Femte Mosebog 20 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Når du rykker ud til kamp mod dine fjender og får øje på heste og vogne og en hær, der er større end din, skal du ikke være bange for dem; for Herren din Gud er med dig, han som førte dig op fra Egypten. | 1 Når du drager i krig mod din fjende og får øje på heste, vogne og krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive bange for dem; thi Herren din Gud er med dig, han, som førte dig op fra Ægypten | 1 Når du drar ut for å stride mot fiendene dine, og du ser hester og vogner og et folk som er større enn du, da skal du ikke frykte for dem. For Herren din Gud er med deg, Han som førte deg opp fra landet Egypt. |
| 2 Og når I stiller op til kamp, skal en præst træde frem og tale til mandskabet | 2 når I rykker ud til kamp, skal præsten træde fremog tale til folket, | 2 Idet dere skal rykke fram til strid, da skal det skje: Presten skal komme fram og tale til folket. |
| 3 og sige: "Hør, Israel! I stiller i dag op til kamp mod jeres fjender. Tab ikke modet, I skal ikke være bange, I skal ikke nære angst og rædsel for dem. | 3 og han skal sige til dem: »Hør, Israel! I rykker i dag ud til kamp mod eders fjender, lad ikke eders hjerte være forsagt, frygt ikke, forfærdes ikke og vær ikke bange for dem! | 3 Han skal si til dem: "Hør, Israel! I dag skal dere rykke fram til strid mot fiendene deres. Bli bare ikke motløse i deres hjerter, frykt ikke og bli ikke oppjaget av angst eller skrekkslagne på grunn av dem. |
| 4 For Herren jeres Gud, som går med jer, vil føre krigen for jer mod jeres fjender og give jer sejr!" | 4 Thi Herren eders Gud drager med eder for at stride for eder mod eders fjender og give eder sejr.« | 4 For Herren deres Gud, som Selv går med dere, Han skal stride for dere mot fiendene deres så Han frelser dere." |
| 5 Så skal skriverne sige til mandskabet: "Den, der har bygget et nyt hus, men ikke har fået det indviet, skal vende hjem." For hvis han faldt i krigen, ville det blive en anden, der indviede hans hus. | 5 Og tilsynsmændene skal tale således til folket: »Er der nogen, som har bygget et nyt hus og endnu ikke indviet det, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke en anden skal indvie det, om han falder i slaget. | 5 Befalingsmennene skal tale til folket og si: "Er det noen mann som har bygd et nytt hus, og som ikke har innviet det? La ham gå og vende tilbake til huset sitt, så han ikke skal dø i striden og en annen mann innvie det. |
| 6 "Og den, der har plantet en vingård, men ikke har tåget den i brug, skal vende hjem." For hvis han faldt i krigen, ville detblive en anden, der tog den i brug. | 6 Og er der nogen, som har plantet en vingård og ikke taget den i brug, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke en anden skal tage den i brug, om han falder i slaget. | 6 Og er det noen mann som har plantet en vingård, og ennå ikke fått spist av den? La ham gå og vende tilbake til huset sitt, så han ikke skal dø i slaget og en annen mann spise av den. |
| 7 "Og den, der har forlovet sig med en kvinde, men endnu ikke giftet sig med hende, skal vende hjem." For hvis han faldt i krigen, ville det blive en anden, der giftede sig med hende. | 7 Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu ikke taget hende til hustru, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke en anden skal tage hende til hustru, om han falder i slaget.« | 7 Og er det noen mann som er forlovet med en kvinne, men ennå ikke har tatt henne til seg som hustru? La ham gå og vende tilbake til huset sitt, så han ikke skal dø i striden og en annen mann tar henne til seg som hustru." |
| 8 Og endelig skal skriverne sige til mandskabet: "Den, der er bange og modløs, skal vende hjem." For hans brødre må ikke miste modet som han selv. | 8 Og tilsynsmændene skal fremdeles tale til folket og sige: »Er der nogen, som er bange og forsagt, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke hans brødre skal blive forsagte, som han selv er det!« | 8 Videre skal befalingsmennene tale til folket og si: "Er det noen mann som frykter og er motløs i sitt hjerte? La ham gå og vende tilbake til huset sitt så ikke hans brødres hjerter også begynner å vakle, slik som hans eget hjerte." |
| 9 Når skriverne er færdige med at tale til mandskabet, skal der stilles hærførere i spidsen for hæren. | 9 Når så tilsynsmandene er færdige med at tale til folket, skal der sættes høvedsmænd i spidsen for folket. | 9 Når befalingsmennene er ferdige med å tale til folket, skal det skje at de skal innsette førere for hærene til å være overhoder for folket. |
| 10 Når du nærmer dig en by for at angribe den, skal du først opfordre den til overgivelse. | 10 Når du rykker frem til angreb på en by, skal du først tilbyde den fred. | 10 Når du nærmer deg en by for å stride mot den, da skal du rope ut tilbud om fred for den. |
| 11 Hvis den overgiver sig og åbner sine porte for dig, skal alle indbyggerne i den gøre hoveriarbejde. | 11 Hvis den da tager mod fredstilbudet og åbner sine porte for dig, skal alle folk, som findes i den, være dine livegne og trælle for dig. | 11 Hvis den svarer deg med fred og åpner opp for deg, da skal det skje at hele det folket som finnes i den, skal gjøre tvangsarbeid for deg og tjene deg. |
| 12 Vil den ikke overgive sig til dig, men gør modstand mod dig, skal du belejre den, | 12 Vil den derimod ikke slutte fred, men kæmpe med dig, da skal du belejre den, | 12 Men hvis byen ikke vil slutte fred med deg, men fører strid mot deg, da skal du beleire den. |
| 13 og når Herren din Gud giver den i din magt, skal du hugge alle dens mænd ned med sværd. | 13 og når Herren din Gud giver den i din hånd, skal du hugge alle af mandkøn ned med sværdet. | 13 Når Herren din Gud overgir den i din hånd, da skal du slå ned alle av hankjønn med sverdets egg. |
| 14 Men kvinder og børn og dyrene og alt, hvad der er i byen, det du har røvet i den, kan du tage som krigsbytte; du må gøre dig til gode med det bytte fra dine fjender, som Herren din Gud har givet dig. | 14 Men kvinderne, børnene, kvæget og alt, hvad der er i byen, alt, hvad der røves i den, må du tage som bytte, og du må gøre dig til gode med det, som røves fra dine fjender, hvad Herren din Gud giver dig. | 14 Men kvinnene, barna, buskapen og alt som ellers er i byen, alt hærfanget der, det skal du selv ta som bytte. Du skal gjøre deg nytte av byttet fra fiendene dine, det som Herren din Gud skal gi deg. |
| 15 På den måde skal du behandle alle de byer, som ligger meget langt borte og ikke hører med til de folks byer her. | 15 Således skal du bære dig ad med alle de byer, som ligger langt fra dig og ikke hører til disse folkeslags byer her; | 15 Slik skal du gjøre med alle byene som ligger på fjern avstand fra deg, og som ikke er blant byene til disse folkeslagene. |
| 16 Men i de folks byer, som Herren din Gud vil give dig i eje, må du ikke lade en eneste beholde livet; | 16 men i disse folks byer, som Herren din Gud giver dig i eje, må du ikke lade en eneste sjæl i live. | 16 Men i byene til disse folkene, dem som Herren din Gud gir deg som arv, der skal du ikke la noe som puster, bli igjen i live. |
| 17 du skal lægge lægge band på dem, på hittitterne, amoritterne, kana'anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren din Gud har befalet dig. | 17 På dem skal du lægge band, på hetiterne, amoriterne, kanånæerne, periiterne, hiiterne og jebusiteme, som Herren din Gud har pålagt dig, | 17 Men du skal sannelig lyse dem i bann: hetittene, amorittene, kanaaneerne, perisittene, hevittene og jebusittene, slik Herren din Gud har befalt deg, |
| 18 De må ikke lære jer at gøre alle de afskyelige ting, som de dyrker deres guder med, så I synder mod Herren jeres Gud. | 18 for at de ikke skal lære eder at efterligne alle deres vederstyggeligheder, som de øver til ære for deres guder, så I forsynder eder mod Herren eders Gud. | 18 for at de ikke skal lære dere å gjøre etter alle styggedommene deres, som de gjør for sine guder, så dere synder mot Herren deres Gud. |
| 19 Når du gennem længere tid må belejre en by, før du kan angribe og ind tage den, må du ikke svinge øksen mod træerne og ødelægge dem, for dem skal du jo leve af; du må ikke fælde dem. Er træerne på marken måske mennesker, så de også skulle omfattes af din belejring? | 19 Når du ved belejringen af en by må holde den indesluttet i lang tid for at indtage den, må du ikke ødelægge de træer, der hører til den, ved at svinge øksen imod dem; fra dem får du føde; dem må du ikke hugge om; thi mon markens træer er mennesker, at de også skulle rammes af belejringen? | 19 Når du beleirer en by i lang tid, mens du strider mot dem for å besette den, da skal du ikke ødelegge trærne der ved å svinge øksen mot dem. Hvis du kan spise av dem, skal du ikke hogge dem ned for å legge dem foran deg i beleiringen, for er treet på marken et menneske som du skal beleire? |
| 20 Men træer, som du ved ikke har spiselig frugt, må du gerne ødelægge og fælde. Af dem kan du bygge belejringsværker mod den by, som gør modstand mod dig, indtil den falder. | 20 Kun træer, du ved, ikke bærer spiselig frugt, må du ødelægge og fælde for at bygge belejringsværker mod den by, som er i krig med dig, til den falder. | 20 Bare de trærne du vet ikke er frukttrær, kan du ødelegge og hogge ned. Med dem kan du bygge bolverk mot byen som fører strid mot deg, inntil den må bøye seg. |