Tredje Mosebog 19 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren talte til Moses og sagde: | 1 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: | 1 Herren talte til Moses og sa: |
| 2 Tal til hele israelitternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig. | 2 Tal til hele israeliternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, thi jeg Herren eders Gud er hellig! | 2 "Tal til hele menigheten av Israels barn og si til dem: Dere skal være hellige, for Jeg, Herren deres Gud, er hellig. |
| 3 Enhver af jer skal have ærefrygt for sin mor og far. I skal holde mine sabbatter. Jeg er Herren jeres Gud! | 3 I skal frygte hver sin moder og sin fader, og mine sabbater skal I holde. Jeg er Herren eders Gud! | 3 Enhver av dere skal ha ærefrykt for sin mor og sin far, og holde Mine sabbater. Jeg er Herren deres Gud. |
| 4 Vend jer ikke til afguderne, og støb jer ikke gudebilleder! Jeg er Herren jeres Gud! | 4 Vend eder ikke til afguderne og gør eder ikke støbte gudebilleder! Jeg er Herren eders Gud! | 4 Vend dere ikke til avguder, og lag dere heller ikke støpte guder! Jeg er Herren deres Gud. |
| 5 Når I bringer et måltidsoffer til Herren, skal I gøre det, så I opnår hansvelbehag. | 5 Når I ofrer takoffer til Herren, skal I ofre det således, at I kan vinde Guds velbehag. | 5 Hvis dere ofrer fredsoffer til Herren, skal dere ofre det slik at dere finner velbehag. |
| 6 Det skal spises den dag, I ofrer det, og den følgende dag. Det, som er tilovers den tredje dag, skal brændes. | 6 Den dag, I ofrer det, og dagen efter må det spises, men hvad der levnes til den tredje dag, skal opbrændes; | 6 Samme dag som dere ofrer det, eller dagen etter, skal det etes. Hvis noe blir igjen til den tredje dagen, skal det brennes opp med ild. |
| 7 Spises det alligevel på den i tredje dag, kan det ikke bringe Guds velbehag; det er urent. | 7 spises det den tredje dag, er det at regne for råddent kød og vinder ikke Guds velbehag; | 7 Hvis det skulle skje at det etes på den tredje dagen, da er det urent. Da finner det ikke velbehag. |
| 8 Den, der spiser det, må bære sin straf, for han har vanhelliget Herrens helliggave. Det menneske skal udryddes fra sit folk. | 8 den, der spiser deraf, skal undgælde for sin brøde, thi han vanhelliger det, som var helliget Herren, og det menneske skal udryddes af sin slægt. | 8 Derfor skal den som eter det, bære skyld, for han har vanhelliget Herrens hellige offer. Dette menneske skal utryddes fra sitt folk. |
| 9 Når I høster kornet i jeres land, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark, og hvad der ligger tilbage, når du har høstet, må du ikke samle ind. | 9 Når I høster eders lands høst, må du ikke høste helt hen til kanten af din mark, ej heller må du sanke efterslætten efter din høst. | 9 Når dere høster inn grøden i landet deres, skal du ikke høste helt ut til kanten av åkeren din. Du skal heller ikke samle inn det som er blitt stående igjen etter innhøstingen. |
| 10 Din vingård må du ikke plukke ren, og nedfaldne druer i din vingård må du ikke samle op; dem skal du efterlade til den trængende og den fremmede. Jeg er Herren jeres Gud! | 10 Heller ikke må du bolde efterhøst eller sanke de nedfaldne bær i din vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er Herren eders Gud! | 10 Du skal ikke holde etterhøst i vingården din, og du skal ikke samle inn nedfallsfrukten av druene i vingården din. Du skal la dem bli igjen til den fattige og den fremmede. Jeg er Herren din Gud. |
| 11 I må ikke stjæle, I må ikke lyve, og I må ikke bedrage jeres landsmænd. | 11 I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre. | 11 Dere skal ikke stjele, og dere skal ikke lyve. Dere skal heller ikke fare med svik mot hverandre. |
| 12 I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er Herren! | 12 I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er Herren! | 12 Og dere skal ikke sverge falskt ved Mitt navn, og dere skal ikke vanhellige din Guds navn. Jeg er Herren. |
| 13 Du må ikke undertrykke din næste eller udplyndre ham. Du må ikke holde din daglejers løn tilbage til næste dag. | 13 Du må intet aftvinge din næste, du må intet røve; daglejerens løn må ikke blive hos dig natten over. | 13 Du skal ikke ta noe fra din neste ved utpressing eller rane ham. Du skal ikke holde lønnen igjen til neste morgen for en leid dagarbeider. |
| 14 Du må ikke forbande en døv, og du må ikke få en blind til at snuble. Du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! | 14 Du må ikke forbande den døve eller lægge stød for den blindes fod, du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! | 14 Du skal ikke forbanne den døve, og du skal ikke legge en snublestein i veien for den blinde, men du skal frykte din Gud. Jeg er Herren. |
| 15 I må ikke øve uret i retssager. Du må hverken tage parti for den fattige eller begunstige den rige. Du skal dømme din landsmand med retfærdighed. | 15 I må ikke øve uret, når I holder rettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage parti for den store, men du skal dømme din næste med retfærdighed. | 15 Dere skal ikke begå urett i dommen. Du skal ikke favorisere den fattige, og du skal ikke vise den mektige ære. I rettferdighet skal du dømme din neste. |
| 16 Du må ikke løbe med sladder om dine landsmænd. Du må ikke stræbe din næste efter livet. Jeg er Herren! | 16 Du må ikke gå rundt og bagvaske din landsmand eller stå din næste efter livet. Jeg er Herren! | 16 Du skal ikke fare omkring med slarv blant ditt folk. Du skal ikke være blodtørstig overfor din neste. Jeg er Herren. |
| 17 Du må ikke.nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. | 17 Du må ikke bære nag til din broder i dit hjerte, men du skal tale din næste til rette, at du ikke skal pådrage dig synd for hans skyld. | 17 Du skal ikke hate din bror i ditt hjerte. Du skal sannelig refse din neste og ikke ta del i hans synd. |
| 18 Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren! | 18 Du må ikke hævne dig eller gemme på vrede mod dit folks børn, du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren! | 18 Du skal ikke ta hevn, og du skal ikke bære nag til ditt folks barn. Men du skal elske din neste som deg selv. Jeg er Herren. |
| 19 I skal holde mine love. Du må ikke lade to slags husdyr parre sig med hinanden, du må ikke tilså din mark med to slags korn, og du må ikke bære tøj, der er vævet af to slags garn. | 19 Hold mine anordninger! Du må ikke lade to slags kvæg parre sig med hinanden; du må ikke så to slags sæd i din mark; og du må ikke bære klæder, der er vævede af to slags garn. | 19 Dere skal holde Mine lover. Du skal ikke la noe dyr på marken din parre seg med et dyr av et annet slag. Du skal ikke så to slag såkorn i åkeren din. Du skal heller ikke ha på deg klær som er en blanding av to slags garn. |
| 20 Når en mand har samleje med en kvinde, som er en trælkvinde, der er bortlovet til en anden mand, men endnu ikke er blevet frikøbt eller fri givet, skal det straffes; de skal dog ikke lide døden, for hun var ikke frigivet. | 20 Når en mand har samleje med en kvinde, og det er en trælkvinde, en anden mands medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så skal afstraffelse finde sted; dog skal de ikke lide døden, thi hun var ikke frigivet. | 20 Den som ligger med en kvinne og har kjønnslig omgang med henne, og hun er en tjenestepike som er festet til en annen mann, men i det hele tatt ikke er blitt frikjøpt eller gitt fri, da skal det være straff for det. Men de skal ikke dø, for hun var ennå ikke frigitt. |
| 21 Men manden skal bringe sit skyldoffer til Herren, en skyldoffervædder, hen til indgangen til Åbenbaringsteltet. | 21 Og han skal bringe sit skyldoffer for Herren til åbenbaringsteltets indgang, en skyldoffervæder, | 21 Han skal føre sitt skyldoffer fram til Herren, til døren til Åpenbaringsteltet, en vær som skyldoffer. |
| 22 Med skyldoffervædderen skal præsten skaffe ham soning for Herrens ansigt for den synd, han har begået, så han får tilgivelse for den synd, han har begået. | 22 og præsten skal med skyldoffervæderen skaffe ham soning for Herrens åsyn for den synd, han har begået, så han finder tilgivelse for den synd, han har begået. | 22 Med væren skal presten gjøre soning for ham. Den skal være et skyldoffer for Herrens åsyn for den synd han har gjort. Og den synd han har gjort, skal bli tilgitt ham. |
| 23 Når I kommer ind i landet og planter alle slags frugttræer, skal I lade frugten sidde på dem. Tre år skal I lade frugten sidde; den må ikke spises. | 23 Når I kommer ind i landet og planter alskens frugttræer, skal I lade deres forhud, den første frugt, urørt; i tre år skal de være eder uomskårne og må ikke spises; | 23 Når dere kommer inn i landet og har plantet alle slags frukttrær for å ha til mat, da skal dere regne frukten deres som uomskåret. I tre år skal den være som uomskåret for dere. Den skal ikke etes. |
| 24 Det fjerde år skal al frugten gives som helliggave til Herren under fest jubel. | 24 det fjerde år skal al deres frugt under høstjubel helliges Herren; | 24 Men i det fjerde året skal all frukten på det være en hellig lovprisning til Herren. |
| 25 Først i det femte år må I spise frugten, for at I kan få øget udbytte. Jeg er Herren jeres Gud! | 25 først det femte år må I spise deres frugt, for at I kan få så meget større udbytte deraf. Jeg er Herren eders Gud! | 25 I det femte året kan dere ete av avlingen fra det. Slik skal det gi dere enda større avling. Jeg er Herren deres Gud. |
| 26 I må ikke spise kød med blod i. I må ikke tage varsler eller drive trolddom. | 26 I må ikke spise noget med blodet i. I må ikke give eder af med at tage varsler og øve trolddom. | 26 Dere skal ikke ete noe med blodet i, og dere skal ikke søke overnaturlige varsler eller drive med spådomskunst. |
| 27 I må ikke klippe håret kort, og du må ikke studse skægget. | 27 I må ikke runde håret på tindingerne; og du må ikke studse dit skæg; | 27 Dere skal ikke runde av håret på sidene på hodet, og du skal ikke skamklippe kanten på skjegget ditt. |
| 28 I må ikke tilføje jer selv snitsår på kroppen for en afdød eller lade jer tatovere. Jeg er Herren! | 28 I må ikke gøre indsnit i eders legeme for de dødes skyld eller indridse tegn på eder. Jeg er Herren! | 28 Dere skal ikke skjære merker på kroppen i sorg over en avdød, og dere skal ikke prege inn tegn på dere. Jeg er Herren. |
| 29 Du må ikke vanære din datter ved at lade hende bedrive hor; landet må ikke hore, så det fyldes af skamløshed. | 29 Du må ikke vanhellige din datter ved at lade hende bedrive hor, for at ikke landet skal forfalde til horeri og fyldes med utugt. | 29 Du skal ikke skjende din datter ved å la henne bli en skjøge, for at ikke landet skal utleveres til hor og bli fullt av skamløshet. |
| 30 I skal holde mine sabbatter, og I skal nære ærefrygt for min helligdom. Jeg er Herren! | 30 Mine sabbater skal I holde, og min helligdom skal I frygte. Jeg er Herren! | 30 Dere skal holde Mine sabbater og ha ærefrykt for Min helligdom. Jeg er Herren. |
| 31 Vend jer ikke til dødemanere, og søg ikke til sandsigere, så I bliver urene ved dem. Jeg er Herren jeres Gud! | 31 Henvend eder ikke til genfærd og sandsigerånder; søg dem ikke, så I gør eder urene ved dem. Jeg er Herren eders Gud! | 31 Vend dere ikke til åndemanere og dem som driver med spiritisme. Søk dem ikke, så dere ikke blir urene ved dem. Jeg er Herren deres Gud. |
| 32 Rejs dig for de grå hår, vis ærbødighed mod de gamle. Du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! | 32 Du skal rejse dig for de grå hår og ære oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! | 32 Du skal reise deg for de grå hår og vise en gammel mann ære. Frykt din Gud! Jeg er Herren. |
| 33 Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. | 33 Når en fremmed bor hos dig i eders land, må I ikke lade ham lide overlast; | 33 Hvis en fremmed bor sammen med dere i landet, da skal dere ikke undertrykke ham. |
| 34 Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være somen af landets egne, og du skal elske ham som dig selv. I var jo selv fremmede i Egypten. Jeg er Herren jeres Gud! | 34 som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i Ægypten. Jeg et Herren eders guld! | 34 Den fremmede som bor blant dere, skal regnes som en innfødt, og du skal elske ham som deg selv. For dere var selv fremmede i landet Egypt. Jeg er Herren deres Gud. |
| 35 I må ikke øve uret i retssager om længdemål, vægt eller rummål. | 35 Når I holder rettergang, må I ikke øve uret ved længdemål, vægt eller rummål; | 35 Dere skal ikke gjøre noen urett i dommen, i lengdemål, vekt eller hulmål. |
| 36 Korrekt vægt, korrekte lodder, korrekt efa og korrekt hin skal I bruge. Jeg er Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten! | 36 vægtskåle, der vejer rigtigt, lodder, der holder vægt, efa og hin, der holder mål, skal I have. Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten! | 36 Dere skal ha rette vekter, rette vektlodd, rett efa og rett hin. Jeg er Herren deres Gud, som førte dere ut av landet Egypt. |
| 37 I skal omhyggeligt følge alle mine love og alle mine retsregler. Jeg er Herren! | 37 Hold alle mine anordninger og lovbud og gør efter dem. Jeg er Herren! | 37 Derfor skal dere holde alle Mine lover og alle Mine dommer, og gjøre etter dem. Jeg er Herren." |