Fjerde Mosebog 32 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Rubenitterne og gaditterne havde store mængder kvæg, og da de så, at Jazers og Gileads land var velegnet til kvægavl, | 1 Rubeniterne og gaditerne havde meget kvæg i store mængder. Da De nu så jazers land og Gileads land, fandt de, at stedet egnede sig til kvægavl. | 1 Rubens barn og Gads barn hadde en meget stor buskap. Da de så at Jaser-landet og Gilead-landet var et velegnet sted å ha buskap, |
| 2 gik de til Moses og præsten Eleazar og menighedens overhoveder og sagde: | 2 Derfor kom gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og præsten Eleazar og menighedens øverste: | 2 kom Gads barn og Rubens barn og talte med Moses, presten Elasar og alle høvdingene for menigheten. De sa: |
| 3 "Atarot, Dibon, Jazer, Nimra, Heshbon, El'ale, Sebam, Nebo og Beon, | 3 »Atarot, dibon, ja'zer, nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon, | 3 "Atarot, Dibon, Jaser, Nimra, Hesjbon, El'ale, Sebam, Nebo og Beon, |
| 4 det land som Herren har slået foran Israels menighed, er velegnet til kvæg, og dine tjenere avler kvæg. | 4 det land, Herren har erobret for Israels menighed, er et land, der egner sig til kvægavl, og dine trælle ejer hjorde.« | 4 landet som Herren har slått foran ansiktet til Israels menighet, det er et land som er velegnet for buskap, og dine tjenere har buskap." |
| 5 Hvis vi har fundet nåde for dine øjne," sagde de, "så lad dine tjenere få dette land til ejendom. Du må ikke føre os med over Jordan." | 5 Og de sagde: »Dersom vi har fundet nåde for dine øjne, så lad dine trælle få dette land i eje; før os ikke over Jordan!« | 5 Derfor sa de: "Hvis vi har funnet nåde i dine øyne, så la dette landet bli gitt dine tjenere til eiendom. Før oss ikke over Jordan!" |
| 6 Moses sagde til gaditterne og rubenitterne: "Skal jeres brødre gå i krig, mens I bliver her? | 6 Men Moses sagde til gaditerne og Rubeniterne: »Skal eders brødre drage i krig, medens I bliver boende her? | 6 Moses sa til Gads barn og til Rubens barn: "Skal deres brødre gå ut i striden mens dere blir igjen her? |
| 7 Hvorfor vil I fratage israelitterne modet til at gå over floden til det land, Herren har givet dem? | 7 Og hvorfor vil I betage israelitterne modet til at drage over til det land, Herren har givet dem? | 7 Hvorfor vil dere ta motet fra Israels barns hjerter, så de ikke drar over og inn i det landet som Herren har gitt dem? |
| 8 Det var det, jeres fædre gjorde, da jeg sendte dem ud fra Kadesh?Barnea, for at de skulle tage landet i øjesyn. | 8 det gjorde eders fædre, da jeg fra Kadesj barnea sendte dem hen for at se på landet; | 8 Det var dette deres fedre gjorde da jeg sendte dem ut fra Kadesj-Barnea for å se på landet. |
| 9 De drog op til Eshkol-dalen, men da de havde udspejdet landet, fratog de israelitterne modet til at gå ind i det land, Herren havde givet dem. | 9 da de var draget op til esjkoldalen og havde set på landet, det og de israelitterne modet til at drage ind i det land, Herren havde givet dem. | 9 For da de drog opp til Esjkol-dalen og så på landet, tok de motet fra Israels barns hjerter, så de ikke drog inn i landet som Herren hadde gitt dem. |
| 10 Den dag flammede Herrens vrede op, og han svor: | 10 Men Herrens vrede blussede den gang op, og han svor: | 10 Den dagen ble Herrens vrede opptent, og Han sverget og sa: |
| 11 'De mænd fra tyve år og opefter, som drog op fra Egypten, skal ikke få det land at se, som jeg lovede Abraham, Isak og Jakob, for de har ikke været fuldt og helt med mig; | 11 de mænd, der er draget op fra Ægypten, fra tyveårsalderen og opefter, skal ikke få det land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed, | 11 Sannelig, ingen av de menn som kom opp fra Egypt, fra tjue år og over, skal få se det landet Jeg tilsverget Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke har fulgt Meg helt og fullt, |
| 12 kun kenizzitten Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn, får det at se, for de har været fuldt og helt med Herren.' | 12 med undtagelse af kenizziten Kaleb, Jetunnes søn, og Josua, Nuns søn, thi de viste Herren fuld lydighed! | 12 bortsett fra Kaleb, kenisitten Jefunnes sønn, og Josva, Nuns sønn. For de har fulgt Herren helt og fullt. |
| 13 Og Herrens vrede flammede op mod Israel, og han lod dem flakke rundt i ørkenen i fyrre år, indtil hele det slægtled, der havde gjort, hvad der var ondt i Herrens øjne, var omkommet. | 13 Og Herrens vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i ørkenen i fyrretyve år, indtil hele den slægt var gået til grunde, der gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. | 13 Slik ble Herrens vrede opptent mot Israel, og Han lot dem flakke omkring i ørkenen i førti år, helt til hele den slekten som hadde gjort ondt i Herrens øyne, var borte. |
| 14 Og nu følger I efter jeres fædre som en yngel af syndige mennesker og gør Herrens glødende vrede mod Israel endnu større! | 14 Og se, I træder nu i eders fædres fodspor, en yngel af syndere, for yderligere at øge Herrens vrede mod Israel! | 14 Og se! Dere har stilt dere i deres fedres sted, avkom av syndige menn, så dere får Herrens brennende vrede mot Israel til å bli enda større. |
| 15 Når I vender jer fra ham, vil han gøre folkets ophold i ørkenen endnu længere. I tilintetgør hele folket!" | 15 Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i ørkenen, og I bringer fordærvelse over hele dette folk.« | 15 For hvis dere vender dere bort fra å følge Ham, skal Han enda en gang la dem bli værende i ørkenen, og da fører dere ødeleggelse over hele dette folket." |
| 16 Men de trådte hen til ham og sagde: "Vi vil bygge fårefolde her til vores kvæg og byer til vores familier. | 16 Da trådte de frem for ham og sagde: »Vi vil kun bygge kvægfolde til vore hjorde her og byer til vore familier; | 16 Da gikk de bort til ham og sa: "Vi vil gjerne bygge kveer til buskapen vår her, og byer til våre barn. |
| 17 Vi selv vil ruste os og gå i spidsen for israelitterne i række og geled, indtil vi får dem ført derhen, hvor de skal bo. Men vores familier skal blive i de befæstede byer af frygt for indbyggerne i landet. | 17 men selv vil vi ruste os til kamp og drage i spidsen for israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres sted; imens skal vore familier blive i de befæstede byer i ly for landets indbyggere. | 17 Men selv vil vi være bevæpnet og skynde oss å dra over foran Israels barn, helt til vi har ført dem til deres sted. Men våre barn skal bo i de befestede byene, borte fra dem som bor i landet. |
| 18 Vi vender ikke tilbage til vores huse, før israelitterne har taget hver sin arvelod i besiddelse. | 18 Vi vil ikke vende tilbage til vore huse, før enhver af israelitterne har fået sin arvelod; | 18 Vi vil ikke vende tilbake til våre hjem før hver eneste en av Israels barn har fått sin arv. |
| 19 Vi skal ikke have jord sammen med dem på den anden side af Jordan og længere væk, for vi har fået vores arvelod på denne side af Jordan, mod øst." | 19 thi vi vil ikke have arvelod sammen med dem på den anden side af Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor arvelod her på denne side af Jordan på østsiden.« | 19 For vi vil ikke ha noen arv sammen med dem på den andre siden av Jordan og videre bortover, for vår arv har tilfalt oss her på østsiden av Jordan." |
| 20 Moses svarede dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster jer til krig for Herrens ansigt, | 20 da sagde Moses til dem: »Hvis I gør det, hvis I ruster eder til kamp for Herrens åsyn, | 20 Da sa Moses til dem: "Hvis dere gjør dette, hvis dere væpner dere til strid framfor Herrens åsyn, |
| 21 og alle I våbenføre går over Jordan for Herrens ansigt, indtil han har drevet sine fjender bort foran sig, | 21 hvis alle eders kamprustede mænd overskrider Jordan for Herrens åsyn ogbliver der, indtil han har jaget sine fjender bort fra sit åsyn, | 21 og alle deres væpnede menn går over Jordan framfor Herrens åsyn, helt til Han har drevet Sine fiender bort fra Sitt åsyn, |
| 22 og I først vender tilbage, når landet er underlagt Herren, så er I uden skyld over for Herren og over for Israel, og skal I få dette land til ejendom for Herrens ansigt. | 22 og hvis I først vender tilbage, når landet er undertvunget for Herrens åsyn, skal I være sagesløse over for Herren og Israel, og så skal landet her blive eders ejendom for Herrens åsyn. | 22 og landet undertvinges framfor Herrens åsyn, da kan dere vende tilbake etterpå og være uten skyld både for Herren og for Israel. Og dette landet skal være deres eiendom framfor Herrens åsyn. |
| 23 Men hvis I ikke gør det, har I syndet mod Herren, og så skal I få at mærke, hvordan jeres synd rammer jer! | 23 Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod Herren, og da skal I få eders synd at mærke, den skal nok finde eder. | 23 Men hvis dere ikke gjør dette, se, da har dere syndet mot Herren. Og dere skal vite at deres synd skal ramme dere. |
| 24 Byg nu byer til jeres familier og folde til jeres får og geder, og gør så, hvad I har lovet!" | 24 Byg eder byer til eders familier og folde til eders småkvæg og gør, som I har sagt!« | 24 Bygg da byer for deres barn og kveer for sauene deres, og gjør det som har gått ut av deres munn." |
| 25 Gaditterne og rubenitterne svarede Moses: "Dine tjenere vil gøre, som du befaler, herre. | 25 da sagde gaditerne og Rubeniterne til Moses: »Dine trælle vil gøre, som min herre byder; | 25 Gads barn og Rubens barn talte til Moses og sa: "Dine tjenere vil gjøre som min herre befaler. |
| 26 Vores kvinder og børn, vores hjorde og alt vores kvæg skal blive her i Gileads byer; | 26 vore børn, kvinder, hjorde og alt vort kvæg skal blive der i Gileads byer, | 26 Våre barn, våre hustruer, småfeet og storfeet og hele buskapen vår skal bli værende der i Gileads byer. |
| 27 men vi vil alle med våben i hånd gå over Jordan til kamp for Herrens ansigt, sådan som du har sagt, herre." | 27 men dine trælle vil drage over og tage del i krigen, så mange som er rustet til kamp for Herrens åsyn, således som min herre har sagt.« | 27 Men dine tjenere skal dra over framfor Herrens åsyn til striden, hver mann væpnet til krig, slik min herre sier." |
| 28 Så gav Moses præsten Eleazar og Josva, Nuns søn, og overhovederne for israelitternes fædrenehuse befaling om gaditterne og rubenitterne; | 28 Så gav Moses præsten Eleazar og Josua, Nuns søn, og overhovederne for de israelitiske stammers fædrenehuse befaling om dem, | 28 Så gav Moses befaling om dem til presten Elasar, til Josva, Nuns sønn, og overhodene for fedrene til Israels barns stammer. |
| 29 han sagde til dem: "Hvis de med våben i hånd går over Jordan sammen med jer Fil kamp for Herrens ansigt, og landet bliver underlagt jer, så skal I give dem Gileads land til ejendom. | 29 og Moses sagde til dem: »Hvis gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til kamp for Herrens åsyn, går over Jordan sammen med eder og landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i eje; | 29 Moses sa til dem: "Hvis Gads barn og Rubens barn går over Jordan sammen med dere, og hver mann er væpnet til strid framfor Herrens åsyn, og landet undertvinges dere, da skal dere gi dem Gilead-landet til eiendom. |
| 30 Men hvis de ikke går over sammen med jer med våben i hånd, skal de være bofaste blandt jer i Kana'an." | 30 men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til kamp, skal de have bopæl anvist blandt eder i Kana'ans land.« | 30 Men hvis de ikke drar væpnet over sammen med dere, da skal de få sine eiendommer blant dere i Kanaans land." |
| 31 Gaditterne rubenitterne svarede: "Det, Herren har talt til os, dine tjenere, vil vi gøre. | 31 Da svarede gaditerne og rubeniterne: »Hvad Herren har talt til dine trælle, vil vi gøre; | 31 Da svarte Gads barn og Rubens barn, og sa: "Som Herren har sagt til dine tjenere, slik vil vi gjøre. |
| 32 Med våben i hånd går vi for Herrens ansigt over til Kana'an; men vores faste arvelod er og bliver her på denne side af Jordan." | 32 vi vil, rustede til kamp for Herrens øjne, drage over til Kana'ans land, men vor arvelod på den anden side af Jordan bliver i vort eje.« | 32 Vi vil dra væpnet over framfor Herrens åsyn inn i Kanaans land, men den arven som skal være vår eiendom, skal være på denne siden av Jordan." |
| 33 Så gav Moses amoritterkongen Sihons rige og Bashans konge Ogs rige til gaditterne, rubenitterne og halvdelen af Josefs søn Manasses stamme, landet med dets byer og de områder, der lå rundt om byerne i landet. | 33 Da gav Moses gaditerne, Rubeniterne og Josefs søn Manasses halve stamme amoriterkongen Sihons kongerige og kong og af basans kongerige, landet med byerne og deres område, landets byer rundt om. | 33 Så gav Moses dette til Gads barn, Rubens barn og halvparten av stammen til Manasse, Josefs sønn: riket til amorittenes konge, Sihon, sammen med riket til Og, Basans konge, hele landet med byene som var innenfor grensene og byene omkring i landet. |
| 34 Gaditterne genopbyggedeDibon, Atarot, Aro'er, | 34 så byggede gaditerne Dibon, Atarot, Aroer. | 34 Gads barn bygde opp Dibon, Atarot og Aroer, |
| 35 Atarot, Shofan, Jazer, Jogbeha, | 35 Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba, | 35 Atrot-Sjofan, Jaser og Jogbeha, |
| 36 Bet-nimra og Bet-Haran, befæstede byer og fårefolde. | 36 Bet Nimra, Bet Haran, befæstede byer, og kvægfolde; | 36 Bet-Nimra og Bet-Haran, de befestede byene og sauekveene. |
| 37 Og rubenitterne genopbyggede Heshbon, El'ale, Kirjatajim, | 37 og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim, | 37 Rubens barn bygde opp Hesjbon, El'ale og Kirjatajim, |
| 38 Nebo, Ba'al-Meon - med navneændring ? og Sibma. De navngav de byer, de genopbyggede. | 38 Nebo og Ba'al meon, hvis navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte byerne, som de byggede, efter deres navne. | 38 Nebo og Ba'al-Meon-navnene deres ble forandret - og Sibma. De kalte byene de bygde opp igjen, med andre navn. |
| 39 Manasses søn Makirs sønner drog til Gilead og indtog det, og de fordrev amoritterne, som boede der. | 39 Og Manasses søn Makirs sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende amoriter bort; | 39 Barna til Makir, Manasses sønn, drog til Gilead og inntok det. De fordrev amorittene som var der. |
| 40 Moses gav Gilead til Manasses søn Makir, og han bosatte sig der. | 40 og Moses overdrog Gilead til Manasses søn Makir, og han bosatte sig der; | 40 Så gav Moses Gilead til Makir, Manasses sønn, og han bosatte seg der. |
| 41 Manasses søn Jair drog hen og indtog teltbyerne og kaldte dem Jairs teltbyer. | 41 men Manasses søn Jair drog hen og erobrede deres teltbyer og kaldte dem Jairs teltbyer. | 41 Også Ja'ir, Manasses sønn, drog av sted og inntok teltbyene der, og han kalte dem Ja'irs teltbyer. |
| 42 Noba drog hen og indtog Kenat med tilhørende småbyer; han kaldte den Noba efter sit eget navn. | 42 Og noba drog hen og erobrede kenat med tilhørende småbyer og kaldte det noba efter sit eget navn. | 42 Så drog Nobah av sted og inntok Kenat og landsbyene der, og han kalte det Nobah etter sitt eget navn. |