Tredje Mosebog 25 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren talte til Moses på Sinajs-bjerg og sagde: | 1 Og Herren talede til Moses på Sinaj bjerg og sagde: | 1 Herren talte til Moses på Sinai-fjellet og sa: |
| 2 Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, skal landet holde sabbatshvile for Herren. | 2 Tal til israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det land, jeg vil give eder, skal landet holde sabbatshvile for. Herren. | 2 "Tal til Israels barn og si til dem: Når dere kommer inn i det landet Jeg skal gi dere, da skal landet holde sabbatshvile for Herren. |
| 3 Seks år skal du tilså din mark, og seks år skal du beskære din vingård og høste afgrøden; | 3 Seks år skal du beså din mark, og seks år skal du beskære din vingård og indsamle landets afgrøde; | 3 I seks år skal du så til åkeren din, og i seks år skal du beskjære vingården din og samle inn avlingen fra den. |
| 4 men i det syvende år skal landet holde fuldstændig hvile, en sabbat for Herren; da må du ikke tilså din mark eller beskære din vingård. | 4 men i det syvende år skal landet have en fuldkommen sabbatshvile, en sabbat for Herren; din mark må du ikke beså, og din vingård må du ikke beskære. | 4 Men i det sjuende året skal det være sabbat med høytidelig hvile for landet, en sabbat for Herren. Da skal du verken så til åkeren din eller beskjære vingården din. |
| 5 Hvad der har sået sig selv efter din høst, må du ikke høste, og druerne fra de ubeskårne ranker må du ikke plukke. Landet skal have et hvile år. | 5 Det selvgroede efter din høst må du ikke høste, og druerne på de ubeskårne vinstokke må du ikke plukke; det skal være et sabbatsår for landet. | 5 Det som vokser av seg selv etter høsten, skal du ikke høste inn. Du skal heller ikke samle inn druene fra de ustelte vintrærne, for det er et år med sabbatshvile for landet. |
| 6 Hvad land et i løbet af sin sabbat selv frembringer, skal I have til føde, du selv og dine trælle og trælkvinder, dine daglejere og de tilflyttere, der bor hos dig; | 6 Hvad der gror af sig selv, medens landet holder sabbat, skal tjene eder til føde, dig selv, din træl og din trælkvinde, din daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede hos dig; | 6 Og det som vokser i landets sabbatsår, skal være til føde for dere, både for deg, din tjener, din tjenestekvinne, din dagarbeider og den fremmede som bor hos deg, |
| 7 også dit kvæg og de vilde dyr i dit land skal have dets afgrøde til føde. | 7 dit kvæg og de vilde dyr i dit land skal hele afgrøden tjene til føde. | 7 også for buskapen din og for villdyrene i landet. Hele avlingen i landet skal være til mat. |
| 8 Så skal du tælle syv sabbatår frem, syv gange syv år; de syv sabbatår bliver i alt niogfyrre år. | 8 Og du skal tælle dig syv årsabbater frem, syv gange syv år, så de syv årsabbater udgør et tidsrum af ni og fyrretyve år. | 8 Og du skal telle sju sabbatsår, sju ganger sju år. Tiden for de sju sabbatsårene blir da førtini år. |
| 9 På den tiende dag i den syvende måned skal du lade hornet lyde; på forsoningsdagen skal I lade hornet lyde overalt i jeres land. | 9 Så skal du lade alarmhornet lyde rundt ompå den tiende dag i den syvende måned; på forsoningsdagen skal I lade hornet lyde rundt om i hele eders land. | 9 Så skal du la jubelbasunen lyde på den tiende dagen i den sjuende måneden. På forsoningsdagen skal dere la basunen lyde over hele landet deres. |
| 10 I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et jubelår for jer. I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom, I skal hver især vende tilbage til jeres familie. | 10 Og I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle indbyggerne; et jubelår skal det være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin slægt; | 10 Dere skal hellige det femtiende året og utrope frihet over hele landet, for alle som bor der. Det skal være et jubelår for dere. Enhver av dere skal få vende tilbake til sin eiendom, og enhver av dere skal vende tilbake til sin slekt. |
| 11 Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker. | 11 et jubelår skal dette år, det halvtredsindstyvende, være eder; I må ikke så og ikke høste, hvad der gror af sig selv i det, eller plukke druer af de ubeskårne vinstokke; | 11 Dette femtiende året skal være et jubelår for dere. Da skal dere verken så eller høste det som vokser av seg selv, og dere skal ikke samle inn druene fra de ustelte vintrærne. |
| 12 For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken. | 12 thi det er et jubelår, helligt skal det være eder; I skal spise, hvad marken bærer af sig selv. | 12 For det er jubelår. Det skal være hellig for dere. Dere skal spise avlingen fra marken. |
| 13 I et sådant jubelår skal I hver især vende tilbage til jeres ejendom. | 13 I jubelåret skal enhver af eder vende tilbage til sin ejendom. | 13 I dette jubelåret skal hver av dere få vende tilbake til sin eiendom. |
| 14 Når I sælger jord, hvad enten det er noget, du vil sælge til din landsmand, eller noget, du vil købe af ham, må I ikke udnytte hinanden | 14 Når du sælger din næste noget eller køber noget af ham, må I ikke forurette hinanden. | 14 Hvis du selger noe til din neste eller kjøper noe av din nestes hånd, da skal dere ikke utnytte hverandre. |
| 15 Når du køber jord af din landsmand, er det årene efter sidste jubelår, der tæller; det er afgrødeårene, der tæller, når han sælger til dig. | 15 Når du køber noget af din næste, skal der regnes med årene siden sidste jubelår; når han sælger dig noget, skal der regnes med afgrøderne indtil næste jubelår. | 15 Du skal gå ut fra hvor mange år det er siden jubelåret, når du kjøper fra din neste, og han skal gå ut fra hvor mange år det blir med avlinger, når han selger til deg. |
| 16 Er der mange år til næste jubelår, skal du give ham høj betaling, er der få år, skal du give ham lav betaling; det er jo et antal afgrøder, han sælger til dig. | 16 Jo flere år der er tilbage, des højere må du sætte prisen, jo færre, des lavere, thi hvad han sælger dig, er et vist antal afgrøder. | 16 Når det er mange år, skal du øke kjøpesummen, og når det er få år, skal du senke kjøpesummen. For han selger til deg etter hvor mange år det blir med avlinger. |
| 17 Landsmænd må ikke udnytte hinanden. Du skal frygte din Gud, for jeg er Herren jeres Gud. | 17 ingen af eder må forurette sin næste; du skal frygte din Gud, thi jeg er Herren din Gud! | 17 Derfor skal dere ikke utnytte hverandre, men du skal frykte din Gud. For Jeg er Herren deres Gud. |
| 18 I skal følge mine love, og mine retsregler skal I omhyggeligt følge, så I kan bo trygt i landet. | 18 I skal gøre efter mine anordninger og holde mine lovbud, så I gør efter dem; så skal I bo trygt i landet, | 18 Slik skal dere gjøre etter Mine lover og holde Mine dommer, og ta dere i vare så dere gjør etter dem, så dere skal få bo i landet i trygghet. |
| 19 Så skal landet give sin frugt, og I skal spise jer mætte og bo trygt i det. | 19 og landet skal give sin frugt, så I kan spise eder mætte og bo trygt deri. | 19 Da skal landet gi sin grøde, og dere skal få spise dere mette og bo der i trygghet. |
| 20 Og når I siger: Hvad skal vi spise det syvende år, når vi ikke må så og heller ikke må høste vores afgrøde? | 20 Men når I siger: »Hvad skal vi da spise i det syvende år, når vi hverken sår eller indsamler vor afgrøde?« | 20 Hvis dere sier: "Hva skal vi spise i det sjuende året, siden vi ikke skal så eller høste inn avlingen vår?" |
| 21 da vil jeg byde min velsignelse at være hos jer i det sjette år, og den skal skaffe afgrøde til tre år. | 21 Så vil jeg opbyde min velsignelse til bedste for eder i det sjette år, så det bærer afgrøde for de tre år; | 21 Da skal Jeg befale Min velsignelse å komme over dere i det sjette året, og det skal gi en avling som rekker for tre år. |
| 22 I det ottende år skal I så. Men I skal spise af den gamle afgrøde; indtil afgrøden kommer i det niende år, skal I spise af den gamle afgrøde. | 22 i det ottende år skal I så, men I skal leve af gammelt korn af den sidste afgrøde indtil det niende år; indtil dets afgrøde kommer, skal I leve af gammelt korn. | 22 Dere skal så i det åttende året og spise av den gamle avlingen til det niende året. Helt til denne avlingen er kommet inn, skal dere spise av den gamle avlingen. |
| 23 Der må ikke sælges land uigenkaldeligt, for landet er mit; I er fremmede og tilflyttere hos mig. | 23 Jorden i landet må I ikke sælge uigenkaldeligt; thi mig tilhører landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig; | 23 Landjord må ikke selges for godt, for landet tilhører Meg. For dere er fremmede og gjester hos Meg. |
| 24 I hele det land, I ejer, skal I sørge for, at jorden kan indløses. | 24 overalt i det land, I får i eje, skal I sørge for, at jorden kan indløses. | 24 I hele landet som dere får til eiendom, skal dere tillate at landjord blir løst ut. |
| 25 Når det går dårligt for din landsmand, så han må sælge af sin ejendom, skal den, der står ham nærmest, træde til som løser og indløse, hvad hans slægtning har solgt. | 25 Når din broder kommer i trang, så han må sælge noget af sin ejendom, skal hans nærmeste slægtning melde sig som løser for ham og indløse, hvad hans broder har solgt. | 25 Hvis en av dine brødre blir fattig, og han har solgt noe av jordeiendommen sin, kan hans utløsende slektning komme for å løse ut det hans bror har solgt. |
| 26 Den, som ingen løser har, men selv skaffer tilstrækkeligt til indløsningen, | 26 Hvis en ingen løser har, men selv bliver i stand til at skaffe den fornødne løsesum, | 26 Eller om mannen ikke har noen utløser, men han selv får så god råd at han får nok til å løse den ut, |
| 27 skal regne ud, hvor mange år der er gået siden salget, og betale for den resterende tid til den mand, han har solgt til; så kan han vende tilbage til sin ejendom. | 27 skal han udregne, hvor mange år der er gået siden salget, og kun tilbagebetale manden der købte det, for den tid, der er tilbage, og derpå igen overtage sin ejendom. | 27 da skal han telle hvor mange år det er siden salget. Til mannen han solgte den til, skal han gi tilbake det som gjenstår, så han kan vende tilbake til sin eiendom. |
| 28 Men hvis han ikke kan skaffe tilstrækkeligt til at betale ham tilbage, skal det, han har solgt, forblive i køberens besiddelse indtil jubelåret. I jubelåret bliver det givet frit, og så kan han vende tilbage til sin ejendom. | 28 Er han derimod ikke i stand til at skaffe den fornødne sum til tilbagebetalingen, så skal det, han har solgt, blive i køberens eje til jubelåret; men i jubelåret bliver det frit, så han atter kan overtage sin ejendom. | 28 Men hvis han ikke har nok til å kjøpe den tilbake til seg selv, da skal den solgte eiendommen tilhøre ham som har kjøpt den, helt til jubelåret. Men i jubelåret skal den frigis, så han kan vende tilbake til sin eiendom. |
| 29 Hvis nogen sælger et beboelseshus i en by med mure om, gælder indløsningsretten kun, indtil salgsåret er omme. Indløsningsretten gælder et år. | 29 Når en mand sælger et beboelseshus i en by med mure om, gælder hans indløsningsret kun et fuldt år efter salget; hans indløsningsret gælder et år. | 29 Hvis en mann selger et bolighus i en by med mur omkring, da kan han løse det ut innen utgangen av et år etter at det er solgt. Hele den tiden kan han løse det ut. |
| 30 Hvis det ikke bliver indløst, før der er gået et helt år, overgår huset i byen med mure om uigenkaldeligt til køberen i slægtefter slægt; det bliver ikke givet frit i jubelåret. | 30 Hvis derfor indløsning ikke har fundet sted, før et fuldt år er omme, går huset i byen med mure om uigenkaldeligt over i køberens og hans efterkommeres eje; det bliver ikke frit i jubelåret. | 30 Men dersom det ikke er løst ut innen et helt år er omme, da skal huset i byen med mur omkring for alltid tilhøre ham som kjøpte det, og alle etterkommerne hans. Det skal ikke frigis i jubelåret. |
| 31 Men huse i landsbyer uden mur omkring regnes som agerjord; de kan indløses, og de skal gives fri i jubelåret. | 31 Derimod henregnes huse i landsbyer, der ikke er omgivne af mure, til marklandet;for dem gælder indløsningsretten, og i jubelåret bliver de fri. | 31 Men husene i landsbyer som ikke har noen mur rundt seg, skal regnes som eiendommer på landet. De kan løses ut, og de skal frigis i jubelåret. |
| 32 Hvad angår levitbyerne, skal levitterne have ubegrænset indløsningsret til husene i deres byer. | 32 Men med hensyn til leviternes byer, husene i de byer, der tilhører dem, da gælder der en ubegrænset indløsningsret for leviterne; | 32 Men byene til levittene, og husene i de byene som er deres eiendom, kan levittene alltid løse ut. |
| 33 Og hvis man indløser et hus fra en levit, bliver det hus, han har solgt i sin by, givet frit i jubelåret, for husene i levitbyerne er levitternes ejendom blandt israelitterne. | 33 og når en af leviterne ikke gør sin indløsningsret gældende, bliver huset, han solgte, i de byer, der tilhører dem, frit i jubelåret, thi husene i leviternes byer er deres ejendom blandt israeliterne. | 33 Hvis noen løser ut et hus fra levittene, hvis det er i hans egen by, skal det solgte huset frigis i jubelåret. For husene i levittenes byer er deres eiendom blant Israels barn. |
| 34 Græsmarken omkring deres byer må ikke sælges, det er deres evige ejendom. | 34 Heller ikke må græsmarkerne, der hører til deres byer, sælges, thi de tilhører dem som evigt eje. | 34 Men markene på fellesarealet omkring byene deres kan ikke selges, for det er deres eiendom til evig tid. |
| 35 Når det går dårligt for din landsmand, og han ikke kan klare sig, skal du understøtte ham, som var han fremmed eller tilflytter, så han kan opretholde livet hos dig; | 35 Når din broder i dit nabolag kommer i trang og ikke kan bjærge livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal han leve hos dig. | 35 Hvis en av dine brødre blir fattig og ikke klarer seg selv hos deg, da skal du støtte ham på samme måten som du støtter en fremmed eller en innflytter, så han kan leve hos deg. |
| 36 du må ikke tage rente eller åger af ham. Du skal frygte din Gud, så din landsmand kan opretholde livet hos dig. | 36 Du må ikke tage rente eller opgæld af ham, men du skal frygte din Gud og lade din broder leve hos dig; | 36 Du skal ikke ta rente av ham og ikke kreve mer tilbake når du låner til ham. Men frykt Gud, så din bror kan leve hos deg. |
| 37 Du må ikke låne ham penge mod rente og ikke yde ham føde mod åger. | 37 du må ikke låne ham penge mod renter eller give ham af din føde mod opgæld. | 37 Du skal ikke låne ham pengene dine mot rente, og ikke ha fortjeneste av å låne ham av din mat. |
| 38 Jeg er Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten for at give jer Kana'an og være jeres Gud. | 38 Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at give eder Kana'ans land, for at være eders Gud. | 38 Jeg er Herren deres Gud, som førte dere ut av landet Egypt, for å gi dere Kanaans land og for å være deres Gud. |
| 39 Når det går dårligt for din broder hos dig, og han lader sig sælge til dig, må du ikke pålægge ham trællearbejde; | 39 Når din broder i dit nabolag kommer i trang og han må sælge sig selv til dig, må du ikke lade ham arbejde som træl, | 39 Hvis en av dine brødre hos deg blir fattig og selger seg til deg, skal du ikke tvinge ham til slavearbeid. |
| 40 han skal have det som en daglejer eller tilflytter hos dig. Indtil jubelåret skal han arbejde hos dig. | 40 men han skal være hos dig som daglejer eller indvandret; han skal arbejde hos dig til jubelåret. | 40 Som en dagarbeider og en innflytter skal han være hos deg, og inntil jubelåret skal han tjene deg. |
| 41 Så skal han gives fri sammen med sine børn; han skal vende tilbage til sin familie og sine fædres ejendom. | 41 Da skal han gives fri sammen med sine børn og vende tilbage til sin slægt og sine fædres ejendom, | 41 Da skal han dra bort fra deg, han og hans barn, og han skal vende tilbake til sin egen slekt. Han skal vende tilbake til sine fedres eiendom. |
| 42 De er jo mine trælle, som jeg førte ud af Egypten; de må ikke sælges, som man sælger trælle. | 42 thi mine trælle er de, som jeg førte ud af Ægypten; de må ikke sælges, som man sælger trælle. | 42 For de er Mine tjenere, som Jeg førte ut av landet Egypt. De skal ikke selges som slaver. |
| 43 Du må ikke underkue ham med vold. Du skal frygte din Gud! | 43 Du må ikke bruge din magtover ham med hårdhed; du skal flygte din Gud. | 43 Du skal ikke herske hensynsløst over ham, men du skal frykte din Gud. |
| 44 De trælle og trælkvinder, du vil have, kan I købe af folkene omkring jer. | 44 Men har du brug for trælle og trælkvinder, skal du købe dem af de folkeslag, der bor rundt om eder; | 44 Når det gjelder din slave og din trellkvinne som du har fra folkeslagene som er omkring dere, så kan du kjøpe både en slave og en trellkvinne av dem. |
| 45 Også af efterkommerne af de tilflyttere, der bor som gæst hos jer, og af deres familier hos jer, dem som bliver født i jeres land, kan I købe trælle. De skal være jeres ejendom, | 45 også af børnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos eder, må I købe og af deres familier, som er hos eder, og som de har avlet i eders land; de må blive eders ejendom, | 45 Dere kan også kjøpe av barna til de innflytterne som bor blant dere som fremmede, og av deres slekt som er hos dere, de som blir født i deres land. De skal være deres eiendom. |
| 46 og I kan lade dem gå i arv til jeres børn efter jer, når de skal arve ejendom; dem kan I for altid bruge til trællearbejde. Men jeres landsmænd, israelitterne, må I ikke underkue med vold. | 46 og dem må I lade gå i arv og eje til eders børn efter eder; dem må I bruge som trælle på livstid; men over israeliterne, eders brødre, må du ikke bruge din magt med hårdhed, broder over broder. | 46 Dere kan overdra dem som arv for deres barn etter dere, så de kan arve dem som en eiendom. De skal være deres slaver for alltid. Men når det gjelder deres brødre Israels barn, så skal du ikke herske hensynsløst over din bror. |
| 47 Når den fremmede og tilflytteren hos dig klarer sig godt, men det går dårligt for din landsmand hos ham, så han lader sig sælge til den fremmede eller tilflytteren hos dig eller til en efterkommer i den fremmedes slægt, | 47 Når en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til velstand, og en af dine brødre i hans nabolag kommer i trang, og han må sælge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller til en efterkommer af en fremmeds slægt, | 47 Hvis en fremmed eller en innflytter hos deg får god råd, og en av dine brødre som bor like ved ham, blir fattig og selger seg til den fremmede eller innflytteren hos deg, eller til noen av den fremmedes slekt, |
| 48 skal han, efter at han er solgt, have mulighed for indløsning. En af hans slægtninge kan indløse ham; | 48 så gælder indløsningsretten for ham efter salget; en af hans brødre må indløse ham, | 48 da kan han løses ut igjen etter at han er solgt. En av hans brødre kan løse ham ut. |
| 49 enten kan hans farbror eller hans fætter indløse ham, eller en anden af hans kødelige slægtninge kan indløse ham. Eller hvis han skaffer sig nok, kan han indløse sig selv. | 49 eller også må hans farbroder eller fætter eller en anden kødelig slægtning af hans familie indløse ham; han må også indløse sig selv, hvis han får evne dertil. | 49 Hans onkel eller sønnen til hans onkel kan også løse ham ut. Ellers kan en hvilken som helst nær slektning i hans slekt løse ham ut. Får han råd til det, kan han løse seg ut selv. |
| 50 Sammen med ham, der købte ham, skal han beregne tiden fra det år, han blev solgt, frem til jubelåret, og beløbet for salget af ham skal svare til antallet af år. Hans tid hos ham skal beregnes som en daglejers. | 50 Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne tiden fra det år, han solgte sig til ham, til jubelåret, og købesummen skal svare til det åremål; hans arbejdstid hos ham skal regnes som en daglejers. | 50 Sammen med den som kjøpte ham, skal han regne ut hvor lenge det er til jubelåret fra det året han ble solgt til ham. Prisen for å kjøpe ham skal fastsettes ut fra hvor mye en dagarbeider ville koste ham i like mange år. |
| 51 Er der endnu mange år tilbage, skal han for sin indløsning betale en tilsvarende del af købesummen. | 51 Er der endnu mange år tilbage, skal han i løsesum udrede den tilsvarende del af købesummen. | 51 Hvis det ennå er mange år igjen, skal han ut fra det betale tilbake av de pengene han ble kjøpt for, så han kan løses ut. |
| 52 Er der kun få år tilbage til jubelåret, skal han beregne efter det, og svarende til antallet af de år skal han betale for sin indløsning. | 52 Og er der kun få år tilbage til jubelåret, skal han regne dermed og udrede sin løsesum i forhold til de år, han har tilbage. | 52 Men hvis det bare er noen få år igjen til jubelåret, da skal han regne det ut for ham, og ut fra antallet år skal han betale ham tilbake for sin utløsning. |
| 53 Han skal have det hos ham som en daglejer år efter år; den, der købte ham, må ikke underkue ham med vold. | 53 som en år for år lejet daglejer skal han være hos ham; du må ikke roligt se på, at køberen bruger sin magt over ham med hårdhed. | 53 Han skal være hos ham som en arbeider leid på åremål, og han skal ikke herske hensynsløst over ham for dine øyne. |
| 54 Bliver han ikke indløst på nogen af disse måder, skal han gives fri i jubelåret sammen med sine børn. | 54 Men indløses han ikke på en af disse måder, skal han frigives i jubelåret, både han selv og hans børn. | 54 Hvis han ikke blir løst ut i løpet av disse årene, da skal han frigis i jubelåret, både han og hans barn. |
| 55 For israelitterne tilhører mig som trælle; de er mine trælle, som jeg førte ud af Egypten. Jeg er Herren jeres Gud! | 55 Thi mig tilhører israeliterne som trælle; mine trælle er de, thi jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er Herren eders Gud! | 55 For Israels barn er Mine tjenere. De er Mine tjenere som Jeg førte ut av landet Egypt. Jeg er Herren deres Gud. |