Femte Mosebog 24 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hvis en mand gifter sig med en kvinde, men bliver ked af hende, fordi han finder noget skændigt hos hende, og han udfærdiger et skilsmissebrev, giver hende det og sender hende bort, | 1 Når en mand tager en kvinde til ægte, og hun ikke vinder hans yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker ubehag hos ham, og han skriver hende et skilsmissebrev og giver hende det i hænde og sender hende ud af sit hjem, | 1 Hvis en mann tar seg en hustru og gifter seg med henne, og det skjer at hun ikke lenger finner velvilje i hans øyne, fordi han har funnet noe uanstendig hos henne, da skal han skrive et skilsmissebrev til henne, gi det i hånden hennes og sende henne bort fra huset sitt. |
| 2 og hvis hun så, når hun har forladt hans hus, går hen og bliver gift med en anden, | 2 så må hun efter at have forladt hans hjem gå hen og gifte sig med en anden mand; | 2 Hvis hun da, etter å ha forlatt huset hans, går bort og blir en annen manns hustru, |
| 3 og hendes anden mand fatter modvilje mod hende og udfærdiger et skilsmissebrev til hende, giver hende det og sender hende bort, eller hendes anden mand, som har giftet sig med hende, dør, | 3 får denne anden mand også uvilje imod hende og skriver hende et skilsmissebrev og giver hende det i hænde og sender hende ud af sit hjem, eller dør den anden mand, der havde taget hende til ægte, | 3 og denne andre ektemannen avskyr henne og skriver et skilsmissebrev til henne, gir det i hånden hennes og sender henne bort fra huset sitt, eller om denne andre ektemannen som tok henne til hustru, dør, |
| 4 da må hendes første mand, som sendte hende bort, ikke gifte sig med hende igen, efter at hun nu er blevet uren. For det afskyr Herren, og du må ikke bringe skyld over det land, Herren din Gud vil give dig i eje. | 4 så har hendes første mand, som havde sendt hende bort, ikke ret til igen at tage hende til hustru, efter at hun er blevet uren. Thi det er Herren en vederstyggelighed, og du må ikke bringe brøde over det land, Herren din Gud vil give dig i eje. | 4 da får ikke den første ektemannen som skilte seg fra henne, ta henne tilbake som sin hustru, etter at hun er blitt gjort uren. For det er en styggedom for Herrens åsyn, og du skal ikke føre synd over det landet Herren din Gud gir deg som arv. |
| 5 Når en mand lige har giftet sig, skal han ikke gøre krigstjeneste, og man kan heller ikke pålægge ham andre forpligtelser. Et år skal han være fritaget til gavn for sit hus og til glæde for sin hustru. | 5 Når en mand nylig har taget sig en hustru, skal han ikke drage med i krig, og der skal ikke pålægges ham nogen som helst forpligtelse; han skal have frihed til at blive hjemme et år og glæde sin hustru, som han har ægtet. | 5 Når en mann nylig har tatt seg en hustru, skal han ikke gå i hæren eller bli pålagt noen annen forpliktelse. Han skal være fri et år til å være hjemme, og være til glede for den hustruen han har tatt seg. |
| 6 Man må ikke tage en håndkværn eller bare den øverste kværnsten i pant, for så er det selve livet, man tager i pant. | 6 Man må ikke tage en håndkværn i pant, heller ikke den øverste møllesten; thi det var at tage livet selv i pant. | 6 Ingen må ta et par kvernsteiner i pant, ikke engang den øverste steinen, for da tar han selve livsoppholdet i pant. |
| 7 Hvis det bliver opdaget, at en mand har røvet en af sine landsmænd, en israelit, og udnyttet og solgt ham, da skal tyven dø. Du skal udrydde det onde af din midte. | 7 Når nogen gribes i at stjæle en af sine brødre blandt israelitterne og gør ham fortræd eller sælger ham, da skal en sådan tyv lade sit liv. Du skal udrydde det onde af din midte. | 7 Hvis en mann blir oppdaget mens han bortfører en av sine brødre blant Israels barn, og han behandler ham hensynsløst eller selger ham, da skal den som bortfører ham, dø. Du skal rense det onde bort fra din midte. |
| 8 Hvis du bliver angrebet af sp-dalskhed, skal du passe på, at du meget omhyggeligt gør alt, hvad levitpræsterne giver jer anvisning på; I skal omhyggeligt gøre det, jeg har givet dem befaling om. | 8 Tag dig i vare med spedalskhed, så du meget omhyggeligt handler efter alt, hvad levitpræsterne lærer eder; som jeg har påbudt dem, skal I omhyggeligt handle. | 8 Ta deg i vare når noen har et sår av en ondartet hudsykdom, så du meget nøye gjør etter alt det prestene, levittene, rettleder dere. Slik som jeg befalte dem, slik skal dere meget nøye gjøre etter. |
| 9 Husk, hvad Herren din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I var draget ud af Egypten. | 9 Kom i hu, hvad Herren din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I drog bort fra Ægypten. | 9 Husk det Herren din Gud gjorde med Mirjam på veien, da dere drog ut av Egypt. |
| 10 Når du låner en anden mand noget, må du ikke gå ind i hans hus for at tage pant hos ham. | 10 Når du yder din næste et lån, må du ikke gå ind i hans hus for at tage pant af ham. | 10 Når du låner et eller annet til din neste, skal du ikke gå inn i hans hus og hente det han skal gi i pant. |
| 11 Du skal blive stående udenfor, og den, du har ydet lånet, skal komme ud med pantet til dig. | 11 Du skal blive stående udenfor, og den mand, du yder lånet, skal bringe pantet ud til dig. | 11 Du skal stå utenfor, og mannen du låner til, skal komme ut til deg med pantet. |
| 12 Hvis det er en fattig mand, må du ikke sove med det, du har taget i pant. | 12 Hvis han er en fattig mand, må du ikke lægge dig til hvile med hans pant; | 12 Hvis mannen er fattig, skal du ikke sove natten over med pantet hans. |
| 13 Duskal give ham pantet tilbage ved solnedgang, så han kan sove i sin kappe; så vil han takke dig, og det vil Herren din Gud regne dig til retfærdighed. | 13 ved solnedgang skal du give ham pantet tilbage, for at han kan lægge sig til hvile i sin kappe. Da velsigner han dig derfor, og du står retfærdiggjort for Herren din Guds åsyn. | 13 Du skal i alle tilfelle gi ham pantet tilbake når solen går ned, så han kan sove i sin egen kappe og velsigne deg. Det skal bli til rettferdighet for deg for Herren din Guds åsyn. |
| 14 Du må ikke unddrage den trængende og fattige daglejer hans løn, hvad enten det er en af dine landsmænd eller en af de fremmede, som bor i en af byerne i dit land. | 14 Du må ikke forurette en nødlidende, fattig daglejer, hvad enten han hører til dine brødre eller de fremmede inden dine porte nogetsteds i dit land. | 14 Du skal ikke undertrykke en leiearbeider som er fattig og trengende, enten det er en av dine brødre eller en av de fremmede som bor i landet ditt innenfor portene dine. |
| 15 Hver dag skal du betale ham hans løn, før solen går ned, for han er fattig og har hårdt brug for den. Ellers vil han råbe til Herren og anklage dig, og det vil blive regnet dig til synd. | 15 Dag for dag skal du give ham hans løn, så at solen ikke går ned derover, thi han er nødlidende og venter med længsel derpå. Ellers råber han til Herren over dig, og du pådrager dig skyld. | 15 Hver dag skal du gi ham lønnen hans, før solen går ned, for han er fattig og hans sjel er rettet mot å få den. Ellers vil han rope til Herren over deg, og det vil bli til synd for deg. |
| 16 Fædre må ikke lide døden for deres sønners synd, og sønner må ikke lide døden for deres fædres synd. Kun for sin egen synd skal man lide døden. | 16 fædre skal ikke lide døden for børns skyld, og børn skal ikke lide døden for fædres skyld. Enhver skal lide døden for sin egen synd. | 16 Fedre skal ikke dø for sine barns skyld, og barn skal ikke dø for sine fedres skyld. Enhver skal dø for sin egen synd. |
| 17 Du må ikke bøje retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage enkens klædning i pant. | 17 Du må ikke bøje retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage enkens klædning i pant. | 17 Du skal ikke forvrenge retten for en fremmed eller farløs, og du skal ikke ta en enkes klær som pant. |
| 18 Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud udfriede dig derfra. Derfor befaler jeg dig at handle sådan. | 18 Men kom i hu, at du var træl i Ægypten, og at Herren din Gud udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle således. | 18 Men du skal huske at du var en slave i Egypt, og at Herren din Gud løste deg ut derfra. Derfor befaler jeg deg å gjøre dette. |
| 19 Når du høster kornet på din mark, og du glemmer et neg på marken, må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det, for at Herren din Gud må velsigne dig i al din gerning. | 19 Når du bjærger din høst på din mark og glemmer et neg på marken, må du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderløse og enken, for at Herren din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for. | 19 Når du høster inn avlingen fra åkeren din, og du glemmer et kornbånd på åkeren, skal du ikke gå tilbake for å hente det. Det skal tilhøre den fremmede, den farløse og enken, for at Herren din Gud kan velsigne deg i all den gjerning du legger hånden på. |
| 20 Når du slår dine oliven ned, må du ikke gå grenene efter; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. | 20 Når du slår dine olivenned, må du ikke bagefter gennemsøge grenene; den fremmede, den faderløse og enken skal det tilfalde. | 20 Når du rister oliventrærne dine, skal du ikke gå over grenene igjen. La det være til den fremmede, den farløse og enken. |
| 21 Når du høster druerne i din vingård, må du ikke plukke rent efter dig; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. | 21 Når du høster din vin, må du ikke holde efterhøst; den fremmede, den faderløse og enken skal det tilfalde. | 21 Når du høster druene i vingården din, skal du ikke holde etterhøst. La det være til den fremmede, den farløse og enken. |
| 22 Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan. | 22 Kom i hu, at du selv var træl i Ægypten; derfor byder jeg dig at handle således. | 22 Du skal huske at du var en slave i landet Egypt. Derfor befaler jeg deg å gjøre dette. |