Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Femte Mosebog 25

1992

1931

Guds Ord

1 Når to mænd ligger i strid med hinanden, og de bringer sagen for retten for at få den afgjort, og man frikender den uskyldige og dømmer den skyldige, 1 Når der opstår strid mellem mænd, og de møder for retten, skal man dømme dem imellem; den, der har ret, skal frikendes, den skyldige dømmes. 1 Hvis det er en tvist mellom noen menn, og de kommer fram for retten, for at dommerne skal dømme mellom dem, og de rettferdiggjør den rettferdige og dømmer den skyldige skyldig,
2 og hvis den skyldige så idømmes pryglestraf, og dommeren lader ham lægge ned, og man i dommerens nærvær giver ham det antal slag, der svarer til hans forbrydelse, 2 Og dersom den skyldige idømmes prygl, skal dommeren lade ham lægge sig på jorden og i sit påsyn lade ham få det antal slag, der svarer til hans forseelse. 2 da skal dette skje: Hvis den skyldige fortjener slag, da skal dommeren få ham til å legge seg ned og la ham bli slått i hans påsyn, så mange slag som svarer til hans skyld.
3 da må han højst få fyrre slag. Hvis man gav ham flere slag, Ville din landsmand blive ringeagtet i dine øjne. 3 Fyrretyve slag må han lade ham få, men heller ikke flere, for at din broder ikke skal vanæres for dine øjne, når han får endnu flere slag.3 Førti slag kan han gi ham, men ikke flere, ellers kunne han lett slå ham med altfor mange slag, og din bror ville bli vanæret for dine øyne.
4 Du må ikke binde munden til på en okse, der tærsker. 4 Du må ikke binde munden til på en okse, når den tærsker.4 Du skal ikke binde mulen på en okse mens den tråkker ut kornet.
5 Når brødre bor sammen, og en af dem dør uden at have fået en søn, skal den afdødes hustru ikke gifte sig med nogen uden for slægten; hendes svoger skal gå ind til hende, gifte sig med hende og udføre sin svogerpligt mod hende. 5 Når flere brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen søn, må hans enke ikke gifte sig med en fremmed mand uden for slægten; men hendes svoger skal gå til hende og tage hende til ægte, idet han indgår svogerægteskab med hende. 5 Hvis brødre bor sammen og en av dem dør uten å ha noen sønn, skal ikke enken etter den døde mannen bli overlatt til en fremmed mann utenfra. Broren til ektemannen hennes skal gå inn til henne, ta henne til hustru og gjøre sin plikt som svoger.
6 Den første søn, hun føder, skal bære den afdøde brors navn, så hans navn ikke bliver udslettet i Israel. 6 Og den første søn, hun føder, skal bære den afdøde broders navn, for at hans navn ikke skal udslettes af Israel. 6 Dette skal skje: Den førstefødte sønnen hun får, skal bære videre navnet til hans døde bror, så navnet hans ikke blir utslettet fra Israel.
7 Men hvis manden ikke vil gifte sig med sin svigerinde, skal hun gå hen i byporten til de ældste og sige: "Min svoger har nægtet at bevare sin afdøde brors navn i Israel, han vil ikke udføre sin svogerpligt mod mig." 7 Men hvis manden er uvillig til af ægte sin svigerinde, skal hun gå hen til de ældste i byporten og sige: »Min svoger vægrer sig ved at opretholde sin broders navn i Israel og vil ikke indgå svogerægteskab med mig!« 7 Men dersom mannen ikke har lyst til å ta sin svigerinne til ekte, da skal hans svigerinne gå opp til porten, til de eldste og si: "Min svoger nekter å føre sin brors navn videre i Israel. Han vil ikke gjøre sin plikt som svoger."
8 Så skal de ældste i hans by stævne ham og prøve at tale ham til rette. Hvis han står fast og erklærer, at han ikke vil gifte sig med hende, 8 Derpå skal de ældste i byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin beslutning og erklærer sig uvillig til at ægte hende, 8 Da skal de eldste i byen kalle ham til seg og tale til ham. Hvis han da står fast på sitt og sier: "Jeg har ikke lyst til å ta henne til ekte",
9 skal hans svigerinde for øjnene af de ældste gå hen til ham, tage sa-dalen af hans fod, spytte ham i ansigtet og erklære: "Sådan gør man ved den mand, der ikke vil bygge sin brors slægt op."9 skal hans svigerinde i de ældstes påsyn gå hen til ham, drage hans sko af hans fod og spytte ham i ansigtet og tage til orde og sige: »Således gør man ved den mand, som ikke vil opbygge sin broders slægt!« 9 da skal hans svigerinne komme fram til ham i nærvær av de eldste, ta sandalen av foten hans, spytte ham i ansiktet, svare og si: "Slik skal det gjøres med den mann som ikke vil bygge sin brors hus."
10 I Israel skal man kalde hans familie "den barfodedes slægt". 10 Og hans navn i Israel skal være: Den barfodedes hus.10 I Israel skal han kalles med navnet: Barfot-huset.
11 Hvis to mænd kommer op at slås, og den enes hustru kommer til for at redde sin mand fra den, der slår ham, og hun rækker hånden ud og får fat i den andens kønsdele, 11 Når der opstår trætte mellem to mænd, og den enes hustru kommer til for at fri sin mand fra den andens slag, og hun rækker sin hånd ud og tager fat i den andens blusel, 11 Hvis to menn slåss, og hustruen til den ene kommer til for å redde sin mann fra hånden til den som slår ham, og hun rekker ut hånden og griper tak i kjønnsorganene hans,
12 så skal du hugge hendes hånd af. Vis ingen barmhjertighed! 12 da skal du hugge hendes hånd af; du må ikke vise skånsel.12 da skal du hogge hånden av henne. Du skal ikke se med barmhjertighet på henne.
13 Du må ikke have to slags vægtlodder i din pose, tunge og lette. 13 Du må ikke have to slags vægtlodder i din pung, større og mindre. 13 Du skal ikke ha ulike vektlodd i pungen din, et tungt og et lett.
14 Du må ikke have to slags efa i dit hus, store og små. 14 Du må ikke have to slags efaer i dit hus, en større og en mindre. 14 Du skal ikke ha to slags hulmål i huset ditt, et stort og et lite.
15 Du skal have nøjagtige og korrekte vægtlodder, og du skal have nøjagtig og korrekt efa, for at du må få få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig. 15 Fuldvægtige lodder og efaer, der holder mål, skal du have, for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud vil give dig. 15 Du skal ha hele og rette vektlodd, et helt og rett hulmål, for at dine dager kan bli mange i det landet Herren din Gud gir deg.
16 For Herren din Gud afskyr alle dem, der gør den slags ting, alle der øver uret. 16 Thi en vederstyggelighed for Herren din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begår svig.16 For hver den som gjør slike ting, hver den som gjør urett, er en styggedom for Herren din Gud.
17 Husk, hvad amalekitterne gjorde imod dig undervejs, da I var draget ud af Egypten. 17 Kom i hu, hvad amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten, 17 Husk hva Amalek gjorde mot deg på veien da dere kom ut fra Egypt,
18 De kom imod dig på vejen, da du var udmattet og træt, og uden at frygte Gud huggede de bagtroppen ned, alle dem, der var sakket bagud. 18 hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede efternølere ned, da du var træt og nødig. 18 hvordan han møtte deg på veien og angrep baktroppen din, alle de som gikk spredt og hadde sakket etter, da du var utmattet og utslitt. Han fryktet ikke Gud.
19 Når Herren din Gud får skaffet dig fred for dine fjender på alle sider i det land, Herren din Gud vil give dig i arv og eje, skal du udslette mindet om amalekitterne; glem det ikke! 19 Når derfor Herren din Gud giver dig ro for alle dine fjender rundt om i det land, Herren din Gud vil give dig i arv og eje, da skal du udrydde ethvert minde om Amalek. Glem det ikke! 19 Når Herren din Gud har gitt deg hvile fra alle fiendene dine som er omkring i det landet som Herren din Gud gir deg til arv og eiendom, da skal det skje: Du skal utslette minnet om Amalek så det ikke mer finnes under himmelen. Glem det ikke!
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel