Tredje Mosebog 26 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I må ikke lave jer afguder; gudebilleder og stenstøtter må I ikke opstille, og sten med relieffer må I ikke anbringe i jeres land og tilbede, for jeg er Herren jeres Gud. | 1 I må ikke gøre eder afguder; udskårne billeder og stenstøtter må I ikke rejse eder, ej heller må I opstille nogen sten med billedværk i eders land for at tilbede den; thi jeg er Herren eders Gud! | 1 Dere skal ikke lage dere avguder, ikke reise dere noe utskåret bilde eller noen steinstøtte, ikke sette opp noe steinbilde i deres land, så dere faller ned for det. For Jeg er Herren deres Gud. |
| 2 I skal holde mine sabbatter, og I skal nære ærefrygt for min helligdom. Jeg er Herren! | 2 Mine sabbater skal I holde, og min helligdom skal I frygte. Jeg er Herren! | 2 Dere skal holde Mine sabbater og vise ærefrykt for Min helligdom. Jeg er Herren. |
| 3 Hvis I vandrer efter mine love og omhyggeligt følger mine befalinger, | 3 Hvis I følger mine anordninger og holder mine bud og handler efter dem, | 3 Hvis dere følger Mine lover og tar dere i vare og holder Mine bud, |
| 4 vil jeg give jer regnen til rette tid, så landet kan give sin afgrøde og træerne på marken deres frugt. | 4 vil jeg give eder den regn, I behøver, til sin tid, landet skal give sin afgrøde, og markens træer skal give deres frugt. | 4 da skal Jeg gi dere regn i rette tid. Jorden skal gi sin grøde, og trærne på marken skal gi sin frukt. |
| 5 Hos jer skal tærsketiden vare lige til vinhøst og vinhøsten lige til såtid, og I skal spise jer mætte i jeres eget brød og bo trygt i jeres land. | 5 Tærskning skal hos eder vare til vinhøst, og vinhøst skal vare til såtid. I skal spise eder mætte i eders brød og bo trygt i eders land. | 5 For dere skal tresketiden vare helt til vinhøsten, og vinhøsten skal vare helt til såtiden. Dere skal få ete deres brød og mettes. Dere skal bo trygt i deres land. |
| 6 Jeg vil give jer fred i landet, så I kan gå til ro, uden at nogen skræmmer jer op, og jeg vil udrydde rovdyrene i landet. Sværd skal ikke hærge jeres land; | 6 Jeg vil give fred i landet, så I kan lægge eder til hvile, uden at nogen skræmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde dyr af landet, og intet sværd skal hærge eders land. | 6 Jeg vil gi fred i landet, og dere kan legge dere til hvile uten at noen skremmer dere. Jeg vil drive de stygge villdyrene bort fra landet, og sverdet skal ikke fare gjennom deres land. |
| 7 I skal forfølge jeres fjender, og foran jer skal de falde for sværdet. | 7 I skal forfølge eders fjender, og de skal falde for sværdet foran eder. | 7 Dere skal jage deres fiender på flukt, og rett foran deres ansikt skal de falle for sverdet. |
| 8 Fem af jer skal forfølge hundrede, og hundrede af jer skal forfølge ti tusind, og foran jer skal jeres fjender falde for sværdet. | 8 fem af eder skal forfølge hundrede, og hundrede af eder skal forfølge ti tusinde, og eders, fjender skal falde for sværdet foran eder. | 8 Fem av dere skal jage hundre, og hundre av dere skal jage ti tusen på flukt. Rett foran deres ansikt skal deres fiender falle for sverdet. |
| 9 Jeg vender mig til jer og gør jer frugtbare og talrige, og jeg opretter min pagt med jer. | 9 Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gøre eder frugtbare og mangfoldige, og jeg vil stadfæste min pagt med eder. | 9 For Jeg vil vende Mitt åsyn til dere og gjøre dere fruktbare, gjøre dere tallrike og stadfeste Min pakt med dere. |
| 10 I skal spise af den oplagrede høst fra det forrige år, lige indtil I må rydde det gamle ud for at få plads til det nye. | 10 I skal spise gammelt korn, til I for det nye korns skyld må tømme laderne for det gamle. | 10 Dere skal spise av den gamle avlingen helt til dere må bære den ut for å få plass til den nye. |
| 11 Jeg vil opslå min bolig iblandt jer, og jeg vil ikke vrage jer. | 11 jeg vil opslå min bolig midt iblandt eder, og min sjæl skal ikke væmmes ved eder. | 11 Jeg vil sette Mitt tabernakel midt iblant dere, og Min sjel skal ikke ha avsky for dere. |
| 12 Jeg vil vandre midt iblandt jer, og jeg vil være jeres Gud; og I skal være mit folk. | 12 jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal være mit folk. | 12 Jeg vil vandre midt blant dere, og Jeg skal være deres Gud, og dere skal være Mitt folk. |
| 13 Jeg er Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten, så I ikke skulle være trælle for dem; jeg brød jeres åg og lod jer gå med rank ryg. | 13 jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at I ikke mere skulle være deres trælle; jeg sønderbrød eders ågstænger og lod eder vandre med rank nakke. | 13 Jeg er Herren deres Gud, som førte dere ut av landet Egypt, så dere ikke skulle være deres slaver. Båndene på deres åk har Jeg brutt i stykker og latt dere gå rakrygget. |
| 14 Men hvis I ikke hører på mig og ikke følger alle disse befalinger, | 14 Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse bud, | 14 Men hvis dere ikke lyder Meg og ikke gjør etter alle disse budene, |
| 15 hvis I forkaster mine love og vrager mine retsregler, og ikke følger alle mine befalinger, men bryder min pagt, | 15 hvis I lader hånt om mine anordninger og væmmes ved mine lovbud, så I ikke handler efter alle mine bud, men bryder min pagt, | 15 og hvis dere forkaster Mine lover, eller deres sjel avskyr Mine dommer, så dere ikke gjør etter alle Mine bud, men bryter Min pakt, |
| 16 da vil jeg til gengæld gøre sådan ved jer: Jeg vil hjemsøge jer med rædsler, svindsot og feber, der slukker lyset i jeres øjne og tager livskraften fra jer. Forgæves skal I så jeres sæd, jeres fjender far udbyttet at spise. | 16 så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder med skrækkelige ulykker: Svindsot og feberglød, så øjnene sløves og sjælen vansmægter. Til ingen nytte sår I eders sæd, thi eders fjender skal fortære den. | 16 da skal Jeg gjøre dette med dere: Jeg vil la angst komme over dere, tærende sykdom og feber, så øynene slokner og sjelen tynes ut. Forgjeves skal dere så deres såkorn, for det etes opp av deres fiender. |
| 17 Jeg vender mig mod jer, så I bliver slået af jeres fjender, og jeres modstandere kommer til at herske over jer; I skal flygte, selv om ingen forfølger jer. | 17 Jeg vender mit åsyn imod eder, så I bliver slået på flugt for eders fjender; eders avindsmænd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forfølger eder. | 17 Jeg vil vende Mitt ansikt imot dere, og dere skal bli slått av deres fiender. De som hater dere, skal herske over dere, og dere skal flykte selv når ingen forfølger dere. |
| 18 Hvis I alligevel ikke hører på mig, vil jeg tugte jer yderligere syvdobbelt for jeres synder. | 18 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, så vil jeg tugte eder endnu mere, ja syvfold, for eders synder. | 18 Hvis dere likevel ikke lyder Meg etter alt dette, da vil Jeg tukte dere sju ganger mer for deres synder. |
| 19 Jeg sønderbryder jeres stolte styrke; himlen over jer gør jeg til jern, og jeres land til bronze. | 19 Jeg vil bryde eders hovmodige trods, jeg vil gøre eders himmel som jern og eders jord som kobber. | 19 Jeg vil bryte i stykker stoltheten over deres egen styrke. Himmelen over dere gjør Jeg som jern og jorden under dere som bronse. |
| 20 Jeres kraft skal opbruges til ingen nytte, jeres land skal ikke give afgrøde, og træerne i landet skal ikke give frugt. | 20 Til ingen nytte skal I slide eders kræfter op, thi eders jord skal ikke give sin afgrøde, og landets træer skal ikke give deres frugt. | 20 Forgjeves skal dere øde deres kraft, for deres land skal ikke gi sin grøde, og trærne i landet skal ikke gi sin frukt. |
| 21 Hvis I stadig trodser mig og nægter at høre på mig, vil jeg ramme jer yderligere syvdobbelt for jeres synder. | 21 Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, så vil jeg slå eder endnu mere, ja syvfold, for eders synder. | 21 Hvis dere stadig går Meg imot og ikke er villige til å lyde Meg, da skal Jeg legge sju ganger flere plager på dere for deres synder. |
| 22 Jeg vil sende vilde dyr mod jer, de skal gøre jer barnløse og udrydde jeres kvæg; de skal gøre jer fåtallige, og jeres veje skal ligge øde hen. | 22 Jeg vil sende markens vilde dyr imod eder, for at de skal røve eders børn fra eder, udrydde eders kvæg og mindske eders tal, så eders veje bliver øde. | 22 Jeg skal sende ville dyr inn blant dere, og de skal røve fra dere barna deres, ødelegge buskapen deres og gjøre dere få. Og landeveiene skal legges øde hos dere. |
| 23 Hvis I alligevel ikke lader jer tugte, men stadig trodser mig, | 23 Og hvis I alligevel ikke tager mod min tugt, men handler genstridigt imod mig, | 23 Hvis dere ikke ved alt dette lar dere tukte av Meg, men stadig går Meg imot, |
| 24 vil også jeg vise jer trods og ramme jer syvdobbelt for jeres synder. | 24 så vil også jeg handle genstridigt imod eder og slå eder syvfold for eders synder. | 24 da skal Jeg, ja, Jeg skal gå dere imot, og Jeg skal slå dere sju ganger mer for deres synder. |
| 25 Jeg vil bringe sværdet over jer, som skal hævne pagtsbruddet, og når I trækker jer tilbage i jeres byer, vil jeg sende pest blandt jer, og I bliver overgivet til jeres fjender. | 25 Jeg vil bringe et hævnens sværd over eder til hævn for den brudte pagt; og søger I tilflugt i eders byer, vil jeg sende pest iblandt eder, så I må overgive eder i fjendens hånd. | 25 Jeg skal føre sverd imot dere, et sverd som skal utføre hevnen for pakten. Når dere er samlet i deres byer, skal Jeg sende pest iblant dere. Og dere skal bli overgitt i fiendens hånd. |
| 26 Når jeg knækker brødets støttestav for jer, skal ti kvinder bage jeres brød i en ovn; de skal give jer jeres brød tilbage efter vægt, og I kan ikke spise jer mætte. | 26 Når jeg bryder brødets støttestav for eder, skal ti kvinder bage eders brød i een bagerovn og give eder brødet tilbage efter vægt, så I ikke han spise eder mætte. | 26 Når Jeg ødelegger brødforsyningen, skal ti kvinner bake brød for dere i én ovn, og de skal hente brødet tilbake til dere etter vekt, og dere skal ete det uten å bli mette. |
| 27 Hvis I alligevel ikke hører på mig, men stadig trodser mig, | 27 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt mod mig, | 27 Hvis dere etter alt dette ikke lyder Meg, men stadig går Meg imot, |
| 28 vil også jeg vise jer trods i vrede og tugte jer syvdobbelt for jeres synder. | 28 så vil også jeg i vrede handle genstridigt mod eder og tugte eder syvfold for eders synder. | 28 da skal Jeg gå dere imot i harme. Og Jeg, ja, Jeg skal tukte dere sju ganger mer for deres synder. |
| 29 I skal æde kødet af jeres egne sønner og døtre. | 29 I skal fortære eders sønners kød, og eders døtres kød skal I fortære. | 29 Dere kommer til å ete kjøttet av deres sønner, og kjøttet av deres døtre må dere ete. |
| 30 Jeg ødelægger jeres høje og tilintetgør jeres røgelsesaltre, jeg dynger jeres lig oven på ligene af jeres møgguder, og jeg vrager jer. | 30 Jeg vil lægge eders offerhøje øde og tilintetgøre eders solsøjler; jeg vil dynge eders lig oven på ligene af eders afgudsbilleder, og min sjæl skal væmmes ved eder. | 30 Jeg skal ødelegge deres offerhauger, hogge ned deres røkelsesaltere, og de døde hos dere skal Jeg kaste på de døde. Og Min sjel skal ha avsky for dere. |
| 31 Jeres byer lægger jeg i ruiner, jeg ødelægger jeres helligdomme, og jeg vil ikke indånde den liflige duft af jeres ofre. | 31 jeg vil lægge eders byer i ruiner og ødelægge eders helligdomme og ikke indånde eders liflige offerduft. | 31 Jeg skal legge deres byer i ruiner og legge deres helligdommer øde. Og Jeg vil ikke kjenne deres velbehagelige dufter. |
| 32 Jeg lægger landet øde, så jeres fjender, som bosætter sig i det, skal gyse over det. | 32 Jeg vil lægge eders land øde, så eders fjender, der bor deri, skal blive målløse derover; | 32 Jeg skal legge landet øde, så deres fiender som bor der skal forskrekkes over det. |
| 33 Jer selv vil jeg sprede blandt folkene, og med draget sværd vil jeg forfølge jer; jeres land skal blive til ørken og jeres byer lægges i ruiner. | 33 og eder selv vil jeg sprede blandt folkeslagene, og jeg vil gå bag efter eder med draget sværd. Eders land skal blive en ørken, og eders byer skal lægges i ruiner. | 33 Jeg skal spre dere blant hedningefolkene og komme etter dere med draget sverd. Deres land skal bli øde, og deres byer skal bli ruiner. |
| 34 Da skal landet få erstatning for sine sabbatter al den tid, det ligger øde hen, mens I er i jeres fjenders land; landet skal hvile og få erstatning for sine sabbatter. | 34 Da skal landet, medens det ligger øde, og I er i eders fjenders land, få sine sabbater godtgjort, da skal landet hvile og få sine sabbater godtgjort; | 34 Da skal landet nyte sine sabbater så lenge det ligger øde og dere er i fiendenes land. Landet skal hvile og nyte sine sabbater. |
| 35 Al den tid, det ligger øde hen, skal det hvile, fordi det ikke kunne hvile under jeres sabbatter, da I boede i det. | 35 medens det ligger øde, skal det få den hvile, det ikke fik på eders sabbater, dengang I boede deri. | 35 Så lenge det ligger øde, skal det hvile, siden det ikke fikk hvile på deres sabbater, da dere bodde der. |
| 36 På dem af jer, som endnu er tilbage i deres fjenders land, bringer jeg frygtsomhed i hjertet; selv lyden af visne blade jager dem op, og de skal flygte, som man flygter for sværdet, de skal falde, selv om ingen forfølger dem. | 36 Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres hjerter bringer jeg modløshed i deres fjenders lande, så at lyden af et raslende blad kan drive dem på flugt, så de flygter, som man flygter for sværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem; | 36 Den av dere som blir tilbake, skal Jeg gi frykt i hjertet, der i deres fienders land. Selv lyden av raslende løv skal drive dem på flukt. De skal flykte som når en flykter fra sverdet, og de skal falle, enda ingen forfølger dem. |
| 37 Selv om ingen forfølger dem, skal de snuble over hinanden, som var de på flugt for sværdet, og I skal ikke kunne holde stand over for jeres fjender. | 37 de skal falde over hverandre, som om sværdet var efter dem, skønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde stand over for eders fjender. | 37 De skal snuble over hverandre, slik en kan snuble for sverdets egg, enda ingen forfølger dem. Dere skal ikke klare å bli stående for deres fienders ansikt. |
| 38 I skal gå til grunde blandt folkene, og jeres fjenders land skal fortære jer. | 38 I skal gå til grunde blandt folkeslagene, eders fjenders land skal fortære eder. | 38 Dere skal gå fortapt blant hedningefolkene, og deres fienders land skal fortære dere. |
| 39 De af jer, der er tilbage, skal rådne op i jeres fjenders land i deres egen skyld; også i deres fædres skyld skal de rådne op. | 39 De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres misgernings skyld i eders fjenders lande, også for deres fædres misgerninger skal de sygne hen ligesom de. | 39 De av dere som blir tilbake, skal råtne i sine egne misgjerninger der i deres fienders land. Også på grunn av sine fedres misgjerninger, som henger ved dem, skal de råtne bort. |
| 40 Da skal de bekende den synd, de selv og deres fædre i troløshed begikmod mig, og også, at de trodsede mig, | 40 Da skal de bekende deres misgerning og deres fædres misgerning, den troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig, | 40 Men dersom de bekjenner sine misgjerninger og sine fedres misgjerninger, sammen med den utroskap de har vist Meg, og bekjenner at de også har stått Meg imot |
| 41 så også jeg måtte vise dem trods og føre dem ind i deres fjenders land. Og da skal deres uomskårne hjerte ydmyge sig, og de skal betale af på deres skyld. | 41 måtte også jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort til deres fjenders land; ja, da skal deres uomskårne hjerter ydmyges, og de skal undgælde for deres skyld. | 41 - derfor stod også Jeg dem imot og førte dem inn i deres fienders land -, slik at deres uomskårne hjerter blir ydmyket og de erkjenner sin skyld, |
| 42 Så vil jeg huske på min pagt med Jakob; også min pagt med Isak og også min pagt med Abraham vil jeghuske på, og landet vil jeg huske på. | 42 Da vil jeg komme min pagt med Jakob i hu, også min pagt med Isak, også min pagt med Abraham vil jeg komme i hu, og landet vil jeg komme i hu. | 42 da skal Jeg minnes Min pakt med Jakob, og Min pakt med Isak, og Min pakt med Abraham skal Jeg minnes. Også landet skal Jeg minnes. |
| 43 Men først skal landet forlades af dem og have erstatning for sine sabbatter, mens det ligger øde hen, befriet for dem; og de skal betale af på deres skyld, netop fordi de forkastede mine retsregler og vragede mine love. | 43 Men først må landet forlades af dem og have sine sabbater godtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skal undgælde for deres skyld, fordi, ja, fordi de lod hånt om mine lovbud og væmmedes ved mine anordninger. | 43 Men først skal landet ligge forlatt av dem, og det skal få nyte sine sabbater mens det ligger øde uten dem. De skal erkjenne sin skyld, fordi, ja fordi de forkastet Mine dommer, og deres sjel hadde avsky for Mine lover. |
| 44 Men selv da, når de er i deres fjenders land, vil jeg ikke forkaste dem og ikke vrage dem og ikke gøre det af med dem, så jeg bryder min pagt med dem. Jeg er Herren deres Gud! | 44 Men selv da, når de er i deres fjenders land, vil jeg ikke lade hånt om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomne undergang, så jeg skulle bryde min pagt med dem; thi jeg er Herren deres Gud! | 44 Men til tross for alt dette, mens de er der i sine fienders land, skal Jeg ikke forkaste dem og ikke ha avsky for dem, så Jeg gjør ende på dem og bryter Min pakt med dem. For Jeg er Herren deres Gud. |
| 45 For deres skyld vil jeg huske på pagten med fædrene, som jeg førte ud af Egypten for øjnene af folkene for at være deres Gud. Jeg er Herren! | 45 Jeg vil til deres bedste ihukomme pagten med fædrene, som jeg førte ud af Ægypten for folkeslagenes øjne for at være deres Gud. Jeg er Herren! | 45 Men for deres skyld skal Jeg minnes pakten med deres forfedre, som Jeg førte ut av landet Egypt rett foran øynene på hedningefolkene, for at Jeg skulle være deres Gud. Jeg er Herren." |
| 46 Det var de love og retsregler og lovbud, som Herren på Sinajs-bjerg fastsatte mellem sig selv og israelitterne gennem Moses. | 46 det er de anordninger, lovbud og love, Herren fastsatte mellem sig og israeliterne på Sinaj bjerg ved Moses. | 46 Dette er de ordningene, de dommene og de lovene som Herren fastsatte mellom Seg Selv og Israels barn på Sinai-fjellet, ved Moses' hånd. |