 Og tyrekalven, det syndige gudebillede, I havde lavet, tog jeg og brændte; jeg knuste den til det fineste støv, og støvet kastede jeg i bækken, som løb ned ad-bjerget. | 21 Men eders syndige værk, kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint støv, og støvet kastede jeg i bækken, som løber ned ad bjerget. | 21 Så tok jeg deres synd kalven dere hadde laget, og brente den på ilden og knuste den og malte den fint, helt til den var som fint støv. Støvet av den kastet jeg i bekken som rant ned fra fjellet. |
| 22 Også i Tab'era, og i Massa, og ved Kibrot?ha?Ta'ava vakte I Herrens vrede. | 22 Også i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'ava fortørnede I Herren. | 22 Også i Tabera og Massa og Kibrot-Hatta'ava gjorde dere Herren vred. |
| 23 Og dengang Herren ville sende jer af sted fra Kadesh?Barnea og sagde: "Drag op og tag det land i besiddelse, som jeg har givet jer," da trodsede I Herren jeres Guds befaling; I troede ikke på ham og adlød ham ikke. | 23 Og da Herren lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage op og tage det land i besiddelse, som han ville give eder, trodsede I Herren eders Guds befaling, og I troede ikke på ham og adlød ham ikke. | 23 Også da Herren sendte dere ut fra Kadesj-Barnea og sa: "Dra opp og ta i eie det landet som Jeg har gitt dere", gjorde dere opprør mot Herren deres Guds ord. Dere trodde ikke på Ham, og dere lød ikke Hans røst. |
| 24 I har trodset Herren, lige så længe jeg har kendt jer. | 24 I har været genstridige mod Herren, så længe jeg har kendt eder. | 24 Dere har levd i opprør mot Herren fra den dagen jeg ble kjent med dere. |
| 25 Jeg kastede mig altså ned for Herrens ansigt de fyrre dage og fyrre nætter, for Herren havde sagt, at han ville udrydde jer. | 25 Så faldt jeg ned for Herrens åsyn i de fyrretyve dage og fyrretyve nætter, fordi Herren havde sagt, at han ville tilintetgøre eder, | 25 Slik falt jeg ned for Herrens åsyn, i førti dager og førti netter lå jeg slik, fordi Herren hadde sagt at Han ville ødelegge dere. |
| 26 Og jeg bad til Herren og sagde: "Gud Herre, ødelæg ikke dit folk og din ejendom, som du i din storhed har udfriet og ført ud af Egypten med stærk hånd. | 26 og jeg bad til Herren og sagde: »Herre, herre, ødelæg ikke dit folk og din ejendom, som du udløste ved din store magt og førte ud af Ægypten med stærk hånd! | 26 Derfor gikk jeg i forbønn for dere til Herren og sa: Herre Gud, ødelegg ikke Ditt folk og Din arv som Du har forløst ved Din storhet, som Du har ført ut av Egypt med mektig hånd. |
| 27 Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Jakob! Tag dig ikke af dette folks hårdhed, dets ondskab og dets synd; | 27 Kom dine tjenere i hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke agt pådette folks halsstarrighed, på dets ugudelighed og på dets synd, | 27 Husk på Dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob! Se ikke på dette folkets stahet, på deres ugudelighet eller deres synd, |
| 28 ellers vil folk i det land, du førte os ud af, sige: 'Fordi Herren ikke magtede at føre dem ind i det land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud for at lade dem dø i ørkenen.' | 28 for at man ikke skal sige i det land, du førte os ud fra: fordi Herren ikke evnede at føre dem til det land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i ørkenen! | 28 så ikke landet Du førte oss ut fra skal si: "Fordi Herren ikke klarte å føre dem inn i det landet Han hadde lovt dem, og fordi Han hatet dem, har Han ført dem ut for å ta livet av dem i ørkenen." |
| 29 De er dog dit folk og din ejendom, som du har ført ud med din store kraft og din løftede arm". | 29 De er jo dit folk og din ejendom, som du førte ud ved din store kraft og din udstrakte arm!« | 29 Men de er Ditt folk og Din arv, som Du har ført ut ved Din mektige kraft og utrakte arm. |