Femte Mosebog 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Moses kaldte hele Israel til sig og sagde til dem: Hør, Israel, de love og retsregler, som jeg i dag kundgør for jer, lær dem, og følg dem omhyggeligt! | 1 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: hør, Israel, de anordninger og lovbud, som jeg kundgør eder i dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt. | 1 Moses kalte sammen hele Israel og sa til dem: Hør, Israel, de lover og bud som jeg taler for deres ører i dag, så dere kan lære dem og ta dere i vare så dere holder dem. |
| 2 Herren vor Gud sluttede en pagt med os ved Horeb. | 2 Herren vor Gud sluttede en pagt med os ved Horeb. | 2 Herren vår Gud sluttet en pakt med oss på Horeb. |
| 3 Det var ikke med vore fædre, Herren sluttede denne pagt, men med alle os, som er i live og til stede her i dag. | 3 Det var ikke med vore fædre, Herren sluttede den pagt, men med os, vi, der i dag er her til stede, alle vi, der er i live. | 3 Ikke med våre fedre sluttet Herren denne pakten, men med oss, de som er her i dag, med alle oss som er i live. |
| 4 Herren talte til jer på-bjerget, inde fra ilden, ansigt til ansigt. | 4 Ansigt til ansigt talede Herren med eder på bjerget ud fra ilden. | 4 Ansikt til ansikt talte Herren med dere, midt ut av ilden på fjellet. |
| 5 Dengang stod jeg mellem Herren og jer for at forkynde jer Herrens ord, for I var bange for ilden og gik ikke med op på-bjerget. Han sagde: | 5 Jeg stod dengang som mellemmandmellem Herren og eder og kundgjorde eder Herrens ord; thi I var bange for ilden og turde ikke stige op på bjerget. | 5 På den tiden stod jeg mellom Herren og dere, for å kunngjøre dere Herrens ord. For dere fryktet på grunn av ilden, og dere gikk ikke opp til fjellet. Han sa: |
| 6 "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. | 6 Han sagde: jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af trællehuset. | 6 Jeg er Herren din Gud som førte deg ut fra landet Egypt, ut fra trellehuset. |
| 7 Du må ikke have andre guder end mig. | 7 Du må ikke have andre guder end mig. | 7 Du skal ikke ha andre guder enn Meg. |
| 8 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. | 8 Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden; | 8 Du skal ikke lage deg noe utskåret bilde, noen etterligning av noe som er i himmelen der oppe, eller på jorden her nede, eller som er i vannet under jorden. |
| 9 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; | 9 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres brøde på børn af dem, som hader mig, | 9 Du skal ikke falle ned og tilbe dem eller tjene dem. For Jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøker fedrenes skyld på barna i tredje og fjerde slektsledd, når de hater Meg, |
| 10 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled. | 10 men i tusind led viser miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine bud! | 10 og som viser miskunnhet mot tusen slektsledd, når de elsker Meg og holder Mine bud. |
| 11 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn. | 11 du må ikke misbruge Herren din Guds navn, thi Herren lader ikke den ustraffet, der misbruger hans navn! | 11 Du skal ikke misbruke Herren din Guds navn, for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker Hans navn. |
| 12 Giv agt på sabbatsdagen og hold den hellig sådan som Herren din Gud har befalet dig. | 12 Tag vare på hviledagen, så du holder den hellig, således som Herren din Gud har pålagt dig! | 12 Gi akt på hviledagen så du holder den hellig, slik Herren din Gud har befalt deg. |
| 13 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; | 13 I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, | 13 Seks dager skal du arbeide og gjøre all din gjerning, |
| 14 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde; hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse, dit æsel eller et hvilket som helst af dine dyr, og heller ikke den fremmede i dine byer; din træl og trælkvinde skal hvile ud ligesom du selv. | 14 men den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud; da må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse eller dit æsel eller noget af dit kvæg eller den fremmede inden dine porte, for at din træl og trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv. | 14 men den sjuende dagen er sabbat for Herren din Gud. På den dagen skal du ikke gjøre noe arbeid, verken du, din sønn, eller din datter, din tjener, eller din tjenestekvinne, din okse, ditt esel eller noen av dyrene dine eller den fremmede som bor innenfor dine porter, for at både din tjener og din tjenestekvinne kan hvile på samme måten som du. |
| 15 Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen. | 15 Kom i hu, at du selv var træl i Ægypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og udstrakt arm; det er derfor, Herren din Gud har pålagt dig at fejre hviledagen! | 15 For du må huske at du var en trell i landet Egypt, og at Herren din Gud førte deg ut derfra med mektig hånd og utrakt arm. Derfor har Herren din Gud befalt deg å holde sabbaten. |
| 16 Ær din far og din mor, sådan som Herren din Gud har befalet dig, for at du må få et langt liv, og det må gå dig godt på den jord, Herren din Gud vil give dig. | 16 Ær din fader og din moder, således som Herren din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt liv, og det må gå dig vel i det land, Herren din Gud vil give dig. | 16 Du skal hedre din far og din mor, slik Herren din Gud har befalt deg, så dine dager kan bli mange, og det kan gå deg vel i det landet Herren din Gud gir deg. |
| 17 Du må ikke begå drab. | 17 Du må ikke slå ihjel! | 17 Du skal ikke slå i hjel. |
| 18 Du må ikke bryde et ægteskab. | 18 du må ikke bedrive hor! | 18 Du skal ikke drive hor. |
| 19 Du må ikke stjæle. | 19 Du må ikke stjæle! | 19 Du skal ikke stjele. |
| 20 Du må ikke vidne falsk mod din næste. | 20 Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste! | 20 Du skal ikke avlegge falskt vitnesbyrd mot din neste. |
| 21 Du må ikke begære din næstes hustru. Du må ikke eftertragte din næstes hus eller mark, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom." | 21 Du må ikke begære din næstes hustru. Du må ikke attrå din næstes hus, hans mark, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget, der hører din næste til! | 21 Du skal ikke begjære din nestes hustru. Du skal ikke begjære din nestes hus, hans jord, tjener, tjenestekvinne, okse, esel eller noe som hører din neste til. |
| 22 Disse ord talte Herren til hele jeres forsamling på-bjerget, inde fra ilden, omgivet af skyer og mulm, med høj røst og uden at føje mere til, og han skrev dem på to stentavler, som han gav mig. | 22 Disse ord talede Herren til hele eders forsamling på bjerget ud fra ilden, skyen og mulmet med vældig røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to stentavler og gav mig dem. | 22 Disse ordene talte Herren med høy røst til hele forsamlingen deres, midt ut fra ilden på fjellet, fra skyen og den tette skodden. Og Han la ikke noe til. Han skrev dem på to steintavler og gav dem til meg. |
| 23 Da I hørte røsten inde fra mørket, mens-bjerget stod i lys lue, kom alle jeres stammehøvdinge og ældste hen til mig | 23 Men da I hørte røsten, der lød ud fra mørket, medens bjerget stod i lys lue, kom I, alle overhovederne for eders stammer og eders ældste, hen til mig | 23 Da dere hørte røsten midt ut fra mørket, mens fjellet stod i flamme, skjedde det at dere kom fram til meg, alle overhodene for stammene deres og deres eldste. |
| 24 og sagde: "Nu har Herren vor Gud ladet os se sin herlighed og sin storhed, og vi har hørt hans røst inde fra ilden. I dag har vi oplevet, at Gud taler med mennesker, og at de alligevel bevarer livet. | 24 og sagde: »Se, Herren vor Gud har ladet os skue sin herlighed og storhed, og hans røst har vi hørt ud fra ilden; i dag har vi oplevet, at Gud kan tale med mennesker, uden at de dør. | 24 Dere sa: "Sannelig, Herren vår Gud har vist oss Sin herlighet og storhet, og vi har hørt Hans røst midt ut fra ilden. På denne dag har vi sett at Gud taler med mennesket, og det får leve. |
| 25 Men hvorfor skal vi dø? Denne vældige ild vil jo fortære os! Hvis vi skal høre Herren vor Guds røst endnu en gang, dør vi. | 25 Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på Herren vor Guds røst, må vi dø! | 25 Hvorfor skal vi da likevel dø? For denne store ilden vil fortære oss. Hvis vi hører lenger på Herren vår Guds røst, vil vi dø. |
| 26 For har noget menneske nogen sinde hørt den levende Gud tale inde fra ilden, sådan som vi har, oghar bevaret livet? | 26 Thi hvilken dødelig har nogen sinde som vi hørt den levende Guds røst ud fra ilden og levet? | 26 For hvem er det av alt kjød som har hørt den levende Guds røst tale midt ut fra ilden, slik vi har hørt det, og fått leve? |
| 27 Gå du hen og hør alt, hvad Herren vor Gud vil sige. Alt det, Herren vor Gud taler til dig, skal du tale til os; det vil vi høre og følge." | 27 Træd du hen og hør alt, hvad Herren vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad Herren vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter.« | 27 Gå du nær og hør alt det Herren vår Gud sier, og fortell oss alt det Herren vår Gud taler til deg, så vil vi høre og gjøre etter det." |
| 28 Da Herren hørte, hvad det var, I sagde til mig, sagde han: "Jeg har hørt, hvad dette folk sagde til dig; de har ret i det hele. | 28 Og da Herren hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: »Jeg har hørt, hvad dette folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret; | 28 Herren hørte røsten av deres ord da dere talte til meg, og Herren sa til meg: "Jeg har hørt røsten av dette folkets ord, de ord de har talt til deg. De har talt rett i alt det de har sagt. |
| 29 Gid de altid må frygte mig i deres hjerte og holde alle mine befalinger, så det må gå dem og deres børn godt i evighed. | 29 gid de alle dage må have et sådant hjerte, at de frygter mig og holder alle mine bud, for at det må gå dem og deres børn vel evindelig. | 29 Må da bare hjertene deres være slik i dem at de vil rette seg mot å frykte Meg og alltid holde alle Mine bud, så det kan gå dem vel sammen med deres barn til evig tid. |
| 30 Gå hen og sig tildem, at de skal gå tilbage til deres telte. | 30 gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres telte; | 30 Gå og si til dem: Vend tilbake til teltene deres! |
| 31 Selv skal du blive her hos mig, så vil jeg kundgøre dig alle de befalinger og de love og retsregler, du skal lære dem; dem skal de følge i det land, jeg vil give dem i eje." | 31 men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle budene, anordningerne og lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det land, jeg vil give dem i eje!« | 31 Men du skal stå her hos Meg, og til deg skal Jeg tale hele budet, lovene og dommene som du skal lære dem, for at de skal holde dem i det landet Jeg gir dem til eiendom." |
| 32 Følg dem derfor omhyggeligt, sådan som Herren jeres Gud har befalet jer, uden at vige til højre eller til venstre. | 32 Gør derfor omhyggeligt således, som Herren eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre; | 32 Derfor skal dere ta dere i vare så dere holder det Herren deres Gud har befalt dere. Dere skal ikke vike av verken til høyre eller til venstre. |
| 33 I skal vandre ad den vej, Herren jeres Gud har befalet jer, for at I må leve, og det må gå jer godt, | 33 følg altid den vej, som Herren eders Gud har pålagt eder at gå, at I kan blive i live og få det godt og leve længe i det land,i skal tage i besiddelse! | 33 Dere skal bare vandre på hele den veien som Herren deres Gud har befalt dere, for at dere kan få leve, så det skal gå dere vel, og deres dager kan bli mange i det landet dere skal ta i eie. |